A big decision

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var faktisk en ganske loyal mand, selvom procianerne nok ikke ville anse ham for at være det. Silia havde gjort den fejl at tage hans status og stilling fra ham, og derved fjernet det tilhørsforhold som han havde haft til det sted. Ikke fordi at det var noget som han sagde noget til. Han havde fundet et nyt sted, og her ønskede han selvfølgelig at gøre det så godt som han nu kunne. For fremtiden ville arbejde faktisk være det eneste som han så.. så nu ville han bare gerne nyde den aften sammen med hende, hvilket han skam heller ikke gik ud fra, var noget som gjorde hende noget. Han stillede sig foran hende. "Den klang kan jeg nu godt lide.." endte han sigende, inden han roligt hævede hånden og strøg hendes kind. Naturligvis var hun kvinden som han ønskede at tilbringe den tid med. Ej var de noget fast.. men elsker.. det var de, og til nu så var det heller ikke noget som gik udover hans normale hverdag som rådgiver på stedet her. Han sendte hende det varme smil. Denjarna var uden tvivl en kvinde, som han kunne sige, at have ganske nær til sit hjerte nu. "Jeg tror skam godt du ved hvilken kvinde jeg omtaler, min kære," sagde han roligt. For ham, var det selv en glæde, at kunne droppe formaliteterne for i aften. Selvom man ganske vidst ikke skulle tro at han var typen som lagde det professionelle til side, da det altid var noget af det som han var gået frygtelig meget op i, så havde han nu alligevel gjort det af den grund.
Salvatore tog et skridt tættere på hende, kun for at blive stående helt foran igen. Han lod hovedet søge let på sned. Et selskab for aftenen, var vel ikke meget at forlange. Særligt ikke hvis hun ikke havde bedre at give sig til, naturligvis. "Jeg stiller skam ingen krav.. Blot det faktum at jeg vil tilbringe den sidste aften med dig, inden jeg drager mod øst," endte han roligt. Han lænede sig frem, inden han lod et roligt kys plantes på hendes pande. Ganske vidst en forholdsvis farlig opgave foran sig.. Men han var sikker på, at han kunne klare den. Hvis han ikke kunne, hvem skulle så gøre det?

[Deleted]

Dæmpet slap Denjarna en latter ved hans ord. Han kunne lide klangen af at få fri? Selvfølgelig kunne han det, og især med den opgave, som lå foran ham. Simpel var den trods alt ikke, og allerede nu kunne hun også sige, at den ville blive langvarig.. men helst ikke for langvarig. Ej ønskede hun nemlig at undvære sin rådgiver og ven i længere tid end højst nødvendigt. Af den årsag var hun dog også med på, hvad han måtte ønske. Nemlig at han skulle nyde tiden, og nyde den med hende.. ”Hvad er der ej heller at nyde?” spurgte hun drillende tilbage i en dæmpet tone, alt imens hun måtte nyde hans blide berøring. Sjovt var, som hans berøringer både gav hende ro og sommerfugle i maven. Det var vel effekten ved at være sammen med sin bedste ven og elsker? Selv nød hun det dog, skønt mange formentligt ville fraråde det, da det kunne være en usikker cocktail. Som han sagde, at hun allerede vidste, hvilken kvinde han talte om, måtte hun trække let på smilebåndet. Selvfølgelig vidste hun det.. Hun kunne bare godt lide at høre ham sige det. ”Den kvinde vil være beæret over at få den sidste tid med dig,” svarede hun stille. Som han trådte tættere på hende, blev hun selv roligt stående. Hun havde absolut intet imod det, og hvorfor skulle hun også have det? Faktisk nød hun nærmere at have ham så tæt på sig. Selv skulle hun til at svare ham, men som hun anede, hvordan han skulle til at kysse hendes pande, slog noget andet hende. Hurtigt hævede hun sin krop, så hun nu stod på tæer, alt imens hun vippede sit hoved en anelse op. Sine læber valgte hun nemlig i stedet at trykke mod hans, så de i stedet delte et ømt kys. Hendes hjerte slog et enkelt slag over, som det alligevel måtte være et godt stykke tid siden, at de havde kunnet gøre sådan.. Langsomt brød hun det, så hun igen kunne stille sig til rette og lade de sølvgrå øjne fange hans. ”Det burde kunne arrangeres..”

