The dark water...

[Deleted]

Amadeus havde ikke nogen intentioner om at lade denne kvinde gå, og da særligt ikke når han nu havde taget det værste af hendes sult. Hun havde jo i forvejen vækket den interesse i ham, som han ikke rigtigt kunne gøre noget ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke, og så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv, som han betragtede hende. Han havde jo givet hende lov til at bide.. hun ville ikke være i tvivl, om hun ikke havde fået lov til at gøre det. Nu hvor de kunne sidde og føre en ganske normal samtale, var der gået visse ting op for ham: Denne kvinde, var ikke en af slagsen, som han havde i sinde, at bare lade gå, om det var noget som han ellers kunne blive fri for. "Glimrende.." Han rejste sig i takt med at hun gjorde det.

De sorte vinger bredte Amadeus med en rolig og intens mine. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse endnu en gang. Hun var faktisk ganske spændende at være omkring. Langt mere anderledes end de, som han havde været i nærheden af ellers, og måske at det var hvad der vækkede hans interesse, og det var noget som han uden tvivl rigtig godt kunne lide, så det sagde bestemt heller ikke så lidt igen i den anden ende. Han handlede dog hurtigt. Han havde ikke tænkt sig at lade hende gå. Han lod den ene arm søge omkring hendes ryg, hvor den anden gled under hendes knæhaser, inden han hævede hende i sine arme og satte af fra jorden. "Hold fast," endte han med en sigende mine mod hendes øre, inden han for alvor satte af mod himlen. Han havde bestemt ikke nogen intentioner om at lade hende gå for noget som helst!

[Deleted]

Han var mystisk, men jo mere hun snakkede med ham, jo mere spændende var han, frem for bare irriterende som hun havde ment han var den første halve time de havde snakket sammen, nej han var faktisk spændende, interessant, muligvis en smule sjov og frem for alt ganske mystisk og mørk. Ting som Ophira altid var nysgerrig på, der var intet bedre end mørke mænd, der vidste hvad de ville have, også selvom hun helst ville være den der var ovenpå, især når hun bed. Nu var det jo ikke altid hun bed for at drikke, det var også tilfredsstillende, bare at høre sine ofte i smerte når man placerede et bid i mod de følsomme skulderblade, så hendes tænder skrapede i mod knoglen, det var bestemt ikke noget hun satte sig i mod, hun havde nærmere brug for det, og hun elskede det.

Som de sorte vinger kom ud, tog hun en dyb vejrtrækning, wow... Så mørke og... Dystre: "Wow! Hey sæt mig...." hun nåede ikke at sige ned for at hun greb fat omkring ham da han sagde hun skulle og snart havde han sat af, okay det der med at flyve, det var ikke ligefrem hendes stil, mange ting kunne hun og ville hun, men det der med højder det var ikke lige hende, og i et ydmygende øjeblik, tog hun også sig selv i at lukke øjnene, shit man hvis han tabte hende eller noget i den stil. Hun mente pludseligt at det her måske var en ret så dårlig idé, og hun ventede nu bare på at de forhåbenligt snart ville komme frem, hvad havde han overhovedet tænkt sig?

[Deleted]

Amadeus var bestemt ikke som den typiske mand på denne egn, hvilket egentlig var noget som passede ham fint. Som hun gjorde ham nysgerrig, så var dette uden tvivl også noget som man kunne sige, var gengældt. Han smilede let for sig selv. For nu var det hans tur til at tage et initiativ, og det gjorde han så sandelig også! Armene tog omkring hende, kun for at tvinge hende ind i hans favn, da han spredte vingerne og satte direkte af mod luften.
Luften og himlen var hans mørke domæne, og særligt på denne tid af døgnet. Hans eget hjem lå et stykke derfra.. alene på en ensom bjergtop, da han vidste, at folk ikke kunne komme derop og genere ham, med mindre at de vidste at han var der. For nu kunne man jo sige, at han løb en kæmpe risiko ved at give og vise dette for hende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket mod hende. "Hvad..? Sætte dig ned? Det tvivler jeg stærkt på, du vil have skal ske fra den her højde," endte han med en morende mine. Han tog det ærlig talt ikke så tungt igen. Han ville bare gerne.. vise hende det.. Vise hende, at der var noget mere i livet, end bare det dernede, men at han også var der, og han havde en helt anden måde at opfatte tingene på, end hvad en kvinde, som hende, ville have. Han søgte mod den store bjergtop som snart kunne anes i det fjerne. Det var jo trods alt hvad han kaldte for sit hjem.. Selvom det bestemt heller ikke var meget at prale af.

