In one little house... there was a man..

[Deleted]

@keysha - @izaiah

---

Det var ved at være hen på aftenen, da Izaiah endelig kom hjem. Han vidste at Keysha måtte være der, da han udtrykkeligt havde bedt hende om at blive der, mens han selv søgte ud. Han havde vel været lidt.. paranoid efter hvad der var sket under månen sidst. Så tæt på at miste hende, som han havde været. Aldrig i hans liv, om han ønskede, at det var noget som skulle ske igen.. overhovedet ikke!
Den knirkende dør gik langt om længe op, da han nåede det lille hus som lå i udkanten af engen. Det var her de faktisk kunne leve for dem selv, og uden at være bange for at gud og hvermand skulle komme forbi og banke på deres dør. Faktisk var det noget af det som han anså som det vigtigste, når det kom til opgaven, at skulle passe på og beskytte hende. 
"Jeg er hjemme," informerede han, da han tvang døren i, igen og han fik kappen af sine skuldre. Det var ved at være koldt om aftenen nu, og derfor gjorde han også sine ture ud korte. Han turde virkelig ikke tage chancen længere.

Det lille hjem var præget af mærke, og en familie, som man ikke kunne sige, havde de fleste penge. Izaiah var ganske ligeglad. Så lang tid at han havde Keysha, så var det jo faktisk det, som for ham, måtte være det vigtigste. Han smilede let for sig selv. Der var virkelig ikke noget som hjem i hans øjne, og det var uden tvivl det bedste af det hele. "Hvor gemmer du dig?" endte han med en tydeligt morende mine, da han søgte stuen igennem uden at se hende. Han kunne dufte at hun var der.. Der var virkelig ikke det som hun ikke kunne gøre med hans humør, og han elskede hende uden tvivl også for det! Endelig hjemme.. og endelig med tiden til at være sammen med hende.

[Deleted]

Keysha var stadig ved at komme sig over hendes mange sår selvom de fleste af dem var healede nu. Mange ar havde hun fået selvom hun var ret så ligeglad, hun var i live og det var det vigtigste. Et enkelt eller to af sårene havde været så dybe at de endnu ikke var helt healede men det kom langsomt men sikkert. Hun havde det i hvert fald meget bedre nu hvilket også var det vigtigste. Huset bar måske ikke præg af rigdom men det gjorde hende intet, hun var lykkelig bare hun havde Izaiah og det var det vigtigste for hende. Han havde været ude til hen af aftenen og havde udtrykkeligt bedt hende om at blive i huset hvilket hun også havde gjort. Hun følte sig stadig ikke helt klar til at vandre rundt udenfor endnu så det passede hende fint. Dog måtte hun erkende at hun havde været en smule rastløs mens han havde været væk. Hun havde i sin iver for at gøre noget godt grebet fat i en kost og var begyndte at feje. Det tog hende længere tid end alle andre at gøre sådan nogle ting fordi hun var meget grundig fordi hun ikke kunne se. Alle steder blev taget i stuen og hun var nu søgt ind i soveværelset hvor hun ligeså begyndte at feje.

Hun hørte allerede Izaiah før han åbnede døren, det var tydeligt for hende at høre at det var ham. Som han nærmede sig huset kunne hun høre hans skridt, de afgav en helt bestemt lyd. Hun smilede bare for sig selv og begyndte at feje det sidste stykke færdigt. Hun havde virkelig øvet sig i at lytte bedre, eftersom hun ikke havde synet måtte hun klare sig med sine andre sanser og hørelsen var klart den bedste. Hans kald igennem deres hus fik hende til at stoppe op og smile. "Jeg gemmer mig aldeles ikke. Jeg er i soveværelset" kaldte hun tilbage med et lille grin. Hun stildte kosten op af væggen og lænede sig selv en smule op af sengen mens hun ventede på at han ville komme ind til hende. Hun havde savnet ham mens han havde været væk.

