Make me forget...

[Deleted]

@jessabelle

Han var nærmest usynlig, den kære Elias. Ja en ting var da at han havde en evne der kunne gøre ham usynlig, en anden ting var at han rent faktisk følte sig ganske usynlig og at han faktisk også ønskede at leve sådan. Han var ganske træt af livet som det nu engang var, han havde alt for mange ar på sjælen til at kunne tage sig af folk og deres meninger og laster, derfor var han endt med bare at leve som et menneske, et kedeligt menneske der holde sig langt væk fra alt som hed følelser og nære venskaber. Ja ja han havde da venner, men ikke nogen han havde taget tæt ind på livet, det var ikke hans stil mere, fordi at det gjorde for ondt når man mistede dem. Det var ikke sjovt at leve som ham, når alle andre ikke gjorde og han blev da ofte misundelig når folk sad og grinede med deres venner på kroen og havde en fest. Det var efterhånden en fremmed fornemmelse for ham.

Lige nu stod han på kroen, der var ingen mennesker. Klokken var tre om natten og han havde haft lukket ned en time. Han kunne til tider godt bare lide at sidde for sig selv, i stilhed og nyde verden for hvad den var. Han sad bag baren og havde efterhånden drukket en halv flaske whiskey. I fortiden havde Elias været lidt af en drukkenbold, men det var han bestemt ikke mere. Men engang imellem, når verden blev for ensom, så nød han nu alligevel at sidde og nyde lidt alkohol for sig selv.

[Deleted]

Jessabelle havde næsten sovet siden hun var kommet hjem fra sin lille tur til Dvasias. Endnu en gang havde krofatter belært hende om at hun skulle passe på sig selv når hun sådan var ude. Han havde renset hendes sår under meget modvilje fra hende og så smidt hende på hovedet i seng. Hun havde sovet indtil nu men nu var hun frisk også selvom klokken var mange. Hun hørte ingen larm fra krostuen så der var nok lukket for i aften, så kunne hun heller ikke arbejde. Hun sukkede og strakte sig i sengen. Måske hun bare skulle gribe noget at spise og så hoppe tilbage under dynen til morgenen kom? Det besluttede hun sig for, aldrig havde hun troet at der ville være en oppe på denne tid når nu kroen havde lukket så hun klædte sig ikke ligefrem på. Hun forlod sit værelse kun iført en meget kort skjorte som før havde været helt hvid men som havde røde plamager både på hendes skulder og på hendes ryg hvor det var blødt igennem. Under skjorten var hun bar. Hun kom ned i krostuen og strakte sig og gik om bag disken, hun end ikke ænsede at der stadig sad nogen i stuen. Krofatter havde godt sagt at Der var en anden som arbejde der men hun havde ikke haft en mulighed for at møde denne fremmede endnu. Hun nynnede let for sig selv som hun strakte sig op for at nå noget som tydeligt var for højt oppe til hun kunne nå det og hendes skjorte gled længere og længere op og afslørede hendes fine rumpe.

[Deleted]

Elias sad i sine egne tanker, han sov ikke særligt godt og han var ikke god til at få smidt sig selv i seng. Han bemærkede ikke at der kom nogen ned af trappen det første stykke tid, nok fordi at mængden af alkohol langt om længe havde fået hans verden til at blive en smule tåget, men han havde brug for en tåget verden lige nu og han havde brug for at drikke sig fuld, så han kunne falde i søvn. Han var dårlig til at sove, og alkohol hjalp ham. Heldigvis havde han kontrol over det denne gang, hvilket var mere end man kunne sige om hans fortid, han havde jo været lidt for glad for de alkoholiske drikke på et tidspunkt for et par årtier siden.

Han kiggede til siden og bemærkede så Jessabelle komme ned, han kendte hende jo godt. Ikke sådan super godt, men nu kendte han jo ikke rigtigt nogen sådan super godt. Men han kendte hende da af navn og af udseende eftersom de arbejde samme sted og havde gjort nogen år efterhånden: "Godaften" fik han sagt med en rolig stemme og tømte sit glas, som han kiggede over i mod hende. Han sukkede kort og kiggede så i mod det tomme glas, som han overvejede om han burde fylde det op igen, eller om han måske bare burde smutte i seng.

