Reunion..

[Angelique Amalani Darcy]

Angel fortrød sit valg men hun kunne ikke ændre det nu. Det var sket og nu kunne hun bruge resten af sine dage på at gøre det godt overfor de folk som stod hende nær. Chili var en af dem. Hun ønskede virkelig bare at gøre det godt for ham igen, hun ville virkelig aldrig svigte ham igen. Det var ikke et ønske hun bar rundt på. Hun smilede blidt til ham og strøg over hans snude. Hun elskede virkelig det store dyr og hun havde altid elsket ham ligesiden hun havde lagt øjne på ham første gang. Alle havde advaret hende om at han var farlig men det havde hun aldrig set. Overfor hende havde han altid været sød og kærlig og det var det der var vigtigst. "Det er du absolut. Du må aldrig tro andet. Det nye liv jeg har fået skænker jeg til dig. Jeg vil være din forevigt" hviskede hun blidt og vendte blikket mod hans store gule øjne. Hun havde altid været så fascineret af hans øjne.
Hun kunne ikke lade være med at smile. Chili havde altid sat hende i første række når det kom til sådan noget som det her. Bare hun havde det godt så havde han det også godt men det var bare ikke sådan det lige hang sammen. Hun strøg ham blidt over skulderen som han lagde sig så hun kunne komme op på ryggen af ham. De var sammen om det her og de skulle begge have det godt. Det var der ingen tvivl om. Hun fik sat sig ordenligt til rette og strøg ham over skulderen igen. "Jeg skal gøre mit bedste. I det mindste falder jeg ikke så langt hvis jeg ryger af længere. Det må vel også tælle for noget, ikke?" sagde hun med et let grin. Hun holdt godt fast som han lettede fra jorden. Hun kunne mærke hvordan det kildede i hendes mave. Hun kunne mærke luften mod sin krop som de styrede mod højderne. Det var længe siden hun havde siddet på ryggen af sin bedste ven og fløjet på denne måde. Det var virkelig befriende for hende endnu en gang at dele himlen med sin drage.

[Deleted]

For Angel havde valget måske været korrekt i øjeblikket, men ikke efterfølgende. Chili havde været alene og et jaget dyr, og han brød sig ikke om det. For første gang i mange år, kunne han jo kun sige, at han kunne... se bort fra det. Han var tryg igen, og han havde hende at være sammen med, også selvom han vidste, at hun - som alle andre, også havde fået de samme klare advarsler som alle andre havde fået, når det kom til det at stå i en situation som denne. Han brummede ganske let til hende. Han elskede hende.. gjorde absolut alt hvad han kunne for at beskytte hende, og det var hans livsmission i denne verden. Han ville ikke komme til at lave andet i hvert fald. #Pas på med hvad du siger, min kære.. Blot er jeg jo en drage.. Ikke en evig ledsager,# påpegede han med en rolig stemme. 
Han bredte de store vinger, da Angel endelig havde taget pladsen på hans ryg. Det føles.. rigtigt at have hende siddende der. Han satte af og søgte direkte op mod luften. Hvor hun havde tænkt sig at han kunne jage, vidste han ikke.. Som regel var det hende som jagtede og han spiste.. Det var i hvert faldt mindre opvækkende, end når han gjorde det på egen hånd. Han vendte de gule øjne fremfor sig, så han igen kunne se hvor han var på vej hen. Det føles fantastisk at have hende siddende på ryggen igen. Det føles virkelig.. fantastisk, at det endelig var sådan! #Forhåbentlig vil du aldrig nogensinde falde.. Uanset hvad, så vil jeg stadig gribe dig.# endte han med en sandfærdig stemme. Han søgte op i luften og over de store åbne arealer omringet af skov. For nu spredte han og strakte han vingerne. Det var hans første tur i år med hans rytter på plads, og han ville uden tvivl nyde det!

