Ro på

[Deleted]

Der var så smukt i skovene og selvom hun ikke befandt sig så langt væk fra elverbyen, var hun alligevel nået godt væk derfra. Hun havde et par mørkebrune læderbukser på, en hvid bluse og en grønt corsage til at forme hendes krop pænt. Lige nu var hun i gang med at slappe af, for første gang i lang tid, der havde været knald på, hun havde syet ufattelig mange klæder og tiden til at øve med sin bue og pil havde været knap, men hun havde fundet det. Nu, endelig, havde hun pause og fri, så hun ville gå en tur og nyde naturen. Det var fantastisk. Luften var fyldt med duften af skov, en fortryllende duft hun aldrig blev træt af, uanset hvor det var henne. Serenity havde lavede to små fletninger som førte om bag på, her samlede de hendes hår og sad pænt. Nok var hun praktisk klædt på, men det var hvis hun pludselig fik lyst til at løbe lidt og så kom hun lige fra sit arbejde og der var kjolerne desværre i vejen, selvom hun elskede sine kjoler. På fødderne havde hun et par støvler også i brunt læder. "Hvordan kan nogen ville fælde så prægtige skabninger?" Mumlede hun beundrende, som hun stod ved et træ og kiggede på barken hvor en masse smukke strukturer pyntede.

[Deleted]

Jack hadet forvaldet sig til en ulv og hadet taget af sted mod skoven for at vile sig der han hadet været der nogle gang dage og var blevet ked af den af sutled tone fald fra Myrinas tone fald han gad virklige mere han sukket lidt og kikket ned i noget vand det var ikke nemt at blive vosken og han var heller ikke en mand helt i nu han kunne ikke ragtit forstå tingen men han gad ikke tænke på hinden lige nu hun var fortid for en stund men han vidste et eller andet sted godt de ville mødes igen jack ryste på hovedet og gik langs en tra stammen han vidste ude mærkede godt de ikke kunne få det som det samme igen selv om han smilet og føltes ig mere tilpas ind nogle sinde før nu hadet han ikke en som hængte sig op af ham og så sig som en burde han skulle nok blive en mand det vidste han rolige trak han snuden hen og rørte en blomst som den sprang ud han så en ful og der gik vel lidt hvalp over ham og prøvet at lege tagfat med den mens han fløj undt og danset i luften mens jack bare kikket på den med et uforstående blik på fluen som den lande på en gren og fløjte glad jack prøvet at komme op til den men som hans ulve form kunne han ikke han piv lidt men kikket så rundt for at se om der var andet man kunne lege med ulven var gået lidt op i ham men han fandt ikke regntit noget

[Deleted]

Som hun gik sin gang, begyndte hun at tænke lidt på fremtiden, ja faktisk, begyndte hun endnu engang at dagdrømme. Hvilket gjorde hun op til flere gange var ved at snuble, så hun besluttede sig for at sætte sig op af et træ, lige i en lysning så solen ville ramme hende og varme hende. Her lod hun tankerne flyve frit, hun drømte om at sy tøj til kongen og andre vigtige personer i Procias. Hun drømte om kærlighed, som faktisk varede ved, en stor og stærk mand der kunne tage hende med storm, men som måtte være i det skjulte. Der gled et blidt smil hen over hendes læber, her sad hun skønt og lyttede til fuglene som sang, blæsten der tog fat i trækronerne. Det var det rene idyl og hun nød det, sådan her slappede man af, sådan rigtigt. Hendes forældre havde snakket om at lade hende tage på markedet og markedsføre sine kunstskaber, det havde fået hendes hjerte til at springe i jubel og tanken havde ført til dagdrømmeri. "Måske, ja måske en dag kunne jeg få mit eget. Min helt egen butik. Fyldt med kjoler, skjorter, bukser og meget andet. Massere af bestillinger, kø så langt øjet rækker. Woaw, tænk hvis det virkelig lykkedes mig." Serenity talte tit med sig selv når hun var alene, og hun dæmpede ikke just stemmen, så hendes glæde og drømmende suk kunne bestemt høres.