[Deleted]

Dette måtte da vidst være tydeligt at Jessabelle ikke havde regnet med at der ville være andre oppe på denne tid med den mundering som hun holdt sig. Hun gik roligt og nynnede for sig selv mens hun fandt mad og drikke frem. Hun havde brug for næring for den lille tur som hun havde været ude på tog hårdt på hende. Hun rakte stadig ud efter tingen som hun ikke kunne nå og hun måtte stoppe med at prøve fordi det gjorde forbandet ondt i hendes skulder. Forpulede bueskytter. Der kom et lille gisp fra ham ved hans ord til hende. Hun vendte sig rundt og kiggede på ham med store øjne. Hun havde godt hørt hans navn før men eftersom hun aldrig rigtig havde tilbragt en aften sammen med ham kunne hun ikke sætte ansigt på navnet og desuden var hun ikke ligefrem en som gik meget op i at huske navne. "Ehm. Godaften" sagde hun roligt og rettede lidt på skjorten sådan så den ikke afslørede for meget. Hun var egentlig ikke forfængelig men der var vel heller ingen grund til at gå og blotte sig for fremmede. "Og du er??" Hun var jo nød til at spørge. Hun havde ligget syg alt for længe inden hendes tur til Dvasias, hun havde ikke kunnet andet end at ligge i sengen i måneder mens hun bare var blevet passet af krofatter som han aldrig havde gjort det og nu var hun så kommet tilbage efter en dags rejse med sår og flere skræmmer. Hun havde en ide om at han vidste hvad hun havde lavet men det var ikke noget de snakkede om. Hun bed sig let i læben og betragtede manden. Han så ud som om at han havde været en god tur i flasken.

[Deleted]

Han kiggede roligt i hendes retning, og smilede kort. Havde han ikke været fuld, så havde han sikkert ikke engang haft overskud til helt at svare hende, hun så så... Rå ud i forhold til ham. Sådan sexet, udadvent og som en type der bare kunne lukke munden på folk i en hurtig og rap kommentar, præcist ligesom Elias havde været engang, men sådan var han ikke mere og han huskede nærmest ikke engang den del af sig selv længere: "Jeg... Hedder Elias?" sagde han med den samme skeptiske stemme som hende og var ikke helt sikker på hvad han skulle sige, det var en smule mystisk det hele og han var stadig ikke sikker på om han bare burde forlade selskabet og gå i seng.

"Noget at drikke?" endte han med et spørge, og satte sit eget glas på bardisken, ikke helt sikker på om det var fornuftigt af ham at drikke mere, han følte sig allerede ret så groggy: "Det er da en underlig tid at vågne op" fik han sagt i et kort grin, okay det var måske alkohollen der talte en smule, men han havde nok ikke engang turde kigge på hende hvis han ikke havde drukket lidt, desuden var han jo langt fra alkoholiker, der var bare lige dage hvor det var fristende at drikke en smule, især efter at hans krop efter så mange år havde valgt at gå på auto pilot, det var forvirrende når man plejede at være glad, udadvent og selvstændig.

[Deleted]

Jessabelle var en pige med ben i næsen. Hun var ikke en som tog sig ret meget af hvad andre tænkte om hende eller hvad de synes, hun holdt sig for det meste for sig selv og skubbede folk væk som kom hende for tæt men ud over det var hun egentlig meget selskabelig. Hun lod hovedet søge let på sned da manden præsenterede sig. Han var den eneste som hun endnu ikke havde mødt på kroen. Hun sendte ham et roligt smil og satte hænderne i siden, et sted var hun egentlig bare en lille krudtugle som var ude på ballade. "Ahhh. Mit navn er Jessabelle. Jeg tror ikke jeg har haft æren af at møde dig, jeg har ligget syg i en lang periode" sagde hun roligt og lænede sig let op af disken og rodede let ved det lange lyse hår.

