Im trying to ..... have fun?

[Deleted]

Thranduil Íl Aleazea Devárniä
@willow

Solen skinnede på denne dejlige sommerdag. Himlen var blå og fuglene sang på livet løs. Skoven var egentlig ret smuk i dette lys og hun gik med rolige skridt forbi træerne. Hun kunne virkelig ikke mindes at hun havde været væk fra slottet i umenneskelige tider. Hun nappede sig selv i læben og stoppede op da hun nåede bækken. Vandet klukkede let som det løb afsted og et lille smil bredte sig på hendes læber. Måske det ikke var så slemt at slappe af alligevel? Elvernes konge havde da virkelig ikke ment at hun havde haft et liv ud over hendes liv som soldat. Det var ikke fordi hun gjorde det her fordi han havde sagt det overhovedet! Men måske havde han alligevel haft en smule ret? Hun var altid på slottet. Lavede virkelig aldrig andet end at træne og læse og træne og læse. Hendes liv havde ikke meget mening og det var en tanke hun ikke brød sig om. Det var også derfor hun endelig havde valgt at søge ud. Hun havde i dagens anledning iført sig en hvid sommer kjole i noget let stof og som havde en smule blomster mønster på. Hun havde købt den i byen og det var nok et af de eneste stykker tøj som hun havde der ikke var en del af sin rustning eller noget som helst. Om livet havde hun dog stadig et bælte med et let og lidt tyndt sværd siddende ved hendes side. Hun ville absolut ikke gå ud uden et våben. Selv ikke Procias var sikkert længere. Hun sukkede stille. Det hele ville bare være så meget nemmere hvis der ikke fandtes krig.

[Deleted]

Det havde faktisk været forholdsvis nemt at komme over muren denne gang. Ikke fordi de havde slækket på bemandingen men det var næsten som om vagterne var blevet dummere af at stå deroppe. Willow var i hvert fald kommet over med lethed og gik nu roligt igennem den Procianske skov. Han vidste at han skulle være påpasselig her, elverne var ikke ligefrem fan af mørkets væsner og selv havde han lavet rav i den mere end en gang her. Han ønskede ikke at blive skudt igen. Det havde været smertefuldt nok første gang. Han havde været utrolig uheldig på det sidste. Han havde mistet sine sidste to bytter. Den første var en varulv som ham selv og hun var blevet redet, det havde virkelig pisset ham af. Hendes blod havde smagt godt og han følte sig bare umådelig sulten men den anden ulv havde været for stor. Han kendte sin plads og han var langt fra dum. Den anden var bare smuttet ud af hans hænder på en mærkelig måde. Det havde været irriterende. Han gik og surmulede lidt for sig selv indtil bækken kom til syne for hans blik. Men det var ikke ligefrem vandet der fangede hans opmærksomhed. Den blonde kvinde ved bredden trak hans opmærksomhed som sukker gør ved en flue. Han smilede roligt og stilte sig op af det næmeste træ. han ville ikke bare brase ind. Ikke den gang. Denne her gang skulle han nok få sit bytte, også selvom hun var bevæbnet. Hun kunne sikkert ikke en gang finde ud af at bruge sådan et våben.

[Deleted]

Chassity forstod sig virkelig ikke på at holde fri. Hun kunne virkelig ikke finde ud af ikke at have noget at lave. Hun blev rastløs og irritabel. Et lille suk kom over hendes læber som hun betragtede området. Det var smukt og hun kunne da godt se at der var dejlig fredeligt og alligevel havde hun det så svært. Uhh hvor var det egentlig mærkeligt at hun ikke havde noget hun skulle lade. Hun havde fået fri en hel uge, hvad skulle hun dog lave en hel uge?? Hvorfor hun havde søgt til skoven vidste hun ikke. Måske fordi Elverkongen havde snakket så godt om stedet? Hun skulle til at sætte sig ned da følelsen af mørket vældede ind over hende. Der var et mørkt væsen i hendes nærhed. Hun kunne mærke det, føle det. Det hev og sled næsten i hende for at trække sit sværd og plante det lige brystet men hun vidste også at der var enkelte væsner i dette land som var af mørket men var lyse af sind. Hun ville ikke gøre noget forhastet. Hun stod stille, rørte sig ikke ud af flækken. Hun ville lade den fremmede tage det første skridt. Om den Fremmede var ven eller fjende ville hun da snart finde ud af.

