Bækkens Rislen

[Deleted]

Det var nogle ugers tid siden at hændelsen var sket og Cass var blevet skræmt som aldrig før. Dog så var tiden efterfølgende nærmest som før selvom de havde gået et skridt som var nyt. Cass havde følt sig skræmt og besværlig. Men så snart Akuna havde trøstet hende og forsikret hende om, at hun ikke var til besvær for ham var hun faldet til ro igen og puttet sig. Hun havde ikke haft problemer med at putte sig med ham igen senere hen. Alt var nærmest som før. De havde også holdt deres aftale og var gået ud for at bade i bækken næste morgen. Og faktisk havde Cass lokket ham med sig derud næsten hver eneste morgen siden. Hun elskede at starte sin dag på den måde. Hun havde dog ikke kunne dy sig for at plaske på ham og drille ham lidt imens.

Denne morgen havde Cass endnu en gang hevet ham med sig ud i bækkens klare vand til endnu et bad og en god start på dagen. Det var tidligt, men fuglene var ude og igang med at synge deres sange. Det og så den tidlige morgensol var med til, at hele badet blev så meget bedre. Det var ren afslapning og ro der spredte sig i kroppen og Cass havde som altid lagt sit tøj på en sten. Selv sad hun nede i bækken og havde sat sit hår op i en løs knold med kun nogle lokker hist og pist som faldt ned omkring hendes skuldre. Hun sad og nød følelsen af vandet omkring sin hud. Lyden af fuglenes sang og vandets rislen var alt som man kunne høre. Ind imellem kunne man dog høre bladenes raslen i vinden. Ellers var skoven så fredelig som noget sted kunne være og det var så skønt, at de kunne kalde dette sted for deres hjem. Hun sukkede saligt som det var hun lænede sig tilbage og gled lidt længere ned i vandet. Det var måske koldt, men det var stadigvæk noget så dejligt.

[Deleted]

I ugerne som gik efter hændelsen var tingene så småt begyndt at falde tilbage til normalen. Men Akuna kunne stadig mærke forandringen imellem dem. Ikke at det var en skidt ting; når Cass og han havde ligget og puttet om aftnerne havde han vovet at lade sine hænder stryge hende en smule mere intimt, og i tide og utide havde de ladt deres kys hvile en tand længere end det, de normalt ville have gjort det. Akuna følte at deres forhold havde taget et skridt i den rigtige retning, og selv om det havde været overvældende den første gang det skete, var han glad for at de havde åbnet den dør.
At Cass havde trukket ham med til bækken næsten hver eneste morgen siden den dag, havde heller ikke været ham imod. Bækken som løb forbi lige i nærheden af deres hytte lå midt i en lysning, og vandet rislede lystigt mellem stenene. Der var dybt nok til at man behageligt kunne sænke sig ned i det klare vand, og det var netop hvad både Akuna og Cass havde gjort den morgen, som de havde gjort det de sidste uger.
Akuna sad ved Cass’ side, sunket næsten lige så langt ned i vandet som hun var, og sukkede dybt i afslappelse. Han nød det kølige vand mod sin hud, og med øjnene lukket i og ansigtet lænet en smule bagover, kunne han rigtig tage omgivelserne til sig. Han kunne høre bækkens rislen, fuglesang, lyden af vinden i træerne, og Cass’ åndedræt. Det havde været det sidste, som havde bragt Akuna mest ro, og under vandet havde han ladt sin hånd søge hendes, og da han fandt den, flettede han blidt sine fingre ind mellem hendes. Der gik altid en lille gysen gennem ham, når han tænkte på at hun sad nøgen lige ved siden af ham, men indtil videre havde han ikke gjort noget for at give udtryk for disse tanker. Akuna ville ikke risikere at gå for hurtigt frem igen, og havde lovet sig selv at vente med noget af den kaliber, indtil Cass havde givet tegn til at hun var klar til det.
”Det er næsten en skam at vi før eller senere må op herfra igen.” mumlede han med et skævt smil, samtidig som han blidt strøg sine fingre over hendes hånd. ”Jeg kunne sagtens sidde her hele dagen… selvfølgelig med mindre du bestemmer dig for at sprøjte vand på mig igen.” tilføjede han med et drilsk smil i hendes retning.

