Training with my ice..

[Deleted]

Smilet spillede kækt over Valentinas læber. Nej, hvad de ikke vidste, havde de ikke ondt af. Burde hendes afdøde moder og fader ikke også bare være stolt af, at hende og hendes søster havde klaret sig? Barsk kunne man trods alt sige, at tilværelsen kunne være for to enlige og kønne unge kvinder. ”Lige netop,” medstemte hun. Selv vidste hun, at Lucifer var forældreløs som hende, og dog alligevel ikke. Han havde nemlig fået sig en adoptivmoder – og endda den bedste af slagsen – og der kunne man ikke just sige, at Ariana og hende havde været ligeså heldige. De havde nemlig været helt alene, som deres fader var gledet bort. ”En bøn, som jeg agter at opfylde,” lovede hun med smilet på læben.
Valentina viste, at hun løb en risiko, når hun førte denne samtale med Lucifer. Dog mente hun, at hun havde fundet ud af nok til, at dette rent faktisk kunne gå. Rygterne havde ganske vidst sagt, at han var sin adoptivmoder og leder tro.. Deres møde viste dog en helt anden side af. En side, der selv ønskede magten i Appolyon, og det var uden tvivl en side, som hun nød at lege med. Det var vel lidt, som hun formede ham? Det var trods alt hende, der havde sat denne tankerække i gang i ham. Det var vel, hvad man kunne kalde for en god blanding af kvindelist og mentaldæmon? ”Og ej heller ønsker vi at bide i støvet. Vi ønsker os en stærk leder, som tør og kan føre os frem. Vi ønsker os en leder med dine mål,” sagde hun sigende, inden hun søgte en anelse væk fra ham. At han derfra hurtigt kom op til hende, samt hviskede hende ind i øret var, hvad det var. Blikket slog hun en anelse ned, alt imens hun blidt placerede begge sine hænder på hans brystkasse. Langsomt søgte hendes fingrer over hans bare hud.. ”Hvis det tænder dig, må vi vel hellere køle dig ned..,” begyndte hun stille i en forførende tone.. Pludselig gav hun hans brystkasse et bestemt skub, inden hun løb over til døren og dermed også udgangen. Døren åbnede hun op, inden hun vendte det legende blik for hans. ”Følg med, hvis du er interesseret.”

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Selv havde Lucifer ingen anelse om hvilke omstændigheder Valentina kom fra. Selv havde han blot sin adoptivmoder, som selv havde skænket ham det daværende frygtede navn, og det var det som han havde. Han smilede tilfredst for sig selv. "Forældre skal da heller ikke vide alt, skal de?" endte han med en ganske sigende mine. Det var underholdende for ham at stå der.. og særligt når de havde denne leg kørende. Han var måske letpåvirkelig, men han var ung, men uden tvivl også med utrolig mange tanker og intentioner hvad angik den slags. "Jeg venter.." endte han ganske sigende.
Valentina havde tricket den kommende leder i Lucifer. Ikke fordi at det gjorde ham noget. Han vidste hvad han var skabt til og hvad han nu skulle gøre herfra. Han vidste nemlig at dette var noget som skulle afgøre hans liv. Han blev stående, selv da hun lagde sine hænder mod hans bryst. Det satte en voldsom sitren i ham, men han kunne uden tvivl godt lide det. "Hvis det er en leder med mine mål som er ønsket, så er det naturligvis hvad dæmonerne skal få.. når tiden er inde til det," endte han roligt. Hænderne nåede han kun lige at lægge mod hendes hofter, inden hun skubbede ham fra sig..? Han blinkede let med øjnene, inden han fulgte hende med blikket. Så det var sådan de legede? Det morende smil bredte sig på flabet vis på hans læber. Han endte dog med at rette sig op. For nu lod han skjorten ligge. Den kunne han altid hente senere. Nu var det bare som om at træningen ikke var så vigtig længere. "Som du vil.." endte han kækt, inden han direkte søgte efter hende. Nu hvor hun for alvor gjorde ham nysgerrig!