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore vidste godt, at det ikke var til at sige, hvor længe han faktisk ville være væk i dette henseende, men han agtet så sandelig at gøre det hurtigt og få det så hurtigt overstået som muligt, dog uden at sjuske. Det var jo også meningen, at arbejdet skulle udføres ordentligt i hans øjne. Han blev stående lige foran hende. Han nød tanken om 'frihed', også selvom det i denne forstand, var frihed fra det professionelle. Han holdt forbandet meget af Denjarna, så det var hårdt for ham til tider.. særligt når tankerne drog til lidt andre ting, end hvad de egentlig burde, kunne man jo sige. "Naturligvis.. Frihed og en aften med dig, så er den hjemme.. Det er lige præcist, sådan jeg foretrækker min sidste aften i Manjarno, inden jeg drager afsted," sagde han med en rolig mine. Selvom Denjarna reagerede lidt hurtigere og andertledes end hvad han lige havde regnet med, så han ramte hendes læber istedet for. Ikke at det gjorde ham noget. Tvært imod, for han kunne virkelig godt lide det! Hans ene arm gled omkring hendes skikkelse og trykkede hende forsigtigt ind mod sig. Smilet bredte sig tydeligt på hans læber. "Og hvem vil da ikke nyde en aften med dig, når man endelig har muligheden for det?" spurgte han ganske sigende. Han hævede hånden og strøg den over hendes kind. Så lang tid hun havde rosen, vidste han, at der var styr på det, nu i tilfælde af, at der skulle ske noget. Ikke at han regnede med det, men det var jo aldrig til at vide. Han lod hovedet søge let på sned. Et sted havde hun vel givet ham tilladelsen til det? Og selv nu hvor han var mere sikker på hvad han havde tilladelsen til at gøre og ikke at gøre.. Så valgte han at bukke sig en anelse ned, blot for at skænke hende et kys igen. "Og det her, kommer jeg uden tvivl til at savne i den tid jeg kommer til at være væk.." sagde han med en rolig stemme, inden han igen rettede sig op.. At nyde den sidste tid med hende, var uden tvivl noget som han så frem til. Det var underligt ganske vidst.. men han ønskede jo kun hende og landet det bedste.. Han ønskede jo at passe på hende.

[Deleted]

Kysset, som Denjarna tvang Salvatore med ind i, nød hun. Hun nød at være ham tæt, og da hun ikke vidste, hvornår hun ville få muligheden for det igen, ønskede hun ej at spilde tiden. Kunne man bebrejde hende? Det hele var ganske vidst til dels problematisk mellem dem, men hvad fanden.. Hvornår havde hendes liv været andet end problematisk? Og især hvad hendes mænd angik? Kysset mellem dem blev brudt igen, så hun blot kunne finde sig selv i hans arme. At han endnu var forsigtig omkring dem, måtte hun blot smile af. Gad vide om han nogensinde ville blive i stand til at tage hende med storm? Kunne han overhovedet være en sådan mand? Et sted savnede hun det faktisk, og indtil nu havde det aldrig været positivt, når hun savnede noget. ”Jeg vil om end ikke ødelægge en mands sidste ønske, før han drager af sted på en langvarig og farefuld færd. En simpel ofring er det også blot at give mit selskab,” sagde hun stille med et lille smil på læben. Ej var det for meget at forlange fra hans side af, som hun sagtens kunne tage sin aften ud for ham. Han havde trods alt også selv sagt, at hun skulle blive bedre til at lægge presset fra sig. Hvad kunne så også være bedre, end at nyde aftenen med en mand, som hun holdt af? Hovedet lod hun stille falde på sned, som han strøg hende over kinden, inden hun igen måtte kysse ham blidt. Ak ja, hvornår ville hun mon mærke al dette igen? ”I så fald må vi gøre alt, hvad du vil komme til at savne. Jeg er din for aftenen,” endte hun dæmpet med at sige, inden hun roligt hævede sin hånd, så hun blidt kunne lægge den mod hans kind. Stille strøg hun ham over huden, uden hun tog blikket fra hans.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Aldrig kunne man sige, at det havde ligget til Salvatore som person, at være frembrusende eller direkte give udtryk for hvad han ønskede. Dette var dog intet undtag. Han var virkelig ikke god til den slags. Hans blik hvilede på hendes skikkelse. Om han havde vidst, at det var noget som hun faktisk gerne ville have, så kunne det ganske vidst være, at han havde gjort mere ud af dette, men det var nu langt fra tilfældet for hans vedkommende. Det var skam ikke fordi at han ikke ville.. men det var bare ikke ham som person, at gøre den slags. Han sendte hende et ganske let smil. "Bare du er min for i aften, gør en hel del for mig, min kære.. Bare pas på med hvad du ønsker dig. Det kan hænde at det går i opfyldelse," endte han med en rolig stemme tæt ved hendes øre.
Kysset som hun skænkede ham, var ikke af slagsen, som han nogensinde ville blive træt af. Ikke på vilkår. Det var faktisk noget som betød utrolig meget for ham, om han selv skulle sige det. Han kunne lide det.. Det gav ham en form for.. ro. Grebet om hans hånd, gjorde ham nu heller ikke noget, hvor han blot tog omkring hendes og nikkede inden han førte hende med hen til sengen. Her gav han slip på hende, for istedet at tage omkring hendes slanke liv, og løftede hende fra gulvet, inden han lagde hende ned under sig i sengen. Han sendte hende et smil. "Se, det var straks bedre.." endte han roligt, inden han let lænede sig ned over hende, for at give hende et blidt kys. Bare at smage hendes læber, var mere end nok til at give ham den form for ro, som han ikke kunne finde andre steder. Han kunne jo virkelig ikke få nok, når hun endelig gav ham muligheden for det.

