A big decision

[Deleted]

Blidt gled Denjarnas øvre tandsæt over hendes bløde underlæbe, som hun måtte hæve sit underliv en anelse, så han kunne trække trusserne af hende. Selv fornemmede hun, hvordan spændingen ulmede i hende. Hun lod ham styre, og det havde indtil nu ført til, at hun lå uden trusser, mens hans læber kærtegnede hendes hals og hans hænder hendes lår. Indtil nu måtte det hele være tilforladeligt, men endnu var hun spændt på at se, hvad det kunne finde til.. Hvad gemte der i hans lyst? Selv havde hun det på fornemmelsen, at hun var den, som ligeså stille og roligt gravede den frem fra gang til gang, hvor den derfra udfoldede sig langsomt. Bag de lukkede øjne fornemmede hun, hvordan han blidt berørte hendes håndled, og så ikke mere.. Overrasket slog hun øjnene op, hvorefter hun let forsøgte at rive armene til sig. Han havde bundet hende.. Hun følte, hvordan rebbene markerede sit greb i hende, som hun forsøgte at rive hænderne til sig. Hun kunne lide det.. ”Hey.. Jeg ved ikke, hvorvidt jeg er tilfreds med, at eleven forsøger at overgå læremesteren,” endte hun med at sige, alt imens hun beklageligt skød sin underlæbe frem. Disse ord var dog ikke sandheden.. Sandheden var nemlig at spore i hendes sølvgrå øjne, som pludselig havde fået et tændt glimt, som han havde gjort dette. Hun kunne lide det faktum, at han bandt hende, og tog magten over hende. Ganske vidst var hun en kvinde, som var meget fremme i skoene, men i dette øjeblik kunne hun godt lide det faktum, at Salvatore forsøgte at gøre hende underdanig. Hun kunne godt lide tanken om, at hun blot kunne give slip og give sig hen til ham. Disse tanker blev desuden kun forstærket, som hans hånd ”uskyldigt” strejfede hendes underliv. Varmen måtte øjeblikkeligt brede sig dernede, alt imens hun let vred sig i sengen. Hovedet hævede hun en anelse i et forsøg på at fange hans læber i et kys. Dette var dog umådeligt svært nu, eftersom hun ej kunne rykke sig eller bruge sine arme som støtte. ”Det er ikke fair,” beklagede hun sig – dog med behaget malet i hendes fremtoning.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Denne gang valgte Salvatore at begive sig ud på fjern og ukendt område, ved at binde Denjarna. Ligesom hun havde gjort det ved ham, ville han trods alt gerne se, hvilken effekt det måtte have på hende, hvis han gjorde det samme. Selv på trods af hendes ord, havde hendes blik allerede afslørede hvordan hun faktisk i princippet havde det med dette, og det var ikke så skidt, at det ikke var noget godt for noget andet.. og det var netop dette, som han var ude på. Han smilede let for sig selv. "En dag, skal eleven trods alt overgå den berygtede mester," endte han med en rolig hvisken mod hendes øre. Selv havde han hele natten til dette.. han tvivlede dog på, at hun kunne holde så længe.. Han kunne jo se hvordan hans handlinger påvirkede hende, og han ville lyve, hvis han ville påstå at han ikke kunne lide det, for det kunne han da så sandelig godt!
Trusserne fik han smidt på gulvet, kun for at give sig selv fuld adgang.. Det var dog ikke hvad han havde i sinde at gøre lige nu, da han havde andre planer for aftenen. Hun skulle pines.. han ville endnu gerne høre hende tigge og bede om at få mere.. Særligt da han så hvordan hun strakte sig mod ham. Det morede ham.. Han kunne lide at se, at hun så gerne ville have det. "Jeg er en lys mand, min kære.. jeg er repræsentant for retfærdighed," endte han sigende, som han let blinkede til hende.. Ved hjælp af magien, som han førte over hendes krop, fik han kjolen til at gå op, så han slap for at binde hende op. Det var næsten som den blev delt i to, til han fjernede den fra hende, og samlede sig, da han lagde den ved fodenden af sengen igen. Det var jo ikke meningen at han ville ødelægge det. "Skal vi så se.." Hånden lod han roligt stryge over hendes nedre mavemuskler og videre op af hendes krop, for derefter at tage et godt og solidt greb omkring hendes bryst. Selv han var en mand som vidste hvad han ville have, og lige nu var det hende.. og han elskede det.