[Deleted]

jack hørte en stemme mens han rolige fylgte den og fandt frem til en ung kvinde side i skoven han hvar stade i sin ulve form mens han lage sig helt ned og bevæget sine skulder og gjord klar til et sprig hans hjerte sprang helt op i halsen han kunne mærke noget igen han hopped frem fra sit skjol men stopped så op lige forand Serenity han Studeret hinden lidt først han ville lege vild ulv til at starde med menom hun Fakktis ville blive bange elller løbe skrigen væk men jack kunne se det var en elver kun de var så smukke jack lage sig rolige ned på grasset og studeret hinden rolige vis det stod til ham ville han nok være ulv helle tiden men lige pt var det nok bedst at gøre i værfald ind til han var sikker på hun passet på dyr rolige kikket han * gad vide hvad hun gør her ? * tænke jack stille og rolige mens han lage hovdet på skrå han glemte både tid og sted

[Deleted]

Først fik hun et lille chok da en ulv hoppede frem fra sit skjul, men da hun så nærmere, smilede hun bare og studerede den lidt. Elvere vidste bestemt om en ulv var vild eller tam og den her virkede bestemt tam og ikke vild, for så var den gået i en stor bue om hende. Ulve var sky væsner og holdte sig på afstand. "Hov lille ven, hvor kom du fra?" Spurgte hun blidt med et mildt smil, hun kunne ikke helt bedømme ulvens alder, men den så ung ud. Da den lagde sig ned, måtte den jo være tryg, så hun rykkede ikke på sig, nej hun blev siddende og så blot roligt mod den. Dyr skulle helst komme hen til en, og ikke omvendt, ellers ville de føle sig truet. "Jeg håber ikke der er en eller anden som savner dig." Sagde hun så bekymret, for hvis dyret var tamt, havde det som regel en ejer. At han var sin egen ejer, vidste hun så ikke lige, men hvor skulle hun da også vide det fra. Måske skulle hun lede efter dens ejer, eller tage den til sig. Serenity kunne godt lide tanken om at have sin egen lille kæleulv. Roligt stak hun hånden prøvende frem, meget forsigtigt for ikke at skræmme den og viste hun havde interesse.

[Deleted]

Jack tænkte lidt skulle han svare eller ryste på hovedet jack bestemte sig for at ryste på hovedet da hun spurte om nogle savnet ham ikke just pt hvad han lige kunne se han sukket rolige og lage Hovdet lidt ned jack bliv lidt trist over de ting igen men rejste hovedet igen og gik rolige hen til hinned men satte sig så hun kunne rører den han prøvet at op føre sig en numal ulv han loveret lidt med halen han vidste ikke hvad han skulle sige lige pt og kikket rundt hun var en meget smuk kvinde lidt smukker ind Mariyan man det gjord ham nu ikke noget pt han Smilte glad og lage hovdet ned på trastammen hun sad på og og kikket ud i skoven der var smukt han satte synden frem og der vosket en blomst op til Serenity en folt rød rose som jack smilte glad han var jo ikke en hel numal ulv men han vidste ikke hvad han skulle fortage sig han hadet heldig vis fri for smeden af i noget tid så det var jo faktis rat godt

[Deleted]

Det gjorde hende glad da ulven kom tættere på, hun lod forsigtigt sin hånd kære fra toppen af hovedet mellem dens øre og ned langs ryggen i en kærlig bevægelse. Elvere elskede dyr, Serenity var ikke en undtagelse, hun sad afslappet og nussede dyret blidt. Blomsten som pludselig var der, kiggede hun undrende på og kiggede så lidt rundt, var hun blevet skør? Den stod der bestemt ikke før? Eller gjorde den. Den anden hånd brugte hun til at kærtegne blomstens blade. "Jeg er vidst ved at blive småskør. Det må være al den stress for tiden, godt jeg kan slappe af og få nye venner. Du vil da gerne være min ven, ikke også? Dejlige vuffer." Hendes stemme var legende blid som en sensommer vind, hendes blik gled lidt rundt igen, men endte på ulven. Mon det ville være acceptabelt at tage dyret med hjem ? Nej, hun måtte nok hellere slå den tanke ud af hovedet, hvad ville hendes forældre ikke sige. Hun havde travlt nok i forvejen. Men hvis hun nu smuglede ham ind? Sådan sad hun legede lidt med tanken om hvad man kunne gøre for at få sig et kæledyr.

