A big decision

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Så lang tid, at Salvatore vidste, at dette var en nydelse som han kunne bringe Denjarna, så var han bestemt ikke en mand som skulle brokke sig, for det ville han da aldrig nogensinde komme til. Han smilede tilfredst for sig selv, som han lagde sig ned ved siden af hende. Hånden strøg han let over hendes bløde maveskind. Han kunne virkelig ikke lade være. Han elskede virkelig det faktum, at få lov til at røre hende, og samtidig vide, at han faktisk var den eneste som gjorde det. "Ønsker du at dette er noget som skal ske igen?" spurgte han roligt. Det glædede ham naturligvis at han kunne gribe hende sådan på sengen og samtidig vide at det havde været hende den store og tydelige tilfredsstillelse, at hun direkte ønskede, at det var noget som skulle ske igen. Igen kunne han ikke lade være med at smile. Han ville ikke have noget imod at lade hende blive liggende, men nu hvor han vidste, at det lige så var en lang færd han skulle ud på, så var det ikke noget som han kunne lade være med.. Han var desværre nødt til at binde hende op. "Hvis det ikke var fordi at jeg vidste, at det var en lang tur, og at du har det ansvar som du har.. så kunne jeg snildt have ladet dig ligge her.. Så vidste jeg også lige præcis hvor jeg havde dig," påpegede han med en sigende mine. Sandt var det jo.. Hun ville jo ligge lige der hvor han faktisk havde forladt hende. I det store billed, var det ikke noget som gjorde ham noget.. men han ville jo heller ikke frarøve hende den frihed.. Derfor lod han hånden søge en tur op over hendes mave og over brystet, for at tage turen videre over hendes arm og op til knuden ved hendes håndled. Denne lod han forsvinde lige så nemt som den faktisk var dukket op.
At hun derimod ønskede at han skulle blive liggende, var slet ikke en tanke som slog Salvatore det mindste. Han var vant til at det hele skulle være professionelt, og særligt når de var færdig med stunder som dette. Hans grønne øjne faldt hurtigt til hendes skikkelse. Havde han hørt forkert? Ville hun virkelig gerne have at han blev liggende natten igennem? "Er du sikker på, at du gerne vil have mig liggende her?" endte han sigende. Han ville gerne.. virkelig gerne, men var det nu et smart træk?

[Deleted]

