Tanker der flyder over ? **

[Deleted]

Chryseis var ikke i tvivl om, at denne ulv måtte være en formskifter, for han opførte sig på ingen måder som et dyr normalt ville have gjort det omkring hende.. og en ulv gik jo på den anden side aldrig rundt alene, da det var et kæmpe flokdyr, så hun var ikke i tvivl. Selv blev hun stående ved træet. I den skikkelse som han havde indtaget, var det umuligt for hende at forstå ham. Det eneste som hun faktisk hørte, var brummen og knurren af en sjov slags, hvilket kun fik hende til at grine. Det var sødt et eller andet sted. Selv på trods af at hun var en ånd af skoven, og et væsen, som aldrig ville kunne forlade det, så var det jo desværre ikke alt hun var i stand til at gøre, og det var det, som hun stod fuldkommen fast på. "Du er nu meget sød," sagde hun morende.
Det var begyndt at kede hende..Chryseis var ikke god til bare at stå stille, så det var ikke noget som egentlig kunne komme bag på nogen, hvis det endelig skulle være. De grønne øjne vendte hun direkte mod ham endnu en gang og med den samme næsten så legesyge mine i ansigtet. Hovedet lod hun søge let på sned. "Formskifter... ikke sandt?" fortsatte hun. Hendes stemme var mild og syngende.. den var med til at præge stedet med ro og mag, og det havde den gjort i frygtelig mange år nu.

[Deleted]

jack nikket lidt med hodet og Kikket sig om kring hvad skulle han sige han var som han var rolige skifte han form og bliv til en menneske han smilte rolige og tog sig i nakken " mit navn er jack " sagde han rolige og ragte hånden ud mod henden " må jeg spøger hvordan du bar dig ad med at springe så langt ??" jack vidste ikke helt hvad han skulle gøre han kikket på kvinden som stod der og som betraget ham jack smilte han var blive en Glad person han tænkte ikke så meget på fremtiden han nød tingen som der var nu hvad skulle han stille op rolige sukket han og lage hovdet en anlse på skrå hun var en smuk kvinden det måtte jack ind rømme selv han vidste ikke helt hvad han skulle få tiden til at gå med måske hans sted far måske kunne lære ham elver sproget det var vel bøvet som altid han kløde sig lidt i nakken og tænkte på hvad han skulle fortage sig

[Deleted]

Som dyret foran hende, valgte at skifte form, fik kun Chryseis til at smile tilfredst for sig selv. Hun vidste det! Det havde jo været en formskifter! Ikke at det var noget som gjorde hende noget, for tanken fandt hun udelukkende underholdende, og hun var bestemt ikke typen som lagde skjul på den slags ting. Hun grinede let for sig selv og rystede så endegyldigt på hovedet. Hun grinede let. "Jeg vidste, at du var en formskifter!" sagde hun morende, inden hun roligt trak sig om bag ved træet ved en let og yndefuld bevægelse. Hænderne lagde hun roligt mod stammen og vendte de grønne øjne mod ham igen. Hun blinkede let med øjnene. Smilet bredte sig let på hendes læber, og med blikket vendt i retningen af Jack. Et meget velkendt navn et sted. Det var i hvert fald ikke et af slagsen, som man ikke hørte mange steder, men derimod meget vidt omkring, hvis hun selv skulle sige det, og det var lidt der at forskellen lå for hendes vedkommende. Hun smilede let for sig selv. "Er det da noget, som du ønsker at vide? Hvad betydning har det for dig? Jeg har gjort det i al den tid, som jeg kan huske," fortalte hun roligt, inden hun sprang om bag det næste træ. For hende var livet mere eller mindre en leg.. og hun elskede det faktum, at hun kunne gøre det på denne her måde. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele.