[Deleted]

Eleven ville overgå læremesteren.. Denjarna kunne ej tage fra ham, at han forsøgte, og det var et faktum, som hun kun nød. Selv fandt hun det nemlig trættende, hvis det hver gang var den samme romantiske akt. Derfor kunne hun i tide og utide lide at eksperimentere, og det at hun nu havde fået Salvatore med på bølgen, nød hun kun. Selv havde hun bevæget sig på disse områder før, men nu ønskede hun at gå på opdagelse i dem med ham. ”Intet herredømme varer vel for altid,” sukkede hun, skønt et lille smil måtte hvile på hendes læber. Hurtigt måtte hun dog sande, at han fået smag for deres forrige akt. Forrige gang havde det været hende, som havde bundet ham. Det havde været hende, som havde ført berøringerne, og ham som måtte tage imod, nyde, samt tigge og bede. I dag var tydeligvis anderledes, som han tydeligvis ønskede at bytte om på de roller. En rolleændring, som hun allerede måtte nyde. ”Og hvilken retfærdighed du dog yder,” svarede hun ironisk og dog morende igen. Som kjolen pludselig delte sig i to, uden han lagde hånd på den, måtte hun overrasket se ned ad sig selv. Hun skulle uden tvivl vænne sig til det faktum, at hun nu var omkring en magiker. Ej var hun nemlig vant til at være omkring warlocks eller magikere. Hendes sølvgrå øjne fulgte kjolen med blikket – så godt, som hun nu engang kunne. Fascineret måtte hun også helt se til, mens kjolen samlede sig igen. Den var hel igen. Hun skulle til at åbne munden for at kommentere sagen, inden han afbrød hende.. Og hvor var hun taknemmelig for det! Stønnet forlod behagende hendes let adskilte læber, som han kærtegnede hendes krop. Først var der hendes slanke maveskind, som spændte sig, som han kom i berøring af det. Dernæst var der hendes bryst, som kælent måtte strutte under hans berøring. Det sølvgrå blik søgte hans. Øjnene lignede dog ikke sig selv længere.. De var nemlig fulde af nydelse og håbefulde ønsker. Ønsker om mere.. Hun ønskede, at han udforskede hendes krop.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var ikke bange for at eksperimentere, når han endelig fik muligheden for det. Sandt at sige, at han vel virkelig var gået hen og blevet frygtelig glad for Denjarna, og det var ikke altid noget som han vidste, var en god eller en skidt ting. I det her tilfælde, tog han det som godt.. særligt når hun gav ham den mulighed for at være hende så tæt, og det var uden tvivl noget af det bedste af det hele, hvilket han meget gerne ville stå ved overfor hende. "Korrekt.." endte han roligt. Selv fik han hende klædt af, uden at skulle binde hende op og uden at ødelægge tøjet. Det havde uden tvivl sine klare fordele, at være magiker, og det var uden tvivl også noget som han havde tænkt sig at udnytte i den forstand, at det nu var ham menneskelig muligt. Selv ville han bare gerne have muligheden for at tilbringe den tid med hende, og samtidig også påvise for hende, at han uden tvivl havde taget ved lære, og uden tvivl godt kunne lære ved noget som dette, så var det vel heller ikke så skidt, at det ikke var godt for noget andet. Han lagde sig tæt ved hendes skikkelse, mens han roligt lod hånden stryge over hendes nøgne og så bløde hud. Selv på trods af de ar og skrammer hun nu måtte være præget af, så gjorde det virkelig ikke nogen forskel for hans vedkommende.
Hånden lukkede Salvatore fast, men blidt omkring hendes bryst.. mens han blot lå og indåndede hendes duft tæt ved hendes hals. Han elskede det.. og for nu, ville han bare gerne udnytte denne mulighed for at gå på opdagelse.. mærke hende over det hele, og virkelig finde ud af hvad hun var lavet af. Det var sådan han følte det i hvert fald. "Jeg er en retfærdighedens mand.. Hvad du skænkede mig.. skænker jeg dig nu i retur," hviskede han, inden han skænkede hendes læber et blidt, og dog intenst kys. Så langt ind i hans hjerte som hun var kommet, så blev det virkelig ikke bedre.. ingen tvivl om det. "Du er mig i sandhed en fantastisk kvinde, Denjarna," hviskede han roligt mod hendes øre, idet han roligt sænkede hånden fra hendes bryst og tilbage til hendes skød.. Denne gang begyndte han at lege.. han ville stadig høre hende tigge og bede om mere!