Hvorvidt Denjarna ønskede en gentagelse, drillede han hende forhåbentligt med. Tydeligt burde det nemlig være for ham, som hendes nydelse havde været stor, og da hun ej havde lagt bånd på sig selv. Hvorvidt vagten udenfor havde hørt hende, spekulerede hun end ikke over. Et sted burde hun vel skænke det en tanke, men på den anden side kunne man sige, at det ikke var hans sag at blande sig eller tale højt om hendes personlige sager. Hans dronnings personlige sager. Mageligt endte hun med at rykke på sig i sengen, inden hendes sølvgrå blik igen måtte ende i hans smaragdgrønne. ”Behøver du at spørge om dette?” spurgte hun ham roligt, hvor svaret måtte give sig selv. Hun havde nydt i dag, ligesom hun generelt nød at ligge med ham. Derfor burde det vel også have gået op for ham, at det de havde gang i var i orden, og at hun ønskede det. Hendes øjenbryn søgte en anelse op ved hans ord. Han kunne have ladt hende ligge til han kom tilbage? En ting var det at lade sig blive bundet under en seksuel akt. Noget helt andet var at blive holdt bundet for en andens ønske i en længere periode. Dog havde hun svært ved at forestille sig, at han nogensinde skulle kunne gå så vidt. Han var så uskyldsren.. Nærmest som Gabriel, blot mere livserfaren. ”Du kunne snildt have ladt mig ligge? Personligt ville jeg næppe have haft det godt med at ligge her dag ud og dag ind. Og med hensyn til at vide, hvor du har mig.. Så kan det andet da være det mere spændende,” sagde hun i en drillende tone. Et sug gik igennem hendes mave, som hans hånd først passerede hendes mave.. dernæst hendes bryst.. dernæst hendes arme for til sidst at nå hendes spændte håndled. Hun bed ned i den bløde underlæbe, som det fik det hele til at røre på sig i hende. Som rebene langsomt slap hendes håndled, måtte hun automatisk gnide sine håndled, inden hun roligt trak dem til sig igen. Alt i alt blev hun dog veltilpas liggende, alt imens hun roligt betragtede ham. Om hun var sikker på, om han skulle blive liggende? Instinktivt reagerede hun, som hun lagde hænderne om nakken på ham, inden pressede sine læber mod hans i et inderligt kys. Sin krop placerede hun nu oven på hans, som hun nu var fri til at gøre, hvad end hun ønskede. Kælent tryggede hun sin krop ned mod hans, alt imens hendes læber masserede hans. Var han mon stadig i tvivl? Langsomt slap hendes læber hans, så hun igen kunne trække luft ind og slå sine øjne op. Hendes blik fandt hans. Intet sagde hun, som hendes blik blot hvilede intenst i hans, alt imens hendes bryst stødvist bevægede sig.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Alene ud fra hvad han havde hørt, samt set hvordan hun havde reageret, betvivlede Salvatore faktisk ikke, at dette var noget som hun ønskede at opleve igen. Selv kunne han bare godt lide at drille hende med det, også fordi at det netop havde den ønskede effekt, som han godt kunne lide. Hans grønne øjne gled til hendes skikkelse, og med det ganske tilfredse smil på læben. Selv kunne han jo ikke lade være.. Han elskede nemlig det faktum, at han kunne gøre det her og faktisk havde retten til at gøre det. Han smilede let for sig selv. "Nej, egentlig ikke.. Jeg kan bare godt lide, at høre dig sige det.." endte han med en tydeligt morende stemme, som han vendte blikket mod hende. Ganske forsigtigt løsnede han knuden, så hun atter en gang var i stand til at få sine hænder fri. Dem som normalt havde kontrol, kunne godt lide at få den frataget, og der var hun vel heller ikke noget undtag? Han himlede let med øjnene. Hun havde jo ret.. Han kunne godt lide spændingen.. Det var jo heller aldrig til at vide, hvad han egentlig ville komme hjem til igen i den anden ende. "I så fald, så venter jeg spændt på at se, hvad det er jeg kommer hjem til," endte han med en tydeligt morende stemme. Ja, det var da spændende. Han vidste jo heller ikke hvor lang tid at denne udflugt ville komme til at vare.
Selvom hun handlede hurtigere end hvad han lige havde regnet med og havde grebet omkring hans nakke, lod han hende mere end glædeligt trække sig tættere ind mod hende. Kysset som hun tildelte hans læber, gengældte han selv uden at tøve på noget tidspunkt. Han hverken kunne eller ville.. Okay, han skulle måske blive her i aften, og det var bestemt heller ikke fordi at det var en tanke som faktisk gjorde ham det mindste! Tvært imod! Han gled om på ryggen, i takt med at hun nærmest vendte dem. Hans hjerte begyndte nu at hamre for alvor mod hans bryst. Han havde jo intet fået til nu, selvom det nu heller ikke gjorde ham noget. Han ville gerne give hellere end han ønskede at modtage. Armene gled om hende, som hun havde taget pladsen ovenpå ham. Det var med den velkendte sitren.. Han elskede den jo! I takt med at hun slap hans læber, lagde han roligt hovedet ned mod sengen. "Jeg antager at du ønsker jeg skal blive.." endte han med en næsten helt saglig stemme mod hendes øre. Han elskede hvad hun gjorde ved ham!

[Deleted]

At Salvatore blot nød at høre Denjarna gentage, hvordan hun nød ham, smilede hun blot af. Det lignede ham, som det bestemt ikke var den første gang, at han agerede således overfor hende. Hånden valgte hun blidt at lade stryge over hans kind, som han havde løsladt den. ”På det punkt vil du aldrig ændre dig,” sagde hun stille i en mild tone. Selv havde hun intet imod, at det fungerede således. Det viste nemlig på en måde, hvordan han havde det med hende, og det var en tanke, som hun syntes om. Ganske vidst kunne det uvisse være spændende, men altid havde hun nu nydt at vide, hvor hun havde sine mænd. Hun trak en anelse på smilebåndet ved hans ord. Hvordan det hele ville være, når han kom hjem, var ikke just til at sige. Meget kunne nemlig nå at ske, som det ikke var til at sige, hvor længe han ville være bortrejst. Dog tænkte hun, at han fortsat kunne være vis på, at hun ønskede al dette med ham. ”Det er en fremtid, som kun tiden kan afsløre,” sagde hun dæmpet, inden hun slyngede armene om ham, og trak ham ind i det inderlige kys. Selv nød hun at føle, hvordan deres læber maserede hinanden. Hun nød at trykke sin krop mod hans, skønt krop ej var ligeså letpåklædt som hendes. Hun nød at mærke ham. Hun nød at føle, hvad han satte i gang i hende. Skønt hun lige havde mødt den overvældende ekstase, måtte hun alligevel føle, hvordan det hele rørte sig i hende, som det nu var dem begge som handlede. Kysset brød hun dog om end, som hun følte, at hun havde afgivet sin stand. Øjnene slog hun op igen, så hendes blik igen dvælede på ham. En sitren løb igennem hendes krop ved hans hvisken.. Godt. Han havde forstået pointen. ”Jeg ønsker, at du deler min seng gennem hele natten,” medgav hun stille. Fingrene lod hun kælent løbe over hans overkrop. ”Jeg ønsker ej, at dette ej er en nat, som du glemmer.” Hun ønskede, at hun stod friskt erindret i hans tanker. At han ej skænkede nogen anden kvinde en tanke på sin færd. Hun betragtede ham vel efterhånden som sin, men var der også noget galt i det?