[Angelique Amalani Darcy]

Angel var virkelig blevet advaret gang på gang at hun skulle holde sig fra det store, voldsomme dyr men hun havde ikke lyttet. Et sted så havde hun vel bare fulgt sit hjerte og gjort hvad hun havde følt var rigtigt. Chili var mild og blid omkring hende, det var et sted det vigtigste og den tanke at han havde været alene da hun gik i døden var noget af det værste. Hun havde virkelig ikke tænkt sig om, det var sikkert men nu ville hun gøre det meget bedre. Denne gang ville hun ikke forlade ham. Et let grin kom over hendes læber ved hans ord. "Du er min evige ledsager, blot på en anden måde en den du lagde det ud som. Du er den eneste som jeg ved altid vil elske mig ubetinget. Du er min partner, min drage og du er den eneste som jeg kan sige at mit liv tilhøre. Jeg vil altid være din over nogen andres. Jeg er din rytter. Det må du ej glemme" påpegede hun roligt. Hun vidste godt at han ikke kunne være hendes ledsager på den måde men det gjorde hende intet. I hendes øjne ville han altid være vigtigere, deres bånd ville altid være vigtigere end de bond på hun ville skabe på anden måde.
Angel havde ikke tænkt specielt langt i forhold til hans jagt. Hun ville bare have noget mad i ham og det kunne kun gå for langsomt! Hun huskede at det normalt var hende som havde jaget og bragt ham byttet for ikke at skabe unødvendig opmærksomhed men denne gang var hun ej heldig nok til at have våben med til hjælp. De måtte bruge Chili's egen styrke til at nedlægge et bytte denne gang. Hun strøg ham over skulderen og holdt godt fast omkring ham denne gang. Hun var glad for at sidde på ham igen, det var virkelig noget af en lettesle for hende endnu en gang at dele himlen med hendes bedste ven. Hun følte sig ... fri på en helt anden måde end hun var vant til. "Det ved jeg at du vil. Du har altid beskyttet mig og det ved jeg at du vil blive ved med" sagde hun mildt. Det store vinger som han spredte fik hende til at smile. Hun havde altid elsket at ridde på ham, nu var slet ikke anderledes.

[Deleted]

Chili var glad for at se hende igen.. og vide, at hun havde det bedre, også selvom han selv først fik det bedre nu, hvor han vidste, at hun havde det godt, og var sammen med ham igen. En evig ledsager kunne man vel godt kalde ham på en eller anden måde? Han var ikke som alle andre, hvilket han var udmærket godt klar over. Han var hendes drage. Den som hun red på og fløj igennem luften med, og den som ikke ville tøve med at give sit liv for at beskytte hende. I mange henseender, kunne man sige, at hun havde reddet hans liv, så han følte, at han skyldte hende at gøre det samme? #Ej har jeg nogensinde glemt det, Angel, og aldrig vil jeg nogensinde komme til at glemme det. Kald mig hvad du vil.. Så lang tid jeg er sammen med dig, så er det også det eneste som for mig, betyder noget,# fortalte han med en rolig stemme.
At flyve igennem himlen med hende siddende, var lettende. Det var præcist som det skulle være, og det var uden tvivl noget som selv Chili havde savnet. Hans blik spejdede ud over området som de fløj forbi. Han gik ud fra, at hun vidste hvordan og hvorledes det skulle gøres. Han fløj jo bare.. og fulgte hende, hvorend hun gik. Det var jo så bare det held, at hun også var typen som faktisk lyttede til hvad han havde at sige, hvilket uden tvivl var det bedste af det hele. Han søgte længere ned, så han ikke ville være så fuldt synlig, som han havde været til nu. De intense øjne stirrede frem for sig istedet for. #Om det er nødvendigt, beskytter jeg dig med mit liv.. Men nu! Mad.. hvor vil du hen?# Selv var han ikke meget for at søge langs skovene i frygten for at elverne skulle se ham. De havde trods alt også været efter ham i årevis efterhånden.. Og han kunne ikke lide dem!

