Tanker der flyder over ? **

[Deleted]

En rolige dag

Det var blivet koldt og verjet hadet ænderne sig hurtige ind jack kunne nå at knappe sine bukser på bøge tæerne var ved at dø ud og man kunne fornemme at vinteren var ved at komme frem jack nød de sol trålere som var til stede han stod lidt og Tænkte på hvordan hans liv ville se ud nu hvor han var gudsøn til en af de mest Adelige Konger syntes han det var svært at leve op til jack måtte gå lidt for sig selv han hadet jo foget en form for far nu men han følte sig stade tom inde i han vidste ikke om det var numalt for sådan en som ham rolige to han sig til hjerte og kikket ned i et vand huld jack hadet mindste og foget så meget for tiden at han hadet glemt hvordan han enlgie selv var det var som om der sad en vrede nede i maven helle tiden på ham og den gjord ondt han sukket lidt og pøve på at få noget glæde frem i ham måske skulel han tale med Thranduil om det han kunne sikkert godt hjælpe og dog vis hans elver Fin heder ikke gik ind ig blokederete for tigen jack kløde sig let i nakken og smilte lidt " han er godt nok Thranduil " sagde han stille til sig selv og så rejste han sig op det var noget om jack ikke kunne forstå den del af at blive voksen var ikke særlige nem for ham han kunne jo spøger ander til råds hvad han skulle gøre for han hadet jo ikek haft en fare før der kom en stille vind hen over ham og han nød den kolde brise der kom

vis may hadet set det der var kommet nu så ville hun falde om af grin hvorda det gik med hende var han stor set let lige gald med efter den om gang hun gav jack sidste så ville han ikke have så meget med hinden at gøre for han var jo værken en mand eller en dreng arrg allle de problemer og tanker " ud ud ud " sagde jack stille til sig selv og tog sig til panden og prøvet at glemme de dårlige oplevser

[Deleted]

Efteråret var på vej, og det var en af Chryseis' yndlingstider om året. Hun smilede i hele hovedet, da hun sprang igennem skoven med gadedrengehop og med en nynnen så varm og blid som intet andet. Melchior havde hun ikke set i frygtelig mange år nu.. Noget sagde hende, at han alligevel var blevet straffet for at have hjulpet hende dengang skoven stort set var brændt ned, hvilket næsten havde taget hendes liv.. hun var bundet til stedet her.. var med til at holde det hele i live, og derfor var det også stort set umuligt for hende at forlade det. Det var dog ikke noget som gjorde hende noget. Hun havde for længst accepteret hvad hendes skæbne var.. hvad hendes kald i livet var, også selvom det var præget af ensomhed.

At der var andre i skoven på denne tid, var nu ikke noget som hun sagde noget til som sådan. Hun var vant til at gemme sig for andre.. Mange havde aldrig set hende, selvom de vidste at hun var der. Altid havde hun levet i det skjulte, og stort set aldrig ført en samtale med noget levende foruden skovens dyr, som naturligvis ikke frygtede hende det mindste. Hun endte med at stoppe op tæt ved det rendende vand. Selv ville hun ikke for tæt på, efter hun næsten havde været udsat for en drukningsulykke. Ganske vidst for mange år siden, men det hvilede der jo trods alt endnu, og hun kunne bestemt heller ikke lide det. Hun knyttede næverne ganske let, inden hun satte sig ned. På trods af det kolde vejr, var hun meget let klædt. For hende var kulden faktisk ikke slem.. hun mærkede den ikke på samme måde som alle andre. For hende var det tegn på en ny årstid.. der hvor alle træerne smed bladene.. de mange dyr begyndte at gøre sig klar til vinteren og nu hvor alle de smukke farver kom. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele.

