Searching in a dangerous place

[Deleted]

@myrina

Turen over muren havde ikke ligefrem været sjov for hans vedkommende, det var da sikkert. Elijah havde sneget sig over i sine ræve form. Han havde gjort det som solens stråler ramte muren sådan så han kunne ligge i ly af det skarpe morgenlys og det så ud som om at han var sikker for nu. Hans lille hjerte hamrede som han styrtede over de voldsomt åbne græsmarker og søgte mod lyet som var i skoven. Han nåede skovbrynet, der var vidst ingen som havde set ham endnu hvilket var glædeligt. Han skyndte sig videre mod Aperta city og hvor han vidste at Myrina ville være. Han havde været væk længe og han vidste at han måtte afsted igen. Han ville tilbage til Imandra, han havde brug for at være i nærheden af Elmyra og få snakket med hende for det havde han ikke haft tid til før han havde valgt at søge tilbage mod Procias. Han nåede op i nærheden af Aperta City og han gemte sig under en busk for ikke at blive set af nogle som helst andre og her ventede han blot på at han kunne være heldig at se Myrina. han ville så gerne se hende men lige nu så turde han virkelig ikke at lede mere. Det var allerede godt oppe af dagen. han ville vente her og så søge videre imorgen. Han håbede så inderligt at se hende.

[Deleted]

Dagen var vidunderlig smuk, hun kunne slet ikke lade være med at gribe chancen i at skulle spille på gaden, det ville give godt sådan en dag som denne og hun havde allerede stået der i nogle timer. Hendes violin spil lød tydeligt langt væk og tiltrak opmærksomhed og da hun endelig var færdig, havde hun samlet godt ind til et lækkert måltid mad. Der var ikke gået en eneste dag hvor hun ikke havde tænkt på Elijah, hun havde endda drømme om ham, hvor hun fandt tryghed. Nogen gange når hun skulle slappe af, tænkte hun bare på følelsen i at være i hans arme, det var dejligt at have det i baghånden, for Jack gik hende virkelig på. De så ikke hinanden særlig meget og hun var faktisk ret ensom, men det lod hun sig ikke påvirke af lige nu. Musikken havde gjort hende glad og hun vandrede ned igennem gaden med violinen på ryggen, roligt stoppede hun op foran en som solgte æbler, de så så lækre ud og selvom man kunne få dem ganske gratis i skoven, tænkte hun at alle skulle jo have noget at leve for og betalte glædeligt for et. Det begyndte hun så at gå og gnaske på imens hun nynnede lidt den samme melodi som hun havde spillet. Hendes hår var som sædvanlig småuglet, men så det så ud som om det var med vilje og klæde hende som altid ganske godt. På kroppen bar hun en hvid kjole som hun havde haft længe nu, hun havde købt den ikke lang tid efter hun havde været sammen med Elijah og regnede med den skulle holde lidt endnu. Hendes tær var bare som altid, ganske støvet af at gå rundt i byen, men det lod hun sig ikke påvirke af. Da hun gik forbi smeden, stak det kort i hjertet, han stod sikkert derinde og bankede på noget varmt metal, hun rystede på hovedet, hun kunne jo ikke gøre noget ved hende, hendes hjerte havde ikke i sinde at ændre sin takt i nærheden af Jack og sådan var det bare, men det kunne han tydeligvis ikke leve med. Myrina kom ud til udkanten af byen og satte sig på en sten og så ud over landskabet, mens hun nød æblet der smagte lige så godt som det så ud.

[Deleted]

Elijah havde placeret sig i nærheden af smedjen, så tæt på byen som han turde det. Han var et sted bange for at blive set for det var langt fra sikkert for folk af Dæmonisk afstamning at rende rundt i lysets land. Han lagde sig roligt under busken og ventede bare, timerne gik men det gjorde ham intet, han ville med glæde vente sådan så han endnu en gang kunne finde Myrina. Han slappede af men faldt ej i søvn for han frygtede for at være uopmærksom i denne skov. Elverne var ikke ligefrem kendt for at bryde sig synderligt meget om mørkevæsner så han ville helst ikke støde på dem og han havde virkelig ingen ide om hvor tæt på deres by han var. Han sukkede stille og et lille nys undslap fra det lille dyr. Han var egentlig rigtig godt skjult der under busken. Lidt mere tid gik og han bemærkede en skikkelse komme forbi smedjen. Violinen var den som han bemærkede først for hans syn var jo en smule dårligere i denne form end normalt. Som hun kom tættere på kunne han ligeså genkende Myrina og han kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at hamre. Han studerede hende som hun satte sig på stenen og spiste sit æble. I stedet for bare at afsløre sig ved at snakke til hende listede han stille over til hende i ræve skikkelse. Han satte sig foran hende og kiggede meget bedende på æblet som var han et sultent dyr. De blå øjne som han havde i denne form lyste mildt mod hende og æblet.