[Deleted]

Dagene var præget af deres nyopdagede retning, men samtidig var meget stadig som før. Der var ikke sket nogen forandring mellem dem på nogen dårlig måde. Stille tog de skridt for skridt lidt mere af den nye oplevelse og forsøgte at få det vævet ind i hverdagen. Cass havde skam godt mærket de små forandringer. Men at det kom i små bidder over længere tid gjorde hende ikke spor. Det var faktisk sådan hun havde det bedst. Så kunne hun vende sig til tingene og skridt for skridt blive mere klar istedet for det hele kom væltende. Ikke at Akuna havde ment noget slemt jo.

Lige nu lå hun og slappede af som hun gjorde hver morgen. Mærkede hvordan hele hendes krop bare nød af det kølige vand og hver en muskel bare slap spændinger og istedet for løsnede sig op og slappede af. Hun kunne ligge her det meste af dagen hvis det var. Det var så fredfyldt, at det næsten var helt utænkeligt. Skoven var så skøn at hun altid havde elsket at bo i dens omgivelser. Ikke bare som ulv, men i den seneste tid som sig selv sammen med Akuna var det kun blevet bedre og noget hun holdt så meget mere af. Hun var glad for, at han ville bo her sammen med hende istedet for inde i en by. Bylivet var ikke så meget hende. Nej hun foretrak at bo i naturen og være omgivet af den.
At de sad der side om side var også dejligt. Hun kunne ikke tænke sig en bedre start på dagen! Sidde i en skøn bæk sammen med sin elskede. Sidde som nyforelskede og flette fingre nede under vandets overflade og bare være så kærlige sammen. Lige nu var hun ikke i humør til at plaske og pjatte. Nej stunden med sin stilhed skulle nydes. At have ham så nær skræmte hende ikke så meget længere selv når hun var nøgen som nu. Akuna kunne ikke se hende og han ville ikke udnytte situationen til at 'se' på sin egen måde. At han så selv sad og lod alle sanserne synke ind og bare nød øjeblikket ligesom hende ville glæde hende. At de havde dette sammen som de kunne dele. Mon ikke de ville ende med at gøre dette til en fast morgenrutine? I alle fald i foråret og sommeren når det var muligt. Efteråret og vinter var nok for koldt. Så ville de jo blot blive syge.
Ved hans mumlen gled et stille smil hen over læberne på hende. Hun trak lidt på smilebåndet yderligere ved hans næste kommentar. Nemlig det med at hun havde det med at plaske ham til med vand. Hun åbnede lidt det ene øje på klem så hun kunne se mod ham ud af øjenkrogen. "Man kan aldrig vide." grinede hun lidt. "Så lad hellere være med, at falde for godt til rette." Hun kunne finde på at gå til angreb når han mindst ventede det!

[Deleted]

Jo mere Akuna havde tænkt over hvad de havde oplevet sammen, jo mere var han blevet overbevist om at det havde været en naturlig udvikling i deres forhold. De havde trods alt været sammen i noget tid nu, og ligesom de var blevet mere og mere åbne overfor hinanden og både følelsesmæssigt og fysisk kom tættere på hinanden, virkede det kun naturligt at det før eller senere udviklede sig til det, de havde nu. Før eller senere ville de tage det sidste endegyldige skridt videre. Ikke at Akuna havde travlt med det; oplevelsen havde åbnet døren for at de kunne være mere intime med hinanden end før, og det var han mere end tilfreds med.
”Jeg kan ikke lide de trusler, Cass.” svarede han med et grin i hendes retning, før han påtog en så sørgeligt udseende mine som han kunne fremmønstre. ”Du vil vel ikke sprøjte vand på en blind, forsvarsløs mand, vil du?” Den sørgelige mine blev hurtigt erstattet af endnu et drillende smil, inden han lænede sig nærmere og plantede et kys over hendes læber. Selv kyssene dem imellem havde forandret sig i den sidste uges tid; selv de små, kortvarige kys de havde delt fik et svagt sug til at glide igennem ham, som om hvert kys mindede ham om den aften. Han smilede lidt for sig selv, og rykkede en anelse tættere på Cass, så han næsten kunne mærke hendes krop mod sin. Han slap hendes hånd, og lod i stedet sin hånd finde vej til hendes nakke og videre over hendes hovedbund. At hun havde sat håret op i en løs knude gjorde det lidt nemmere for ham at finde det følsomme område omkring hendes ulveører han altid kærtegnede, og det var det selv samme punkt han kærtegnede i dette øjeblik. Som han sad der sammen med Cass, kunne han ikke føle sig mere afslappet og lykkelig. Han tog endnu en dyb indånding og tog alle hans omgivelser til sig, og lænede sig en smule ind mod kanten bag sig. ”Det var en god idé du fik med at tage herud hver dag, min egen. Så længe det stadig er varmt nok, stemmer jeg for at vi fortsætter på den her måde. Måske skulle vi tage noget mad med herud i morgen, så vi kan blive her lidt til.” tilføjede han med et skævt smil.