[Deleted]

jack for valdet sig atter til sin ulve form og drak lidt af vandet han hadet ikke reget med at der stod nogle i nærheden af hvor han stod jack følte sig ikke så meget tom mere men han måtte jo finde ud af hvad der var galt med ham som sagt måske hans gud far kunne fortelle ham det vis han ikke hadet så tralvt med sine konlige pligter helle tiden jack kunne godt lide elver dalen den var smuk men han prøvet også at finde Nymfes by som han hadet hørt så meget om Eventyrlyst var gået op i ham igen men han sanvet nu nogle af dele de øje blikke med han vidste at han ikke kunne få set så meget der da nu var kommet lidt pligter i hans liv men det hadet hjulpet ham med at vide at jack ikke var af lene i verden af hans enge Familie og vis det stod til ham ville han heller en gerne være jack smilte lidt og lod hovdet løfte sig så gik han stille ned langst folden for at se om den kunne være der jack ville finde den men han var ikke så sikker på om han kune men han var nu meget gald for der ikke var sket så meget lige pt været hadet været godt

[Deleted]

At der var andre omkring hende, kunne man jo kun sige, at Chryseis var vant til, så det var ærlig talt ikke noget som hun tog så tungt igen. Hendes blik gled omkring. Folk passerede hende dagligt, uden at tage notits af at hun faktisk sad der. Et sted var det jo faktisk en trist skæbne at udsætte hende for, men hun var vant til det. Sådan havde det været i frygtelig mange årtusinder efterhånden. Så lang tid at skoven stod, så gjorde hun det samme, hvilket naturligvis var det som betød mest for hende. I det tilfælde, havde hun blot været tæt på at miste livet denne ene gang.
Chryseis hævede blikket roligt. Der var nogen i hendes nærhed.. Hvilket fik hende til at sprinte igennem skoven. Hun tog fat om en gren, inden hun trak sig op i træet, hvor hun satte sig mere i det skjulte. Hun var ikke vant til at folk i det hele taget fik øje på hende, som hun heller ikke var vant til at nogen i det hele taget snakket med hende.. Lidt mere i det skjulte forholdt hun sig, som hun nu også altid havde gjort det. For hende var det bare.. vane et eller andet sted. Synet af ulven som kom vandrende under hende, fik hende til at rynke lidt på næsen. Den slags så man da aldrig herude, og da aldrig nogensinde vandrende alene. Forsigtigt vendte hun sig, så hun lagde sig på maven over grenen, hvor hun blot betragtede sig af ham. Det var nu noget som prægede hendes nysgerrighed en hel del.

[Deleted]

jack hadet foget duften af en person men han sagde ikke noget da person ikke lod til at ville ham noget ondt som så dan rolige sukket han og kikket ned hvad skulle han selv stille op med sig han kløde sig lidt på Næsen og nøs mens han stille vente om og gik hen hvor Chryseis stod han måtte videre men nok også snart vende hjem Adet ikke forde jack ønsket at være bundete så meget rolige sukket han igen men stoppet så op der hvor hun stod og kikket lidt rundt der var stille igen dyre lyde hans hår rejste sig lidt men bevaret roen igen vidste han var et mennske på nogle måde han smilte dog og kikket rundt mens jack hoppet op mod en stor klippe og slolet sig lidt det var en skøn varme der var her lige pt han ville nyde solen sidste varmen inden den igen ville forsvinde helt hvordan kunne det være så svært at finde den by jack lå nu der og kikket lidt hen i ratingen af hvor Chryseis sad han hadet godt opdaget hende

[Deleted]