hans spørgsmål fik hende til at smile. Hun nikkede blot og greb et glas mere og satte det ved siden af hans. "Hvad drikker vi?" spurgte hun muntert og betragtede ham. Hun havde altid og ville nok altid være en smule carefree og lidt ligeglad med hvad der skete i fremtiden. For nu havde hun opnået et mål som havde været hendes ønske lige så længe som hun havde husket det. Hun havde smadret en stor del af Castle of Darkness, hun havde fået Mattheus Anglerax til at ryste i bukserne og hun havde ene kvinde fået lagt hans hjem i ruiner. Hun var faktisk meget godt tilfreds med sig selv. Hans næste spørgsmål stod hun lidt og funderede over før hun svaret. "Jeg kom til skade på min sidste rejse så jeg har sovet i et eller to døgn for bare at komme nogenlunde oven på. jeg sover meget når jeg kommer til skade, heldigvis er krofatter meget forstående." Hun vendte et roligt blik mod ham og lod hovedet søge let på sned. "Men sig mig, hvorfor er du egentlig oppe på dette ukristelige tidspunkt?"

[Deleted]

Han smilede forsigtigt til hende, stadig ikke sikker på om han burde gå i seng eller bare fortsætte med at drille til han engang gik i gulvet: "Oh.. Hvad har du fejlet?" spurte han nysgerrigt, nok mest fordi at han var fuld, havde han været ædru havde han nok ikke bare talt med en fremmede på den måde, for faktisk var han ganske genert af sig, men når han havde drukket lidt så var det meget nemmere for ham lige at snakke til nye mennesker uden at han tænkte så meget over det. Elias var en tænker og han overanalysede altid alle situationer alt for meget, hvilket var det der gjorde hans hoved så tungt og ugideligt. Men lige nu, når han havde drukket. Så blev han hjerne meget mere luftig og afslappet, det var en behagelig følelse, også selvom han ikke lod sig selv mærke det særligt ofte.

"Whiskey" fortalte han med et skævt smil, som hun spurgte hvad han drak. Det var kun fordi han arbejdede på kroen at han havde råd til at drikke sådan en dyr form for alkohol, normalt ville han nok bare skulle drikke sprit eller vodka, det gjord ehan ihvertfald dengang han drak for meget, men den tid var han jo heldigvis kommet sig over: "Arh, du er en kriger?" spurgte han kort, det var Elias bestemt ikke, han var meget meget fredelig og brugte kun vold hvis han virkeligt skulle, heldigvis var hans kræfter stærke når det virkeligt galt: "Jeg har søvnproblemer, og tankeproblemer" sagde han og pegede let i mod sit eget hoved: "men jeg burde snart gå i seng" sagde han og stirrede igen på sit tomme glas.

[Deleted]

Jessabelle havde intet imod at snakke med fremmede. Hun var faktisk meget selskabelig hvis hun selv skulle sige det men det der med at lukke folk for tæt på det var virkelig ikke noget hun kunne holde i længden. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide folk men bare fordi hun altid endte med at blive såret hvis hun havde folk for tæt. Hun strakte sig en smule, det var godt at røre kroppen efter at have ligget ned så lang tid. Hun hoppede meget adræt op og satte sig på bardisken. hun drejede sig mod ham, krydsede benene og slappede bare af. Hendes tøj overlod virkelig ikke meget til fantasien selvom dette ikke rørte hende. "Jeg ved det faktisk ikke. Alt jeg ved var at det var voldsomt svært at komme af med og at jeg ikke smittede nogle andre. Jeg havde feber, rystede og var bevistløs i dage af gangen men jeg overlevede, hvilket var det vigtigste" sagde hun med et smil.
Hun greb roligt bagom sin ryg og greb en flaske whiskey og begyndte at skænke op i begge glassene. Hun tog sit glas og hævede det i en stille skål og i et go tømte hun sit glas og stildte det ved sin side igen. At hun var kriger kunne man vel godt sige? Hun anså sig ikke som en men hun var da kamplysten. Hun kunne ikke tillade sig at fortælle ham hvad der virkelig var hændt. "Jeg er ikke en kriger, jeg kom blot i kambolage med nogle elevere på min vej tilbage. Jeg ved ikke om du ved det men Castle of Darkness er blevet destrueret af en Dæmon så alle andre racer er efter sådan nogle som mig selvom de ej kender den skyldige. Jeg var nød til at slå fra mig og jeg slap da med livet i behold" sagde hun roligt og trak på skuldrene. En direkte løgn var det men hun leverede den perfekt. Det var en meget plausibel forklaring på hendes skader. Hun sendte ham et lille smil. "Det kan være svært at sove når man har for meget i hovedet. En gang i mellem har man brug for at blive distraheret." Hun rettede en smule på skjorten sådan så den dækkede hendes bryst en smule mere for den var ved at falde ned. Den skjorte hun havde på var lige omtrent tre numre for stor til hende.