[Deleted]

Et sted kunne man godt sige, at Izaiah havde været direkte paranoid efter hvad der var sket sidst, og det var vel heller ikke så underligt igen, var det? Det havde ganske enkelt knust ham, hvis han havde mistet hende den aften.. og sågar til en anden ulv, som havde betragtet hende som et tag-selv-bord. Det var ikke noget som ville komme til at ske igen! Fra nu af, søgte hun kun ud, hvis han var med hende. I det tilfælde, så vidste han jo, at intet ondt ville ske hende.
Kronerne de havde, var yderst sparsommelige. Ikke at det gjorde Izaiah noget. Han gjorde hvad han bedst kunne med de få de havde, for at få det til at løbe rundt, og det var bestemt heller ikke altid, at det var lige nemt, men man gjorde vel så godt som man nu kunne?

Ved lyden af hendes stemme fra soveværelset, måtte smilet brede sig på hans læber.. Lettende ikke mindst, for det var uden tvivl noget af det, som han elskede at høre - i det tilfælde, så vidste han jo, at hun var okay. "Man kan jo aldrig vide med dig," endte han med en morende stemme. Han søgte roligt til soveværelset, hvor han så hende stå der med kost og alt.. Hun måtte i sandhed være rastløs når hun gav sig til at feje og gøre rent, og da særligt, når hun ikke var i stand til at se det mindste. Det var nu alligevel ikke en tanke som gjorde ham noget. "Jeg kan se, at der bliver gjort hovedrent her.. Det er jo lige før den rolle klæder dig," endte han tydeligt morende, inden han søgte hen til hende og lod armen let glide omkring hendes slanke liv. "Hvordan har du det?" spurgte han med en rolig stemme, som han let betragtede sig af hendes skikkelse. Han var jo bekymret for hende.. og særligt i de timer, hvor han ikke var hjemme i løbet af en dag.. men nogen skulle jo trods alt tjene til føden.

[Deleted]

At Izaiah var blevet så bange for at der skulle ske hende noget var en trist tanke men der var ikke så meget hun kunne gøre ved det. For nu blev hun indendøre og passede på sig selv, hun var jo heller ikke helt på toppen endnu men hun havde da ikke tænkt sig at blive indendøre for evigt. Det var da helt sikkert for sådan var hun slet ikke. Hun vidste at han var bange for at der skulle ske hende noget men hun kunne ikke holde sig selv spærret inde for evigt mens han arbejde. Det var hendes håb at når hun havde lært at forvandle sig som han kunne at hun ville være i stand til meget mere! hun håbede i hvert fald.
At de ej havde mange penge var Keysha ligegyldigt. Penge var ikke vigtige for hende, det havde de aldrig været, bare der var nok til at de kunne få mad så var hun glad og tilfreds. Deres hus var lille men det gjorde intet, hun var glad nok bare hun havde ham ved sig.

Kaysha kaldte ham til sig, hun havde savnet ham i dag for hvad skulle hun dog lave når han ikke var her? Hun var jo utrolig hæmmet af det faktum at hun intet kunne se og hun gad ikke bare sove eller lave ingenting i løbet af dagen. Så ville hun hellere prøve at hjælpe til hjemme. Hun begyndte at grine mildt ved hans ord. "Nåå så det kan man ikke? Så må jeg jo hellere gemme mig imorgen og forskrække dig" sagde hun drillende og kørte en hånd igennem det blonde hår. Hun var rastløs herhjemme men var det virkelig så underligt? Hun var jo ikke i stand til at se og hun havde svært ved selv de mest banale opgaver selvom hun virkelig prøvede ihærdigt for at klare nogle af dem. Hun hørte ham komme ind i rummet og sendte ham et varmt smil. Hun grinte lidt igen ved hans ord. "Noget skal jeg jo lave mens du er væk, ikke?" sagde hun tydeligt morende og bemærkede hvordan han kom hende tæt. Som hans arme søgte om hendes liv så søgte hendes omkring hans skuldre og en enkelt hånd gled ind gennem hans hår som hun roligt begyndte at nusse blidt. "Meget bedre nu hvor du er hos mig igen, min elskede. Hvordan har din dag været, hvad har du lavet?" Hun ville virkelig gerne høre om hans dag, ikke nok med at hun elskede at høre hans stemme så var det ogsåsjovt at høre om hvad han lavede når han var ude. Hun elskede det virkelig.