Chryseis var vant til at leve sit liv alene, og uden at have nogen til at snakke med hende eller holde hende med selskab. Det var bare en ting som hun have valgt at lære at leve med, selvom det ikke altid var lige nemt. Nu blev hun liggende på grenen og så ned mod ulven som gik rundt under hende. Da den så alligevel måtte nyse, måtte hun virkelig tage sig i nakken, for ikke at ende med at grine, for det var da for sødt! Hovedet lod hun søge en kende på sned, som hun blev liggende uden så meget som en lyd.. uden så meget som et ord. Selv var hun en ekstrem legesyg en af slagsen, og det at lege rundt, var noget som hun gjorde stort set dagligt. Det var jo sådan at hun holdt folk på afstand fra hende, for hun vidste, at hun ikke burde lære dem at kende, sådan som hun var bundet til stedet her. Det gjorde ondt et sted.. men det var jo bare hendes lod i livet.
Hænderne satte hun i grenen, inden hun satte sig op og med en fod på hver side af grenen, så hendes kjole krøb op af hendes lår. Ikke fordi at hun tog det særlig tungt. Mentalt kunne man jo næsten sige, at hun var som et barn. En som brugte dagene på at lege og på at have det sjovt.. Særligt fordi at hun var som en.. ånd af skoven her.. en som var sat her for at beskytte stedet, og det var noget som hun uden tvivl havde tænkt sig at fortsætte med. Håret skubbede hun over på den ene skulder, så hun kunne følge ham med blikket.. Havde han mon fundet ud af, at han ikke var alene? Hun rejste sig roligt op, kun for at krybe højere op i træet. Nu var det næsten som legen 'skjul' for hende. Hun havde det jo bare sjovt.

[Deleted]

Jack kikket lidt da hun kravlet højder det endte sikkert med at en af grene knækked fordi hun ikke var forsigtige nok rolige hævet han hovedet lidt mere sagde dog ikke noget til det han ryste let på hovdet hvor gammel var hun vidste han enlige ikke regtit men han kunne nu godt lide hinden og hun så også smuk ud næsten lige så smuk som en elver pige han kikket dog stille op hun skulle passe på de græne så altså ikke holdbare ud nok stile gik han hen mod træt og kikket lidt op mens hovdet så undersøgse på hinden hvorfor gemte hun sig for ham vidste han ikke men det kunne han jo finde ud af på mere en en måde han smilte dog varmt til hinden og loverte lidt med halen for at vise teng til hun ikke skulle være bange for ham hvad lavet hun enlige der oppe var hun ikke bange for at falde ned eller sådan noget han holdte godt øje med kvinden som stod

[Deleted]

At Chryseis var set, tog hun sig ikke af, for folk glemte hende hurtigt igen. Sådan havde det nu altid været for hendes vedkommende, så det tog hun faktisk ikke så tungt. Hun fortsatte sin stigning op i træet. Det var som om hun var let som en fjer, for træet bøjede sig næsten ikke i takt med at hun nåede de tynde grene. Som skovens ånd, vidste hun skam også hvor grænsen gik.. og det var nu. Og det var først der hun stoppet. Langt under hende, kunne hun ænse ulven, hvilket fik den klare latter til let at bryde hendes læber, inden hun bare sprang.. Hun nåede træet ved siden af, hvor hun hurtigt og hastigt kom ned, inden hun løb igennem skoven. Selvom hun ikke trak sig særlig langt væk fra floden og væk fra ulven, for selv hun havde særlige opgaver som skulle laves og det var desværre omkring floden for denne omgang. Ikke fordi at det var noget som hun egentlig kunne gøre noget ved.. men sådan var det når efteråret lå på døren og skulle til at melde sin ankomst. Hun glædede sig faktisk til træerne blev gule og bladene faldt. Det var noget af det bedste hun vidste.
Chryseis kom hurtigt om bag et træ ikke langt fra hvor hun stod i øjeblikket.. Her holdt hun øje med ulven. Hun kunne ane ham et godt stykke længere nede af floden. Hun grinede igen. Hun havde nu altid været utrolig legesyg.

[Deleted]

jack kikket lidt rundt han vidste ikke helt hvad skulle gøre andet ind det han lavet nu rolige sukket han og kikket rundt hun var væk han ville Ellers godt ha talt med hinden rolige sukket han og kikket lidt trist ned men han fik hurtigt færten af hinden " Hey vent " sagde han mens han pøvet at kikekt rundt han var jo en del af skroven han kunne lige så godt se tingens om der gemte sig selv om hans gud far nok syntes at sårdan noget gjord man ikke men han var ikke som sin gudfar men han var tak nemlige over at have en far som ham rolige kikket han rundt jack sukket rolige mens han Kikket rundt hvad skulle han dog stille op med denne kvinde hun virkede så anderledes og køn han hadet hørt hvordan de lokked mænd væk fra altid og alle de grumme rygter om at den ene øje blik så man dem om den næste dag forsvandt de jack var ikke bange og han var sikker på det kun var skrøner