[Deleted]

Elias smilede roligt for sig selv, som han kiggede i mod den unge pige. Han var bare en smule forvirret lige nu og kroen den gyngede ret så meget for ham: "Arh, det lyder ikke særligt rart" sagde han med et kort smil, han var ikke glad for at være syg, men heldigvis så skete det jo ikke særligt ofte, i det mindste så kunne han jo heale sig selv og derved var det jo heller ikke særligt ofte at en mand som ham blev syg: "Men godt at se du har det bedre" fik han sagt i et roligt smil. Elias var en megt stille fyr, han kunne endda godt virke ret så genert, han følte sig altid bare usynlig og havde han ikke været fuld lige nu så havde han nok slet ikke talt til hende: "What? Nej den nyhed har jeg... Ikke hørt" sagde Elias, okay det var måske ikke overraskende, han fulgte virkeligt ikke med, han forsøgte som sagt blot at gøre sig selv usynlig.

"Yeah... Jeg er også glad for alkohol lige nu" sagde han og betragtede hende kort som hun rettede på sin skjorte, Elias var ikke en mand der var interesseret i kvinder eller begær og den slags. Det havde han været engang, i stor stil endda. Men sådan var det ikke mere, han var broken og ødelagt og han fungerede ikke mere: "Så... Gør du mig selskab?" sagde han med et smil, man kunne jo godt sige at han havde gang i sin ensomme fest, selvom han vidste at han nok bare burde gå i seng og få sovet imens han følte at han var så træt han kunne.

[Deleted]

Han så virkelig ikke ud til at være en mand som havde meget styr på tingene lige nu, han så ud som om han havde gået godt til sprutten ligesom de mange krogæster som kom i løbet af dagen. Hun sendte ham et lille smil og lod hovedet søge let på sned. "Det var slet ikke rart. Selv bryder jeg mig ikke det mindste om at være syg og ligge stille så ikke nok med at min krop kæmpede med sygdommen så måtte jeg også kæmpe med krofatter om det faktum at jeg mente at jeg var i stand til at arbejde, hvilket ikke var et synspunkt vi delte" Hun grinede mildt og bed sig let i læben. Krofatter her var virkelig som en far for hende, han havde altid været der og hun havde altid arbejdet her. Hendes løn var mindre end de andres, til gengæld kunne hun komme og gå som det passede hende og hun havde altid det samme værelse og selvom hun havde ligget så i de mange måneder så havde det heller ikke været noget problem. Det var derfor hun blev for her kunne hun føle sig hjemme. At han ikke havde hørt at slottet var blevet ødelagt kom bag på hende. Det var så meget på tale i øjeblikket, måske han bare ikke fulgte med? "De siger at det var en enkelt person som smadrede det hele. Heldigvis for Dvasias, nåede kongefamilien at flygte inden deres tårn blev væltet." Hun hadet den tanke men det var vel bare sådan det var? Et sted så ønskede hun vel heller ikke at Mattheus skulle dø, han skulle bare ned og bide i støvet!
Hun ville da med glæde gøre ham selskab på denne stille nat. Selv var alkohol en ting som hun nød sig godt af en gang i mellem og så var det altid bedre ikke at drikke alene. At han ikke var interesseret kunne virkelig ikke være bedre. Den sidste som havde vist interesse havde Jessabelle endt med at brække armen på i vrede, nej hun var virkelig ikke god til det der med at være intim med andre. Hun var dog ikke blufærdig på nogen måde så hun så ingen grund til at gå op og skifte. Hun greb whiskey flasken og hældte noget mere op til dem begge og tog så sit glas. "Skål for selskab" smilede hun og så bundede hun ellers et glas mere. Hun skulle jo nå at indhændte ham.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at smile som hun talte videre, typisk kvinder at tale meget. Egentligt så skulle han jo bare lukke kroen og være gået i seng som alle andre aftenener, men så kom han til at tænke, som han jo desværre til tider gjorde også havde han i sin naive tilstand tænkt at alkohol nok kunne få hans hjerne til at stoppe for en stund: "Jeg har heldigvis ikke været syg længe.. Men sygdom er en killer" fik han sagt, han havde jo selv prøvet at miste familie dengang at pesten hærgede og generelt så havde han bare mistet rigtigt mange mennesker som han holde meget af, det var en underlig fornemmelse og det var ikke særligt rart at tænke på.