[Deleted]

Izaiah gik rundt med en daglig bekymring om at der skete Keysha noget, for han vidste, at han ikke havde særlig mange midler, andet end hvad han selv kunne præstere. Det kunne mærkes.. Særligt fordi at midlerne var frygtelig begrænset, men han brokkede sig ikke.. Særligt når han vidste, at hun var så sårbar som hun var. Det var dog aldrig noget som havde gjort ham det mindste, og han kunne jo lide hvad han så, så det var jo slet ikke det. Han smilede let for sig selv, som han endelig havde fundet hende igen.. Igen kunne han falde til ro. Det var noget som han primært først gjorde, når han endelig kom hjem, og det var noget som kunne mærkes. Det kunne uden tvivl mærkes i hans krop, sind og sjæl.

Det blide smil bredte sig på Izaiahs læber, som han roligt kom hende i møde og lod armen snige sig omkring hendes slanke liv, blot for at trykke hende ind til sig. At være afskåret fra hende de timer om dagen, var faktisk hårde for ham, for han elskede hende.. og det at undvære hende, var faktisk utrolig svært for ham, og det var slet ikke noget som han kunne lide.. men til tider, så var det jo bare en direkte nødvendighed. "Jeg ved at dagene er lange og kedsommelige for dig, min kære," sagde han roligt. For ham havde det så stort set aldrig gjort noget. Han skulede drillende til hende, selvom han vidste, at det ej var noget som hun var i stand til at se. "Det synes jeg nu er en meget dårlig idé," påpegede han morende og kyssede hendes pande. Han kunne ikke lide når hun gemte sig. Han frygtede jo at noget var sket!
Izaiah lod hovedet søge let på sned, så han kunne se hende ordentligt. Særligt da hun strøg ham over håret. "Ude.. blot for at lave dagens gøremål," sagde han med en rolig stemme. Han lagde den anden hånd roligt omkring hende lige så. Han havde skam ganske andre planer for i aften.. Og han håbede da inderligt, at det var noget som hun var med på.

[Deleted]

Keysha vidste at Izaiah havde det svært ved ikke at være hjemme hvor han kunne beskytte hende hele tiden men på den anden side vidste hun også at det var sundt for dem at de ikke gik op og ned af hinanden en hel dag. De skulle begge have noget at tage sig til og for hende var det lige nu oprydning og rengøring selvom det var svært uden sit syn. Deres begrænsede midler rørte hende ikke det mindste, hun var lykkelig nok bare når han var ved hende.

Som han kom ind i soveværelset begyndte hun at smile noget mere. Hun havde savnet ham mens han havde været væk, det gjorde hun altid når han ikke var der og derfor var det også bare en behagelig følelse som hun måtte få i kroppen når han kom hjem og var hos hende igen. Det at han lagde armene om hende fik varmen til at strømme igennem hendes krop og hun trykkede sig blidt ind til sig og lagde ligeså armene om ham. "Jeg overlever. Jeg gør bare lidt rent og rydder lidt op. Det går langsomt men jeg vænner mig til tingene efterhånden som jeg gentager dem hver dag" sagde hun mildt og rodede let i hans hår. Hun lænede sig en smule frem mod ham og kyssede ham blidt på kinden. Hun havde virkelig savnet det at mærke ham tæt på sig igen. Hun grinede mildt ved hans lille kommentar og flyttede den ene hånd forsigtigt om til hans ansigt. Hun strøg blidt hans kind og smilede kærligt. "Nå så det synes du? Så skulle jeg måske hellere stå, ventende i døren og gøre dette hver dag når du kommer hjem?" Hun lod roligt sine læber møde hans og kyssede ham blidt og kærligt.
Et lille fnis kom over hendes læber og hun rystede opgivende på hovedet. "Du er altid så kryptisk, min elskede" sagde hun drillende og lod ham bare holde om sig. Hvad han havde planer om for aftenen anede hun intet om men hun var nok med på lidt af det hele så længe han bare var sammen med hende. Hun bed sig let i læben og smilede lidt som om hun pønsede på noget. Hun hev blidt fat i ham og førte ham rundt sådan så han stod med ryggen til sengen, så puffede hun ham ned i sengen og lagde sig halvt inde over ham og tildelte hans læber endnu et kys. Hun havde virkelig savnet ham.