[Deleted]

Hun fokuserede faktisk bare på at holde sine øjne lukkede, hun kunne ikke fokusere på noget som helst andet end det faktum at hun var alt for højt oppe og gerne ville ned, hun var ikke glad for højder, en vampyr skulle jo altså ikke flyve, og hun klamrede sig bare fast til ham, usikker på om han mon kunne finde på at slippe hende, okay lige nu følte hun sig ikke særligt hardcore lige nu, hvilket faktisk var irriterende, for lige præcist overfor en mand som ham, ville hun utroligt gerne bare virke hardcore. Hans ord svarede hun ikke på, men hun fortsatte i stedet bare med at lukke øjnene, var de ikke snart fremme eller noget i den stil?

Som de endeligt begyndte at nærme sig noget, og hun mærkede han dalede mod jorden, åbnede hun roligt øjnene: "Ja tak, nu vil jeg gerne have jord under fødderne igen" hissede hun lidt, det irriterede hende faktisk lidt at han sådan greb fat omkring hende og tog hende med, selvom hun havde sagt ja til at tage med, så havde hun bestemt ikke sagt ja til denne transportmetode, han måtte jo være sindsyg og han havde da godt nok bare at lade hende bide ham nu! Det havde han brug for, han ville gerne bides, ville han ikke? Ligegyldigt hvad ville hun gerne bide ham, og hvis han så ville have lov at pille ved hende bagefter, så kunne de vel altid debattere det også, så længe hun fik hvad hun ønskede, så var hun faktisk ganske tilfreds.

[Deleted]

Amadeus var i forvejen kendt for at være en mand som gik temmelig drastisk til værks, og dette var så sandelig heller ikke noget undtag. Han ville ikke slippe hende. Han havde ganske andre planer med hende lige i aften, og lige nu.. så var det at føre hende til hans hjem. Dette var så sandelig heller ikke noget, som han gjorde særlig ofte, men det var derimod det, som han rent faktisk følte for lige nu. Han var på ingen måder færdig med hende. Han sendte hende et smil. Lige nu var hun ikke hardcore, men det var de færreste, når tæppet blev sådan revet væk under dem, så det tog han faktisk ikke særlig tungt.

Det ensomme lille hus på den ensomme bjergtop, var det næste som de kunne få øje på. Han gik ind for en rolig og blød landing, hvilket skam også virkede efter hans egen hensigt. Hans blik gled mod hende, som han landede og roligt placerede hende foran sig. Han trak vingerne ind til sin krop igen. For ham, var det rent faktisk dem som skænkede ham varmen. Han var ikke en mand med penge.. Tvært imod, så var han det stik modsatte, hvilket hans hjem uden tvivl også måtte bære præg af på denne her måde. "Det anede mig.. Så hård som du ønsker at være, er du ikke på bunden," pointerede han med en næsten morende stemme. Han tog det nu ikke så tungt. Han gjorde et let nik mod huset, som tegn til at hun skulle følge med, inden han selv søgte mod det. At komme ned herfra, uden at flyve, kunne hun lige så godt opgive på forhånd, for det kom ikke til at ske. Den ekstremt knirkende dør, tvang han op. Her var ikke mange genstande og der var meget støvet.. Generelt et meget koldt og mørkt sted.

[Deleted]

Som hun endeligt mærkede jord under sine fødder, nærmest rev hun sig fri fra ham: "Du kan da ikke bare løfte rundt på folk!" sagde hun i en hvæsende stemme, nok mest fordi at hun var chokeret over at hun lige havde været så højt oppe: "Naturligvis vil jeg ikke op at flyve! Jeg er et væsen der kan lide at være på jorden! Ikke i vand og ikke i luften!" sagde hun med en ganske fast stemme, hun var ganske ligeglad med hvad han mente om hende, og om han havde fundet et blødt punkt, men hun var ligeglad lige nu, hun var kommet efter noget som hun ville have, og som han forhåbenligt havde tænkt sig at give hende inden alt for længe, hun ville snart blive sulten igen, havde man først fået smagen, så var det svært at holde op.