[Deleted]

Morende trak Denjarna på smilebåndet. ”Jeg skal passe på med, hvad jeg ønsker mig? Og jeg som gik og troede, at det var dine ønsker, som vi forsøgte at efterkomme.. Det lyder dog ej heller værst, at mine ønsker muligvis vil gå i opfyldelse. Det er noget, som jeg aldrig vil klage over,” svarede hun i en munter tone. Hvad Salvatore ønskede sig, kunne til tider være ganske svært at gætte. Han var nemlig en særdeles ydmyg mand, og derfor var det kun ydmyge ønsker han havde, når han endelig havde dem. Det gjorde så også, at de kunne være utroligt lette at efterkomme. På det punkt måtte Denjarna dog være anerledes.. Hun var nemlig ej bleg for at ville noget, og til dels egoistisk måtte hun også være, og derfor kunne hendes ønsker strække sig langt længere end hans. Som han tog om hendes hånd, og førte hende over mod sengen, måtte hun følge spændt med. For stor måtte sengen være til en enlig person, som den var blevet bygget til at indeholde en konge og dronning, men det havde Denjarna nu intet imod. ”Salvatore dog..,” sagde hun i et anklagende tonefald, som han tog hende op livet, løftede hende op, og lagde hende i sengen. Dog var det drillende smil på læben ikke til at tage fejl af.. Hun havde absolut intet imod det. Hun kunne lide en mand, som vidste, hvad han ville have og så bare gjorde det, skønt Salvatore endnu kun gjorde det i et mildt omfang. Enten var det vel fordi, at han endnu var usikker på dem, eller fordi han så på hende som et skrøbeligt individ? Som han lagde sig over hende, måtte hun helt nydt at mærke hans vægt over sig. Hænderne lod hun blidt søge hans lænd, hvor de lagde sig. Det blide kys, som han skænkede hendes læber, valgte hun dog at modificere en anelse, som hans læber ramte hendes. Lettere krævende kyssede hun ham nemlig igen. Vel også i et forsøg på at vise ham, at han altså sagtens kunne tage hårdere fat?

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var en sikker mand.. han var bare ikke frembrusende, så det var jo to helt forskellige ting i hans øjne om ikke andet. Når alt endelig skulle være, så var det skam ikke fordi at han var bange for at ødelægge hende eller noget lignende. Han ønskede at behandle hende med respekt, og var der noget forkert i det? Han smilede let for sig selv. "Du er mig en unik og ganske særlig kvinde, som jeg i sandhed ønsker at ivaretage og beskytte. Er der nogen fejler og mangler ved dette? Du er mig.. særlig..." endte han roligt, inden han fik hende løftet op i sengen og selv taget pladsen over hende. Måske at han alligevel viste hvad han gerne ville have? I sig selv, kunne han ikke se det forkerte i det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hånden strøg han let og stille henover hendes side, og uden at smilet falmede fra hans læber. Hun gjorde ham glad.. fik ham til at tænke på andet end det som han egentlig var vant til at tænke når han endelig var selv, og særligt fordi at de begge havde muligheden for at.. være sammen når det endelig var, selvom de ikke var noget fast. Det intense og krævende kys som hun alligevel skænkede ham, fik varmen til at brede sig i absolut hele hans krop og helt ud i tæerne og fingerspidserne. Det lette suk nærmest som en brummen fra hans hals, måtte lyde, idet han roligt brød kysset, kun for at vende blikket mod hende igen. Sandt at sige, at hun virkelig var ham en særlig kvinde, og naturligvis også noget, som han havde tænkt sig at beskytte og passe på. "Jeg må i sandhed erkende, at jeg kommer til at savne at ligge her ved din side, min kære.." Selvom det endnu ikke havde hændt, at ske igennem natten, da ingen skulle vide, at de faktisk havde dette forhold, så nød han det jo.. Det var forbudt, og samtidig spændende, og det var uden tvivl også det, som han virkelig godt kunne lide. Rosen havde han for nu glemt alt om.. Så lang tid hun bare passede på den, ville hun altid kunne følge ham i hans færd når han passerede de store grænser når solen atter ville stå op.

