Reunion..

[Deleted]

Chili var slet ikke i tvivl om hvordan Angel følte for ham. De havde været udadskillige igennem frygtelig mange år. Hun havde været en af de få, som i sandhed havde accepteret ham som det væsen han var, og nu var de endnu en gang sammen. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele. Han elskede hende, og den plads ønskede han da naturligvis at bevare. Men selv i hans øjne, var kun det bedste godt nok for hende, og visse ting, vidste han jo godt, at han ikke bare kunne give hende - ikke i denne skikkelse om ikke andet.

Turen tilbage havde været hård for Chili. Han var træt.. virkelig træt, og en enkelt hjort var bestemt ikke nok, men han havde efterhånden været tvunget til at leve på rigtig lidt, for ikke at ende med at virke alt for truende overfor alle andre. Ved hjælp af ild, fik han gang i hendes bål, inden han igen træt lagde hovedet ned. Hvad han dog ikke ville gøre for hende.. Der fandtes ikke det, som han ikke ville gøre for hende! Han trak vejret dybt. #Er du sikker?# endte han roligt. Han ville jo gerne have at hun blev god og mæt.
At hun havde givet sin far en chance til, var uden tvivl noget, som han var utrolig glad for, for familie var uden tvivl vigtig. Lige der kunne man jo ikke just sige, at hun havde været særlig god ved ham, men det var nu heller ikke noget som han kunne gøre noget ved. Han blinkede let med øjnene. #Hvis jeg kender din far ret, vil han ikke tøve med at give mig plads, hvis det giver ham hans datter, Angel. Jeg synes vi skal tage dertil,# sagde han roligt. Marius havde jo altid været en varmhjertet mand. Det vidste han jo.

[Angelique Amalani Darcy]

[blockqoute]Chili var hendes et og alt. Hun elskede ham noget så meget og hun kunne virkelig slet ikke forstille sig en tilværelse uden ham ved hendes side. Han var fantastisk og hun regnede ikke med at der nogensinde ville komme nogen som hun ville have så kært som hun havde dette store dyr. Han kunne ikke udskiftes, ikke på nogen som helst måde. Hun vidste at han kun ville hende det bedste ligesom hun ønskede det bedste for ham og det var også derfor hun ikke ville skilles fra ham.

Hun kunne se det på ham. Han var forfærdelig træt og udmattet og hun kunne virkelig ikke lide det. Hun puttede sig indtil ham for bare at han kunne mærke at hun var der mens hun strøg ham blidt over halsen. Han var så dejlig varm, det var virkelig behageligt. Hun smilede blidt og lukkede øjnene. Et sted havde hun allermest lyst til at sove, hun havde ikke fået noget søvn før hun var søgt ud igen så nu begyndte selv hun at mærke trætheden. Han tændte for bålet men hun orkede næsten ikke at gå derhen for at riste kødet. "Helt sikker. Jeg spiser ikke ret meget. Spis du blot" forsikrede hun ham om og sukkede nydende mod hans krop. Selvom hun stod følte hun virkelig at hun bare kunne falde hen lige der.
Hun vidste at hun havde været for hård ved ham. Hun havde været lille, essentielt været bange for hvad han var da hun var helt lille. Hun havde ikke turde være i hans nærhed og det havde ført til et had da hun blev ældre. Hun bed sig stille i læben og gemte ansigtet ind mod Chili. "Det tror jeg du har ret i men han har altid været bange for dig. Du har altid været skræmmende for alle andre end mig. For mig vil du altid bare være min store bamse" sagde hun stille og med et lille smil. Hun var ligeglad med at han skræmte alle andre. Hun vidste at han var blid som et lam. "Lad os søge derhjem. Min far står alligevel snart op og jeg tror ikke han ville blive særlig glad hvis han ser jeg ikke er hjemme når mørket falder på. Han ville frygte at der var sket mig noget." Hun flyttede sig ikke fra ham. Hun var bare så træt og han var så dejlig varm.[/blockquote]

[Deleted]