[Deleted]

Det lyse væsen strålede foran ham. Han nød det, ikke fordi lyset var godt men fordi han vidste at blodet og kødet fra lyse væsner var det bedste han vidste. Han stilte sig op af træet med rolig minde og betragtede kvinden. Hvorfor mon hun var herude helt alene? Vidste hun ikke at det kunne være farligt? Et koldt smil bredte sig på hans læber. Kunne han i og for sig ikke være helt ligeglad? Hun var et let bytte når hun var alene og det kunne han virkelig kun takke guderne for. Dog måtte det irritere ham at hun ikke gjorde noget. Hun hverken satte sig eller rykkede på sig. Han blev utålmodig. han var sulten og han savnede det at høre en kvindes skrig. Deres bøn om nåde var virkelig noget af det bedste han vidste. Det var da helt sikkert! Til sidst kunne han ikke vente mere. Han kunne ikke holde sin iver tilbage. Meget adræt sprang han frem og mens han var i luften forvandlede han sig til den store ulv. Med få meget hurtige skridt var han henne ved kvinden og han sprang på hende. Den ene pote havde han højt hævet og svang den af al kræft, med klørene fremme, mod hendes bryst. Normalt gik han efteransigtet men han ville gerne have at hun forblev køn. Han elskede blondiner.

[Deleted]

Følelsen af det mørke væsen var tydelig for Chassity. Hun havde altid kunnet mærke dem og hun havde da også indfundet sig med at nogle af dem havde et godt hjerte. Det var også derfor hun ikke bare decideret gik til angreb. Hun kunne jo ikke vide om denne fremmede var ven eller fjende. Dog var hun på vagt. Hendes reflexer var utrolig gode og et sted så ventede hun bare på at blive angrebet? Hun havde ingen tiltro til mørket. Hendes frygt blev da også bekræftet. Hun hørte lyden af det store dyr komme mod hende og meget hurtigt fik hun vendt sig imod det. "Divine Aegis" sagde hun roligt og skjoldet blev fremtryllet foran hende. Hun smilede roligt som hun så den store ulv hoppe mod hende med poten der svag ud efter hende. Hun vidste at skjoldet ville tage det men dog også kun det ene slag. Hun hørte hvordan det smadrede efter at have blokeret det første slag. Hun hoppede elegant et godt stykke bagud og trak det tynde sværd fra sin skede. Hun pegede det på Varulven foran hende og hun smilede stille. "Ved du ikke at mørke væsner ikke er velkomne her? Smut tilbage til Dvasias hvor du høre til eller du vil komme til at fortryde det." Dette var ikke leg. Hun vidste at hun skulle passe på ulven men da også at hun kunne give ham et ordenlig omgang tæsk hvis han prøvede på noget. Hun havde stadig masser af magi tilbage.

[Deleted]

Willow følte sig virkelig overlegen da han hoppede mod denne kvinde. Hun virkede virkelig som det letteste bytte han nogensinde havde haft. Dog var dette ikke tilfældet. Han så det magiske skjold som hun fremmanede lige foran hende og hun vendte sig mod ham. Han ramte ind i skjoldet for fulde brag og endte med at blive kastet en smule tilbage da magien ophørte. Han kom på benene igen og knurrede. Dumme kælling, hvad troede hun lige at hun havde gang i? Vidste hun ikke at kvinder bare skulle ligge sig ned og tigge og bede om deres liv. Hun havde tydeligvis magi i kroppen hvilket ikke var noget som behagede ham det mindste. Magi var utilregnelig og man vidste aldrig hvor god den givende person var til deres race. Hende her var måske ikke så tosset igen? Irriterende. Han knurrede lidt højere og begyndte at gå stille hen mod hende. #Dumme tøs. Tror du virkelig at du kan stille noget op i mod mig og mørket? Du er til grin. Er du klar til at møde dit endeligt?# spurgte han roligt i hendes hoved. Den kolde tone var tydelig selvom han ikke sagde det mindste i denne form. Han ville slå hende ihjel og det kunne da vidst kun gå for langsomt.

[Deleted]

Selvom Chassity måske lignede et let bytte så var hun det langt fra. Hun var hurtig og adræt og en god kriger. Hun kunne kæmpe med mange forskellige våben, ikke kun sværd selvom dette var det hun fortrak. hendes tid som soldat havde virkelig gjort hende godt og hun vidste at hun godt kunne klare en enkelt varulv. Hvor farlig kunne sådan en da være? Dog ville hun dog ønske at hun havde sin rustning på. Pokker tage det at holde fri. Det kom der da vidst ikke noget særlig godt ud af. Hun var hoppet let og elegant væk fra ulven der havde vist sig at være en mand. Hans ord rungede i hendes hoved og hun smilede lidt. Han virkede måske stor men hun var ikke bange. Hun frygtede ikke at han ville være stærk nok til at tage hendes liv. Hun regnede ikke med at få det store problemer. Magi kunne dog trods alt næsten altid slå fysisk styrke. Hun bemærkede hvordan han kom tættere på hende og hun sukkede stille. "Jeg tror ikke det har noget som helst at byde på. Smut hjem med dig. Dette er din sidste advarsel" sagde hun roligt og lod et par faste øjne hvile på ham. Hun var ikke bange men hun kunne ikke lide at han ikke stak af. Kunne han ikke se at hun var stærkere end ham?