Hun gik roligt efter ham: "Du er ikke rigtig klog..." sagde hun blot: "Og desuden, så har du jo tydeligt selv dine svage moments" drillede hun og blinkede så til ham inden hun bed sig i underlæben, ja meget svage momenter endda, sådan som han havde set ud efter at hu havde bidt ham f.eks. Han ville vel ikke gå og indrømme at han rent faktisk kunne lide at være domineret af en pige med skarpe tænder? Dog var det ganske fint for hende, bare hun fik hans blod, så var resten ligegyldigt, hun var ikke interesseret i sex, penge eller noget som helst andet, men at have denne magt over en mand, det ville hun gerne have en smule oftere.

[Deleted]

At Ophira havde taget det så tungt, at få den tur igennem himlen og i hans favn, var uden tvivl en tanke som Amadeus måtte finde morende. Ikke fordi at han som sådan gjorde noget ved det. Han satte hende roligt ned, også selvom hun skubbede sig væk fra ham, allerede i det øjeblik, at hun kunne nå jorden. Han himlede let med øjnene. "Du fremstiller mig nærmest som verdens mest uhøflige mand.. Om ikke andet, så gav jeg da ikke slip," kommenterede han med en ganske kortfattet mine. Han kunne sagtens gå rundt og bære på folk! Det var i hvert fald ikke første gang han gjorde den slags i hvert fald! Han trak vejret dybt.. Hjem kære hjem, vel? Selvom der ikke rigtigt var noget stort og ekstraordinært ved det, så var det jo trods alt stadig hans hjem, og det kunne han heller ikke direkte gøre alverdens ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.

Amadeus søgte mod huset. Hun søgte jo med, hvilket var noget som rent faktisk passede ham ganske udmærket. Her var ikke just meget at prale af. Det sagde vel egentlig bare rigtig meget om hans stand? Et faldefærdigt hus, som lignede noget, der var ved at falde sammen.. Der lå støv, og hans møblement var meget sølle, og inventaret var lige så. Han var en ludfattig mand, men af den grund, så levede han da i bedste velgående. Han klarede sig i hvert fald så godt som han nu kunne, også selvom han nu gik en hård tid i møde - efterår og vinter. Han vendte sig mod hende. "Jeg vil i hvert fald ikke benægte det," kommenterede han sigende, inden han trådte indenfor. Ned kom hun uanset ikke foreløbig, så hun kunne lige så godt søge med ind. Han tændte et stearinlys.. Det var stort set det eneste af lys han rent faktisk havde.

[Deleted]

Hun kiggede på ham med et lettere hårdt blik, som han pointerede at han da i det mindste at han ikke havde sluppet hende, hvilket jo var korrekt, men alligevel fik det hende bare til at rulle øjne: "Ja ja... Men du skulle slet ikke have løftet mig" sagde hun i et skævt smil og blinkede så til ham, om ikke andet bare for at provokere og fordi hun godt kunne lide det. Hun kiggede let rundt, som de nu åbenbart var landet i hans... Hjem: "Jeg gætter på at du bor her?" spurgte hun, nok mere som en konstatering end som et reelt spørgsmål: "Hvor er vi?" spurgte hun roligt, hun havde jo ingen idé om hvor hurtigt han fløj eller om han havde taget hende til den anden ende af verden, hvilket hun dog virkeligt ikke håbede, det var vel nærmest en form for kidnapning, det som han havde foretaget sig?