[Deleted]

Synet der mødte hende da hun følte sig beluret, fik hende til at smile lykkeligt og hun fik næsten tåre i øjnene, hun tog en sidste bid af æblet og rakte det ned mod ræven som hun ikke var i tvivl om var Elijah. Men trak det så til sig igen, hun kiggede lidt rundt og hoppede så ned fra stenen, for at sætte sig på jorden i stedet og tage ham op til sig for at kramme ræven ind til sig som var det en bamse. Hendes næse nussede ned mod hans hoved mellem ørene og hun sukkede fredfyldt, så gav hun lidt slip igen og rakte æblet mod ham.
"Hvor har jeg savnet dig!" Hviskede hun blidt, mens hun strøg hans pels som var lige så blød som hun huskede den. Myrina havde lært en del siden sidst, på vejen hjem fra grænselandet, igennem procias, havde hun mødt en kvinde som havde lært hende meget om hvad det ville sige at være kvinde. På den måde havde hun også fundet lidt ud af hvad det var Elijah egentlig gjorde ved hende og hun forstod nu sin rødmen, selvom hun havde for travlt til at rødme lige nu, hun havde nemlig bare savnet ham.
"Hvordan har din mor det? Kom du sikkert over muren? Det har ikke været til for meget besvær vel?" Hendes iver strålede ud af hende og hendes lavmeldte stemme, hun studerede ham, han så ud til at have det fint. Hun var nysgerrig og der var så meget hun gerne ville vide, men også meget hun ville fortælle. Det griblede helt i hende.

[Deleted]

Elijah kunne tydeligt se at han var genkendt hvilket var en dejlig tanke. Han betragtede hende lidt og lod hovedet søge let på sned da han så at hun fik tårer i øjnene, der var vel ikke noget galt håbede han. Han nåede dog ikke at gøre noget før hun havde sat sig på jorden ved ham og hevet ham op i sin favn. Han gnubbede sig op af hende og slikkede hende på kinden, han kunne jo sådan set ikke forvandle sig i hendes favn så lige nu måtte han forblive i denne form. De kærtegn som hun tildelte ham nød han til fulde, han havde virkelig savnet hende, det var der ingen tvivl om. Han smøg sig forsigtigt ud af hendes favn og hoppede en smule væk fra hende. Han forvandlede sig tilbage og rejste sig op med de blide grønne øjne vendt mod hendes skikkelse. "jeg har også savnet dig Myri. Virkelig meget" sagde han blidt og lagde armene over kors. Han var iført de samme bukser som sidst men han havde en ny skjorte på, alt sammen var stadig i lyse farver. Hovedet søgte let på sned og han smed sig ned på jorden ved hendes side og vendte blikket mod hende. "Min mor er i live men jeg vil ikke sige at hun er helt rask endnu. Hun var bevistløs da jeg fandt hende og kuren hun skulle bruge var mindst ligeså hård som sygdommen. Ikke nok med det så er hun som altid umådelig stædig og arbejder sig selv til døde. jeg er nød til at vende tilbage til Imandra og hjælpe hende men før ville jeg tilbringe noget tid med dig" sagde han blidt og sendte hende et varmt smil. Gud hvor havde han savnet hende.