[Angelique Amalani Darcy]

Angel havde det bedre, hun følte sig fri fra alle sorger og bekymringer nu hvor hun var sammen med Chili igen. Hun elskede ham, han var hendes livsledsager lige meget hvordan man kiggede på det. Nok var han en drage men stadig så ville hendes bond til ham nok være stærkest. Drageryttere knyttede sig altid umådeligt meget til deres drager, mere end hvad de gjorde til resten af verdenen. Chili ville nok altid være den vigtigste person i verdenen, også selvom hun skulle få mand og barn. Hun strøg ham over skulderen og smilede kærligt. "Det eneste der betyder noget er at vi er sammen igen. Vi skal forblive sammen. Du er den vigtigste for mig, Chili og det vil du virkelig altid være" sagde hun mildt. Hun nød virkelig at have ham ved sig igen og så kunne alt andet næsten være ligegyldigt. Hun vidste at Chili ville give sit liv for hende hvis det nogensinde blev nødvendigt og selv ville hun gøre det samme for ham. Han betød virkelig alt for hende. Det var sikkert og vist.
Som de fløj gennem luften følte Angel sig virkelig fri. Hun elskede virkelig denne her følelse at kunne flyve gennem skyerne med hendes drage under sig. Et sted havde hun altid følt sig mere forbundet til ham når de var i luften end når de var på jorden. Angel spejdede lidt rundt efter et sted hvor de kunne jage en smule uforstyrret. Græsmarkerne ville nok være det bedste når nu hun ikke kunne jage for ham. Hun havde ingen våben eller noget som helst med sig denne gang. Han måtte klare sig selv for nu. Hun smilede let ved hans ord og vendte blikket ned mod ham. "Det ved jeg du vil min ven og ligeså ville jeg gøre det for dig. Med hensyn til mad synes jeg vil skal tage til Græsmarkerne, der er meget frit udsyn til byttet. Jeg må beklage at jeg ikke kan jage for dig i dag men jeg har ingen våben at jage med" afsluttede hun næsten undskyldende og strøg ham over skulderen på ny.

[Deleted]

Chili vidste at han var det vigtigste for Angel lige nu. Hvem vidste om det ville ændre sig den dag hun faktisk fandt sig en mand at leve med, og stiftede sin egen familie? Uanset hvad, så havde han bestemt ikke nogen planer om at trække sig nogen vegne. Han ville altid blive ved hende.. den kvinde som havde givet ham chancen, og som selv var kommet ind i hans hjerte. Det var ikke noget som han havde tænkt sig nogensinde at vende ryggen til. Ikke på vilkår! Han var glad for hendes ord.. han vidste at de var sande.. Han kunne mærke det på det ganske særlige bånd de havde. #Det værdsætter jeg virkelig, Angel,# endte han roligt. Igen var de sammen nu, og det var i hans øjne, også det eneste der betød noget. Hun var virkelig det vigtigste for ham.
Græsmarkerne vendte Chili sig i retningen af, da hun havde informeret ham om, at det var der hun ville hen. Ej fordi at det var noget som gjorde ham noget, for han havde brug for at kunne være mere i det åbne, også selvom han vidste, at det i hans situation, var at udsætte sig selv for fare. Han brummede svagt. At jage havde han ganske enkelt aldrig været særlig god til.. hvorfor skulle han dog være det? Hun havde jo altid gjort det for ham, og byttedyr så ham jo, længe inden han faktisk så dem. "Jeg skal gøre hvad jeg kan i så fald.. Jeg skal se hvad jeg kan bringe dig, min kære,# endte han roligt. Græsmarkerne synes i det fjerne. Det tog nemlig ikke Chili lang tid at komme dertil. Han forsøgte at lande pænt, selvom det nok langt fra ville som han ville.. Han landede med et kraftigt bump, hvor hans ben næsten kollapset under ham. Han var træt.. Han havde jo heller ikke spist i dage, i og med, at han havde ligget fanget der.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel vidste ikke hvorfor hun var sikker men det var hun. Åhh hun var noget så sikker på at hendes følelser og hendes bånd til Chili aldrig ville ændre sig. Hun elskede sin drage, mere end noget som helst andet i denne verden. Hun regnede ikke med at dette nogensinde ville ændre sig, heller ikke selvom hun fandt en mand at dele livet med. Hvid hun gjorde det måtte han bare lære at elske Chili som hun gjorde det. Hun kunne ikke andet end at smile og læne sig ned over det store dyrs nakke. "Min elskede drage, min bedste ven. Du vil altid være vigtigst. Det har altid været dig jeg har søgt til mens jeg voksede op, altid være din favn når jeg var ked af det. Du vil altid være der for mig og for det er jeg dig så evigt taknemmelig" sagde hun kærligt og trykkede sig ind til ham. Hun elskede ham virkelig meget.
Græsmarkerne strakte sig så langt hendes øjne kunne se. De var ikke det perfekte sted at jage men det var det bedste når nu det var ham som skulle jage på egen hånd for en gangs skyld. Hun kunne ikke andet end at grine en smule og stryge ham over skællene. "jeg er sikker på at du vil bringe det prægtigste bytte du kan finde min ven" sagde hun med et let smil. De nærmede sig hurtigt og hun kunne mærke at de lagde an til landing. Han måtte være træt, hun kunne tydeligt mærke det på den måde som han ligesom bumpede ned på. Den lille stakkel. hans ben kollapsede nærmest under ham og Angel kunne ikke holde fast og endte på jorden med et lille bump. De blå øjne vendte sig mod det store dyr med et lille smil som hun blev liggende i græsset. "Jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan jage for dig. Du er træt, jeg kan se det og mærke det på dig. Nu må du ikke overanstrenge dig for meget, vel? Ellers må vi finde på noget andet." Bekymringen i hendes stemme var tydelig. Hun kunne virkelig ikke have at han havde det på denne her måde, det gjorde virkelig ondt for hende at se.