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Lige på dette punkt, kunne man vel godt sige, at Salvatore var direkte uforbederlig? Han kunne godt lide at drille hende, også fordi at han vidste at hun kunne tåle det, hvilket nok var det bedste af det hele. Det var i hvert fald noget, som han var frygtelig glad for. Han smilede let for sig selv, som han tog imod hendes strøg over hans kind. Nu hvor hun endelig havde hænderne fri, var han mere spændt på at se hvad hun ville gøre med dem om ikke andet. "Jeg ved at du kan lide det," pointerede han med en sigende mine, som han let betragtede hendes smukke skikkelse. Han elskede det.. og særligt når det var denne form for leg, som kørte mellem dem, så var det virkelig ikke noget som kunne blive bedre end hvad det var i forvejen. Han smilede let for sig selv. "I så fald håber jeg at den fremtid bliver som jeg gerne vil have den," endte han med en rolig og næsten så dæmpet stemme tæt ved hendes øre.
At Denjarna nærmest skulle overfalde Salvatore, var bestemt ikke noget som han havde set komme, og da slet ikke på denne her måde. Ikke i det hele taget. Han endte på ryggen, hvor han mere end glædeligt tog imod hendes kys. Armene lod han roligt glide omkring hende. Budskabet havde han skam opfanget, så var det bestemt ikke for det i hvert fald. Han smilede let for sig selv, som han lod blikket søge mod hendes skikkelse. At holde om hende igennem natten, var uden tvivl noget af det bedste af det hele. "Jeg bliver gerne liggende her natten igennem og holder om dig, min kære.." endte han med en rolig stemme. Selv som hun berørte ham, var noget som satte en tydelig og voldsom sitren i ham, og det var bestemt heller ikke noget som han kunne gøre noget for. Lige hvad hun nu kunne finde på at bruge de hænder til, var nok mere det, som han faktisk var spændt på. Han nød hvad hun gjorde.. og han stolede blindt på hende, og uden tvivl mere end hvad han havde gjort på så mange andre, og det var uden tvivl også noget som han godt kunne mærke på sig selv. Han trak vejret dybt og slap det i et tungt suk. Han lod hende.. Han kunne virkelig heller ikke få sig selv til at gøre andet.

[Deleted]

”Det må vel være årsagen til, at jeg endnu holder dig tæt,” svarede Denjarna stille igen med en drillende undertone. Hun nød, hvad de havde sammen. Hun havde nydt det, siden de havde påbegyndt det. Tænk engang.. Denne del mellem dem var begyndt i en grotte, alt imens hun bestemt ikke havde været ved sit bedste. Det syntes nu en verden derfra.. Atter engang stod hun nemlig som den stærke kvinde, som hun var. Hun havde dræbt sin fjende, og nu kunne alt synes fryd og gammen. Lige nu var hendes største problem at finde allierede. For en gangs skyld var det ikke at forhindre folk i at slå hende ihjel. Som hun strøg ham over kinden, lod hun den tegne sig videre vej over hans læber. Hendes sølvgrå øjne fulgte opmærksomt handlingen, inden hendes øjne igen måtte søge hans. ”Og hvilken fremtid ønsker du?” spurgte hun ham kælent igen.
Selv nød Denjarna følelsen af det hele, som hun ”kastede” sig over ham. Alt havde dog sin ende, og den ende kom, som hun følte, at hun havde afgivet sit budskad. Det var muligvis ikke klogt, at vagten så Salvatore gå ind med dronningen om aftenen, for først at forlade gemakket igen om morgenen.. men kunne vagten virkelig tillade sig at åbne munden? Var det ikke også naturligt at have disse lyster? Desuden.. hun var en attraktiv kvinde.. Salvatore var en attraktiv mand.. Det hele gav jo fuldt ud mening. ”Godt.. Jeg ønsker dig nemlig intet andet sted,” hviskede hun dæmpet, inden hun pirrende valgte at bide ham let i øreflippen. Øjnene lod hun langsomt søge i, som hendes læber erstattede hendes tænder. Blidt kyssede hun ham, som hun kyssede hans kæbe for dernæst at kysse ham videre nedover halsen. Hendes kys faldt perlelet, indtil de måtte blive forhindret af stoffet der dækkede hans overkrop. Hendes hånd tog roligt fat om hans skjorte. ”Det går ikke at ligge påklædt i min seng..” kommenterede hun sigende.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