[Deleted]

Selvom Izaiah ikke var meget for det, søgte han jo stadig udenfor, for at gøre de ting, som nu skulle gøres, og det var der jo virkelig ikke noget forkert i. Han savnede hende når han var ude, og derfor glædede han sig altid til at komme hjem. Var det virkelig så underligt, at man ville gøre hvad man kunne for at holde hende tryg og sikker? Det ville han i hvert fald ikke mene, når det nu endelig var, og det var lidt det, som han ønskede at understrege også for hende. Når det kom såvidt som til dette punkt.. så var han villig til at gøre absolut alt for hende.

Endnu en gang var han kommet hjem, og endnu en gang stod han i hendes arme. Selvom midlerne ikke var meget og mange, så fik de det jo til at løbe rundt, og det var jo det, som for ham, faktisk måtte være det vigtigste i en stund som denne. Han smilede tilfredst for sig selv, og tog imod hendes kys mod hans kind. "Det ser virkelig også godt ud, skat," roste han hende oprigtigt. Hun forsøgte at gøre hvad hun nu kunne, og mere end det forlangede han så sandelig heller ikke. Han var bare glad for, at han havde hende at komme hjem til, særligt de gange hvor dagene virkelig kunne være frygtelig lange.
Izaiah kunne ikke lade være med at grine mildt af hende. Selvfølgelig ville han ikke have noget imod at hun mødte ham i døren, men han ville jo også gerne have, at hun lavede noget i løbet af dagen, så det ikke blev kedeligt for hende eller trist eller noget i den stil, for det ønskede han jo heller ikke ligefrem for hende. Han lod hovedet søge let på sned og trykkede hende godt ind til sig. "Naturligvis skal du have lov til at bruge dagene på noget som fylder dig og din interesse, kæreste.. At det jo så er rengøring og oprydning kommer nu også mig til gode," pointerede han med en tydeligt drillende mine, for han kunne virkelig heller ikke lade være! At hun så vendte dem, så han stod med ryggen mod sengen og blev puffet ned i den, fik ham nu kun til at smile. Han lod hende mærke efter med sanserne, inden han igen kyssede hende, da hun trak sig ned over ham. Den lille boks lå i hans lomme.. den skulle hun for alt i verden endnu ikke finde! Han ønskede at øjeblikket skulle være.. perfekt.

[Deleted]

Keysha var glad for at han var hjemme igen. Hun havde savnet ham, savnet at have ham ved sin side og virkelig savnet nogen at snakke med. Dagene var lange når han var væk men hun vidste at det var nødvendigt. Et sted ville hun også gerne med ud for at tjene nogle penge, et eller andet burde hun da kunne lave sådan så de kunne få nogle flere midler men for nu vidste hun at hun måtte blive hjemme og bare lade ham tage sig lidt af hende. Han var bare for at hun skulle søge ud selv og komme i unoder igen, hun vidste det og selvom det var en tanke som gjorde hende en smule trist at være fanget her uden rigtig at være fanget. Hun sendte ham et lille smil ved hans ord og trykkede sig ind til ham. "Jeg har gjort mit bedste. Jeg havde også mere energi idag. Mit sår gør ikke så ondt længere"fortalte hun glædeligt og strøg ham over kinden. Hun kunne mærke ham ved sig, det var en fantastisk følelse som hun virkelig savnede i løbet af dagen når han ikke var der.
Hun kunne lide at være til nytte. Der var så mange som mistede synet og som bare satte sig ned og var helt hjælpeløse og det ville hun ikke være. Hun kæmpede for bare at kunne leve nogenlunde selv og kunne gøre ting og sager uden at han skulle være der hele tiden. Det handlede om små skridt, hun vidste det og en gang i mellem var det så fustrerende at hun kunne skrige men så var der dage som denne hvor hun bare synes at alt var gået godt. Hun grinte lidt af hans ord. "Så det vil sige at jeg blot er din rengørings kone?" spurgte hun drillende og grinede let. Han var så dejlig, det var også derfor hun væltede ham ned i sengen. Hun sendte ham et charmerende smil hvorefter hun lagde sig ind over ham og lod deres læber mødes. Hun havde savnet ham så meget, virkelig savnet der her selvom han var kom hjem hver aften så var det øjeblikke som disse hvor hun virkelig kunne mærke hvor meget hun blot ønskede at tilbringe en hel dag i sengen med ham. Hendes hænder kørte roligt op i hans hår mens hun blot forsatte kysset. Hun ville ham rigtig meget, var det så underligt? Han var virkelig hendes et og alt og hun elskede ham noget så meget.