[Deleted]

Myrina havde fået styr på en del ting, men hun var stadig blank og usikker på så mange ting, det var ikkd helt let at finde rundt i. At han var tilbage var vidunderligt og nu hvor han var i sin menneskeform fløj sommerfuglene som en vild efterårsstorm inde i hendes mave. Hendes blik faldt på hans læber og hun fugtede automatisk sine ved tanken om hvor bløde de havde føltes mod hende, af selv samme grund rødmede hun for hun forstod nu lidt bedre hvorfor hun havde følt det naturligt.
"Jeg håber hun kommer sig hurtigt og bliver helt rask. Hun må passe bedre på, tænk at skulle efterlade så dejlig en søn på grund af noget så tåbeligt som stædighed." Sagde hun stille og forsøgte sig med at kigge lidt rundt for at fjerne sin rødmen lidt. Han havde savnet hende, de ord havde fået hendes hjerte til at galoppere. Myrina så igen mod ham og søgte hans øjne denne gang, så var fokus lidt væk fra hans læber. Hvor kunne de bruge tid sammen? Hun havde intet hjem at tilbyde husly i. Lidt tænkende sad hun og beundrede hans øjne.
"Hvor ønsker herren så at tilbringe sin tid henne?" Spurgte hun med et varmt smil og sine strålende øjne der tydeligt fortalte hun var lykkelig lige nu.

[Deleted]

Det var et stykke tid siden de sidst havde taget afsked på kroen og Elijah havde da tydeligt savnet hende. Hun var blevet meget vigtig for ham og det var også derfor han havde søgt til Procias igen så hurtig som det var ham muligt. Han betragtede hende en smule som hun sad der og hovedet lod han let søge på sned. Hånden førte han til sin kind en gang, lussingen han havde fået af Elmyra havde næsten bragt tårer i hans øjne af smerte men han forstod hvorfor hun havde givet ham den. Hans fokus vendte tilbage til Myrina ved hendes ord. "Det er derfor jeg er nød til at tage tilbage og hjælpe hende. Min mor bestyre et børnehjem i Imandra og der er kun hende og en gammel præst til at holde styr på det hele. Ikke nok med det så ..... laver hun andre ting som hun slet ikke burde rode med men hun gør det fordi det er vigtigt for hende. Jeg ville ikke kunne genkende hende hvis hun bare var blevet i sengen. Ikke uden at være bundet til den i hvert fald" indrømmede han med et lille grin. Han kunne godt se at Myrina måske følte sig en smule forfjamsket og han havde set hendes blik falde på hans læber før det havde søgt hans øjne. Han smilede kærligt til hende ved hendes ord, han kunne ikke blive for længe, han var nød til at tage tilbage men ind til den tid ville han bruge al sin energi sammen med hende. Hendes spørgsmål fik ham til at rejse sig lidt op, han lænede sig let over mod hende. "Så længe det er med dig så har hvor ingen betydning" sagde han blidt. Han lænede sig lidt længere ind mod hendes skikkelse og plantede et blidt kys mod hendes læber før han kom på benene igen. Det havde virkelig krævet meget af ham at gøre det og hans hjerte hamrede mod hans bryst og dog så ville smilet ikke forsvinde fra hans læber. Han havde faktisk taget et lille skridt i den rigtige retning?

[Deleted]

Det var klart han ikke ønskede hun egentlig ændrede sig så drastisk, hun skulle jo gerne være til at genkende, men stadig, hun forstod ikke helt man blev ved, men folk var jo også forskellige. Måske var hendes hjerte så stort hun virkelig bare glemte sig selv i løbet og ikke følte hun kunne tillade sig at hvile? Myrina sad og tænkte lidt over det, det var meget underligt at sidde og tænke tanker om en kvinde man aldrig havde mødt eller ej hørt så meget om. Da han snakkede igen blev hun revet ud af sine tanker og smilede stort, hvor var det egentlig dejligt at høre. Det som nok kom bag på hende, var at han efter at have rejst sig, alligevel søgte ned mod hende og gav hende et kys, det kom virkelig bag på hende efter hans reaktion sidst. Så det sidste hun faktisk forventede var at få et igen, selvom hun havde drømt meget om det og sukket efter følelsen igen. Og trods det var kort, havde hun da bestemt kysset igen og lukket øjnene kort af den vidunderlig følelse. Desuden var hun ret sikker på sommerfuglene var døde i den eksploration der var sket nede i hendes mave, og alligevel følte hun at hun var svævende. Hun sad bare med lukkede øjne i et stykke tid og nød efterfølelsen af kysset, hendes krops reaktion og trak alle indtrykkende til sig. Myrina bed sig i læben og kunne egentlig godt mærke hun var fin rosa i kinderne, men det var under kontrol og hun følte sig tilbage. Roligt rejste hun sig så op og åbnede til sidst også øjnene for at se på ham, han smilte stadig. Hun kunne ikke lade være med at læne sig ind mod ham og omfavne ham, hun ville gerne mærke hans krop tæt ind til sig igen og denne gang i hans menneskelige form, eller så menneskelig han nu engang blev. Hendes hoved lå ind mod hans brystkasse hvor hun hørte hans hjerte der hamrede mindst lige så vildt som hendes. Om det var af andre årsager vidste hun ikke, men en ting var helt sikkert, hun var klar over hvad der forgik i hendes krop og hendes følelser, og det var nok forkert, med hendes alder og det at de ikke kendte hinanden helt vildt godt. Men hun var faldet for ham og hun var faldet hårdt, Myrina var faktisk først blevet sådan rigtig klar over det efter noget tid. Kvinden der havde lært hende nogle ting omkring alt dette, hendes ord havde hun arbejdet lidt med og så satte hun ellers to og to sammen.
"Jeg vil gerne lære mere om dig, vide mere om dig Elijah, lære dig ordenligt at kende." Lød det så blidt fra hende som hun stod der og knugede sig ind til ham, hun var virkelig lille i forhold til ham, men det gjorde hende intet, hun følte sig tryg alligevel.