[Deleted]

Chryseis var uden tvivl forbandet legesyg, og det havde hun altid været. Skoven var hendes hjem, som det også var hendes legeplads, og det var de færreste som overhovedet kunne følge trit med hende, når det endelig skulle være. Hun klatrede op i træet, som havde hun været et egern, inden hun sprang fra det, og direkte over på det ved siden af, inden hun hurtigt kom ned og løb igennem skoven. Hendes latter gik langt.. det var en latter som selv gav dyrene en form for ro, da den også indikerede en form for tryghed for dem. Sagen var vel, at hun var den som skænkede dem den form for tryghed? Og at hun faktisk var bange for mennesker? Dem som selv gjorde skoven og dyrene ondt, af grunde, som hun aldrig rigtigt havde forstået. Hendes blik gled mod hans skikkelse, på den anden side af træet, hvor hun tog omkring stammen og så mod ham, da han alligevel kom nærmere. Af hvad hun kunne konkludere, så var han ikke nogen normal ulv, for sådan agerede de bestemt ikke, hvilket hun udmærket godt vidste. Let blinkede hun med øjnene og uden at se det mindste væk fra ham på noget tidspunkt. Hun krøb mere i det skjulte, da han nærmede sig, inden hun trak sig mere ind mod skoven ved at bakke. Skulle hun blive stående? Eller skulle hun løbe? Hun var for legesyg og for nysgerrig til bare at stikke af, så end ikke det, var noget som hun kunne få sig selv til. Selv sagde hun dog intet.. Det havde hun bestemt heller ikke nogen grund til.

[Deleted]

jack vidste ikke hvor længe han gad og vente men da hun stopped og så ud til at ville blive der gjord han også hvordan kunne hun bevæge sig sådan som hun gjord det var svært det var hårt at følge efter hinden han endte dog med at sige " oki oki du vinder jeg kan ikke følge med længer " sagde han forpuste mens ulven lage sig ned " hvorfor kommer du ikke frem fra dit skjul og siger hej i stede for " jacks øre var lige op i luften da han hørte en lyde og latter hun var en Numfe han skulle passe på sig selv lige pt kunne jo være hun var ondskabs fuld men jack var nysgerige på hende hvad hun var for en og hvad hun bestilte her og hvad en Numfe enlige var der var så mange ting han kunne tænkte sig og spøer om men han ville ikke kede hende ihjel jack stregte sig og stirte dirkete på hinden han lage hovdet på grsææete hun var altså en sjov en en som jack ikke kendte så meget til som han burde gad vide hvad hans gud fare ville sige til alt det her han smilte dog rolige og tønkte sig rolige om hvad skulle han gøre for at få hendes oop mærksom hed han var lagt inde i skoven

[Deleted]

Denne ulv fascinerede Chryseis på en eller anden mærkelig måde, som hun ikke lige var i stand til at beskrive.. Det var vel derfor at hun på sin egen irriterende og barnlige måde, begyndte at lege? Ved at hoppe og springe som var hun en abe i et træ? Denne gang blev hun dog stående tæt ved et træ.. dog klar til at løbe videre, hvis den måtte komme for tæt på. Det var ikke en normal ulv, hvilket hun kunne konstatere allerede med det samme, så var det ikke noget som hun tog særlig tungt selv, for hvorfor skulle hun dog gøre det? Der var mange mærkværdige og besynderlige væsner i denne verden, hvilket hun vidste, dog selvom det var langt de fleste hun havde set med egne øjne.
Chryseis slap en let latter, inden hun begyndte at gå let og elegant om træet som hun havde stillet sig ved. Hun kom dog ikke tættere på ham. Ej kunne hun høre ham, men i og med at han blev stående, så fandt han det vel også bedst bare at holde afstand til hende? Et sted passede det hende også ganske fint. Håret strøg hun over skulderen. Hun var trods alt et nymfelignende væsen.. og så alligevel ikke helt. Hun var en ånd knyttet til skoven her, og aldrig ville hun være i stand til at forlade det. "Du er da en sjov lille en, er du ikke?" De grønne øjne vendte hun direkte mod ham. Dum var hun ikke.. Han måtte være en formskifter.