[Deleted]

Cass havde sådan set lidt allerede gjort sig klar til, at plaske mere vand i hans retning og på ham. Måske var det barnligt. Men hun var jo trods alt ikke så gammel. Og det meste af hendes tidlige ungdom og barndom var gået tabt fordi hun så tidligt og hurtigt havde måtte klare sig selv og dermed ikke havde mulighed for at være et barn i udvikling. Men hun kunne være alvorlig og tage ansvar. Men indimellem så var der bare den barnlige del af hende som kom frem.
Dog så tøvede hun lidt ved Akuna's ord og ansigtsudtryk. Ikke fordi vandet jo ville skade ham. Men alligevel. Dog så varede hans sørgende skuespil ikke længe og hun blev noget konfus over han pludselig gav hende et kys. Ikke lige helt det hun havde set i vente, men ikke noget ubehageligt jo. Hun smilede lidt med en mild latter over det selv. Burde have vidst han havde været ude på noget lignende. Hun gav ham et enkelt plask vand. Mest af alt fordi han havde forskrækket hende. En smule.

Men hun afbrød ham ikke i at komme tættere på eller at hans hånd gled op i nakken på hende. Det var noget ved ham som hun holdt så meget af. Hun sad der uden en trævl på og han kunne jo rage hvor han ville. Men han drog ikke nytte af at hun var sårbar på den måde. Havde han heller ikke gjort den aften. Han havde stoppet så snart hun blev for utryg. Så snart frygten var kommet. Cass kunne ikke andet end elske ham for at være sådan. En svag sitren løb ned igennem hendes ryg, da det var hun mærkede hans hånd kærtegne hans nok ynglingspunkt; ulveørerne. Han nussede tit der så hun tænkte han nok kunne lide det. Øjnene lod hun glide stille i som det var hun blot sugede behagedet til sig. Et smil var limet fast på hendes læber mens hun blot slap en stille lyd ud i behag og lænede sig ind mod ham så hendes hoved kunne hvile på hans skulder. "Mhm...det er så dejligt forfriskende.. og så har vi altid en chance for at tilbringe noget tid sammen om morgenen.." Selvom de sagtens kunne være det alligevel. Men med dette her så var der et formål og de fik slået to til tre fluer med et smæk! Et drilsk smil gled over hendes læber. Akuna havde i starten ellers ikke altid været lige nem at få med følte hun. Men det var åbenbart ikke kun hende der blev vild med et frisk bad hver morgen. Hun havde næsten altid været herude, men tit alene. Hun var glad for, at hun nu havde fået Akuna med. Så var det så meget rarere og hun kunne være her længere. Førhen tog hun hurtigt hjem for ikke at være adskilt længe. "Det lyder som en god idé. Selvom vi også skal passe på vi ikke bliver syge hvis vi er for kolde. Men vi må bare tage noget tørt tøj med så vi kan holde varmen." Det endte jo nok med de lavede en hel endags tur eller noget lignende!

[Deleted]