[Deleted]

jeg er af deles ikke en vuffer jeg en ulv "" sagde han lidt i en sjov tone fald og kikket op på hinde med et smil han grinted lidt af hinden og faldt på Ryggen og smilet varmt " jo jeg ville godt være din ven mit navn er jack " sagde han stille og ragte poten ud for and den jack kunne komme til Sig selv igen han sagde dog ikke noget til hinden i nu om han var et menneske jack løfte øren nogle gang han vidste enlige ikke hvor han var men han var sikker på han nok skulle finde tilbage til smede igen " du en elver " sagde han Gald og munter mens han loveret med halen han hadet set mange af dem skønt de ikke var nem at finde han ville så gæerne lære deres tonge sprog og sang han lage hovdet mod hindens lår og kikket op mod hindene og vente på hvad hun skulle sige om sit navn han var jo et skov væsen også da Durider elskede naturen

[Deleted]

Et sted havde hun lært at magi ingen grænser havde, så en talende ulv kom ikke ligefrem bag på hende. Hun nussede ham nede under hagen og grinte af hans ord og måde at opfører sig på. Hvor var den bare kær, den virkede også ung i opførsel, måske var han ikke mere end en stor hvalp! "Jeg hedder Serenity og ja, jeg er en elver. Hvad er du for en?" Spurgte hun så, for hun vidste at der fandtes formskiftere, hun var jo ikke ligefrem ung, så hun vidste meget om alting, da de blev lært i de forskellige racer og hvilke man burde undgå. Derfor var hun da på vagt, men han virkede nu ganske harmløs og sød, hun nussede ham bare videre, denne gang bag øret som hans hoved lå på hendes lår. Serenity kiggede op mod himlen for at finde ud af hvor lang tid hun havde før hun nok burde vende tilbage, der var stadig et par timer.

[Deleted]

jack løfte sin skulder " jeg er formSkifter og Druidde også " kom det mumlen fra ham jack lage øren lidt ned da hun nusset ham under hagen det virkede lidt for meget for ham men han nød det skam også på samme tid det var rat at føle sådan " jeg arbajder nede hos smeden " kom det stille og rolige fra jack som smilte op til hinden gad vide om hun kom fra elveren byen eller om hun var op vosket blandt mennsker det vidste han jo ikke noget om rolige kikket han over skulderen for at pege ned mod byen " ellers har jeg rejst rundt sammen med en vinden siden jegh 6 år gammel men lige pt tror jeg det bedst mig og hinden holder os fra hinaden " sagde jack lidt trist og kikket ned mens øren og halen også faldt ned han var ikke ung som sådan han var jo 17 eller var det nu 16 det kunne han ikke huske lige pt han holdte jo heller ikke lige frem øje med tiden der var sket meget mellem dem og jack tænkte at de bare var vosket fra hianden og de måske skulle leve et liv vær for sig men han var glad for der hvor han boet

[Deleted]

At han var villig til at fortælle så meget om sig selv, blev hun overrasket over, hun kunne jo være hvem som helst, men hun var da glad for at han havde den form for tillid til hende, selvom den på ingen måde var fortjent. Serenity smilede bare, det gjorde hende nu intet der gemte sig et menneske bag, han var stadig en nuttet lille vuffer i hendes øjne lige nu, da hun intet havde set til mennesket bagved. Da hun lyttede til ham, blev hun trist til mode da han også blev det, det lød lidt som ulykkelig kærlighed. Den slags havde hun set mange tilfælde af, også hos hende selv og det var hårdt, det gjorde så ondt i hjertet. "Så du er altså smed?" Kom det spørgende fra hende, hun sendte ham et kærligt smil og nussede kun videre ned over hans øre, længere mod hals og bryst. "Jeg er syerske, eller skrædder, hvad man nu vil kalde mig." Sagde hun så, for nu hvor han fortalte måtte hun jo også hellere. Men at fortælle om hvor hun boede nu hvor hun vidste at han ikke var en almen ulv, var ikke på tale. Det måtte ikke ske, hun vidste elverne ville holde deres fred og hun tog ikke nogen med ind i byen uden at have fået lov. Kun dyr.