[Deleted]

Endnu en gang ville det ikke blive let? Pokker tage det. Han kunne bare godt tænke sig en enkelt gang at få et bytte som ikke ville kæmpe for meget imod. Bare en smule modstand, ligesom den der varulv han havde prøvet sig på for et lille stykke tid siden. Hun havde kæmpet en smule og han ville have nydt hende hvis hun ikke var blevet reddet. Denne gang ville han ikke lade denne her blive reddet. Heller ikke selvom hun var i stand til at kæmpe mere imod. Han skulle bare have hende om det så kom til at koste ham tid.æ han skulle nok få hende. Hendes advarsel morrede ham og han blottede tænderne til en form for grotesk smil. Det her skulle nok blive sjovt. #Du skal være min aftensmad, tøs. Glæd dig. Det skal nok blive delikat# Den kolde grinende stemme måtte vel endnu en gang lyde i hendes hoved. Det var nu en gang sådan han kommunikerede i denne form. Med et sprang han på hende igen. Han ville have fat i hende denne gang og denne gang var han tættere på hende. Hun havde ikke en chance.

[Deleted]

Chassity ønskede ikke at udgyde blod. Hun ville lade ham gå for at blive taget ved grænsen af vagterne. Hun var ikke dum. Hun kunne potentielt sætte sig i en ubehagelig situation hvis hun bare gik på ham uden back up. Hun vidste at det kunne blive grimt. Det var også derfor hun prøvede at være defensiv. Dog så det ikke ud som om at han ønskede at smutte og hun endte med ikke at se nogen anden udvej end at kæmpe. Om ikke andet så kæmpede hun for sin overlevelse. Hans ord lød i hendes hoved og hun endte med at sukke stille og ryste opgivende på hovedet. "Hvis det er det du ønsker så har jeg virkelig ikke andet valg" sagde hun fast og gjorde sig klar. Hun havde dog ikke regnet med at han ville angribe så hurtigt. Hun blev taget en smule på sengen af det. "Artemis." Besværgelsen som forøgede hendes styrke betydeligt. Hun lod sværdet komme imellem hende selv og ulven i en parade og næsten hele ulvens væg lå på det tynde sværd. Hun havde lidt svært ved at holde ham men hun stod fast. Hendes magi var stærk, blot ikke i så lang tid af gangen.

[Deleted]

Denne kvinde handlede defensivt. Det havde han fundet ud af. Måske hendes angreb bare ikke var så stærke? I så fald så havde han da en fordel. Han ønskede hende mere og mere. Han ville se hendes blod flyde og høre hendes skrig genlyde over hele skoven. Han ville høre hende tigge og bede ham om nåde selvom det ikke ville hjælpe. Han ville have hende og det kunne absolut kun gå for langsomt! Hun så ikke ud til bare at ville give op. Han hoppede på hende for at kom til hende men endnu en gang måtte han indse at magien kom ham i vejen. Han mærkede sværdet skære sig ind i huden på ham som hun holdt hele hans vægt på det. Hendes magi kunne også gøre hende stærkere. Tsk. Hun skulle da nok blive besværlig. Hanbrummede en gang og pressede sig længere ned mod hende og ned i sværdet. Han ville i det mindste skade hende også! Han svag sine klør mod hende i et forsøg på bare at gøre det mindste skade. Han var vred og ville virkelig også bare føle at han fik noget i denne her kamp!

[Deleted]

Chassity vidste at denne kamp godt kunne blive farlig selvom hun følte sig overlegen. Hun vidste at man skulle passe ekstra meget på med varulve. Et enkelt bid ville forvandle hende til en selv og det ønskede hun virkelig ikke. Hun var lykkelig for at være den hun var og hun ville i hvert fald slet ikke være en del af mørket. Hun mærkede den tunge ulve krop mod sværdet klinge og selvom hendes styrke var forøget så havde hun stadig svært ved at holde ham oppe. Han var tung. hendes blik hvilede fast på ulven. Han kom dog med det næste træk ret hurtigt. Hun nåede end ikke at se ham svinge poten før hun mærkede klørene hen over hendes arm og den store kraft fra svinget ramme hende hårdt. Hun endte med at lette fra jorden og ryge et pænt stykke hen af græsset. Dog endte hun med at kunne rulle rundt og komme på benene igen, ligeså kamp klar som før. Det var heldigvis ikke hendes sværd arm han havde ramt så hun kunne stadig kæmpe selvom blodet flød ned af hendes arm. Hun kunne allerede nu mærke at såret på hendes arm begyndte at heale. Hun ville ikke være skadet længe.