[Deleted]

Izaiah brød sig generelt ikke om tanken om at Keysha skulle søge ud, udelukkende fordi at hun ikke kunne se.. Det gjorde det for besværligt, og hans frygt for at miste hende, var uden tvivl så stor, at han hellere ønskede at hun søgte ud, når han kom hjem, så han kunne tage med og passe på hende. Han lagde uden tvivl rigtig mange kræfter i at passe på hende og vogte om hende, men det var jo kun fordi at han elskede hende, så det var jo virkelig ikke for at fange hende eller noget lignende, selvom det til tider måske kunne føles sådan. Han elskede hende bare for højt til at han ville miste hende på det grundlag.. Så var det overhovedet underligt for ham?
Izaiah lod sig glædeligt falde ned i sengen og med et smil på læben. Han tjente pengene så de kunne leve, og hun brugte dem.. Var det ikke en fair arbejdsfordeling? Han sendte hende det typiske smil, selvom han vidste, at hun intet kunne se. "Det er jeg glad for at høre. Om ikke andet, så ved jeg, at du er på vej ud i bedring," sagde han roligt. Det i sig selv, var jo faktisk ord, som han kun måtte mene. Det betød uden tvivl rigtig meget for ham at vide, at hun havde det godt. "Hvis du har brug for en tur ud i aften, så går jeg gerne med.. Det er ikke nær så koldt, som det var forleden," tilføjede han sigende. Når han gik med, kunne han beskytte hende.. Og det var i hans øjne det vigtigste.

En latter måtte alligevel tvinge sig vejen forbi Izaias strube, som han let rystede på hovedet. Ja, den tanke var uden tvivl noget, som han måtte finde underholdende, og han kunne jo heller ikke ligefrem lade være med at more sig alene ved den tanke. "Pokker... mit cover er blevet afsløret," endte han morende, inden han glædeligt mødte hendes læber i kysset. At hun lå der ovenpå ham.. det rørte ham ikke. Han slappede af, når han kunne mærke hende.. dufte hende.. vide at hun faktisk var der omkring ham. Roligt brød han kysset. "Jeg havde nu mine grunde til at være ude, Keysha.." hviskede han roligt. Han ville gerne give hende det.. Denne ganske særlige gave, som han nu havde sparet op til i frygtelig lang tid.

[Deleted]

Keysha vidste at han elskede hende, hun vidste at han ønskede at beskytte hende og at han bare ville hende det bedste. Efter hendes uheld under månen så tog han ingen chancer og hun forstod ham godt, eller det gjorde hun nu. Det havde været svært for hende at forstå det til at starte med, det faktum at han ønskede at beskytte hende så meget men som han blev ved med at fortælle hende hvor meget han elskede hen så var hun begyndt at forstå det lidt efter lidt. Hun sendte ham et lille smil.
Hun var i bedring, hun havde det helt klart meget bedre end hun havde haft det lige efter angrebet. Hun havde kun et enkelt sår tilbage som ikke længere var så dybt og det gjorde næsten ikke ondt på hende mere. Det var også derfor hun var begyndte at blive mere aktiv i hjemmet og ønskede at lave mere inden han kom hjem. "Jeg er snart helt rask, min elskede" sagde hun kærligt og smilede til ham. En gang i mellem ville hun virkelig ønske at hun bare kunne se hans smil og hans øjne. At han sagde at de kunne søge ud hvis hun havde lyst fik hende til at tænke lidt. Jo hun havde da uden tvivl lyst til at søge ud for hun havde brug for nogle andre indtryg end bare deres lille hjem og dog så kunne hun tydeligt mærke på sig selv at hun bare ville være alene med ham. Hun endte med at kysse ham blidt og læne sig let ned mod hans øre. "I aften vil jeg bare have dig helt for mig selv."