"Kun fordi at du nyder hvad jeg kan give dig?" spurgte Salvatore med en rolig stemme, som han igen vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. Han var glad for at ligge der med hende, og faktisk vide at der var nogen som fandt det gode i ham på den måde. Selv måtte han jo stå ved, at hun var en yderst attraktiv kvinde og det var uden tvivl noget, som han virkelig godt kunne lide. Ved hendes strøg over hans kind, lukkede han nydende øjnene for et kort øjeblik. Det føles uden tvivl rigtig godt, så det var bestemt noget som han havde tænkt sig at nyde. Hvilken fremtid han måtte ønske? Forhåbentlig en som hun ville være en del af. Men lige præcis hvilken, vidste han ærlig talt ikke.. Bare hun ikke forsvandt ud af den, så passede det ham egentlig ganske fint. "Lad det være min egen private lille hemmelighed.. ikke?" Han blinkede let til hende. Han kunne virkelig heller ikke lade være. Det at drille hende, kunne han godt lide, også selvom han mente det.. Han ville gerne have det lov til at være hans lille hemmelighed, for den tanke som han gik med, vidste han jo godt et sted, ikke var nogen realitet.
Som Denjarna nærmest overfaldede ham, røg han næsten automatisk om på ryggen i sengen og med armene som hurtigt gled omkring hende. Han sendte hende et smil. Han var hendes for i aften, som omvendt. Det var en tanke som han uden tvivl rigtig godt kunne lide. Hans hjerte begyndte for alvor at hamre mod hans bryst, idet han igen vendte blikket op i retningen af hendes skikkelse endnu en gang. Han sank klumpen i halsen og forsøgte virkelig at falde mere til ro. Et sted fordi at han byggede det hele op. Han kunne jo godt lide at have hende så tæt på sig, og det var jo lidt det som var hans problem. "Jeg går heller ikke nogen steder i aften, Denjarna.. I aften er jeg udelukkende din.." Kyssene tog han mere end glædeligt imod, kun for at lægge hovedet en smule tilbage, så hun kunne komme til. At hans beklædning nu måtte være hende i vejen, kunne han jo ikke ligefrem sige noget til, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han lagde sig, så det var til for hende at åbne den. "Så må du klæde mig af," endte han med en hæs hvisken mod hendes øre. Der var jo ikke det, som hun ikke havde set før.

[Deleted]

”Noget i den stil,” svarede Denjarna ham drillende igen, uden det lille smil på hendes læber falmede. Den specifikke årsag til, hvorfor hun lå med ham, var dog svær at definere, da de gik under mange term efterhånden. Han var hendes rådgiver fordi, at han havde meget at byde på vidensmæssigt. Han var hendes ven fordi, at hun syntes om hans person, og fordi deres kemi passede. Han var hendes elsker, fordi hun nød, hvad de kunne sammen i sengen.. men kunne man vel sige, at der absolut ingen følelser lå i det? Det var svært at sige, da hun også betegnede ham som sin ven, og derfor havde en personlig tilgang til ham. Dog ønskede hun ikke, at der lå noget dybere i det, men på den anden side nægtede hun også at dele ham med en anden kvinde. Hvad han selv følte, vidste hun dog ikke.. Det var ikke just, hvad de drøftede, når de sås. Derfor vidste hun ikke, om det de havde var nok for ham, eller om hun i hans øjne blot vat en fase. Det eneste hun vidste var, at han var typen der søgte den eneste ene og derfor også en hustru. Hun slap en dæmpet melodisk latter, inden hun blidt valgte at lade sine læber strejfe hans i et flygtigt kys. ”Det er vel gået forbi din næse, at jeg er din dronning, og at jeg derfor kan befale dig til at snakke,” hviskede hun stille, uden at smilet falmede. Læberne lod hun dernæst søge til hans kæbe, og videre ned over hans hals. Hun nød at smage ham, ligesom hun nød at mærke den øjeblikkelige reaktion, når hun kom ham tæt. Hun nød at vide og mærke, hvad hun gjorde ved ham. Han var hendes. Hvor hun nød at høre de ord. Hendes fingrer lukkede sig om hans skjortes stof, som hendes læber nåede skjortekragen. Stille fingrede hun med stoffet, inden hun rankt satte sig op, så hun måtte sidde på hans underliv. Prægtig var den krop, som han nu havde fuldt udsyn til, skønt hun ikke kunne sige, at hun var så stolt af den, som hun engang havde været. Den var nemlig en direkte fortælling af det ondskab, som hun havde været udsat for. ”En bøn jeg hellere må adlyde,” medgav hun stille, inden hendes fingrer begyndte med at arbejde med hans skjortes knapper. Langsomt kom hans overkrop til syne for hende, og hun måtte derfor igen medgive, at hun kunne lide, hvad hun så. Behændigt valgte hun at trække skjorten af ham, så der var det tøj mindre mellem dem.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