[Deleted]

Elijah havde virkelig savnet hende, bare det at være i nærheden af hende igen gjorde ham virkelig i bedre humør. Hans rejse havde været lang og han havde været umådelig træt og alligevel så det at se hende fik ham til at leve helt op. Han smilede roligt til hende, han vidste at han måtte have overrasket hende med det lille kys, hun havde gengældte det hvilket var en fantastisk følelse, endnu vidste han ikke hvordan det ville se ud i fremtiden men lige nu ville han gøre sit yderste for hende. Det var da sikkert. Han betragtede hende som hun kom på benene og søgte ind i hans favn. Han var en del større end hende og lagde blidt armene om hende. Han holdt hende tæt ind til sig og skænkede hendes hår et lille kys mens han strøg hende over ryggen. Hun ønskede at vide mere om ham? Han var da ikke noget særligt. Et lille smil prydede hans læber. "jeg er ellers ikke specielt interessant. Hvad med dig? Du virker ..... anderledes end sidst jeg så dig, ikke på en dårlig måde, det virker bare som om du har fundet dig selv en smule. Hvad er der sket?" spurgte han blidt og løftede den ene hånd og strøg hende over kinden. Dejlig, det var hun uden tvivl om det var noget som Elijah virkelig godt kunne lide. Han brød sig dog ikke om at snakke om sig selv ret meget så det at kunne føre samtalen lidt over på hende var helt klart hvad han fortrak.

[Deleted]

Der kom et lille fnis, hun var lykkelig lige nu, hun elskede at være i hans favn og her kunne hun stå i evigheder og bare indsnuse den dejlige duft af ham, som skjorten hun havde liggende i tasken faktisk lidt havde mistet. Nu duftede den nærmere af hende. Det var så skønt han virkelig var der, levende, hun kunne mærke ham, hun vågnede ikke, det håbede hun i hvert fald ikke. Dette ville godt nok være den mest realistiske drøm til dato hvis det var tilfældet da. Myrina rystede på hovedet og valgte så at se op mod ham, hun smilede kærligt og lod sin ene hånd stryge ved hans kind.
"Måske set med dine øjne, men jeg finder dig stadig mindst lige så spændende som sidst, hvis ikke mere. Dit liv har været så langt og jeg kender intet til det ud over din mor, ganske kort. Jeg vil altså vide mere og en dag skal jeg nok få min vilje Elijah!" Lød det så roligt og ganske blidt fra hende, hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham lidt som hun tænkte over hvordan hun skulle forklare ham hvad der egentlig var sket. Selv var hun vidst ikke helt klar over det, andet end hun var mere belært på hvad det ville sige at være en kvinde og en del ting var gjort mere klar og nogen ting ønskede hun næsten hun ikke vidste.
"En kvinde jeg mødte på vejen hjem fra vore sidste møde, hun lærte mig om hvad det ville sige at være en ung kvinde, og en del om følelser og forklarede blandt andet noget om kroppens reaktioner." Svarede hun så, hun trak lidt på skuldrene, det var jo ikke det store. Selvom hun bestemt ikke var så uskyldig på det punkt mere og forstod sig lidt mere på sig selv. Hvilket både var rart og trist. At hende og Jack egentlig ikke helt var på fode med hinanden behøvede Elijah ikke at vide og hun skammede sig jo faktisk lidt over grunden. Måske fandt hun det endda pinligt, eller tarveligt fra hendes side af.