"Så hvad er din store plan nu? Jeg bruger resten af natten på at bide dig gentagende gange, indtil du er så svag at du falder i søvn, imens du ligger i din egen lille traume lignene orgasme?" spurgte hun flabet, for hende var det en fin plan, hun fik hvad hun ville have hvilket jo var det vigtigste, han ville sikkert gerne mærke mere, håbede hun da. Hun var ligeglad med om han tændte på det eller ej det var jo sådanset hendes sag, og selvom Ophira havde det fint med sex, så var det ofte bare en handelsvare som hun kun sjældent gad at benytte, det var en handelsvare der var så ligegyldig for hende, og som faktisk ikke interesserede hende specielt meget, det var folks egen sag, hun ville have mad, magt og massere af vilde oplevelser.

[Deleted]

Amadeus skulle måske ikke have løftet hende op.. og rent faktisk kidnappe hende, men det var nu alligevel noget som han havde gjort, og ærligt, så var det ikke fordi at han var præget af noget, som kunne minde om en fortrydelse, for det havde han virkelig ikke. "Vil du da påstå at det var så slemt?" spurgte han denne gang med en ganske direkte stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Sandt at sige, at dette var hans hjem og det var bestemt heller ikke ofte, at han førte nogen med sig herop, så han netop kunne vise dem det. Det var ikke fordi at det var noget som han var stolt af.. Særligt ikke hvordan det så ud, men det var bare de muligheder som han nu havde i sin besiddelse. "Du er på toppen af bjerget.. Det er her jeg bor.. Alene.. i mit lille hjem," sagde han ærligt og trådte ind. Det lille hjem var bestemt heller ikke meget at prale af, men han kunne ikke gøre noget ved det.

Hendes ord, var dog noget som fik Amadeus til at smile. Det ville ærlig talt ikke gøre ham noget.. Også selvom det jo rent faktisk krævede at hun overnattede, for at føre hende ned i sådan en tilstand inden solen stod op, ville uden tvivl gå hen og blive farligt, og det ønskede han heller ikke. Han skulle jo selv gerne kunne komme hjem efterfølgende. Dog var det ikke noget som han fortalte. Han vendte sig mod hende i stedet for. "Jeg synes nu det lyder som en meget god idé," sagde han ærligt og med et kort træk på skuldrene. Armene lagde han roligt over kors foran sig. "Så... lad som du er hjemme," sagde han med et smil, inden han satte sig hen på det, som mindede om en frygtelig laset og gammel sofa. Men det var hvad han havde.

[Deleted]

"At flyve!? Ligner jeg en der høre til i luften?" vrissede hun, ja det var faktisk meget slemt at flyve, hvis hun kunne vælge mellem at dø og blive trukket op i tusinde meters højde, så vidste hun da godt hvad hun ville fortrække, hun var ikke noget menneske der levede oppe i skyerne, toppen af et træ var slemt nok og hun søgte kun derop når hun ikke havde andre steder at sove, det var trods alt mere sikkert end bare at ligge på jorden, der var jo desværre mange væsner i denne verden der gerne ville gøre en ende på en ung vampyr, og dusørjæger som hende: "Arh.. Her er... Hyggeligt..." sagde hun, tydeligt ikke helt så entusiatisk som man måske normalt var når man sagde sådan noget, men nej han boede ikke ligefrem super flot, men på den anden side havde hun slet ikke noget hjem, så hun havde nok ikke den store ret til at udtale sig.

Hun blev stående et øjeblik: "Så hvad har du tænkt dig?" spurgte hun stille, hun skulle sidde og lade som om at hun var hjemme? Det havde hun det ikke umiddelbart helt godt med, hun ville hellere bruge tiden på at sidde med tænderne i ham, også smutte inden at solen kom, hvilket nok var om en tre-fire timer, ellers var hun jo fanget her indtil mørket ville falde på igen, og det kunne hun ikke helt overskue. Hvorfor var hun også bundet af mørket? Det var forfærdeligt og hun ville så gerne bare være fri. Hun endte dog med roligt at satte sig ned i sofaen ved siden af ham, uden at vide hvad hun skulle sige: "Hvad hedder du?" spurgte hun, som det gik op for hende at de slet ikke havde præsenteret sig.