Chili lagde sig roligt til rette ved Angels side, og lod hende glædeligt ligge op af ham. Hun var træt.. det kunne han da godt mærke på hende, og selv den tanke, var ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkomende. Han fik gang i bålet. Ikke at det var ham noget problem, inden han gav sig til at gumle løs på resten af låret, som han havde liggende foran sig. Det var ikke mere end en enkelt mundfuld, og så var den jo faktisk væk. Dernæst lagde han roligt hovedet ned og tæt ved hendes skikkelse istedet for. Det var rart at ligge med hende igen.. Det var det som han ville, for det var uden tvivl virkelig vigtigt for ham, at det var sådan at det forholdt sig, når det nu endelig var i den anden ende. 
Angel havde været hård ved sin far, hvilket Chili ville give hende ret i, men så lang tid, at det var noget, som hun selv var i stand til at se, så var det uden tvivl også det som han måtte tage højde for.. Det havde været svært for hende at håndtere hans nye race. Ikke underligt.. Mange brød sig ikke om de dvasianske, og selv det kunne stadig mærkes i landet her. #Jeg er ærlig talt ligeglad med hvordan alle andre ser mig. Det som er vigtigst, er hvordan du ser mig.. Jeg tror alle er bange for mig.. Jeg er stor.. farlig.. har tænder og det hele, og det ved du jo,# endte han med en rolig stemme, som han igen forsigtigt lagde hovedet ned foran sig og tæt ind ved hende. Han prustede let. Ved hendes ord kunne han jo næsten gætte sig til, at de skulle søge til luften igen? Særligt hvis de skulle nå det inden Marius ville vågne. #Jeg kan kredse rundt om Herregården og ikke være for langt væk, Angel.. Hvis det giver ham ro til sindet, og du ønsker det, så lad os tage dertil... Nu,# endte han, inden han hævede hovedet igen.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel nød virkelig at sidde på denne måde op af Chili. Det var hende en utrolig dejlig, velkendt og meget tryg fornemmelse som han gav hende når hun var ham så tæt. Han havde altid været der, han havde altid støttet hende og holdt af hende og det var derfor hun elskede ham. Han ville altid havde plads i hendes hjerte fordi hun altid havde vidst at hun kunne regne med ham og det var virkelig noget af det vigtigste i verdenen. Når hun havde følt sig alene havde han altid været der for hende, altid været ved hendes side og det var ligeså hun ville være det med ham nu. Hun ville ikke efterlade ham mere, ikke på vilkår! Stille lukkede hun øjnene i. Hun var træt, rigtig træt faktisk og manglen på søvn begyndte at spille på hende. Hun gabte en gang og puttede sig lidt mere ind til den store drage. Hvor kunne hun godt bare falde i søvn lige her men som han begyndte at gumle på kødet foran sig så måtte hun vel også få gjort noget ved sin mad. Hun fik med besvær rejst sig og gik over til bålet for hun satte kødet på en lille pind som hun havde fundet og sat den i jorden sådan så hun ikke selv behøvede at holde den
Angel vidste at hun havde været meget hård ved sin far. Hun havde frygtet ham, frygtet det han var blevet men det var vel heller ikke så underligt? Hun havde set ham blive forvandlet, set Melody bide ham i halsen og på den måde få hans krop til at dø. hun havde været ganske lille da dette var sket så det var vel intet under at hun blev så bange og tog så meget afstand som hun havde gjort. Hun betragtede Chili en smule og smilede stille. "Du vil altid være min store bamse bjørn. Aldrig har jeg set dig være voldelig eller aggressiv uden grund. Du er min beskytter og alle andre kan rende og hoppe med deres meninger for for mig er du virkelig bare min bedste ven og noget af det mildste væsen jeg nogensinde har mødt" sagde hun blik og gik roligt over til ham igen og satte sig ved hans hoved. "Du skal ikke kredse rundt over herregården, ikke på vilkår! Du har brug for hvile som alle os andre og det skal du få. Der er en ubrugt lade ved min fars hus. Der kan du sove i aften indtil jeg har fået snakket med min far." Hun strøg ham over snuden og sendte ham et roligt smil

[Deleted]

For Chili var det vigtigste faktisk Angel.. Det var det eneste, som faktisk havde nogen betydning for ham, når det endelig var.H an selv ville slet ikke tøve med at ofre sit liv, om han vidste, at det betød, at hun ville have det godt.. Hans blik gled i retningen af hendes skikkelse endnu en gang, mens han nu lå der ved siden af hende. Han var afslappet, og særligt nu hvor han havde fået spist det andet lår, og så til at hun forberedte sin egen mad. Selv hun skulle have noget at spise. 
Selv forstod Chili godt, at  det havde været svært for Angel, at ordne det med Marius, og særligt efter det som var sket dengang. Han ønskede bare at hun havde det godt, så det var ve ikke noget som kunne komme bag på nogen, kunne det? Han vendte blikket mod hende, som hun igen satte sig ved hans hoved. Han blev liggende, hvis det betød at han kunne få hende i sikkerhed, og vide, at der var nogen til at tage sig af hende, så var han mere end glad og tilfreds. #Jeg vil uanset heller ikke lade andre komme så tæt på mig, som det du er, Angel.. Du er og vil altid være den som har den største betydning for mig.. For dig er jeg måske.. ja, en bamsefar.. Men andre vil se den anden side ag mig.# Ved hendes strøg over hans snude, måtte han alligevel lukke øjnene ganske let. Han prustede ganske tungt. #Hvis han lader mig, så bliver jeg der.. Jeg vil uanset være tæt på, Angel.. Jeg vil ikke lade dig være uden beskyttelse igen, hvis det kan undgås,# endte han roligt, som han igen vendte blikket mod hende. Når hun var klar, så kunne de søge dertil. Så hendes far slap for at rende rundt med de mange bekymringer. 