[Deleted]

Sværdet mod hans bryst gjorde ondt man han var ligeglad. Han ville blot have ram på hende og det fik han også. Han mærkede hvordan hans pote ramte hendes hud og hvordan hun fløj væk fra under ham. Sværdet kørte hen over hans bryst som hun røg afsted og han brummede irritabelt af smerte og så var det ovre. Han bemærkede noget som fangede hans opmærksomhed. Lugten af blod og ikke hvilket som helst blod. Han kunne lugte det føle det. Hun var også engel. Han elskede engle. Deres blod var så sødt og lækkert. Det var helt klart hans ynglings! At hun så måtte heale næsten med det samme irriterede ham grænseløst. Det ville køre det langt sværer at få hende ned! Med hurtige skridt var han henne ved kvinden endnu en gang og væltede hende i jorden og stilte sig oven på hende. Han havde fået overtaget. Han vidste det og nu skulle han bare gøre det færdigt.

[Deleted]

Chassity havde virkelig ikke forventet at han ville angribe hende i den situation. Hun var blevet overumplet igen. Det var virkelig ikke tilfredsstillende det her! Hun var irriteret på sig selv og ønskede bare at give ham igen af samme skuffe, så meget som det var hende muligt. Hun mærkede det varme blod men var ikke nervøs. Hendes healende evner var meget gode for en halvrace at være og hun vidste at hun ikke ville være såret længe. Hun gjorde sig endnu klar til kamp men hun var for sent på den. Ulven sprang endnu en gang på hende og uden magi klar endte hun i jorden med et hårdt bump. Den tunge ulv trådte på hende og holdt hende nede. Det gjorde ondt i hendes krop og et svagt støn af smerte og anstrengelse forlod hendes læber selvom hun ikke ønskede det. Hun prøvede at vride sig under det store dyr men det så ikke ud til at hjælpe meget. Hun kunne ikke lide det her. Hun følte sig virkelig ikke forberedt. Var det virkelig så lang tid siden hun havde været i rigtig kamp at det skulle ende sådan her?

[Deleted]

Han havde hende. Hun var nede på jorden. Færdig. hans bytte. Han nød tanken, han elskede at han havde overtaget. Hun var hans og han kunne gøre med hende lige hvad han ville. Hvad mon han skulle gøre først? Få stillet det menneskelige behov for nærkontakt. Hun var uden tvivl køn nok til at vække den form for interesse i ham eller skulle han styre de dyriske lyster og pine hende lidt før han så ville tage hende i menneske form? Så mange beslutninger, det var så svært at vælge. Han endte med at føre snuden helt ned til hendes ansigt og det groteskte smil bredste sig om hans mund og blottede hans tænder endnu en gang. Han havde besluttet sig. Han ville først stille de menneskelige lyster når hendes blod flød over det hel men hun stadig var i live. For nu skulle han bare få hendes blod til at flyde og nyde smagen af det. Han løftede den ene pote og rev hende hen over brystet. Han var ligeglad med hvor han rev hende henne. Bare blodet ville flyde! Han skulle til at rive hende igen da hans opmærksomhed blev fanget. Blandt træerne stod en ung elver dreng og kiggede på dem. Der gik ikke mange sekunder før drengen forsvandt igen. Tankerne fløj igennem hans hoved. Han skulle vidst til at skynde sig.

[Deleted]

Chassity vidste at hun var på spanden lige nu. Den tunge ulv hjalp virkelig ikke på det hele. Hun kunne jo ikke bevæge sig under ham! Hun stønnede af anstrengelse mens hun blot fortsatte med at bevæge sig under ham. Hun var virkelig nød til at komme fri. Hun mærkede klørene som røg hen over hendes brystkasse. Smerten var slemt og hun trak sig under ham så meget som hun nu kunne for vægten. Pokker tage det her! Hun bemærkede dog hurtigt at hans opmærksomhed forsvandt for hende. Hun fulgte hans blik og fik ligeså øje på drengen. Hun så det snit til at komme fri. Han havde ved et uheld frigivet hendes sværd arm og hun svang den af alt kraft mod ham med klingen mod ham. Hun ville have ham til at bløde og hun ville have ham af sig. "Vanir" hviskede hun og hendes sving blev pludseligt hurtigere end hvad øjet kunne fange. Hun ville virkelig have ram på ham.