[Deleted]

Fascineret måtte Denjarna være over hans magi. Det var nemlig ej ofte, at hun betragtede sig af magikeres og warlockers kundskaber. Dog måtte hun hurtigt glemme, hvad han egentligt havde gjort, da hun igen begyndte at føle hans handlinger over sin krop. De hænder.. Det kunne på ingen måde være humant, at han gjorde dette for derefter at tage af sted. Dog kunne man også sige, at det var lidt det, som hun havde gjort ved ham. Sidst havde hun nemlig bundet ham, samt fået ham til at længes efter hende, hvor der derefter var gået flere dage, før han havde fået lov til at røre hende igen. Faktisk var den dag i dag. Tungt trak hun vejret, som hun lå og fornemmede hans tydelige tilstedeværelse, alt imens han kærtegnede hendes bryst. Selv hans blide ånde kunne hun fornemme, som han lå med hovedet tæt på hendes hals. ”Det vil jeg forsøge at huske til næste gang,” sagde hun i en delvis kæk og hæs tone, som hun ikke kunne lade være med at være påvirket af forventningens spænding og hans lette berøringer. Uden tøven valgte hun at besvare kysset, som nu tilfaldt hendes læber. Det måtte nærmest være en belønning. Selv nød hun smagen af hans bløde læber i det intense kys, indtil han valgte at trække hovedet væk. Ikke at hun bifaldt det! Hendes hjerte bankede stødt hurtigere, som han hviskede hende ind i øret i stedet. Tænk engang, at ord og hvisken kunne forekomme så forførende.. Automatisk spændtes hendes krop, som hans hånd påbegyndte sin vandring. Let svajede hun i ryggen, inden et støn måtte glide over hendes læber, som han kom i kontakt med hendes skød. ”Åh ja..,” hviskede hun sagligt. Let kom hun til at trække i rebet, som hendes fingre endte med at lukke sig om snoren. Hun var nødt til at holde dem beskæftiget! Hendes krop vred sig en anelse, og hun ønskede kun, at han ville fortsætte. ”Fortsæt,” hviskede hun, som et tegn på, at det gav hende den ønskede behag.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