"Jeg vidste det.." endte Salvatore med en lettere intens hvisken mod hendes øre, da de nu alligevel lå der sammen. Han nød det jo.. Selv nød han det faktum, at man ikke altid behøvede at modtage, men sagtens bare kunne give, uden at der lå noget direkte i det, men det var nu ikke en tanke som slog ham. Det hele som fyldte ham i øjeblikket, var faktisk hende, og det var sådan at han agtede at fortsætte med det, og da særligt nu, hvor han måtte ligge ved siden af hende.. og kun havde hende at fokusere på. Det flygtige kys, tog han glædeligt imod, hvor han kun lige nåede at gengælde det. Ved hendes ord, måtte han betragte hende med en tydeligt drillende mine. Han kunne jo heller ikke lade være.. Det faktum, at han bare kunne slå sig løs sammen med hende, var noget som efterlod ham med en form for ro i krop og sind. "Vover du virkelig at udnytte din magt som royal overfor mig?" endte han med en rolig stemme. Selv tog han det ikke særlig tungt, men bare rigtig mange af de tanker som han gjorde sig, ikke just var noget, som han ønskede skulle frem på en måde som denne her, og det var lidt der at det måtte komme.
Salvatore var hendes.. lige i aften var han hendes og han elskede virkelig den tanke. Nu var der jo heller ikke den del af hans krop og sind, som hun ikke var kendt med, så det passede ham uden tvivl ganske udmærket. Han smilede for sig selv, som han lod hende åbne knapperne i hans skjorte op, så hans bryst og mave blev blottet, det var faktisk slet ikke fordi at det var en tanke som gjorde ham det mindste.. Han elskede det faktisk.. elskede når hun berørte ham og kærtegnede ham på denne her måde! Han hævede hænderne, som han roligt lagde mod hendes hofter... og bevægede sig roligt henover hendes lår. "Og helt præcist, hvad havde du tænkt dig at gøre ved mig i aften, min kære?" spurgte han denne gang med en tydelig nysgerrig mine, for han kunne bestemt heller ikke lade være, nu hvor han endelig hvad muligheden for at gøre det. Han var nysgerrig.. og ikke fordi at han ikke stolede på hende, for det gjorde han skam. Det var bare mere tanken om det der skete, som han virkelig godt kunne lide.

[Deleted]