[Deleted]

"Hvorfor fremvise himlen og luften som et grotesk sted? Man skal da nyde det, når man har muligheden for det. Det er jo ikke til at sige, hvornår du får den mulighed igen," pointerede Amadeus med en ganske kortfattet stemme. Det var jo trods alt bare en del af hans liv.. hans verden, og en del af det at være.. ham om ikke andet. Han boede måske ikke som en konge eller en adelig, og det var slet ikke noget som han kunne gøre for. Han havde ikke rigtigt et job.. så han levede for det minimale.. Varmede sig ved pejsen om vinteren og levede egentlig alene, og det havde han jo så gjort stort set siden han havde mistet sin datter - eller mistet og mistet. Han havde revet hendes vinger af, og smidt hende ud over klippekanten og set hende falde.. Velvidende om, at det nok havde taget hendes liv at falde så langt. "Det er ikke det mest overdådige som man kan se.. men det er nu og da mit hjem," sagde han roligt. I det tilfælde, så brokkede han sig ikke. Han var heldig i det hele taget at have noget.

Amadeus vendte sig mod hende. Det var ikke fordi at han ville gøre det akavet eller ukomfortabelt for hende, for det var han på ingen måder ude på. Han lod hovedet søge en kende på sned og med blikket hvilende på hendes skikkelse. At hun tog pladsen ved siden af ham, sagde han dog ikke noget til. Så langt, så godt, vel? Det var vel hvad man sagde? Han sendte hende et stille smil. "Slap af.. Jeg er altså ikke ude på at slå dig ihjel," påpegede han med en sigende mine. Som hun rent faktisk spurgte ind til hans navn, fik hans smil til at brede sig på hans læber. Han havde virkelig intet imod det. "Mit navn? Jeg hedder Amadeus," præsenterede han sig ærligt. Det var ikke ofte, at nogen i det hele taget viste interesse for ham og faktisk spurgte ind til hans navn. Men okay.. han søgte sjældent ud, hvor han mødte folk.

[Deleted]

Hun ønskede ikke rigtigt at kommentere på hans sætning, hvorfor hun fandt himlen ubehagelig, ragede jo ikke rigtigt ham: "Jeg... Jeg bryder mig bare ikke om det. Lad være med at blande dig i det" sagde hun en smule irriteret, hun gad ikke stå og se svag ud overfor ham selvom det godt kunne være en smule svært lige nu, når hun ahvde været tæt på at tisse i bukserne af skræk: "Jeg kan bare ikke lide højder..." sagde hun åbenlyst og håbede egentligt at den samtale så bare ville være lukket, hun var ikke glad for at få kørt mere rundt i det. Hun sukkede, ikke at hun selv boede pænere, nu hvor hun intet hjem havde, men det var da ikke ligefrem fordi han boede som en konge. Alligevel var han lige så kæphøj som var han: "Altså eftersom jeg intet hjem har, har jeg nok ikke ret til at udtale mig" sagde hun bestemt.

"Amadeus, manden der aldrig taler lige ud af posen" konstaterede hun, hun havde jo spurgt ham om alle mulige ting ved søen, og uden at han overhovedet havde svaret rigtigt på det hele. Hun sukkede kort for sig selv, og vidste ikke helt hvordan hun skulle formulere en fornuftig sætning lige nu, hvis hun spurgte om noget, havde han så faktisk tænkt sig at svare denne gang: "Så har du en plan, eller skal jeg bare sætte tænderne i dig med det samme og få et overstået?" spurgte hun og mærkede hvordan hendes hjørnetænder allerede stod klar til at springe frem.

[Deleted]

Amadeus smilede let for sig selv. Han kunne nemlig ikke lade være, når det nu endelig var. Luften kunne hun ikke lide.. var hun bange for højder? Det var slet ikke et liv, som han kunne forestille sig, og særligt ikke på denne her måde. Han lod hovedet søge let på sned. "Du er den første jeg har mødt, der er bange for højder," kommenterede han endeligt, som han roligt trådte ordentlig ind i sit hjem. Lille og støvet.. faldefærdigt flere steder og det var uden tvivl også utæt, men selv han havde lært at sætte pris på det faktum, at han havde tag over hovedet, for han vidste, at der var rigtig mange andre, som ikke havde været lige så heldige, som han var i det henseende. "Jeg troede alle vampyrere boede på kirkegården i de dersens mausoleer.." Han vendte blikket mod hende igen. Det var i hvert fald hvad han havde hørt.

