He's lost..

[Clemency Mériah Acheron]

At Theodore havde siddet vågen alle disse mange timer gik efterhånden op for Clemency. Der var vel efterhånden gået 20 timer? Så det nu bare var aften igen og hele dagen var gået? Han sad der endnu og hun mærkede kluden over hendes pande og kinder, da hun begyndte at komme til sig selv. Hun var stadigvæk træt, men udmattelsen havde lagt sig en smule. Hun hostede færdigt ned i puden og gispede kort, før hun skubbede sig halvt op at sidde. Hun så mod Theodore med et lettere sløret blik, som mørket jo heller ikke ligefrem hjalp. I første øjeblik hun vågnede, der tænkte hun ikke over alt det med Romeo og det barn hun havde født, men bare at Theodore var der og det varmede hende uden tvivl. Men øjeblikket efter så vendte det hele tilbage og hun lagde sig bare ned igen, som hun blev overvældet af følelserne og stirrede frem for sig hvor hun kunne se Theodore. Havde han virkelig siddet her? Det måtte han jo have gjort, for han havde det der specielle blik i øjnene. Som om han næsten var bekymret, selvom han jo ikke kunne mærke det i dybere forstand, men dog handle på det. Faren havde været kort, men dog været der. Kroppen var faldet til ro. Hun følte sig lidt klam af alt sved og det hele, men om ikke andet så orkede huns let ikke at skulle til at stå op nu. Det kunne hun gøre i morgen, for nu var det jo nat alligevel og så kunne de jo få en nats søvn mere inden de skulle videre med alle deres sager. "Læg dig ned, kære... Og sov. Så må vi få tjekket op på sagerne i morgen," endte hun med en dæmpet og rømmede sig undervejs i sætningen, fordi hun var helt tør i halsen.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore havde selvfølgelig siddet der. Det kunne godt være, at han ikke var god til det med at snakke om følelser, men han udviste da tydeligt hvad han ville igennem sine handlinger. For nu ville han gerne passe på hende. Hun havde ikke haft det godt, og tanken om at sove fra det.. det kunne han ikke. Tænk om hun havde været væk, når han var vågnet igen? Den tanke kunne han da slet ikke have med at gøre.
Som Clemency stille og roligt begyndte at vågne, vendte han blikket mod hende. Han var træt, men at sove, havde slet ikke været et alternativ for hans vedkommende, og det erkendte han også gerne. Han var virkelig ved at være træt efterhånden, men han havde bare været nødt til at sikre sig, at det hele gik selv for hende. Romeo var nok lagt til hvile, og den lille pige var blevet lagt ved Malisha og Samuel, hvilket passede ham fint. Det var endda ting, som hun slet ikke behøvede at tænke yderligere over, så det var vel også fint? "Læg dig ned, Clemency," endte han kortfattet, da hun gjorde tegn til at ville sætte sig op. At hun så lagde sig ned igen, glædede ham kun, hvor hans blik igen gled mod hendes skikkelse. Han tørrede hendes kinder en sidste gang, inden han roligt lagde sig op ved siden af hende. Trætheden var ekstrem, selvom han stadig agtet at holde sig vågen. Han tog sin faste og typiske plads ved hendes side.. selv med ryggen mod døren. Han plejede nemlig at ligge tættest på den i tilfælde af, at der skulle komme nogen ind, så det ville være nemmest for ham at passe på hende, hvilket han havde agtet at gøre fra første dag. Han blev liggende og kiggede på hende.. som han søgte efter svar på, om hun havde det bedre, eller om han endnu skulle fortsætte med at vogte om hende.

[Clemency Mériah Acheron]

Lige nu, havde Clemency glemt alt om at være sur på Theodore. Han havde været så god ved hende ved denne fødsel, at hun faktisk ikke længere tænke over, at han i første omgang havde forsaget graviditeten ved at nægte at beskytte sig magisk på deres bryllupsnat. Hun havde været sur på ham siden på grund af alle hormoner og graviditeten, men nu var det som om, at hun kunne give slip. Barnet var ude og i trygge hænder af hvad hun vidste, og de kunne nu bare fokusere på hinanden som førhen. Hun smilede træt og lagde sig ned næsten før han sagde ordene, da hun slet ikke orkede at komme op alligevel. Hun puttede sig med sin pude og lod ham bare tørre hende igen med kluden, for det føltes virkelig rart. At han lagde sig ved hende fik hende automatisk til at søge længere over til ham. Han havde altid ligget på dørsiden hvor hun havde vinduet på sin side, for han ønskede jo at beskytte hende. Han var faktisk mere betænksom end han nok selv forstod, fordi han netop handlede efter det han fandt mest fornuftigt og rigtigt. Hun lukkede øjnene i og puttede sig ind mod ham i stedet, for hun vidste, at hun blev budt velkommen med det samme hun nærmede sig ham. "Tak fordi du passer på mig," hviskede hun blidt. Hun trak hovedet lidt tilbage, løftede sin hånd og strøg blidt hånden over hans kind. Hun sukkede dæmpet og trak vejret dybt. "Bare sov min kære," bad hun så. Han behøvede ikke at holde sig vågen mere nu. Selv gled hun mere og mere ind i søvnen igen allerede og lå trygt ind til ham.

//Out.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore vidste godt at Clemency havde været sur på ham igennem den sidste tid.. Ja måneder var det vel ved at rende op i, siden det var gået op for hende, at hun var gravid? Han lagde sig roligt ned.. først nu kunne han mærke at hans krop slappede af, og direkte ønskede at sove.. men han ville ikke. Han ville først sikre sig, at hun havde det godt. Han hadede at være så blødsøden, også selvom man nok skulle kende ham for at vide hvordan han handlede og hvordan han tænkte. Som hun krøb tættere på ham, lod han sin arm glide omkring hende. For ham var det en vane at ligge sådan her med hende om aftenen. Han trykkede hende forsigtigt ind mod sig, hvor han selv mærkede at hun hævede hånden og strøg den mod hans kind. Han smilede tilfredst for sig selv og lagde sig til rette. At smile gjorde han yderst sjældent, og nu hvor han vidste og hun havde gjort det så tydeligt, at hun ikke var sur på ham mere, hvilket passede ham ganske udmærket også. Han lod øjnene stille glide i. "Sov du blot min kære.." bad han med en rolig stemme, inden han selv lagde sig til. Han var træt.. også selvom han vidste, at han burde arbejde, så var han en mand præget af sin egen store og tydelige egoisme, og derfor valgte han at prioritere hende, såvel som søvnen langt over det arbejde, som han burde udføre. Han selv gled temmelig hurtigt ind i søvnen efterfølgende.. For nu havde han bare brug for at hvile og at mærke at hun var der.. Særligt nu hvor hun ikke var sur på ham mere.

//Out