Akuna mærkede da Cass lænede sig ind til ham, og han lænede sig selv en smule ind mod hendes, så hans hoved endte med at hvile mod hendes. Et smil var som fæstet på hans læber, mens han blot nød sin tilværelse i vandet sammen med Cass. Det var sandt, at han de første par gange havde været lidt modstræbende da hun ville have ham med til bækken, men han blev da gradvist mere og mere åben for det, indtil de nåede det punkt hvor han var lige så ivrig efter at være der som Cass var det. Men det stammede nok mest fra det faktum at det gav ham mere tid sammen med Cass end hvis han var blevet i hytten mens hun var herude.
”Jeg er nu mere bekymret for om vi ender som svesker hvis vi bliver herude for længe.” svarede han med et let grin, og gled sin tommelfinger på sin frie hånd over de andre fingre, og mærkede på den allerede rynkede hud. Han var sikker på at hvis de endte med at sidde herude hele dagen ville hele hans krop føltes sådan – han kunne mærkeligt nok ikke forestille sig den slags om Cass. I hans hoved kunne Cass’ hud ikke være andet end glat og fin. At hun stadig var ung havde ikke nogen betydning i denne sammenhæng; ifølge Akuna ville Cass altid være ung og smuk. Han smilede lidt for sig selv, og kyssede Cass’ kind. ”Men ja, noget tørt tøj ville måske være en god idé. Måske nogle tæpper til når vi er færdige i vandet.” Han drejede ansigtet opad, som om han så på himlen, selv om at det stadig var lige sort, uanset hvilken retning han drejede hovedet. ”Hvis der havde været nogen i nærheden, ville jeg have taget dig med til en varm kilde. Det er mange år siden jeg selv har brugt en, men jeg kan huske hvor godt det føltes.” fortalte han med et skævt smil. Ikke at det gjorde ham noget at sidde med Cass i det mere kølige vand bækken forsynede dem med. Det gav dem en undskyldning for at sidde tættere på hinanden og holdt lidt bedre på varmen. Han fjernede sin hånd fra Cass’ ulveører og lod i stedet armen falde til hvile på kanten bag hendes ryg.

[Deleted]

At der blev lagt planer af alle slags og de faktisk helt igennem tænkte hvordan de kunne gøre det til en skøn oplevelse sammen var noget der varmede Cass. Som en lille familie så lagde de planer for at være sammen. Alt den snak om mad, tæpper og i det hele taget hyggelige ting som de kunne benytte fik hende til at ønske de havde gjort det idag. Gjort det hver dag måske. Hun kunne næsten ikke engang vente nu og det var hun nødt til helt til imorgen! Men samtidig..så var der jo mange ting som Akuna også måtte vente på som var større ting end blot en picnic tur.

At han så var bange for at ende som en sveske fik hende til at slippe en mild latter ud og hun slyngede sine arme om hans hals og kyssede hans kind. At de så betød hun drejede sin overkrop mere med front mod ham og han nok kunne mærke formen på hendes barm mod ham selv tænkte hun ikke over. Hun havde bare været nødt til at give ham et kram og kys! "Jamen skat jeg ville elske dig om du så var en lille tør rosin der lå på mit bord." smilede hun og gav hans kind et kys til. Hun vidste godt, at han nok ikke frygtede hun ville gå frem ham bare fordi han havde været i vand for længe. Men hun havde samtidig bare måtte drille ham lidt og samtidig gøre det klart for ham, at hun elskede ham ligemeget hvad han var! Også fordi hun havde følt han kunne være lidt usikker til tider. Men i Cass's øjne havde han ingen grund til det. Ikke spor!

Normalt så skiftede Cass form, rystede sin pels for vand og så enten gik hun hjem sådan eller så skiftede hun tilbage og tog sit tøj på som så blev vådt på vejen. Derfor mente hun de skulle have noget tørt med. Eller nogle håndklæder. Hun havde taget et med til Akuna hver dag. Han kunne jo ikke skifte form som hende. Og hun ønskede ikke han blev syg. Hans idé om tæpper var også ganske god! Dem kunne de jo bruge til at sidde på og putte sig med hvis det var lidt køligt. Der var mange ting som kunne gøre det til en skøn picnic. Hun sad sådan set stadig med armene slynget om ham og med sin krop mod hans. Hun gav hans mundvige et kys før hun slap ham igen og rejste sig op for at gå lidt rundt. "Skal lige strække mine ben." smilede hun. Hun gik dog ikke langt væk. Kun en meter eller to og han kunne jo altid høre hvor i vandet hun bevægede sig. Det tog heller ikke andet end små ti minutter så satte hun sig tilbage og lagde sit hoved på hans skulder igen.