For nu ønskede Salvatore at give Denjarna smag på hvad hun skulle undgå.. så hun ville lukke ham tæt ind igen, når han ville komme retur. Han glædede sig allerede. Alene den tanke om at skulle undvære hende og hendes selskab under hans færd, var virkelig mere end nok til at knuse ham. Men noget skulle gøres, og det var virkelig vigtigt, at det hele blev gjort rigtigt. Han smilede let for sig selv. Nu lå hun der.. kunne ikke gøre noget før han ville binde hende op, og det var bestemt ikke fordi at han ønskede at være ond eller grotesk mod hende, for det var det virkelig ikke. "I det tilfælde, så har jeg da noget at se frem til.." fortsatte han roligt mod hendes øre.
Kysset holdt Salvatore i et stykke tid, hvor han samtidig lod hånden søge fra hendes bryst og stille ned langs hendes krop. Selv havde hun absolut intet at skulle skamme sig over.. Hun var en fantastisk kvinde, og han elskede at se hvad hun kunne, og det var uden tvivl noget af det bedste af det hele! Hun begyndte at tigge.. og han måtte i sandhed erkende, at han virkelig elskede at høre hende sige det. Han gjorde det langsomt.. .han kunne virkelig lide at pirre hende, hvilket uden tvivl var noget som selv pirrede ham. Han lukkede øjnene let og med det drilske smil på læben. "Jeg elsker at høre dig sige det.." hviskede han roligt. Han selv fortsatte jo blot sin kælen for hendes skød.. Bare det at hun lod ham komme så tæt på, var uden tvivl noget, som han godt kunne lide. Selvom han endnu lå fuld påklædt, så var det virkelig ikke noget som gjorde nogen forskel lige nu.. han ville trække tiden... direkte høre hende tigge og bede for mere, end hvad han havde skænket hende til nu. Ved hjælp af sin hånd, fik han spredt hendes ben en anelse, inden han roligt sænkede hovedet ned til hendes bryst. I takt med at hans kys måtte fortsætte, så ønskede han også at mærke og opleve hver en del af hende.. hver en ting, som var det værd at undersøge. Han agtet at bringe hende til højderne med kys og kærtegn.

[Deleted]

Morende måtte Denjarna trække på smilebåndet. Hvis hun fik alt retur, hvad hun gjorde ved ham, måtte hun i sandhed tænke kreativt, mens hun var borte! Det åbnede trods alt op for visse muligheder, og på den led kunne hun vel også få alt, hvad hun ønskede sig. Ganske interessant.. skønt det også ville være ønsket, hvis han nogle gange var den, som gik foran. Hun havde nemlig intet imod, at manden tog føringen, når de var i sengen. Det udtrykte hun vel også nu, hvor hun lå bundet under ham? Hånden der strøg ned over hendes krop, fik hendes hjerte til at pumpe hurtigere. Spændt var hun, som han gjorde det hele i et roligt tempo. Det gjorde også, at hun lagde fuldt ud mærke til alle de berøringer, som han tildelte hende. Hun smilte svagt ved hans ord. ”Så vil jeg foreslå.. at du fortsætter..,” hviskede hun tilbage med behagen i stemmen. Hendes øjenlåg vibrerede let, som han kælede for hendes skød, inden hun gav sig og lod dem glide i. Ej måtte han stoppe med, hvad han gjorde.. Han skulle blive ved.. Hun bed sig selv lystent i underlæben, som han spredte hendes ben en anelse mere. Kælent valgte hun at skubbe sit skød op mod hans hånd. Hun ønskede mere.. Hun krævede mere.. Hun ønskede ikke kun, at hun blev kærtegnet udenpå, men også indeni. Hun ønskede, at han mærkede hende over det hele. Stønnet faldt igen over hendes læber, som hans læber forlod hendes til fordel for hendes bryst. Som hendes krop fyldtes med behag, vred hun sig også let i sengen. Det gjorde, at hun rev en anelse i rebet, der holdt hende bundet. Dog ønskede hun ikke spor, at det blev løsnet.. Hun kunne lide det således. Hun kunne lide, at hun var den, som var i centrum, samt at hun for en gangs skyld fik frataget sig magten – på en positiv måde.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var denne gang manden som tog føringen, og det var noget som han faktisk havde det fint med. Han havde fundet sin plads ved det hele, og det var uden tvivl noget af det, som han nød mest af, hvis han selv skulle sige det. Han smilede ganske tilfredst for sig selv. Han kunne jo se og mærke på hende, at hun virkelig nød det, hvilket skam også var en grund til at han valgte at trække pinen ud. Han smilede let for sig selv. "Som De ønsker, min Dronning," hviskede han let drillende mod hendes øre, ganske enkelt fordi at han ikke kunne lade være. Han kunne godt lide at drille hende, også fordi at han vidste, at hun godt kunne tåle det, og det var jo lidt det, som gjorde det hele så meget bedre, selv for hans vedkommende.
Salvatore lod hånden roligt fortsætte sin kælen for hendes skød. Selv kunne han fortsætte sådan i mange timer, om det skulle være det.. Han ville mærke hende.. give hende hvad hun havde givet ham, og særligt nu hvor han vidste, at hun lå bundet, og at det var ham, som ville bestemme det hele. Han tog kontrollen.. og han kunne lide det. Skræmmende, som han kunne lide det! Han lod tungen og kyssene let vandre over hendes bryst og videre nedover hendes mave. Denne gang ville han give hende noget, som han ikke gav til hvem som helst.. Han ville give hende lysten til at fortsætte dette, når han engang ville vende tilbage efter hans tur ude. Selvom det nu ikke var den som han ønskede at tænke på lige nu.. men hende og kun hende. "Ah, ah, ah..." I takt med at hun skubbede sig mod hans hånd, valgte han roligt at fjerne den. Hun skulle skam nok få det hele.. men for nu, valgte han at trække pinen ud. Roligt bevægede han sig mere ned mod hendes skød... Denne gang lod han tungen komme til i stedet for. Øjnene lod han glide i.. Selv han nød jo at give hende det, og denne gang lod han jo så bare.. instinkterne tage over.. Han ønskede at markere hende, som hun aldrig var blevet markeret før!