[Angelique Amalani Darcy]

Angel havde det på samme måde med Chili som han havde det med hende. Han var virkelig den vigtigste i hendes liv og hun ville glædeligt gå i døden igen for hans skyld selvom hun godt vidste at dette ikke var noget som han ønskede. Hun sendte ham et lille smil. Han ville altid bare være stor og blød og dejlig for hendes vedkommende, hun havde altid set ham sådan og det ville nok aldrig ændre sig. Hun betragtede ham roligt spise mens hendes egen mad blev færdig. Hun havde skåret stykket meget tyndt så det tog ikke lang tid før det var færdigt. Hun tog det forsigtigt sådan så hun ikke brændte sig, pustede lidt på det før hun begyndte at spise af det. Hun var egentlig sulten nu hvor hun fik noget mad ned i maven.
Angel havde virkelig haft det svært. Der var sket så meget den gang, hun vidste at hun havde handlet forkert og overreageret men det som havde været værst for dem begge var nok det faktum at Angel ikke havde kunnet finde ud af at formulere sine følelser til sin far da hun blev ældre og det fik hende til at trække sig mere og mere. Hun lænede sig let hen over hans snude og sænkede hovedet sådan så hun hvilede på hans snude med det og sendte ham et kærligt smil. "Så hvis jeg nu får mig en sød lille datter en gang med store blå øjne og fint blond hår så ville du heller ikke lade hende komme nær? Jeg ved at jeg altid vil have den størte betydning for dig men tror du ikke dit hjerte ville bløde en smule op hvis der komme en lille mini udgave af mig som også ville elske dig?" spurgte hun blidt og dog en smule drillende før hun endte en gang valgte at rejse sig og strække sig. Hun vendte blikket roligt mod Chili med et lille smil. "Han skal nok lade dig blive. Det skal jeg nok sørge for. Han ved at du og jeg er uadskillelige, han vil tage dig i hus blot for at jeg bliver der også." Hun gik roligt hen ved hans side, strøg ham blidt over skulderen før hun ubesværet kom op og sidde på hans ryg igen. Hun kunne mærke at ligeså snart hun sad på ham igen så følte hun sig i sandhed hjemme hvilket var en følelse som fik hende til at smile voldsomt.

[Deleted]

Chili håbede selvfølgelig at det aldrig blev en realitet, at han skulle ofre livet for hende, såvel som omvendt, men det var jo aldrig til at vide. Han elskede hende ubetinget.. han kunne ærlig talt slet ikke forestille sig et andet liv, uden at hun skulle være en del af det. Som hun nærmest måtte ligge lænet over hans snude, måtte han let lukke øjnene. Han nød det jo.. Bare det at vide, at det var hende, og at hun berørte ham på den måde.. Det var virkelig fantastisk, og han kunne jo heller ikke ligefrem gøre andet end at elske det. #Dem du siger god for, vil jeg naturligvis lade komme tæt, og kommer det så vidt, at du engang vil påtage dig rollen som en moder, vil jeg beskytte dit afkom lige så stærkt, som jeg ønsker at beskytte dig,# fortalte han med en rolig stemme, inden han igen tvang øjnene op.
Selv var Chili ikke i tvivl om at Marius ville lade ham blive der, om det var det som han ville, og det var jo lidt det som var det vigtigste for ham lige nu. Han så til som hun rejste sig og endnu en gang tog pladsen ved hans nakke på ryggen. Han rettede sig op. Han forstod skam godt hvad det betød, så han valgte at rejse sig i sin fulde højde. #Uanset hvad, så bliver jeg omkring dig, Angel.. uanset hvad han siger at han vil mig eller ej,# sagde han roligt. Han kunne forstå, at der var der de skulle hen nu? Han spredte de store vinger, inden han kæmpede for at sætte af, for at komme tilbage mod himlen, inden han satte kursen mod Carino Fattoria og Elanya. Et sted han ikke havde sat sine ben i frygtelig mange år.

//Out

[Angelique Amalani Darcy]

Den blotte tanke om at de måske skulle adskildes igen var noget som Angel slet ikke kunne lide så hun prøvede at skubbe det ud af hovedet og bare nyde at mærke ham ved sig. Han var fantastisk, hendes elskede drage. Hun drejede hovedet en smule mens hun lå over ham og skænkede hans snude et lille kys. Han ville beskytte hendes børn hvilket hun var glad for og et sted kunne hun ikke lade være med at smile lidt. Hvis hun endelig skulle gå hen og få en lille pige eller en lille dreng var hun sikker på at hans hjerte også ville bløde op for dem som det havde gjort det for hende. "Det er jeg godt for. Det betyder rigtig meget for mig at vide at du vil passe på mig og mine børn hvis jeg ender med at få nogle. Du er den bedste i hele verdenen, Chili" sagde hun kærligt og skænkede hans snude et lille kys igen.
Hun var klar til at tage hjem, klar til at søge hjem over oven på hans ryg som hun plejede. Hun elskede følelsen af at være i luften, hun følte sig forbandet tryg sammen med Chili og sådan havde hun altid gjort det, også selvom hun havde været helt lille da hun havde set ham første gang. Hun strøg ham over skulderen som han besværligt valgte at lette. Hun havde det skidt med at han skulle anstrenge sig på denne måde når han var så træt. "Forlad mig aldrig,min elskede Chili." Hun lukkede øjnene og nød vinden i ansigtet som Chili fløj hende hjem. Hun glædede sig til at se sin far igen sådan så hun kunne fortælle ham at hun havde fundet Chili.

//OUT