[Deleted]

Da Cass slyngede armene om hans hals, kunne Akuna ikke gøre andet end at lade sin arm falde fra bækkens kant og ned over Cass’ skulder, og han lod smilende sine fingre stryge kærligt over hendes hud. Der gik ham et fuldt sekund før han blev opmærksom på følelsen af noget blødt mod sin side, og der gik ham endnu et sekund før han forstod hvad det var, han mærkede. Han mærkede omgående hvordan varmen steg ham til hovedet, men han gjorde intet andet for at indikere at han havde mærket noget. Det lod alligevel ikke til at Cass selv lagde noget i det – eller overhovedet havde bemærket det – og han havde ikke meget lyst til at gøre hende pinlig berørt ved at gøre hende opmærksom på det. Desuden – og bare tanken fik ham til at blive endnu varmere om ørene – var der en del af ham der nød følelsen af hendes nøgne hud mod sin egen.
”Det er jeg glad for at høre.” svarede han til hendes ord, og sendte hende et varmt smil da hun plantede nok et kys på hans kind. Hans fingre strøg hende kærligt ned af hendes ryg og mod hendes nakke, men han gjorde hverken fra eller til. Akuna ville lyve hvis han påstod at han ikke havde tænkt på at genopleve hvad der skete for den lille uge siden, men han respekterede Cass’ reaktion, og ville ikke skræmme hende endnu en gang. Han blev trukket ud af sine tanker da Cass rejste sig fra hans favn, og han hørte hende vandre nogle skridt gennem vandet. Det gav ham nogle få sekunder til at få samlet tankerne, men lyden af hendes skridt gennem vandet gjorde ham konstant opmærksom på præcis hvor i bækken hun befandt sig. Han havde kun lige nået at få samlet tankerne, da han mærkede hende placere sig ved hans side, og han fik automatisk løftet armen så de sad i den samme positur som før; med hende placeret mod hans side, og med hans arm lagt om hendes skulder og ned af hendes ryg. Han trykkede hende blidt ind til sig og plantede et kys på hendes pande. ”Det er et held du stadig har ben at strække. Med al den tid vi tilbringer i vandet i det sidste, burde vi snart få finner i stedet for.” Han lo dæmpet, hvorefter han vendte ansigtet mod hendes, og blidt lagde sin pande mod hendes. I et enkelt sekund sagde han intet, som om han nok en gang benyttede muligheden til blot at nyde sin omgivelser, og følelsen af at have Cass så nær. ”Selv med finner og skæl ville jeg elske dig, Cass. Specielt når jeg får muligheden for at udvikle skæl og finner sammen med dig.” Igen måtte han stemme i med et stille grin, før han blidt lod sine læber mod hendes, i et lidt mere inderligt kys, men stadig ikke et kys han lagde mere i end nødvendigt.

[Deleted]

Det var rart med fysisk kontakt, men til tider kunne det jo også være rart med lidt afstand. Det var også vigtigt ikke at klæbe sig sammen hele tiden. Hun havde sådan set også bare mest lige haft brug for at få bevæget sig lidt og lige få lidt varme i sine tæer, da de både var kolde og ved at begynde at prikke fordi de havde holdt sig for stille for længe. Men hun gik jo ikke langt væk og vidste Akuna lyttede til hvor hun gik i vandet. Men det var nok også snart tiden til at de skulle op derfra. Hun var ved at være kold og det var begyndt at blæse lidt op og så blev man bare syg hvis man ikke passede på.

Men hun satte sig nu alligevel ned og puttede sig lidt ind mod ham. At han så drillede hende med at hun ville få finner og skæl fik hende bare til at skule lidt til ham. Selvom hun jo ikke var sur. Men stadig på en måde lidt fornærmet måske? Selvom han jo ikke mente det. Han drillede bare. Hendes skulen var også mest af alt en drillen tilbage til ham. At han så lagde sin pande mod hendes fik hende lidt til at glemme sin skulen og hun var tæt på at give en lille latter fra sig istedet for. Hun bed sig lidt i læben og ja stilheden fik hende næsten til at overveje om hun mon skulle reagerere på en måde. Eller måske foreslå de tænkte over at stå op? Men snart tilføjede han selv noget til sine egne ord og hun kom væk fra sit igen.
Et smil gled over hendes læber til det sidste han sagde og gned sin næse imod hans med et varmt smil som en slags glæde over hans ord. Hun gengældte skam også kysset uden tøven, da han valgte at give hende et og knugede sig en smule nærmere ind til ham for at få mest muligt ud af det. Men hun brød det dog op efter noget tid og gned sin næsetip mod hans igen før hun så lidt mod hans øjne. "Jeg tror vi må til at tænke på at komme op min søde. Jeg er begyndt at fryse.." Han ville nok også snart kunne mærke det på hendes hud, at hun var koldere.