Amadeus satte sig roligt ved hende. Manden som aldrig talte lige ud af posen? Han havde da ikke gjort andet, hvis man spurgte ham. Han smilede let for sig selv. Hun kendte ham tilsyneladende slet ikke, og hun havde jo slet ikke vist den interesse som han havde håbet på, at hun ville. "Det er også første gang jeg hører den." Han vendte sig mod hende. Satte hun tænderne i ham, var hun tvunget til at blive her til natten igen faldt på. Det var bare noget, som hun skulle være indstillet på. Han lod hovedet søge en kende på sned. "Det ville ikke gøre mig noget.. Bare du er klar over konsekvenserne ved det," påpegede han sigende.

[Deleted]

Hun rynkede let på panden, usikker på hvad præcist hun skulle sige til det her med at hun var bange for højder: "Ja det er desværre ikke alt jeg fik da det var min tur til at få uddelt sine helte agtige momener" sagde hun og fnøs en smule flabet, hun var ikke en kvinde der nogensinde blev sådan rigtig blød, selvom det altid lå lige under overfladen på hende, hun havde utroligt mange følelser i kroppen, men som oftest lukkede hun bare af for det, det gjorde bare det hele langt nemmere: "Det gør nogen måske, men jeg rejser rundt. Jeg er nok hvad man kan kalde en restløs sjæl... Eller, død... Sjæl" sagde hun i et skævt og let sårbart smil, hun var jo ikke rigtig en sjæl, hun var jo et omvandrende lig, charmerende som det jo nok lød.

"Konsekvenserne?" spurgte hun roligt, hun ville vide hvad det var han snakkede om, hun ville gerne vide hvad det var han sagde før at hun bare gik amok, hun ville jo helst ikke ende med at blive slået ihjel eller noget. Mne han var en spændende mand, hun havde ikke ligefrem forventet at hun ville ende med at sidde i en sofa med ham, hjemme i et hus hvor at han boede. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, han var underlig og han var spændende på samme tid, havde han tænkt sig at de skulle knalde bagefter eller hvad? For det kunne han fandeme godt glemme, sådan noget med sex var da bare spild af tid.

[Deleted]

Det kunne godt være, at dette ikke var noget som Ophira havde regnet med, men Amadeus kunne nu godt lide selskabet.. Alene det at have nogen her, så man ikke var alene om det hele. Han sendte hende et kort smil. "Man kan jo desværre ikke få det hele," sagde han med et stille smil på læben. Når alt endelig skulle komme til alt. HAn lod hovedet søge let på sned. Det var nok ikke her hun havde regnet med at skulle tilbringe sin aften.. og skulle han være helt ærlig, så var han lidt ligeglad. Hun havde gjort ham nysgerrig, og det var noget som han også havde tænkt sig at udnytte i den forstand, at det rent faktisk også var ham muligt. "Du forekommer mig som en kvinde, der har oplevet mangt og meget?" spurgte han roligt. Hvis hun var så rastløs og omvandrende, så måtte hun da have set en ting eller to? Ikke fordi at det var noget der gjorde ham noget som sådan, for han kunne jo rent faktisk godt lide det.. Han kunne godt lide, når andre kunne fortælle ham historier.

Det seksuelle, var slet ikke hvad Amadeus tænkte på lige nu.. Han var mere interesseret i, hvad hun havde gjort ved ham sidst - som da hun havde valgt at skænke ham det bid ved halsen.. også fordi at eftervirkningerne først nu, var ved at tage af. "Jeg ved jo hvad du gerne vil.. sætter du tænderne i mig, er du nødt til at blive til mørket igen falder på.." Han kunne jo lige så godt være ærlig fra starten af, selvom han forventede at hun nærmest ville gå amok.. Det var jo hvad han var vant til at folk gjorde, når han satte kriterierne. Han behøvede ikke at være den mest groteske husvært, for så slem var han altså heller ikke! Det tog på kræfterne, og han var nødt til at bevare fokus, hvis han skulle følge hende ned af bjerget igen. At vandre herfra, ville koste hende livet.. Der var ingen vej op, som der heller ikke var nogen vej ned.