[Deleted]

Jack løfte sine skulderen lidt og sukket videre " jeg er i vær fald som lære om jeg bliver hænge ved jeg ikke helt i nu jeg skal skaffe nok pengen til et hus " sagde han stile og rolge mens han lage hovedet lidt på skrå og tænkte sig om hvad han skulle gøre for han sukket lidt mens han lage hovedet rundt" det lyder da meget godt " sagde han stille og rolige og nød og bliv nusset selv begyndte han at slikke hindens hånd stille og rolige det var meget rat det her blive nusset om det gav en mere ro i ham han smilte glad og hopped så op for at give et slik på hindens kind " jeg prøver helle tiden at gøre alt for folk bliver galde men lige fortiden kender jeg ikke en gang mig selv " sagde han stille og rolige vis man kunne se ham ville han nok være rød i hovdet lige nu men han var nu heller ikke grem ulv eller dreng på dreng/ mand på nogle måde men det var også på den her tid man skulle tænke både kone og fremtides palner han hadet det

[Deleted]

"Alting til sin tid min ven, men hør, hvis du intet hus har, hvor bor du så?" Spurgte hun med en oprigtig nysgerrighed, det var da ikke rart at tænke på hvis han intet hjem havde. Hun lod ham slikke sig, det gjorde dyr jo og selv formskiftere levede i deres væsen når de havde været forvandlet længe nok. Lige nu så hun ham jo bare som en kælevovse hun fik lov at kæle med, hvilket passede hende ganske fint. Med en mild latter rystede hun på hovedet. "Hvad med at gøre dig selv glad først? Ellers kan man ikke gøre andre glade. En ulykkelig mand, kan ikke viderbringe glæde, som en lykkelig mand kan." Lød det fra hende i en visdom der afslørede hun var ældre end hvad hun egentlig så ud til at være. Normalt tiltalte hun folk med De, Dem og Deres, men det var jo en ulv og man tiltalte da ikke en ulv. Desuden havde hun jo slet ikke set ham som andet end et dyr endnu, så det gjorde hende egentlig ikke det store. Serenity smilede glad og afslappet som hun sad der op af træet med solen i ansigtet.

[Deleted]

jack tænkte sig stille om " jeg bore hos smeden lige pt men det ikke noget at råbe hura overfor sådan lige pt " sagde han stille og rolige mens han kikket rundt sukket og smilte rolige hvad skulle han ellers grøre ellers hadet han jo ikke noget at bo jacck loveret stille og rolige mens han kikket rundt han vidste ikke hvad han skulle lave lige pt hvad skulle han gøre han sukket tille og rolige stille og rolige lage hans sin våde snude mod hindens kind og smilte stille og rolige men hvad skulle han lave han gad ikke side her helle dagen og ikke lave noget som helst han måtte ud og røger sig stille hopped han og sprang ned og steget sig lidt " når ville ud og gå lidt ville du med eller var du på vej et sted hen " han forvladte sig og en ung mand kom frem med brunt hår og et smuk ansiget træk også det linde stade lidt baren agtit over det men han hadet en stor kappe ud over sig han vente sig rolige mod Serenity

[Deleted]

Det handlede jo om at være taknemmelig for det man fik, så hun valgte ikke at kommentere hans ord på det ikke var noget at råbe hurra for, mange havde mindre, han var heldig! At han havde sin våde snude mod hendes kind, fik hende til at skubbe leende til ham, hun rejste sig op da han selv hoppede. At han forvandlede sig, fik hende bare til at nikke høfligt, han var ung! Han var bestemt ikke voksen endnu, noget som morede hende lidt. Det forklarede jo en del. "Vi kan sagtens gå en tur." Sagde hun så blidt, hun børstede sig lidt af. Serenity rettede på en vildfaren tot og samlede så hænderne foran sig, gad vide hvad hun kunne have til fælles med en ung druide og formskifter. Det var en smuk dag, selvom aftenen var ved at nærme sig, stod solen stadig højt og smuk, det gav en bestemt glød i trækronerne. Det var så smukt og hun måtte sukke dagdrømmende der var lidt håbløs romantiker over hende. De ville nok ikke mangle hende til aftensmaden, hun var jo en voksen kvinde og bestemte selv hvornår hun kom hjem, bare ikke for sent, men det var af hensyn, så hun ikke vækkede folk. Dog kunne hun jo godt blive væk en enkel nat, tage lidt på opdagelse, få vist byen og drømme videre om sin helt egen butik.