Muntert måtte skæret være i de sølvgrå øjne, som de hvilede på hans skikkelse. Underholdende måtte Denjarna finde det at drille ham, og selv vidste hun trods alt, at han også kunne klare det. ”Der kommer vel en tid, hvor alle udnytter deres magt... eller har du i sinde at rådgive mig imod det?” spurgte hun ham stille i en munter tone, som det morsomme måtte ligge i, at han var hendes rådgiver. Det var også det der gjorde, at det hele var så forkert. Der var nemlig en risiko for, at det hele kunne falde til jorden, når nu de spillede med alle boldene på en gang. Indtil videre havde det dog lykkedes, som de ej havde forsøgt at definere dem, samt de indtil nu havde fået det til at fungere på alle baserne. I øjeblikket måtte det dog handle om det kropslige, som det var de to elskere der stod overfor hinanden. Begge ønskede de at give den anden, samt selv opleve, en uforglemmelig nat, inden Salvatore ville drage af sted ved daggry. Skjorten trak hun stille, men sikkert af ham, så han lå halvt blotlagt for hende. Personligt var der ingen tvivl om, at hun nød, hvad hun så. Han havde en fantastisk overkrop, som han ligeså i helhedsbilledet var en flot mand. Hendes hoved søgte på sned, så det lange ravnsorte hår lagde sig over hendes ene bare skulder. Et mørkt lystent blik lagde sig over hendes øjne. ”Så du ønsker at lege?” spurgte hun i en forførende hvisken. Positiv var hun over det faktum, at hun havde formået at åbne op for hans seksualitet. Det gjorde nemlig det hele det mere attraktivt for hende. Kælent lod hun sine fingre glide over hans overkrop. ”Jeg kunne give dig bind for øjnene..” begyndte hun stille, alt imens hendes fingrer strøg over hans maveskind. Hun bed sig selv let i underlæben. ”Vi kunne gøre det op ad vinduerne..” Hendes hænder lukkede sig om hans buksekant, som hun valgte at knappe dem op. ”Eller vi kunne gøre det udenfor i regnen på balkonen..” Hun hævede sin krop fra hans, så hun langsomt kunne trække bukserne af ham, og derfor blotlægge ham helt. Bukserne endte hun med at smide fra sig på gulvet. ”Eller også kan jeg bare behage dig..” Hendes fingrer strøg over hans manddom, hvorefter hendes blik fandt hans igen.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Det var uden tvivl farligt at blande det personlige med det professionelle, men det var et skille, som de da alligevel formåede at holde, og det var da helt klart også det bedste for Salvatores vedkommende. Han vidste, at de kunne, og det var jo faktisk det, som gjorde hele udfaldet for hans del. Hans blik gled mod hendes skikkelse, hvor han selv ikke kunne lade være med at smile. "Naturligvis vil jeg da det.. Jeg vil da på det kraftigste fraråde dig at udnytte den autoritet som royal... overfor mig," pointerede han, som han faktisk tog det meget seriøst. Det var dog helt andre ting og tanker som præget hans tanker og sind i dette øjeblik, og det var lidt der, at det hele faktisk måtte ligge for hans vedkommende. Når alt endelig kom til alt, så var det jo det som de kunne give hinanden kropslig i en situation som denne, der gjorde hele udfaldet for hans del. Ved hendes opremsninger, som hun fik ham blotlagt, måtte smilet kun brede sig betragteligt på hans læber. Bind for øjnene? Op af vinduet..? Ude på balkonen? Selv han måtte sige, at det var fristende! "Du formår da virkelig at friste en sart og svagelig sjæl i øjeblikket, min kære.. Hvad jeg dog ikke vil lave med dig i aften.." hviskede han, som hun fik hans overkrop blotlagt. Selv hævede han let ved hjælp af sine ben, så bukserne kunne flyve samme vej, og derved lade ham ligge fuldkommen blottet under hende.
Selv hans krop var begyndt at reagere alene ved tanken om hvad der ville.. eller kunne komme til at ske. Det var det uvisse som han godt kunne lide. Selv hun havde lært ham, at han bare skulle slå sig løs, og det var skam også noget af det, som han var begyndt på. Han hævede den ene hånd, som han strøg let over hendes kind. Han havde taget hende ved hjælp af magt, og det var lidt det, som faktisk gjorde et kæmpe udfald for hans vedkommende. Hvor han dog elskede de stunder, som de faktisk havde sammen! Strøgene over hans manddom, fik nærmest hans mave til at trække sig sammen.. Det var jo lige før, at han havde savnet den følelse! "Jeg er din i aften, min kære.. gør ved mig, hvad du har lyst til." Han stolede blindt på hende hvad det her angik.. Det var virkelig en fantastisk fornemmelse, når det kom så vidt! Han lagde hånden i hendes nakke, kun for at trække hende tæt til sig. Han skænkede hendes læber et kort, men krævende kys.

[Deleted]