"Arh... Heldigvis da" sagde han og trak på skuldrende som om at han var lidt ligeglad: "Ja undskyld... Men jeg følger ikke så meget med i verden udenfor" sagde han i et lille smil, det havde han ikke gjort de sidste mange år for når verden nu alligevel ikke ville ham noget godt, så gad han da heller ikke gå op i hvad der skete i den, og var det vigtigt så skulle han jo nok ende med at høre det alligevel, kro gæster snakkede jo trods alt en del, også selvom de var plørefulde! "Ja skål på det" fik hans sagt og bundede så glasset han selv sad med og skar en grimasse, så godt smagte det nu alligevel ikke: "Jeg burde virkeligt snart sove, men jeg orker ikke... Nu har jeg jo også fået godt selskab!" sagde han i et fjoset og tydeligt beruset grin.

[Deleted]

Jessabelle nød virkelig at snakke og det var også derfor hun var så populær blandt gæsterne på kroen. Hun elskede at lytte til deres røverhistorier også selvom hun havde hørt dem mange gange før. Hu sendte ham et roligt smil go lod hånden glide igennem de gyldne lokker. "Det er forfærdeligt at være syg eller se dem omkring en være syge" medgav hun roligt og lod hovedet søge en anelse på sned. Selv havde Jessabelle mistet en del personer i hendes liv og det var derfor at hun holdt alle på afstand nu. Der var ingen grund til at blive for tæt når alle folk bare .... forlod en i den anden ende, vel? At han ikke fulgte med i verdenen udenfor forundrede hende dog. Man var jo nød til at vide hvad pokker der skete derude, eller det mente Jessabelle i hvert fald. hendes had til Dvasias lå dog så dybt i hende og det havde været der så længe at hun end ikke huskede hvornår eller hvorfor det begyndte. Det var en skam at hun ikke have fået Mattheus eller hans mor med da tårnet faldt men .... et sted ønskede hun dem vel heller ikke døde? Hun var ikke som sådan en morder selvom hun slog en del ihjel den dag. Hun bed sig let i læben, måske hun skulle skrifte hos en præst?? "Hvordan kan du ikke følge med i verdenen? Du er jo en del af den?" spurgte hun forundret og skænkede noget mere drikkelse op til dem begge. Hun havde brug for mere alkohol i hvert fald hvis hun skulle nå op på hans niveau. "Men sig mig, hvad laver en engel som du så langt fra himmeriget? Af hvad jeg har forstået så holder de fleste engle sig der fordi os normale dødelige ikke er værdige nok til deres nærvær" sagde hun roligt og en smule drillende. Sandheden skulle man høre fra børn og fulde folk og han var da godt beruset.

[Deleted]

Han smilede let som han betragtede hende og nikkede så: "Ja nemlig..." sagde han en smule tænkende som han pludseligt selv huskede hvordan det så ud da både hans plejesøn og hans forældre måtte overgive sig til pesten, det var ikke ligefrem fordi han regnede med at hun havde pest, så ville hun nok ikke ligefrem gå rundt på denne måde, men det ændrede ikke på at sygdom ikke var sjovt, ligegyldigt om det var alvorligt eller ej. Men hun stod da trods alt op endnu. Men i denne tid kunne man jo blive slået ud af en ganske almindelig lungebetændelse hvis man ikke havde kræfter til at kunne heale sig selv.