[Deleted]

Drillerier kunne Denjarna skam sagtens tage. Derfor smilede hun også blot over hans ord, inden hun igen måtte koncentrere sig om hans gøren. Det var i det store og hele også det eneste, som hun havde lyst til lige nu og her. Kælent forsøgte hun at skubbe sit underliv op imod hans hånd, som hun ønskede mere. Hvordan skulle hun også kunne andet end det? Dette var himmelsk! Hver en del, som han kom i berøring af, følte hun. Hele hendes krop måtte være levende i dette øjeblik, som den var varm og vibrerende. Grådig måtte det helt gøre hende, som hun blot ønskede mere.. meget mere. Læben bed hun let i, som hans tunge vandrede over hendes følsomme bryster og videre sydpå. Et sug gik igennem hendes mave, som han nåede den. Fortsatte han mon videre sydpå? Misbilligende endte hun med at rynke med brynene, som han tog hånden væk fra hendes underliv. Virkelig?! "Det er ikke..... Åhh..," endte hun med at stønne, som den reneste velvære gik igennem hendes krop. Hendes muskler spændtes let, alt imens hendes tæer krummede, og hendes fingre rev sig fast i lagnet. Automatisk begyndte hendes fingre at grave i lagnet, som nydelsen var fuldstændig. Han måtte ikke stoppe.. Han måtte aldrig stoppe.. Hun stønnede, alt imens hendes krop spændte. Fantastisk var det helt og holdent, som hun kunne fornemme, hvordan musklerne i de nedre dele begyndte at arbejde. Hun stønnede igen. Hvorvidt vagten kunne høre hende, spekulerede hun ikke længere på. Alt andet end dette var ligegyldigt.. Var det vigtigste ikke også, at hun var glad? I denne stund var hun om end lykkelig. Hendes fingre knugede begærende om lagnet, som det krøllede sig fuldstændigt sammen under hendes hænder. Ej måtte han stoppe.. Det ville være ondt at gøre! Hvad hun ønskede var, at han førte dette til ende.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore ønskede at føre dette til enden, og det var hvad han havde i sinde at gøre.. Han ville ikke stoppe.. Han ville høre hende.. høre hende tigge for mere.. være den som selv skænkede hende dette, velvidende om at hun ville savne det i den tid han ville være væk, og at hun så endnu en gang ville byde ham velkommen med sine åbne arme, når han ville komme retur. Det var faktisk det, som for ham, var det vigtigste lige nu. Han smilede let for sig selv, som han fortsatte ned sydpå. Det var vel så småt ved at gå op for hende, hvad han egentlig var ude på i en stund som det her? Når alt endelig kom til alt, var han jo en mand som alle andre, som ønskede at skænke sin kvinde dette. Ja, et sted var han jo begyndt at betegne hende som sin, og om det var godt eller skidt, var noget som han ville finde ud af hen af vejen, for han havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe med dette.
Selv Salvatores hjerte hamrede mod hans bryst.. Han hørte hende stønne i takt med at han nåede sin egen endedestination, og det var slet ikke fordi at han havde i sinde at lade være.. Han ville give hende det.. give hende det til hun ikke kunne rumme mere, og vide, at han var den som gjorde hende glad i aften. Øjnene var gledet i.. han nød det.. nød selv at give hende dette. Med hænderne, sørgede han for at holde hendes ben spredt, men alligevel i så fast et greb, at hun ikke kunne rokke sig alverdens. Dette var noget som han virkelig ønskede at give hende, og det var uden videre omsvøb! Han smilede let for sig selv.. Sådan som hun vred sig.. krummede tæer og greb ud efter lagnet, og med de søde lyde som hun selv måtte komme med, var uden tvivl noget af det bedste af det hele, for han kunne virkelig ikke gøre andet ned at nyde det! Et svagt suk brød selv hans læber.. Det tændte ham at høre hende på den måde, selvom han endnu måtte holde igen. Han ville ikke! Han ville gøre hende færdig og selv give hende denne fantastiske aften, som hun aldrig nogensinde ville gå hen og glemme igen!