[Deleted]

Det irterte jack lidt af denne kvinde ikke kunne stå stille som det første for han brød sig ikke regtit om hvordan de kunne ske rolige tog jack sig i nakken og sendte kvinden et smagt smil " tror du du kunne lære mig det ??" jack gik rolige med om bag træet og kikket rundt her var smukt han måtte nok også snart tilbage til hans gud fare han sukket rolige men smilte svag at lykke han vidste hvem han var men hvor skulle han fidne Rejsten af hans famille " er der enlige mange af din slags ??" spurte han Nysgerige om da han ikke helt vidste hvordan han skulle fortage det her hun virkede ligsom my men Igen hun var også ung og Druide kvindne måske var det der for det ikke gik så godt for ham han var mere vand til om verden han sukket lidt men ryste det ud af hovdet igen nej han gad ikke tænke så meget over hinden det var mærklige en følse og han beslutted sig der for kun at se hinden som en søster rolige kikket han væk og lage hovdet på skrå for at forstå denne her verden lidt beder

[Deleted]

Chryseis grinte ganske let. For hende, var det her jo ren og skær underholdning, hvilket var en tanke som hun virkelig godt kunne lide. Det var ikke ofte, at dette forekom, og hun var typen som ikke kunne stå stille. Det havde hun aldrig kunne, og det blev nok heller aldrig anderledes. Hun grinede muntert igen. "Det vil jeg ikke påstå. På egnen her, er jeg den eneste," sagde hun sigende. En ensom tilværelse måske, men der var jo visse ting, som man vænnede sig til. Temmelig hurtigt faktisk. Hun begyndte at gå rundt omkring ham i stedet for. Der var jo aldrig nogen som havde brokket sig over, at hun bevægede sig hele tiden. Melchior - som hun havde været tæt på at danne et par med dengang, havde jo aldrig haft et problem med det. Hvor han var henne nu, havde hun slet ikke nogen anelse om, og et sted var det underligt.. Han havde nu altid været omkring hende til at passe på hende, men det var han jo åbenbart ikke mere. Hun grinede let. "Du kan ikke.. Du er jo ikke en Nymfe," sagde hun leende. For hende, var det her jo ren og skær underholdning, og intet andet. Hun lod armene søge over kors, som forsøgte hun faktisk at tage det hele seriøst, selvom det dog slet ikke var tilfældet. Overhovedet ikke. "En mand kan ikke være en Nymfe. Det må de ikke," sagde hun i et forsøg på at være alvorlig.

[Deleted]

jack kikket rolige rundt da hun kom tætter på stod han bum stille " jeg ved godt jeg ikek er en Nymfe ..... jeg mente det med at springe så højt ??" jack måttte holde et grin tilbage men kikket rolige rundt og så med et hævet øjne bryn hun virkede så barnlige på sammen tid og alting var en leg for hinden agtit han ryste lidt på hovdet for at Glemme det lidt " unslyld hvad var dit navn igen ??" sagde han rolige og kikket rundt mens han Begynte at gå hun var meget flot kvinde det måtte han akende men mund hun vidste hvor gammel han var rolige sukket han lidt der var så mange fine dufte lige pt at jack ikke kundne finde rundt han vidste

kun en Nymfe kunne sprige og gemme sig på den måde rolige kikket han rundt i skoven der var smukt bare han nu kunne finde tilbage til smeden igen her fra men lige nu gjord ham det ikke noget særlige " mit navn er jack eller ulve Drengen som nogle kalder mig for det meste " han smilte og hentyde til sin ulve agtit ud sene som hadet givet det int tryk af det han trak rolige på skylderen og vidste godt hun var noget særlige men det måtte også være et ensomt liv at have tænkte jack stille og rolige " såå du er bare for dig selv her ...det lyder lidt trist enlige " sagde jack for hvorfor Lyve om det han hævte dig øjne brynte lidt og satte sig så på en sten nær en lille søg jack tog stille en pind og pilled ved vandet som om han ville trække der ikke var noget fare på fære

"jeg kommer fra en af de store byre og Elveren kongen er min gud far nej jeg har igen fammille eller det vilel sige jeg ved det ikke da min mor og far døde tidliget " sagde han lidt trist og hævete pinden lidt igen han tog så en kniv og begynte at snitte lidt i den jack kikket igen på nymfen med et rolige smil på læben med rolige sint vær gang han tog kniven og snitte et mynster og så lavet det om til en fløjte for så til sidsts at begynde af spille muntere toner på den den gav æggo i skoven og lød smukt i nogles øre i værfald

[Deleted]

For et væsen som Chryseis, så var livet intet andet end bare en leg, og det var det som hun godt kunne lide. Når man var alene herude, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at hun havde meget andet valg, vel? Hun vendte sig mod ham og med et grin. "Du er ikke en Nymfe.. Du kan ikke springe så højt," forsøgte hun så at forklare ham igen. Det var ren og skær underholdning for hende og intet andet. Det var nok den ensomme tilværelse som gjorde hende lidt bims, men det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre for. Hun havde et kald i livet, og det var at beskytte og vogte om naturen omkring hende, og det var skam også hvad hun havde tænkt sig at gøre, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt.