Legesygt måtte de sølvgrå øjne helt glimte, som en glød var blevet tændt i Denjarna. Hun nød at ligge her med ham. Hun nød hans flotte udseende, som hun vidste, at mange kvinder ville drømme om at berøre. Hun nød at drille ham, som det satte gang i hendes sjæl. Hun nød at ligge oven på ham, som hun nød at have ham i sin seng. Hun nød, hvad han havde gjort ved hende, som han havde gjort hendes krop flammende og lystende efter mere. Hun nød at vide, at hun kunne lege med ham, som det i sandhed var et spil mellem en mand og en kvinde, som hun kunne lide! ”Meget vel..” endte hun med at sige, efter at hun et par sekunders tavshed blinkede kækt ned til ham. ”..Det er blot en skam, at dronning trumfer rådgiver.” Ej kunne hun drømme om at gøre ham fortræd. Dog betagede det hende at være i den vished, at hun havde en vis magt over ham. Man var vel ej heller mørkelver for ingenting? I sin hule hånd vidste hun også, at hun havde ham, som hun remsede op, hvad de kunne lave sammen, alt imens hun afklædte ham. Hvad hun kunne få ham med på, var hun endnu spændt på at finde ud af, men det var også blot at undersøge sagen! Derfor var det, at hun kom op med nogle forskellige akter, som han frit kunne vælge mellem. ”Så gør denne aften, som var det vores sidste sammen,” hviskede hun kælent igen. Dog kom han ej med et svar til hendes opstillinger, og derfor kunne hun ej sige, hvad han måtte ønske at lave. Kælent søgte hendes kind mod hans hånd, som han fingrer blidt berørte hendes hud. Som det hændte, måtte hun dog også selv berøre ham, som hendes egne fingrer søgte over hans manddom.. og hvor hun dog nød den reaktion, som hun modtog! Kysset blev hun dernæst trukket ind i. Først mærkede hun, hvordan hans hånd lagde sig om hendes nakke, og tvang hendes krop ned. Næst mærkede hun, hvordan hendes bryst blev trykket mod hans. Hans læber, som begærende fandt hendes, fik hendes hjerte til at galopere hurtigere, alt imens hun mindst ligeså krævende besvarede kysset igen. Stakåndet måtte det efterlade hende, som deres læber skiltes igen, og hun igen kunne trække hovedet til sig. ”Balkonen,” endte hun med at svare i en hæs forførende tone. Langsomt kravlede hun ned af ham og sengen, så hun stod i al sin nøgne pragt i midten af rummet og på gulvet. De flammende sølvgrå øjne tog hun ej fra ham, som hun baglæns begyndte at bevæge sig mod de to balkondøre. I blinde fandt hun håndtaget, så hun stille kunne få bakset døren op. Kulden ramte hende øjeblikkelig, som vinden og regnen blev ført det første trin ind, og gjorde hendes barm fast og fik hendes hår til at rejse sig. Med et legende smil på læben, tog hun endnu et skridt tilbage, så hun nu befandt sig ude på selve balkonen. I mørket, i kulden og i regnen.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore lå i Denjarnas hule hånd, og hun kunne gøre ved ham som hun havde lyst til. Det var ikke fordi at han var bange for, at hun ville gøre ham noget, for det var han da virkelig ikke.. Det var den spænding som søgte.. det faktum, at de kunne drille hinanden, uden at der behøvede at ligge noget i det.. Sandt at sige, at de var de klare tegn på at en dvasianer og en procianer sagtens kunne finde ud af det, uden at der var noget problem i det henseende. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. varmen steg i takt med hendes berøringer, og han kunne jo ikke andet ned at nyde hvad hun gjorde ved ham. Han prustede ganske let.. Han forsøgte at rumme det.. Det ville blive en lang nat.. men da uden tvivl en af slagsen, som han da sent ville glemme! "Det er jo hvad der er mit problem," pointerede han med et smil på læben. Det morede ham så sandelig, at det var på denne måde, at de faktisk kunne lege. Hvorfor lægge andet i det, end hvad der var? Han lagde armene om hende.. Nu var det hans tur til at vise hvad han virkelig ville have, og lige nu.. så var det hende.
Kysset som han skænkede hende, var dybt og intenst.. Selv han kunne vise sig fra en mere krævende side, når det blev gjort klart for ham, at det var en ret, som han faktisk måtte have på sin side. For alt hvad han vidste, så var det den sidste aften de kunne have sammen, da det ikke var en ufarlig opgave som de skulle ud på.. Hun tændte ham.. hver en del af hans krop responderede alene på det faktum, at de var hinanden nær, og det var underligt, at det var sådan, men han kunne da ikke lade være med det! Han sukkede ganske let, også selvom.. det ærgrede ham, at hun trak sig. De grønne øjne faldt til hendes skikkelse.. I aften var han frisk på at gøre det alle steder.. ligeglad med om nogen så dem. Han trak let på smilebåndet.. Smuk og indbydende som hun stod der.. så rejste han sig selv roligt fra sengen for at liste efter, som havde han været en lille hund. Dørene slog hun op.. kulden ramte ham med det samme.. men det var hende, som han havde for øje, og ikke alt det andet, som skete omkring ham. Han søgte ud foran hende, inden hans arme igen gled om hende, for at trække hende ind til sig.. Det regnede.. de blev våde og kolde, men for ham, gjorde det virkelig ingen forskel. Hånden strøg op over hendes ryg, for at tage et let greb om det lange mørke hår, inden han igen rev hende ind til sig, i et kys.. Han ville have hende i aften!