Han trak en smule ligegyldigt på skuldrende: "Nej ikke rigtigt" sagde han roligt: "Jeg lever bare, jeg er bare sådan.. Her" sagde han roligt, han følte ikke længere at han var en del af verden, ha var bare en simpel mand som arbejdede og som prøve at overleve hver eneste dag, det var det eneste han rigtigt kunne gøre: "Jeg er blevet lukket ude" sagde han blot: "Det er en meget lang historie, men den korte version er at jeg er fanget her på jorden for nu" sagde han og sukkede let som han betragtede denne kvinde, han var ikke i humør til den helt store melankolske historie: "Og hvad med en dæmon som dig?" spurgte han let.

[Deleted]

Sygdom var en forfærdelig ting, især når den tog dem som man havde nærmest. Selv havde Jessabelle aldrig mistet nogen til en sygdom men hun havde set andre og det var forfærdeligt, især dem som ikke havde mulighed for at komme til en healer. Det var en af de ting som hun håbede på at Denjarna ville hjælpe med. Hun lod hovedet søge let på sned og betragtede ham roligt. Han var ikke den mest snaksaglige mand i verdenen måtte hun da nok erkende hvilket var synd fordi han virkede som en der havde et godt hjerte. Hun rystede stille på hovedet og sendte ham et lille smil. "Jeg begriber ikke hvordan du kan leve på den måde, det må jeg ærligt erkende men det er jo ikke mit liv så dig om det" sagde hun roligt og trak på skulderne. Han kunne jo gøre som han ville, hvis han bare ville leve og arbejde og var glad ved det så gjorde det vel heller ikke så meget selvom det var en trist tanke. At han var blevet lukket ude af himmeriget var noget af en overraskelse for hende. Aldrig havde hun hørt noget lignende. "Lukket ude? Enten så har du gjort noget meget forfærdeligt og ellers så har de ændret noget meget drastisk. Himmeriget har da altid været et sted man kunne rejse til hvis man havde engleblod i årene." Det var hende forunderligt at han var lukket ude men hun var jo også bare en dæmon, hvad vidste hun om det? Hun tyggede lidt på hans spørgsmål og endte med at trække let på skuldrene. "Jeg har aldrig fundet mig selv, Jeg bliver på kroen her fordi krofatter ønsker mig her og fordi jeg har det godt. Hvad jeg vil og hvorfor jeg er her ved jeg ikke endnu" indrømmede hun roligt og rodede let ved skjorten. Hun var lykkelig over at hendes mundering ikke så ud til at påvirke ham det mindste, hun hadede at blive begloet eller taget på og hun havde da delt et par øretæver ud eller to i sin tid her på kroen fordi hun var blevet taget på gentagende gange.

[Deleted]

Han smilede kort som hun sagde at hun ikke forstod hvordan at han kunne leve som han gjorde: "Når du har mistet nok og haft nok nederlag... Jamen så er det ikke så svært" sagde han i et kort smil og kiggede på det nu igen tomme glas, livet var langt bedre når man ikke holde af nogen, og når man ikke følte. Så kunne man jo ikke blive såret og så kunne man jo ikke miste, det var langt nemmere på den måde og Elias havde accepteret at tingene va rpå den måde: "Jeg har intet gjort.. Jeg har bare ikke afsluttet det jeg skulle her" sagde han: "Men jeg ved ikke hvad det er" endte han med et sige med et dybt suk, han ville ikke tænke for meget over det, for det gjorde ham sindsyg at prøve at regne ud.

Han nikkede roligt: "Ja kroen her er et udemærket sted" sagde han blot og smilede kort til hende, som han kiggede i mod trappen der førte ovenpå, han kunne næsten høre sin seng kalde, men han vidste at hvis han gik i seng nu så ville han ikke kunne sove alligevel, han havde brug for at være mere fuld, mere alkohol. Bare mere af alt, det var forfærdeligt men sandt. Han var virkeligt sunket ned i jorden på det sidste: "Hvornår starter du så med at arbejde igen?" spurgte han roligt, som han smilede skævt til hende, hvis hun var rask, ja så var han vel ikke villig til at lade hende slippe ret meget længere.