[Deleted]

Om forældre skulle vide alt? Hvis Valentina havde haft nogle forældre, tvivlede hun på, at hun helt og holdtendt ville have adlydt dem. Det var vel også meget at forlange, at en kvinde i hendes alder gjorde således? Hun befandt sig nemlig i den alder, hvor alle grænser skulle prøves af, og det kunne man muligvis også fornemme på hendes møde med Lucifer. Selv fandt hun det i hvert fald utroligt spændende at lege med ham, og på det punkt hjalp det vel ej heller, at han ligeså var en flot ung mand, samt at han var den kommende leder af racen? Det sidste gjorde i hvert fald ufatteligt meget for hende. Især med det forhold, som hun havde til sin race. ”Bestemt ikke,” svarede hun med det legende glimt i de nøddebrune øjne.
Lucifers reaktion på Valentinas berøring, kunne hun på alle måder godt lide! Det gik hende nemlig ikke uset hen, og gudskelov for det. Det tirrede hende, at hun kunne gøre således, og det satte uden tvivl skub i hendes tanker. Selv fik hun også allerede et bestemt billede i hovedet. ”Så længe du støtter dæmonerne, og ej de andre racer eller lande, er det en mand som dig, at vi må ønske. Vi ønsker, hvad der er bedst for os. Ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for resten af verdenen,” endte hun med at sige. Om det var alle dæmoners synspunkt, kunne hun ikke just sige. Irrelevant var det dog, hvis det havde den ønskede effekt på Lucifer. Hun ønskede nemlig blot, at han begyndte på, hvad han var skabt til. Hænderne på sine hofter nød hun, men ej ønskede hun at dvæle ved det, som hun havde andre planer. Derfor endte hun også med at skubbe ham drillende væk, inden hun satte over mod udgangen. Blikket holdt hun legende på ham, som hun ønskede, at han kom med hende, og at det virkede, fik hende blot til at smile. Igen vendte hun rundt, som hun endte med at sætte i løb på gangen, som de havde forladt træningssalen. Som de nåede et hjørne, stoppede hun let op for at sikre sig, at han var med hende, inden hun satte i løb igen. Sådan fortsatte hun, indtil hun nåede den ønskede destination.. Den kolde kilde. Midt i rummet stod hun, hvor hendes fingrer begyndte at arbejde med hendes skjortes knapper. Blikket vendte hun uskyldigt over skulderen, så hun kunne se mod Lucifer. ”Jeg sagde jo, at du trængte til at blive kølet ned..”

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer ville bestemt ikke mene, at forældre skulle vide absolut alt hele tiden. Selv var der utrolig mange ting, som han ikke valgte at dele med Faith, for hvorfor skulle han da gøre det? "Netop.." endte han med en rolig stemme tæt ved hendes øre. Selv måtte han jo sande, at han kunne lide hendes berøring, og derfor havde han bestemt heller ikke i sinde, at skulle stoppe hende. Det ville blot vise sig som et klart selvmål, om han valgte at gøre lige så.
At fremstå som en leder, var hvad Lucifer var opfostret til, og det var uden tvivl hvad han havde i sinde at gøre, dersom Faith ikke kunne vise sig som den sande leder. Faith kunne bare ikke holde skansen længere, hvilket han selv bare måtte sande, selvom han jo ærlig talt frygtede, at han ikke kunne holde ved. Han havde formået at gøre det fra tid til anden, når Faith havde været fraværende, men hans alder talte uden tvivl meget imod ham i dette tilfælde, uden at han kunne gøre meget ved det. "Jeg besidder mange ønsker, som jeg ønsker for denne race.. Jeg er ikke opfostret til at tage mig af andre.. At Faith ikke har kunne sande, at det er på tide at trække sig, må jeg jo gøre noget ved.. Dæmonerne har fortjent det bedste.. og særligt hvis det ikke er noget, som hun kan skænke dem længere," fortalte han direkte. Det var uden tvivl en direkte og meget hård udtale. Men det var på tide at gøre noget.

At Valentina skubbede Lucifer direkte ind i væggen og søgte ud, var noget som uden tvivl kun formåede at gøre ham direkte nysgerrig. Hurtigt søgte han efter. Skjorte og alt, lod han ligge, inden han hastigt søgte direkte efter hende. Det drillende smil forblev dog på hans læber. Denne katten-efter-musen-leg, var uden tvivl en af dem, som han godt kunne lide.
At de endte i Den Kolde Kilde, var dog ej noget som gjorde ham noget. Kulde var ikke noget som bed på ham, da han var en del af isdæmon. Det havde sine klare fordele. Han smilede kækt. "Og hvordan har du tænkt dig at køle mig ned?" spurgte han direkte opfordrende.