Hun grinede da han begyndte, hun kunne jo ikke lade være. De drillede hinanden og det var så hyggeligt, hun kunne virkelig godt lide det. Ved hans ord måtte hun dog grine en smule mere og stryge ham blidt over kinden. "Så det er med den på? Det kommer du til at bøde for, min gode mand" grinede hun mildt og kyssede ham på ny. Hvor var det bare dejligt at ligge her med ham og bare mærke ham mod sin krop. At han så måtte bryde kysset tillod hun modvilligt og lod den ene hånd køre igennem hans hår. Hovedet søgte let på sned ved hans ord. "Og hvilke grunde er så bedre end at bruge hele dagen med mig?" spurgte hun roligt og kyssede ham blidt på kinden. Hvad han havde i tankerne anede hun intet om.

[Deleted]

Efter hvad der var sket efter forrige fuldmåne, var selv Izaiah blevet langt mere påpasselig, end hvad han havde været til nu. Ikke at det kunne komme bag på nogen som helst, men når man havde noget så tæt ind på livet, så ville man vel beskytte det med alt hvad man havde af midler, ville man ikke? Han strøg hånden over hendes kind. Han kunne fremstå som det mest overbeskyttende, som han skam kunne gøre det stik modsatte, men hun fik virkelig det bedste frem i ham, og det var virkelig ikke noget, som han ønskede at forkaste ment i den forstand, at han ikke kunne beskytte hende.. Han elskede hende virkelig, og nu var det vel også et alvor, som var begyndt at gå op for hende, sådan... for alvor?
Izaiah kunne ikke lade være med at smile. Hun var uden tvivl i bedring. Han holdt jo øje med det, og særligt fordi at han virkelig havde været bekymret efter at den anden ulv havde tygget på hende, som havde hun været et tyggeben. Ikke at det nogensinde var noget som ville komme til at ske igen. "Og hvor er jeg dog glad for, at det er tilfældet," sagde han ærligt. Hans hånd strøg roligt henover hendes side, og med det samme smil på læben. Selv kunne han virkelig ikke lade være, nu hvor han endelig havde denne mulighed.. Denne mulighed for at være alene med hende. Ved hendes hvisken mod hans øre, måtte det løbe ham ned af ryggen. Han brummede ganske let. "Det lyder ikke som jeg er den eneste med planer i aften," hviskede han roligt mod hendes øre. Hun kunne bare.. vække det bedste i ham!

Der var ikke noget som han heller ville, end at være alene hjemme sammen med hende.. og vide, at hun havde det godt, men pengene var frygtelig små, og de havde jo stadig et liv, som de skulle have stablet på benene, samt mad på bordet og tag over hovedet, og meget gerne tøj på kroppen. "Så må du jo straffe mig," endte han med en tydeligt morende stemme, inden han igen kyssede hendes læber. Han smilede let igen. Han var ikke god til overraskelser, og særligt når han vidste, at hun ikke kunne se dem. "Jeg har spænket og sparet, for at kunne give dig en ganske særlig gave.. Og den har jeg endelig fået skaffet mig," sagde han roligt, ved hendes øre.