[Deleted]

Chili var uden tvivl glad for, at det var Angel som havde fundet ham og ikke en anden, for de ville have taget hans liv, om det var det som de havde i sinde. Han brummede svagt. Altid ville han være der for hende, og det ville han være frem til den dag, han selv ikke var i stand til at gøre de ting mere. #Naturligvis finder du en mand en dag, Angel.. får dig mand og børn, samt hus og have.. Er det ikke det, I mennesker altid går og drømmer om?# spurgte han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket tildels mod hende.
Selv nu under den store himmel, kunne Chili godt mærke, at han var træt. Det krævede langt flere kræfter og langt mere energi at holde sig stabil under flyvning, og særligt da han gik ind til landing, som uden tvivl var langt mere hård end hvad den plejede at være. Hastigt vendte han sig mod hende, som hun direkte endt med at.. falde af ham. Han mente da slet ikke at det skulle gøres så hårdt! #Er du okay?# Han stak hovedet helt hen til hende og lagde det så tæt ved hendes skikkelse. Han lukkede øjnene let. At jage selv havde han jo gjort i den tid hvor han havde været alene.. Og det var jo efterhånden ved at være temmelig mange år, kunne man jo så sige. #Jeg må jo se hvad jeg kan finde... Du må blive her.. Jeg vil heller ikke have, at noget ondt skal ske dig.. Jeg vil jo ikke miste dig igen.# endte han med en rolig stemme. Ja, det bekymrede ham. Han havde jo for pokker lige fundet hende igen! Han hævede hovedet og spredte de store vinger.. Han var jo nødt til det. Kampagtigt måtte han komme tilbage i luften, hvor han søgte videre. Noget at spise, var han jo nødt til at finde.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel kunne ikke andet end at smile. Chili var så dejlig, det havde han altid været og det ville han altid være. Hun elskede ham, han havde været der for hende den gang hun følte sig så forbandet svigtet af sin far selvom det nok ikke havde været tilfældet. Han havde bare altid være med hende og det var en ting hun aldrig ville glemme. "Det er sandt. Vi mennesker hader tanken om at være alene og derfor gifter vi os og får børn sådan så vi har nogle at dele livet med. Jeg ved ikke hvad der sker i fremtiden men jeg ved at jeg ikke er alene. Så længe jeg har dig vil jeg aldrig være alene" sagde hun kærligt og smilede. Han var et sted hendes eneste ene. Der var ingen andre som ville kunne komme op på samme niveau som hun elskede chili, det troede hun ikke i hvert fald.
Som Chili fløj gennem luften kunne hun mærke hvor træt han var. Hun kunne ikke lide det, han var udhungret og hun fik det helt skidt over at han havde det på denne måde. Hun ønskede at han bare skulle have det godt. Hans landing var hårdere end han havde regnet med kunne hun se men selv havde hun ikke holdt fast og det var derfor hun endte på jorden. Hun mærkede hans hoved helt tæt på sig og hun løftede armene og kælede blidt for hans snude. "Sådan et lille dump er ingen ting. Kan du huske da jeg var helt lille og du trådte mig over tæerne? Se det gjorde ondt" sagde hun med et let grin og løftede sig let op og kyssede hans snude. Hun vidste at han kunne jage selv fordi han jo havde været vant til det mens hun havde ligget i jorden men hun ville stadig ønske at hun havde haft noget med sådan så hun kunne have gjort det for ham og han bare havde kunne slappe af. Han var træt. Hun satte sig op som han gjorde klar til at lette igen og hun sendte ham et blidt smil. "Jeg bliver lige her og venter på dig min ven. Bare find dig noget mad. Så kan du komme tilbage til mig igen." Hun vinkede til ham som han lettede og hun kiggede efter ham. Bare han ville komme tilbage snart.