[Deleted]

Han smilede blidt til hende og strøg hende bare fortsat over kinden. Han havde savnet hende men han vidste også at hans besøg måtte være kort. Han skulle tilbage til Imandra, han havde ting og sager som han havde ladet ligge fordi han ville tilbage til hende. Han havde blandt andet slet ikke haft muligheden for at snakke med hans mor, ikke ordenligt og heller ikke Nathaniel selvom det ikke trak helt lige så meget i ham. Hun var utrolig dejlig og det var rart at se hvor glad hun egentlig blev når hun så ham. "Mit liv har ikke været spændende, der er for meget pinsel i min fortid til at jeg har lyst til at mindes den, kæreste Myri. Jeg vil hellere se på fremtiden og bare nyde at have dig ved mig igen selvom jeg ved at det denne gang må være kortvarigt. Jeg er nød til at søge tilbage snart" sagde han mildt og lod hovedet søge let på sned. Hun var dejlig, han holdt meget af hende og derfor gjorde det også en smule ondt at han snart skulle gå igen for han ville jo ikke ligefrem skilles fra hende igen. At hun havde mødt en som fortalte hende lidt om det kvindelige køn var en stor lettelse. Selv vidste han virkelig ikke hvordan han skulle forklare hende sådan noget så at hun havde fundet ud af det på anden vis var en god ting. han lyttede roligt til hende og nikkede bare roligt ved hendes ord. "Hvad med din bror? Fik du snakket med ham igen?" spurgte han roligt. Han havde bemærket at hun havde undladt at nævne det så han regnede ikke med at det var gået dem så godt.

[Deleted]

Det stak lidt i hende at høre der var meget pinsel i hans fortid, hun bed sig nervøst i læben og kunne ikke lide tanken om nogen skulle have forvoldt ham smerte, hverken på den ene eller anden måde. At han ville forlade hende snart, allerede igen, det gjorde mindst lige så ondt, hun kunne ikke klare tanken om at have så lidt tid med ham. Derfor knugede hun sig bare mere ind til ham, og skjulte lidt sit ansigt ind mod ham, hun var næsten ved at græde ved tanken, hun kunne ikke helt holde det ud.
"Jeg ville ønske du ville tage mig med." Pev hun lidt, hun prøvede at tage sig sammen, for hun ville ikke græde, det var for dumt. Manden så hun kun for anden gang og hun havde set ham i en halv dag der, hvordan kunne han betyde så meget? Myrina følte sig afhængig, hans nærhed gjorde hende ør, næsten som var hun beruset og den rus ville hun ikke være for uden. At han absolut skulle spørger ind til Jack, fik hende dog til at rynke på næsen og give et opgivende suk fra sig.
"Vi er kommet til en forståelse af hinanden, og vi står ikke lige det samme sted i vores liv, så vi er mere eller mindre gået hver til sit og lever ikke livet sammen mere som før. Du aner ikke hvor ensom jeg egentlig er. Han har fået ny familie i smeden, jeg har ingen. Kun dig, i mine drømme og tanker." Lød det så lavmeldt fra hende, hendes stemme var næsten grådkvalt, hun var så tæt på at bryde sammen, for det gjorde ondt og hun ville med ham, hun ville ikke blive her og mindes det hun havde mistet.

[Deleted]

Elijah kunne virkelig ikke lide at have så lidt tid med hende men et sted var det jo hans egen skyld. han havde smidt alt fra sig i Imandra da Elmyra var blevet rask for at søge tilbage til hende. Han burde være blevet lidt men han ville jo heller ikke lade Myrina være alene for længe. At hun ønskede at tage med ham fik hans hjerte til at hamre vildt i hans bryst, vidste hun overhovedet hvad hun bad om lige nu? Hvis han tog hende med sig til et fremmed land og der skete et eller ville hun ende alene i et helt nyt sted. han brød sig ikke om tanken, her havde hun i det mindste sin bror og de vante omgivelser. Han nussede hende stille, han kunne tydeligt mærke at hun var på nippet til at begynde at græde hvilket han slet ikke kunne lide. Hendes fortælling om at hende og Jack ikke sås mere gjorde ondt. Han bed sig let i læben, han burde virkelig ikke men .... hun ville jo være i sikkerhed? Elmyra havde overtaget Det Mørke Morgengry og hun kunne godt bruge noget hjælpe. Måske ....? nej han kunne ikke! Og dog. Han endte med at give hende et lille klem og stryge hende over håret. "Og du er sikker på at du ikke ender med at få løst det med din bror? Tror du ikke at han kommer til at savne dig hvis du forlod landet her? I har været sammen så længe, ville du komme til at fortryde det hvis du efterlod ham alene tilbage her?" endte han med at spørge. Han skulle være helt sikker på at hun var sikker før han tog hende nogen som helst steder! Det var ikke ligefrem let at komme fra Imandra til Procias så hun skulle være helt sikker.