[Deleted]

jack vidste ikke hvor længe han gad og vente men da hun stopped og så ud til at ville blive der gjord han også hvordan kunne hun bevæge sig sådan som hun gjord det var svært det var hårt at følge efter hinden han endte dog med at sige " oki oki du vinder jeg kan ikke følge med længer " sagde han forpuste mens ulven lage sig ned " hvorfor kommer du ikke frem fra dit skjul og siger hej i stede for " jacks øre var lige op i luften da han hørte en lyde og latter hun var en Numfe han skulle passe på sig selv lige pt kunne jo være hun var ondskabs fuld men jack var nysgerige på hende hvad hun var for en og hvad hun bestilte her og hvad en Numfe enlige var der var så mange ting han kunne tænkte sig og spøer om men han ville ikke kede hende ihjel jack stregte sig og stirte dirkete på hinden han lage hovdet på grsææete hun var altså en sjov en en som jack ikke kendte så meget til som han burde gad vide hvad hans gud fare ville sige til alt det her han smilte dog rolige og tønkte sig rolige om hvad skulle han gøre for at få hendes oop mærksom hed han var lagt inde i skoven

[Deleted]

Denne ulv fascinerede Chryseis på en eller anden mærkelig måde, som hun ikke lige var i stand til at beskrive.. Det var vel derfor at hun på sin egen irriterende og barnlige måde, begyndte at lege? Ved at hoppe og springe som var hun en abe i et træ? Denne gang blev hun dog stående tæt ved et træ.. dog klar til at løbe videre, hvis den måtte komme for tæt på. Det var ikke en normal ulv, hvilket hun kunne konstatere allerede med det samme, så var det ikke noget som hun tog særlig tungt selv, for hvorfor skulle hun dog gøre det? Der var mange mærkværdige og besynderlige væsner i denne verden, hvilket hun vidste, dog selvom det var langt de fleste hun havde set med egne øjne.
Chryseis slap en let latter, inden hun begyndte at gå let og elegant om træet som hun havde stillet sig ved. Hun kom dog ikke tættere på ham. Ej kunne hun høre ham, men i og med at han blev stående, så fandt han det vel også bedst bare at holde afstand til hende? Et sted passede det hende også ganske fint. Håret strøg hun over skulderen. Hun var trods alt et nymfelignende væsen.. og så alligevel ikke helt. Hun var en ånd knyttet til skoven her, og aldrig ville hun være i stand til at forlade det. "Du er da en sjov lille en, er du ikke?" De grønne øjne vendte hun direkte mod ham. Dum var hun ikke.. Han måtte være en formskifter.

[Deleted]

Jack løfte næsen lidt " tak og i lige måde... hvordan gjord du de der spring " sagde han spænden hvordan kunne hun gjord han kikket på kvinden mens han faldt lidt i staver over hinden rolige vifte han hovderen lidt " mit navn er jack " sagde han stille og rolige med et gald smil at hun var en ånd vidste han ikke noget om han lå der hun måtte komme til ham for han viste ikke noget teng på fare på den måde " er det regtit at jeres by ligger tæt på elvere konges ringe " sagde han stille mens han lufte hovdet lidt på skrå hvad skulle han fortage sig de kunnne lege vis det var rolige rejste han sig dog op og gik stille tæt på henden men igen ikke fortæt på hun kunne jo være farlige jo han var godt nok en formskfiter han brugte den evne mere ind alt mulige andet han slikket sig om munden men kikket så den anden vej da han syntes han hadet hørt en lyd om bag et træ det ville være fjollet vis nogle ville skade hianden her