[Deleted]

Lige nu vidste Chili, at han var det vigtigste for Angel, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde ham glad, men en dag, ville der måske dukke en mand op, som kunne elske hende, og skænke hende en familie? Han vidste jo, at det var noget som alle ønskede. Dog bare der var plads til ham, og at denne mand ville være god ved hende, så ville han være ganske tilfreds, og det var skam også den slags ting, som han ønskede at understrege. Han holdt blikket frem for sig, så han kunne holde øje med hvor de var på vej hen. Det var ikke nemt, så det handlede jo egentlig om at gøre tingene, så godt, som det nu var ham overhovedet muligt, når det nu endelig skulle komme til stykket. #Aldrig vil du være alene, men selv du ved hvad der kræves og forventes af den menneskelige tilværelse,# pointerede han med en sigende mine.
Landingen var hård og mere end hvad han selv havde regnet med, og han ønskede jo heller ikke ligefrem at Angel skulle komme galt afsted! Ikke hvis han kunne gøre ting for at undgå at det kom til at ske. Han stak hovedet helt hen til hende, blot for at sikre sig, at der ikke var sket noget. At det jo så ikke var tilfældet, glædede ham kun. Han ville jo have at hun havde det godt. #Jeg var for stor i et lille hjem. Jeg beklager,# endte han sigende. Han lukkede øjnene for et kort øjeblik, inden han selv måtte sætte jagten ind. Han håbede blot på at han var heldig....

... Hvor lang tid Chili var væk, anede han faktisk ikke, men jagten havde for en gangs skyld, faktisk været ganske så vellykket, hvilket uden tvivl var ham en glædelig tanke! Han satte turen tilbage mod de åbne marker. En enkelt hjort var det blevet til, og det ene lår havde han med til hende, hvis hun ville have noget at spise, lige så. Det havde vel selv hun faktisk brug for? Et bål og et lår af en hjort.. Det burde mætte hende. Igen landede han med et kæmpe bump ikke langt fra hende. Han var stadig træt og sulten.. men det var bedre nu.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel vidste at sandsyneligheden for at hun ville finde en mand ikke var ret stor. Som hun havde det lige nu så ønskede hun intet andet end at være sammen med Chili og hendes far. Hun havde det fint her, fint bare med dem som var hende nærmest og hvorfor skulle hun dog ønske mere? Det gav jo ingen mening overhovedet. Hun betragtede ham en smule og lyttede til hans ord. Hun sukkede svagt og strøg ham over skulderen. "Du har ret. Det forventes et sted men hvad hvis det ikke er det jeg vil? Jeg vil hellere bare være med dig. Hvorfor er det så forkert?" sagde hun stille og lod hovedet søge let på sned. Chili var virkelig hendes et og alt. Hvad skulle hun dog gøre uden hendes elskede drage? Han var en del af hende, en del af hendes sjæl og han ville altid være der. Det vidste hun med sikkerhed.
Landingen var ikke så blød som den plejede men det gjorde intet. Hun lå bare på jorden og holdt om hans snude mens han stak den helt ned til hende. Det at have det store dyr så tæt på sig var virkelig noget hun havde savnet og noget som hun virkelig nød. Hun strøg ham over snuden ved hans ord. "Det var du men jeg var stædig og ville have dig indenfor sammen med mig. Der er intet at beklage, du gjorde det jo ikke med vilje" sagde hun blidt. Hun betragtede ham som han lettede og fløj ud mod horisonten, hendes elskede drage. Hun håbede at han ville komme tilbage igen snart.