[Deleted]

Der kørte mange tanker i hendes hoved, hun havde søgt til grænselandet i mellemtiden hvor Elijah havde været undværet og hun havde mødt nye fremmede væsner som hun fandt smukke og unikke. Der var en helt anden verden som bare ventede på at blive opdaget, hun ville jo gerne rejse, rigtig gerne. Myrina bed sig hårdt i læben og holdte sine tåre tilbage, men et par enkelte måtte alligevel miste grebet og kilde ned af hendes kinder. At Elijah gav hende et klem, strøg hende over håret, det fik hende til at føle sig hjemme igen, hun følte hun havde et hjem, lige så snart hun var i hans arme. At han kunne gøre så meget, når hun kendte så lidt til ham og han til hende, hun forstod det ikke, men måske var det heller ikke meningen, måske skulle hun bare nyde det og elske det som hun allerede gjorde.
"Jeg kan altid besøge ham, og han mig. Han ser mig ikke som en søster mere Elijah..... Jeg er ikke familie for ham." Svarede hun stille, hun så op mod ham med hendes tårevædet øjne og blinkede et par gange for at lade dem løbe frit. Der var noget bedende i hendes blik, en bøn om at blive reddet fra ensomheden og smerten hun var endt i. Her var jo ikke andet end Jack at blive for, hun havde intet hjem, ingen venner, alt hun havde haft var Jack og han, han så hende ikke som en søster mere, som familie. De var gledet så langt fra hinanden så hurtigt, det gjorde så ondt. Alt hun havde haft var ham, ja lige indtil hun havde mødt Elijah. Det var derfor hun ville med ham, hos ham følte hun sig hjemme og holdt af, ønsket......

[Deleted]

Elijah betragtede hende roligt. Det faktum at hun græd tog utrolig hårdt på ham selvom han da tydeligt kunne se at hun prøvede at holde de enkelte tårer som faldt tilbage. Han strøg hende forsigtigt over kinden og fjernede dem med et lille smil. Hun var så sød og det gjorde virkelig ondt når hun var ked af det på denne måde. Han var splittet, på den ene side ønskede han virkelig bare at tage hende med sig, han ønskede at hun skulle med ham sådan så hun ikke skulle være alene og dog så var det et stort ansvar han pludselig stod med hvis han tog hende med sig. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han trykkede hende blidt indtil sig, hendes ord fik ham til at lukke øjnene let og vugge hende blidt i sin favn. Hun havde intet tilbage i landet i følge hende selv og han kunne ikke bare efterlade hende! Det nægtede han. "Jeg efterlader dig ikke her alene, Myri. Tag med mig, tag med mig til Imandra. Vejen tilbage til Procias vil være dig lang hvis du vil besøge din bror men så må jeg tage med dig. Jeg ønsker ikke at du skal være ensom men hvis du kommer med mig kan jeg love dig for at min mor ender med at sætte dig i arbejde" sagde han blidt og med et lille smil. Elmyra kunne være hård og hun var ikke bleg for at sætte folk i sving og hjælp var der meget brug for, det var sikkert. Hun sad alene på Det Mørke Morgengry og prøvede at hjælpe folket så godt som hun kunne efter deres konges død og oven i det så passede hun børnehjemmet. Han bed sig let i læben, gad vide om den lille møgunge stadig rendte omkring hende? Han brød sig virkelig ikke om Demian men Elmyra kunne lide ham og teknisk set så var de vel brødre på et eller andet plan selvom det var en meget mystisk tanke. Hans fokus vendte stille tilbage til Myrina og han smilede roligt til hende og kyssede hende i håret igen. Hvis hun ville med ham så kunne de rejse hurtigere end han havde ventet.