[Deleted]

At Salvatore ønskede at skænke hende det mest intime, samt det bedste af det bedste, nød Denjarna kun. Længe siden var det, siden hun var blevet ført til disse højder. Ganske vidst havde hun nydt deres forrige akter, men dette ville altid være det mere specielt. Selv nød hun, hvordan han gik i dybden med hende, og gjorde alt for hendes nydelses skyld. Utroligt egoistisk måtte det være at være den, som blot tog imod, men ej kunne hun sige, at hun havde noget valg. Fastspændt til sengen var hun trods alt. Rødlige måtte hendes slanke håndled også være blevet, efter at rebene havde hevet i dem. Ligeglad med det var hun dog, som hun lå bundet på den gode måde. Spændt var hendes krop, som hendes hænder knugede om lagnet, og som hendes tæer krummede af overekstatisk velvære. Selv følte hun også, hvordan særligt varmen og musklernes i hendes underliv blev intensiveret. Hun stønnede. ”Du må ikke stoppe..,” hviskede hun, skønt Salvatore end ikke hentydede til, at det var dette han havde i sinde. Hun var bare desperat efter at sikre sig, at han ej stoppede det, som stødt var på vej.. Grebet om lagnet blev styrket, alt imens hun svajede en tand mere i ryggen. Hun kunne snart ikke holde det tilbage længere.. Passende var det også, at han holdt hende i benene, da de var fuldstændigt spændte i nydelsen. Hun stønnede, som det hele syntes at intensiveres igen. Det eneste hun nu kunne fokusere på, var nydelsen. Den oversvømmede fuldstændigt hendes krop og sjæl.. Hendes knoer blev helt hvide, som hun brød ud i et højlydt støn, som hendes verden syntes at eksplodere! Kroppen vred sig i behaget, mens sekunderne tikkede, som ekstatisk velvære og paradis fyldte hendes krop. Det var fantastisk. Dette øjeblik måtte godt vare for evigt. En rystelse måtte gå igennem hendes krop, inden en overvældende ro fyldte hende. Pludselig måtte den være helt rolig igen, hvor hun helt havde det som om, at dette var det bedste øjeblik i hendes liv. Helt saglig måtte hun blive, som hun også langsomt slap taget om lagnet og blot nød, hvad der lige havde hændt hende.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore gjorde udelukkende for at give Denjarna det bedste af det bedste, og det var skam det eneste, som han havde for øje i en stund som denne. Det var virkelig det vigtigste for ham lige nu.. Og vide, at han kunne. At han kunne give hende noget, som hun ville længtes efter frem til han kom tilbage igen, for det var da det mål som han havde sat sig! Selv fanget i sin egen lille verden, hvor det blot måtte være ham og hende.. hendes mange støn og de vrid som hun gjorde, var selv mere end nok til at tænde selv en mand som ham. Han kunne faktisk godt føle det.. selvom det i aften nok ikke lige var ham som fik noget, men hende.. Og det var noget som passede ham ganske fint!
Hendes støn tog til.. Og det var i sig selv noget, som kun fik Salvatore til at fortsætte. Han hverken kunne eller ville stoppe, for hvorfor skulle han? Hun ville jo heller ikke have det! "Aldrig.." hviskede han let ned mod hendes underliv, da han nu ikke havde nogen intentioner om at trække sig. Selv for ham, var dette en frygtelig, frygtelig intim ting at dele med nogen som helst. Som hun selv nåede den uendelige højde, og tog springet, sikrede han sig at det blev gennemført! et var først derefter, at han faktisk valgte at... trække sig. Hans greb omkring hendes ben løsnede sig i takt med at han roligt lagde sig ved hendes side. Selvom hendes hænder endnu var bundet, så var det jo ikke fordi ath an nogensinde havde været ude på at gøre hende noget.. Det havde aldrig nogensinde været med de onde eller de groteske intentioner, og det ville det aldrig nogensinde komme til at blive! "Jeg elsker at høre dig sige det.. Og virkelig vide, at du nyder det," sagde han roligt, mens han let lod hånden løbe over hendes bløde maveskind. Alt taget i betragtning, måtte han jo erkende, at han selv elskede at give hende det.. Hellere det end at modtage selv. Så vidste han nemlig, at han gav hende noget godt.. og det kom ham til gode i den anden ende.