Frygten for at binde sig til nogen, var stor for Chryseis, og derfor holdt hun også en afstand til dem som hun mødte på sin vej. "Mit navn er Chryseis," endte hun med et stille smil på læben. For hende, var det ikke noget som betød alverdens, og det var skam heller ikke. Ulvedrengen? Hun forstod skam godt det kælenavn, men det var alligevel noget som hun fandt morende. Hun grinede igen let for sig selv. "Du er altså en sjov en.. Du ligner jo slet ikke nogen ulv.. jo lige før, men ellers ikke," sagde hun med et stort smil på læben. Hun var uden tvivl meget optimistisk. Det var jo heller ikke fordi at hun havde haft noget andet valg, kunne man jo sige.
Hvad han dog derimod måtte fortælle, fik hende til at rynke lidt i panden. Hvorfor fortalte han hende den slags? "Vi er alene begge to i så fald," sagde hun med en dæmpet stemme. Ikke fordi at hun tog det så tungt igen i den anden ende, for det havde hun heller ikke haft nogen grund til. Hun holdt en afstand til ham.. Brød sig ikke om tanken om at skulle have ham alt for tæt på, for tænk hvis han ville gøre hende ondt? Det ønskede hun jo heller ikke. "Er vi alene, er det meningen.. så er det vores kald.. Det her er bare mit kald.. Det er min skæbne.." endte hun dæmpet, som hun let strøg hånden over stammen på det nærmeste træ.

[Deleted]

Jack hævet et øjn bryn da hun sagde det var mingen med at være af lenne hvar det skæbinget " hvad er det for noget gylle at lukke ud vi har brug for hianden " stille kikket han på hinden han løfte en finger lidt i været " vi har lgie så meget brug forhinaden som ander har for vis ikke vi ikke kan være sammen emd folk glider vi ind i stilheden og et mørklagt rum vor ingen kan høre os og vi går bare som en tom skal " sagde jack stille mens han kikket ned tænk han kunne lyde så vis det vidsste han ikke han rømdet af sig selv og kikket hurtitit ned " unskyld det røg bare ud af mig "" sagde han stille og satte sig rolige ned i grasset og kikket op mod Chryseis og smilte til men kunne ikke lade vær med at grine lidt " jeg vidste ikke jeg hadet det i mig " rolige lendte han sig til bage og smilte svagt til den nymfe som stod over for ham

[Deleted]

Chryseis' grønne øjne hvilede på denne mandlige skikkelse. Selv vidste han slet ikke hvordan det var for hende, at være som hun var.. en del af skoven her.. Hun havde været her i så mange år og hun havde altid været alene. Det var ikke meningen at nogen skulle blande sig i skæbnen og den balance som skulle opretholdes, og selv hun vidste, at Azrael i det tilfælde, faktisk måtte holde øje med hende. Det havde hun jo fundet ud af før.. Og nu havde hun mistet Malchior.. En mand som hun uden tvivl savnede og længtes efter, men var klar over, at hun nok aldrig fik at se igen. "Du ved virkelig ikke hvad skæbnen er, gør du?" spurgte hun. Som stort set alle andre af denne kaliber af liv, så regnede hun faktisk ikke med at han forstod sig på det.
Chryseis blev stående på sin plads, som hun så at han kom dumpende ned på græsset og direkte sagde.. undskyld til hende? Hvorfor gjorde han nu det? Det var der da ikke nogen grund til at han gjorde. Hun lod hovedet søge let på sned. "Hvorfor undskylde for noget, som du ikke har forståelsen for? Jeg har været alene her siden tidernes morgen.. Jeg har en opgave som skal gøres.. en opgave, som aldrig kan gøres færdig.." Hun smilede let for sig selv, Man var jo ikke en skovens ånd for ingenting. Det var en ærefuld opgave.