[Deleted]

Snakken om en dæmonisk revolution gjorde uden tvivl Valentina spændt. Selv åndede og levede hun for sin race, og derfor ønskede hun også kun det bedste for den, og lige umiddelbart var Lucifer det bedste. Det virkede i hvert fald som om, at han havde hjertet til det, hvor Faith derimod havde tabt det. Skammeligt var det, men personligt kunne hun ikke stille det største op. Hun kunne kun forsøge at påvirke Lucifer, og det forsøgte hun så sandelig også! Selv ville hun også vove at påstå, at det lykkedes hende. "Det er en misligholdelse som er skammelig. Racen burde være den, som lederen vægtede højest. Sådan er det nok ikke i den nuværende leders tilfælde. Ikke længere om end," sagde hun ligeud. Hvorfor sige andet, når det lignede, at han var på hendes side? Al den snak måtte dog gå på held, som hun skubbede ham for at løbe ud på gangen mod de kolde kilder. Det sted ville gøre sig perfekt for, hvad hun havde i tankerne. Ind i Den Kolde Kilde drejede hun, inden hun endelig gjorde holdt. Her ventede hun til, at Lucifer gjorde sin entré, inden hun stille begyndte at knappe sin skjorte op. Dette ville han vel næppe være for bleg til.. "Lad mig sige det på den måde.. Har du bare tænkt dig at blive stående der?" spurgte hun ham i en tydelig legende tone. Blikket vendte hun frem for sig igen, og som hun endnu stod med ryggen til ham, lod hun langsomt skjorten falde til jorden. Kroppen der kom frem, måtte være en helt fejlfri ryg og en slank figur. Hendes fingre lukkede sig dernæst om buksekanten, og med nogle små hoftebevægelser endte hun også med at trække dem ned. Bar stod hun, som den kønne unge kvinde, som hun nu var. Det næste hun trak ud måtte være hårsnoren, så hendes lange mørke hår måtte falde ned ad skulderen. Sensuelt svang hun med det, så det bølgende hår landede helt perfekt. Helt ud til kilden gik hun nu, hvor hun elegant hoppede i. Ganske gennemblødt måtte det gøre hende, som dråberne løb ned ad hendes fine ansigt alt imens det mørke hår hang hende tungt ned. Med smilet på læben vendte hun sig mod Lucifer. "Kommer du?"

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvad der hurtigt måtte gå op for Lucifer i dette tilfælde, var at de delte tilgangen til verdenen og tilgangen til tingene. Det var jo selv gået op for ham, at Faith virkelig misligeholdte det arbejde, som hun burde sætte som det første, og særligt siden hun var dæmonernes leder. Det var skammeligt.. Der var virkelig ikke noget ord, som kunne dække det bedre for hans vedkommende, og det var noget som han gerne måtte bekræfte for hende i den forstand, at han nu kunne. Han kneb øjnene let sammen. Ikke fordi at han var utilfreds, men hun havde jo bare banket lidt realitet ind i hovedet på ham. Hvor han dog hadede det. Det var jo slet ikke meningen, at det skulle gå sådan her for sig. "Det er vigtigt at dæmonerne får det bedste af det bedste, og kan Faith ikke imødekomme dette, så er det ikke en leder hun skal være," sagde han med en kortfattet, dog ærlig stemme.

Som Valentina valgte at skubbe Lucifer bort og så løbe, var som en direkte opfordring selv for ham, og han måtte i sandhed erkende, at han elskede det! Han fulgte efter hende hele vejen til Den Kolde Kilde, hvor han blev stående og så hvordan hun.. klædte sig af.. Smilet bredte sig kun betragteligt. Det var skam ikke første gang at han så en nøgen kvinde, og at hun gjorde det på den måde.. Ja, selv det måtte jo tænde ham yderligere end hvad han var i forvejen. Nøgen og smuk som hun var, og som hun elegant hoppede i, var det igen en opfordring.
Lucifer fik hurtigt bukserne af, inden han selv tog et elegant hovedspring direkte i vandet. Iskoldt som det nu var, så påvirkede det ham ikke det mindste. Med en elegant but, søgte han tilbage op over vandoverfladen igen. "Jeg takker da aldrig nogensinde nej til en udfordring," påpegede han med et lystent glimt i øjet. Han lod den ene hånd stryge igennem håret, for at få det meste vand væk. Det generede trods alt hans syn.