[Deleted]

Keysha kunne godt føle at han var overbeskyttende en gang i mellem og selvom det var irriterende så var det jo også helt fantastisk dejligt. Han elskede hende, hun vidste det, hun kunne mærke det i hele hendes krop at han elskede hende og bare ønskede det bedste for hende og beskytte hende. Hun var taknemmelig for at han var som han var også selvom det var irriterende en gang i mellem. Hun strøg ham blidt over kinden mens hun blot lå med ham. Det var dejligt at han kom hjem til hende igen, de første par gange han havde forladt huset havde der været en frygt for at han ikke ville komme tilbage til hende men den var forsvundet nu. Hun vidste at han elskede hende og at han ville komme tilbage til hende og det var hun lykkelig for. Hun kyssede ham blidt på kinden ved hans ord. Hun var i bedring, hendes sår gjorde ikke så ondt og hun følte sig mere livlig. Det var overstået og selvom det var en frygtelig hændelse så ville hun ikke lade sig slå ud af den. Hun ville bare kæmpe for at komme videre og have det bedre med ham. "Ja det er du vel for så kan jeg jo lave mere i huset, ikke?" drillede hun ham kærligt og kørte en hånd igennem håret. Han var dejlig, hun elskede ham virkelig meget og det håbede hun inderligt at han vidste. At han selv havde planer for aftenen kom ikke bag på hende. Han var jo ikke en mand uden en plan. Hun grinede mildt og lod læber hvile let mod hans øre. "Og hvad er det så for nogle planer?" Hviskede hun blidt og nappede ham blidt i øreflippen som hun lå der helt op af ham.

Hun vidste at han var nød til at søge ud for at de kunne leve. De havde ikke meget og dog havde det langt mere end hvad hun var vant til. Hun var ikke en materiel pige, hun havde det virkelig bare godt så længe han var der og så kunne de bo uden tag over hovedet hvis det skulle være. Hun grinede mildt ved hans ord og rettede sig lidt op og fjernede en tot af det blonde hår om bag øret. "Hvis du skal straffes må jeg hellere lade være med at kysse dig så" drillede hun og drejede blidt hovedet han han kyssede hende læber. Hun blinkede til ham og havde det drillende smil på læberne. At han så havde en gave til hende som han havde sparet til fik hende til at søge hovedet lidt på sned. Hvorfor skulle hun have en gave? Det var da ikke nødvendigt. "Hvad skylder jeg æren?" spurgte hun forundret og betragtede ham roligt. Det forstod hun sig ikke helt på.

[Deleted]

Keysha havde måske i starten, været bange for at Izaiah ikke ville komme tilbage til hende, når han søgte ud, selvom dette dog langt fra måtte være tilfældet. Han ville altid komme tilbage til hende, da hun jo også var noget af det mest fantastiske som han nogensinde havde været i nærheden af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han elskede hende.. ville gør alt for hende, og ja, det var nok også derfor at han havde sine overbeskyttende tendenser, men det var så underligt igen? Hans blik gled i retningen af hendes skikkelse og med et smil på læben. "Det skal da have sine fordele, ikke sandt?" endte han med en næsten morende mine. Han lod hovedet søge let på sned, som han lå der sammen med hende. I aften havde han noget ganske særligt som han ønskede at give hende. "En ganske særlig gave, som jeg har haft lyst til at give dig rigtig længe," sagde han roligt. Han ville dog ikke afsløre det endnu. Han ville gerne trække pinen bare en smule ud.

Selv nu hvor hun ikke virkede til at ville give ham kysset, fik ham til at himle lidt med øjnene. "Tror du selv, at du kan holde den?" spurgte han mornede. Det var bestemt ikke fair at straffe ham på det grundlag - ville han da selv mene, men det var nu bare sådan at detm åtte være i den anden ende. Han lod hånden stryge let over hendes kind. Hun ville gerne vide det, og et sted kunne han jo godt forstå hendes nysgerrighed. Nu var hun heller ikke ligefrem den mest materialistiske type, og det vidste han jo godt, men gjorde det nogen forskel? Dette var virkelig noget som han ønskede at give hende. Han lænede sig frem og plantede i stedet kysset mod hendes pande. "Du er bare en vigtig kvinde for mig, Keysha... Jeg vil bare gerne vise dig det ved at give dig noget.. Du er en kvinde, som jeg ikke kan undvære," sagde han med en dæmpet stemme, også fordi at det var ord som han mente til fulde. Han kunne virkelig ikke forestille sig et liv, hvor hun ikke skulle være en del af det.