[Deleted]

At Cass havde gengældt kysset havde ikke overrasket ham, men Akuna kunne stadig mærke det lette sug i maven ved følelsen. Selv efter al den tid de havde været sammen, kunne Cass stadig få ham til at føle sig som nyforelsket. Da kysset blev brudt og han mærkede hende gnide sin næsetip mod hans igen, kunne han kun smile varmt og knuge hende en anelse ind til sig. Han var opmærksom på hvor tæt de sad, men det føltes ikke ukomfortabelt eller akavet, sådan som det måske ville have gjort før. Han følte sig komfortabel i Cass’ nærvær, og så længe hun selv lod til at føle sig tryg hos ham, så han ingen grund til at de skulle skilles ad.
I det mindste indtil hun gav ham en grund. Han smilede med en let latter ved hendes ord, og nikkede stille.
”Du har sikkert ret, min egen. Vi kan måske tænde op i ildstedet når vi kommer tilbage til hytten og få varmen tilbage. Medmindre du foretrækker at varme op i din egen pels.” indskød han med et drillende smil. Det ville ikke være første gang Cass havde skiftet form bare for at ryste vandet af sig, og få varmen tilbage. Men han havde ikke den samme mulighed, og ville helt klart foretrække at have et ildsted at varme sig op ad, og hvis Cass ville holde ham med selskab ville det kun blive bedre. Han trak sig arm væk fra Cass for at give hende rum til at rejse sig op uhæmmet, og gav sig i stedet til at famle langs ved bækkens bred efter tæppet de havde medbragt så han selv kunne tørre sig. Da han fik fat i det rejste han sig roligt op fra vandet, og blev straks opmærksom på hvor kølig luften føltes, og han foldede straks tæppet om sig, og tørrede sig af, for derefter at lede efter sit tøj.

[Deleted]

Det var med et smil, at Cass selv rejste sig op. Hun ville nok få vandet af sig ved at skifte form. Det havde Akuna nok ret i. Men derfor ville hun stadig nyde af, at sidde foran ildstedet sammen med ham og bare nyde atmosfæren sådan en gang levende ild kunne give. Hun var skam heller ikke andet end lige i færd med at rejse sig om, dreje rundt og sætte hænderne mod bækkens kant før hænderne blev til poter og hun i hele sin pelsede form sprang op og rystede vandet af sig så det næppe ville hjælpe Akuna ret meget. Han ville få svært ved at blive tør så tæt på hende, men han var stadig ikke kommet helt op, da hun rystede sig så det gjorde nok ikke så meget. Hun trippede lidt væk og rystede pelsen igen. Denne gang sikrede hun sig, at hun ikke fik Akuna til at blive våd igen.
Den sorte pels var ikke tør, men det værste vand var væk og hun kunne skifte form igen og få sit tøj på. Hvilket var det hun valgte at gøre. Håret lod hun sidde ophængt, da det stadig var fugtigt. Præcis som resten af hende. Hun smilede stille og kunne høre Akuna rumstere rundt med sit tøj. Men hun hjalp ham ikke hvis han ikke bad om det. Han havde jo gjort det selv i årevis og hun ville ikke have han skulle føle hun så ham som hjælpeløs. Gjorde hun bestemt ikke!

Men det var langt fra fordi man kunne holde varmen. Hun var stadig en smule fugtig og kold og den kølige vind gjorde det skam ikke spor bedre! Derfor ville det kun være rart at komme hurtigt hjem og kunne varme sig. Heldigvis boede de da ikke særlig langt herfra så det var ikke fordi det ville være en lang gåtur som ville vare længe. Det ville kunne klares på få minutter. Dog ville Akuna havde besvær med træerne på egen hånd. Måske. Det var sket. Men Cass skulle skam nok guide ham forbi dem uden problemer. Hun ville ikke lade nogen skade ham. End ikke en skov fuld af træer!
Cass gik over til Akuna så snart de begge var påklædt og tog hans hånd med et smil før hun ville begynde at gå tilbage. Lige sikre sig han var klar og havde det hele med før de gik. "Jeg glæder mig til at komme hjem i varmen." smilede hun, da det var de begyndte at gå.