Der var gået et stykke tid siden Chili havde forladt hende. Hun havde søgt området tyndt men der var ikke meget til at lave et bål med og dog havde hun fået stavlet en smule på benene. Nu manglede hun bare ham til at tænde det for hende. Bag sig hørte hun et bump og hun vendte sig og så Chili stå der. Havde han været sucsessfuld i hans jagt? Hendes blik faldt på låret i hans mund og hun smilede blidt som hun gik ham i møde. Hun kunne da virkelig ikke spise så meget. "Jeg kan se at du klarede det godt" kommenterede hun blidt og lagde en hånd mod hans snude.

[Deleted]

Chili tænkte virkelig kun på Angels velbefindende, og det var det var faktisk det vigtigste af det hele for hans vedkommende. Når alt endelig kom til alt, ville han gøre absolut alt for Angel, og for at være sikker på at han ikke ville ende med at miste hende igen, for det ønskede han da på ingen måde! Han brummede ganske svagt for sig selv. #Det er da en menneskelig pligt, at gøre således, er det ikke? Du kan vel godt finde en mand og samtidig have plads til mig?# endte han med en sigende stemme, inden han landede.. Betydeligt hårdere end hvad han plejede at gøre det, og det bekymrede ham.. Han var virkelig bange for, at han ikke kunne ivaretage opgaven om at passe på hende, og det var da slet ikke noget som han kunne klare!

Selve jagten som han indledte på egen hånd, var ikke ny, men det var bestemt heller ikke ofte, at jagten var vellykket! Det store hjortelår han havde i sin mund, virkede ikke videre stor, nu hvor det var ham som stod der med det. Han søgte roligt hen til hende, inden han lagde det blodige lår ved siden af hende. Han sænkede hovedet en anelse og lukkede øjnene ganske let. #Det er i hvert fald blevet bedre. Nu er det bare på tide, at du også får dig noget. Det har du også brug for, kære Angel,# endte han roligt. Han ønskede jo bare at passe på hende, og det kunne han ærlig talt ikke se det forkerte i. Tvært imod, så ville han virkelig gerne bevare den mulighed og så passe på hende med alle de ting som han nu kunne. #Du har brug for noget at spise,# endte han med en rolig stemme, som han lagde sig træt ned. Det kostede energi at gøre på den måde!

[Angelique Amalani Darcy]

For Angel var Chili den vigtigste i hele verdenen. Sandt så havde hun da fundet sin far og de var ved at finde ud af det hele sammen men han ville nok aldrig få samme plads i hendes hjerte som Chili havde det. Han var virkelig hendes et og alt, hendes ven, hendes beskytter og den hun virkelig følte at hun kunne søge til med alt. Han dømte hende ikke på nogen som helst måde overhovedet. Hun sukkede stille. "Det ligger i menneskets natur at søge en anden på denne måde og dog er det ikke en pligt. De eneste pligter jeg har er overfor mig selv og dig. Ingen andre" sagde hun stille. Hun ville ikke være underlagt andre end sig selv, hun var sin egen herre og den eneste som kunne bestemme lidt over hende ville være Chili men så skulle han da også skrue bissen på. Landingen havde ikke været blød men Angel overlevede. Hun kunne virkelig ikke andet end at smile som han fløj afsted igen for at finde dem noget mad.

Han kom tilbage og hun blev lykkelig over at se ham igen. Hun gik ham i møde og betragtede det store lår som næsten var lige så langt som hendes ben. Hun kunne ikke andet end at fnise en smule som hun strøg ham over snuden. "Hvis jeg skal spise skal du starte bålet for mig. Jeg er ej spide mere så jeg kan ikke leve på blodet alene" sagde hun roligt og trådte lidt til siden for at han lettere kunne komme til bålet uden at han skulle røre for meget på sig. Hun strøg ham blidt på halsen og vendte blikket mod hans gule øje. "Jeg ... Jeg fandt min far igår, han så mig i byen .... han bad mig flytte hjem igen." Et sted havde hun brændt for at fortælle ham det, brændt for at snakke med ham nu hvor han kendte til hvordan hun havde haft det før og sådan noget. Hun sukkede stille.