[Deleted]

Personligt følte Denjarna, at hendes verden eksploderede i nydelse. Det var dette, der måtte siges at have det perfekt! Selv kunne hun i hvert fald ikke sætte en finger på øjeblikket.. Der var det ekstatiske øjeblik, inden det hele faldt fra hinanden, hvor hun helt og holdent var en krop skabt af behag. Dernæst var der det yderst intense øjeblik, hvor nydelsen delte sig i tusind skår, og fik hendes krop til at vride sig. Det sidste stadie var det fuldendte stadie, hvor hun ikke kunne tænke andet, end at hun var fuldendt. En komplet saglighed gennemstrømmede hendes krop, som Salvatore fjernede sit hoved fra hendes skød, og blot lod hun hende nyde øjeblikket. Var det i dette øjeblik, at hun kunne sige, at hun kunne dø lykkelig? I hvert fald kropslig lykkelig. Hendes bryst hævede og sænkede sig blidt igen, alt imens hun slet ikke nænnede at åbne sine øjne. Det hele var perfekt.. Andet kunne ikke beskrive hendes nuværende stadie. Hun sukkede sagligt. Ro følte hun ligeså, som hans hånd løb over hendes mave. Selv ønskede hun blot at ligge.. At ligge her med ham i hans favn, alt imens han blidt strøg hende over kinden. Det ville i sandhed fuldende hendes saglighed. Langsomt slog hun øjnene op, som hun vidste, at hun måtte svare ham. Fuld af rendyrket indre og ydre ro – samt behag – måtte hun være. ””..Jeg ønsker i hvert fald ikke, at dette var den sidste gang, sagde hun stille, alt imens et lille smil havde fundet frem på hendes læber. Utroligt afslappet måtte hun være efter dette yderst intense øjeblik. Derfor lå hun også ganske tilforladelig i sengen – skønt lagnet omkring hendes hænder var komplet krøllet, og skønt hendes hænder endnu var bundet. Var det mon det? Ville der mon komme mere? Lige nu måtte hun dog sige, at hun kun kunne tænke så langt, at hun blot ønskede at lægge i hans favn. Ligge i hans arme til hendes sind drev væk.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selvom Salvatore denne gang ikke var den som fik noget, så vidste han, at han havde givet hende noget, som hun kunne tænke tilbage på og længtes efter når han søgte ud, og det var det som han faktisk var mest ude på lige nu. Han lagde sig roligt ved siden af hende, og med blikket mod hendes skikkelse. Han lod hånden roligt stryge over hendes lår og videre over hendes mave, hvor han selv kunne høre hendes ord. Han smilede let for sig selv. Han havde gjort det godt.. Og det var det som var ham selv det vigtigste. "Så lang tid du nød det, så er det jo det vigtigste for mig... Skal jeg lade dig ligge?" spurgte han med en tydeligt drillende stemme.
Salvatore lagde sig roligt til rette ved siden af hende og med armen tæt omkring hendes skikkelse. Han kunne lide at mærke hende ,og særligt nu hvor han vidste, at det var noget af det sidste som han ville komme til, inden han skulle på færden. Selv vidste han jo, at det var ved at blive temmelig sent, så det kunne han jo ikke ligefrem gøre alverdens ved... han burde vel snart søge tilbage til sin egen gemak? Gøre sig klar og få sig noget søvn, inden han skulle drage afsted? Selvom det ærlig talt ikke var noget som han havde særlig meget lyst til, men folk skulle jo helst ikke tro det forkerte om ham, eller særligt om hende for den sags skyld, for det ønskede han da slet ikke. Han sukkede ganske let, inden han roligt plantede et kys mod hendes kind. Han kunne ikke lade være, nu hvor han endelig havde muligheden for at gøre lige så. "Jeg burde trække mig til min egen gemak, min kære.. Jeg burde forberede mig til i morgen, inden jeg tager afsted," endte han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Ikke fordi at han havde lyst, for det var jo bare.. en nødvendighed.