[Deleted]

Hedt og intenst måtte dette øjeblik være. Denjarna mærkede, hvordan blodet pulserede rundt i hendes krop. Gjorde hende varm, fyldte hende med lyst, og fjernede fornuftens tankegang. Forholdet og omgangen mellem dem havde uden tvivl ændret sig siden deres første akt sammen, og sikke hun nød det! Hun følte sig levende, og som et snert af sin fortid. Hun nød sig selv. Hun nød ham. Hun nød øjeblikket. De legende sølvgrå øjne holdt hun på Salvatore, som hun bakkede ud på balkonen. Koldt var det, som det var aften, lettere blæsende, samt regnvejr. Dråberne tikkede ned mod hendes hud. Gjorde hendes hud våd, alt imens månelyset syntes at gøre hendes ar sølvskinnende. Hendes lange ravnsorte hår begyndte at tynge ned, som regnen vædede det. Negativt påvirkede det hende ikke, som det hele derimod tændte hende. Det var de mere mørke lyster og næppe, hvad han kom fra. Blikket fulgte ham, som han kom hende helt tæt.. I åndenød kom hun, som han slog armene om hende og rev hende let i håret. Det tændte hende at vide, at han var sikker og ønskede hende. Som hans læber krævede hendes, besvarede hun det lidenskabeligt igen. Hendes hænder for op til hans hår, hvor hendes fingrer gravede sig fast og rev let i det. Et støn blev kvalt imod hans, som de fortsat dansede intenst med hinanden. Uden at slække taget om hans brune lokker, begyndte hun at træde baglæns, så hun tvang ham med sig. Køligt og glat var det at træde med bare tæer over de små vandpytter, men kontrolleret gik hun alligevel. Et gisp gled over hendes læber, som hendes bare læn stødte mod det faste og brede rækværk. Den ene hånd lod hun løsne sig fra hans hår, så hun i stedet kunne støtte den mod murbrokkerne på rækværket, så hun selv kunne skubbe sig op på det i en siddende position. Benene endte hun lidenskabeligt med at svinge om hans hofter, så hun tvang hans krop ind mod sin. Uden farer var det ganske vidst ikke at sidde på kanten her, men alligevel følte hun sig tryg. Hun stolede på, at Salvatore ville holde fast i hende, og ej tvinge hende ud over kanten. Hvorfor skulle han dog også ønske at ende hendes liv?

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Det eneste Salvatore havde for øje i en situation som denne, var Denjarna. Selvom det regnede, var mørkt og det var koldt udenfor, så var det virkelig ikke noget som rørte ham, når han vidste, at det var i en situation som denne, at han kunne tilbringe og nyde tiden med hende på denne her måde. Hans krop reagerede.. den vidste hvad der skulle ske, og han kunne mærke varmen pulsere i hans indre, hvilket gjorde, at han kunne stå i denne kolde nat og nærmest svede.. Kroppen måtte han i aften lade tale for ham.. Han vidste hvad han ville have, og det eneste, som han ville have lige nu, det var hende.
Derfor rev han hende tæt ind mod sig, kun for at tage imod de krævende kys, som han selv glædeligt måtte give hende tilbage, for det var præcist sådan at han gerne ville have det. Han lod øjnene glide i. Dette var noget af det mest perfekte, som han længe havde oplevet. Hans hjerte hamrede.. han tog glædeligt imod absolut alt hvad hun gav ham og særligt når det foregik på denne her måde. At soldater og vagter i princippet kunne få øje på dem fra den prægtige slotshave, var ærligt, slet ikke noget som rørte ham det mindste. Et dæmpet suk brød hans læber, i takt med at han blot fulgte hende, som hun nåede det kolde rækværk, som hun satte sig op på. Automatisk lod han hænderne glide omkring hendes talje, også for at forhindre, at hun jo skulle falde ned, for det ønskede han da på ingen måder skulle ske for hende! Han skubbede hende tættere på sig, og tæt nok på, til at han denne gang kunne glide på plads, og derved forene dem. Det dybe suk brød hans læber, også selvom han ikke slap hende. Hun var da noget af det mest fantastiske, som han længe havde oplevet! Læberne slap han, da han igangsatte det rolige, men dog faste tempo, og forsatte samtidig med at kysse hendes hals. Denne gang fik de begge noget ud af det, hvilket passede ham særdeles perfekt.. Han elskede når han var hende så nær som dette, uanset hvor forbudt det så end måtte være! Spændende.. forbudt.. Så blev det virkelig ikke bedre!