[Deleted]

Chili havde virkelig ikke noget imod, at blive prioriteret så højt på Angels liste, og det var det som han gerne ville understrege for hende. #Du skal virkelig ikke sætte mig så højt på listen.. Jeg elsker dig, Angel, og derfor vil jeg dig naturligvis kun det bedste. Også selvom det ikke er alt, som jeg kan give dig,# endte han med en rolig stemme. Han ville jo heller ikke have at der skete hende noget. Derfor lagde han også bare det store hjortelår ved siden af hende, for han ville gerne være sikker på, at hun også fik noget at spise, og det var lidt det den også måtte ligge for hans vedkommende. Han lagde roligt hovedet ned igen og med blikket intenst hvilende mod hende.
Chili klukkede ganske let og rystede let på hovedet.. Han kunne godt give hende det bål, så hun kunne få noget at spise, for det passede ham egentlig ganske udmærket, så det skulle ikke være for det. Det var da helt sikkert. #Det gør jeg gerne,# endte han med en rolig stemme. At hun så derimod havde fundet sin far, fik ham igen til at hæve hovedet en smule. Hun havde uden tvivl været meget hård ved Marius allerede dengang, hvilket han nu havde ment havde været at være lidt for hård ved ham. #Jeg synes du skal tage hjem til ham igen. Jeg kan sagtens være omkring, uden at jeg behøver at komme i vejen for noget.. Han er jo din far, Angel... jeg er temmelig sikker på, at I har brug for hinanden,# endte han med en rolig stemme. Selv tog han det ikke særlig tungt. For hans vedkommende, så skulle det da slet ikke komme ud på det. Han ønskede hende det bedste, så det kunne da ikke rigtigt komme bag på nogen. Alle havde da brug for sin familie, og der var han da temmelig sikker på, at hun ikke var noget undtag.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel prioriterede ham virkelig højt hvorfor skulle hun ikke det? Han var lige nu den vigtigste i hendes liv. Hun elskede ham, han var hendes bedste ven og den eneste hun havde haft i gennem hendes liv da hun tog afstand fra sin far. "Du skal prioriteres så højt. Det står ikke til diskussion, Chili. Du er den vigtigste person i mit liv. Jeg elsker dig, det vil jeg altid gøre" sagde hun stille men dog en smule fast. Det skulle ikke diskuteres. Hun så efter ham som han fløj. Hun så frem til at han igrn ville være ved hendes side.
Hqn kom tilbage og hun stildte sig ved ham og nussede ham blidt. Han havde været væk et stykke tid og hun var blevet bekymret for hun vidste jo at han havde været træt. Hans klukken fik hende selv til at grine en smule. "Det sætter jeg pris på" ssgde hun mildt. Hun havde kniven som hun havde skåret ham fri med og hun tog fat i køddtykket og skar et stykke af. Hun kunne ikke spise så meget og hun sendte hsm et lille smil. "Spis resten." Han kunne lige så godt spise resten af kødet når hun nu ikke kunnr spise mere end det hun havde skåtrt fra. Ved hans ord omkring hendes har lænede hun sig blot indtil ham. Hun vidste st hun havde været ekstrem hård mod manden. Hun havde hadet vam uden egentlog at have forstået grunden og hun skammede sig over det. Chili's ord lettede en smule. Hun puttede sig ind til ham. "Jeg tog med ham hjem men kunne ej sove. Det var derfor jeg søgte ud hvor jeg fandt dig. Jeg vil gerne have et forhold med ham men du skal have en plads også. Ellers er det det ikke et sted for mig. Du skal ikke være alene igen" sagde hun stille men stadig en smule bestemt. Hun ville virkelig gerne have et godt forhold til sin far men ikke hvis det betød at hun skulle efterlade Chili. Det ville hun ikke byde ham.