[Deleted]

Hvorvidt Denjarna havde nydt hændelsen eller ej, burde der end ikke være nogen tvivl om. Til paradis havde han sendt hende, hvor hun også endnu måtte føle, at hun befandt sig i stadiet. Hendes nydelse var nemlig komplet, som der havde været selve optrinnet, eksplosionen og til sidst den overvældende saglighed. En salighed som endnu havde overtaget af hendes krop. Dette var i sandhed den bedste måde, hvorpå hun kunne tage afsked med ham. Dog måtte hun også finde den grum, for … hvor længe skulle hun mon vente på næste gang? Hun vidste nemlig, at hun skulle mangle ham fra i morgen, men hvor længe hun skulle gøre dette, vidste hun ærlig talt ikke. Ville der gå uger? Ville der gå måneder? Personligt brød hun sig ikke just om tanken, men professionelt var det vel det eneste rigtige at gøre. ”Mit eneste spørgsmål er, om jeg kan forvente, at det vil ske igen?” spurgte hun ham med en drillende undertone, inden hun måtte skæve op til sine bundne hænder. ”Det kommer an på, om det lå i dine planer, at jeg skulle ligge her til, at du vender tilbage..” Det sølvgrå blik fandt igen hans. Smukke og betagende øjne havde han nu engang. En utroligt flot man var han også alt i alt. Derfor kunne hun absolut heller ikke skamme sig over, at det var den mand, som hun havde fået med i sin seng. De blide berøringer over sin krop, nød hun at mærke, ligesom hun kort måtte lade øjnene glide i, som han plantede et kys på hendes kind. Gå? Hun blinkede let med øjnene. Den nyhed passede bestemt ikke til hendes nuværende stadie! Hvorvidt det var grundet sagligheden eller fordi, at hun vitterligt holdt af ham, vidste hun ikke, men hun ønskede ikke, at han gik.. ”Bliv.. Hold om mig i nat,” bad hun ham stille, som hun ikke kunne nænne at sende ham af sted. Ikke nu. Han skulle blive her. Hun skulle ligge i hans arme. Han skulle kærtegne hende til hun faldt i søvn.