[Deleted]

Unik.. Ganske særlig.. Det var disse ord, som alle Denjarnas mænd havde beskrevet hende med. Ingen smiger kunne være ny for hende, som hun havde været i spillet længe. Mange bejlere og elskere havde hun haft gennem tiden, men problemet med dem alle havde været, at ingen af dem havde varet ved. Enten fordi, at hun mistede interessen for dem eller fordi, at hun følte svigt blandt dem. Ordene Salvatore sagde, tog hun uden tvivl til sig, men ej følte hun, at hun kunne klynge sig til dem. Ivaretage og beskytte hende.. Selv det havde hun hørt før, og end ikke det var ord, som nogen havde holdt. Dog vidste hun også, at hun var en kompliceret kvinde at holde fast i. Hun havde nemlig sine egne meninger – og mange af dem havde hun – samt hun ledte videre, hvis hun ikke fik, hvad hun ønskede. Derudover værnede hun også om mit eget hjerte, og det var vel også af en af de grunde, at hun havde en hang til utroskab? At såre andre, før hun selv blev såret? Samt få det andetsteds, hvis hun ej kunne få hele pakken ved en? Hånden strøg hun blidt over hans ansigt. ”Nej, ved det er der ingen fejler og mangler. Ej heller ønsker jeg at stoppe din holdning,” sagde hun stille. At komme ned i den bløde seng, havde hun intet imod. Hun nød at ligge her og med ham over sig. Bedre måtte det også kun blive af, at dette var deres sidste aften, inden han drog af sted. Det krævende kys, som hun skænkede ham, holdt hun til han brød det. Efterfølgende måtte hun mærke, hvordan hendes blod pumpede stærkere af den adrenalin, som det måtte sætte i gang. ”Så lad os gøre dette til en mindeværdig aften.. En aften der vil fylde alle de tomme pladser, som vil komme i den nærmeste tid, mens du er borte,” lød det stille fra hende, inden hun måtte hæve sit hoved en anelse, så hendes læber blidt kunne strejfe hans.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var ikke typen som svigtede folk med mindre at de virkelig gav ham en grund til det. At Silia så derimod havde taget hans handling i Procias som svigt, kunne han ikke gøre for. Han havde handlet som en procianer, da han havde valgt at hjælpe Denjarna, så det var bestemt ikke noget som han kunne fortryde. Uanset hvordan det havde været for Denjarna før i tiden, så var det ikke noget som han ønskede at tænke på, da han trods alt levede i nuet. Han så virkelig ikke nogen grund til at tænkte på alt det andet. Ganske vidst havde han opgaven, som han skulle søge på allerede fra i morgen, som han kunne tænke over, men det var så sandelig også det eneste, hvis han endelig skulle sige det. Hans blik gled til hendes, som hun lå der så smukt i sengen under ham. Han smilede let for sig selv. For hans del, var dette uden tvivl et syn, som han meget vel, kunne gå hen og blive vant til. "Hvorfor kommer den ikke bag på mig?" spurgte han morende. Sammen med ham, kunne hun da om ikke andet, så få lov til at være sig selv, og ikke bare den typiske dronning som skulle holde facader og andet oppe for et helt folk. Hun skulle også have lov til at have et sted hvor hun følte, at hun kunne slappe af for alvor. Det var noget som han faktisk gik utrolig meget op i, om han skulle sige det helt ærligt. Han smilede let til hende, ganske enkelt fordi at han ikke kunne lade være.
"I aften er du min..." hviskede han mod hendes øre, inden han roligt strøg hånden roligt over hendes lår. Han lod hånden leve sit eget liv.. forsøgte på det om ikke andet. Lige nu ville han bare have lov til at nyde den tid med hende.. og særligt nu hvor hun gav ham frit spil til at gøre hvad end han havde lyst til, så var det jo bare hundrede gange bedre, hvis han selv skulle sige det. Han lænede sig over hende.. kyssede hendes kind og bevægede sig ned af hendes hals og nedover hendes skulder og kraveben. Selv ville han bare gerne have lov til at nyde det.. slappe af, og tilbringe den tid sammen med hende.

[Deleted]

Denjarna trak let på smilebåndet ved hans ord. Hvordan kunne hun andet? Indtil nu havde han kun vist hende at være en god mand, og det måtte hun også sætte pris på. Ganske vidst var hun en stærk kvinde, som sagtens kunne klare sig selv.. men ønskede enhver kvinde ikke også, at der alligevel var en mand derude, som værnede om hende og fandt hende speciel? Sådan havde hun det i hvert fald. ”Hvilken kvinde ville ej sætte pris på det? Dronning eller ej..,” sagde hun med det lille smil på læben. Nej, på det punkt havde hun skam ikke ændret sig. På det punkt havde hun endnu det samme behov, og lige nu måtte hendes behov sige, at hun havde brug for ham. Berusende måtte det være at have ham så nært.. Mærke hans vægt over sig, mærke hans krop, mærke hans berøringer.. Hun ønskede det hele, og hun vidste, at det var forbudt. Hun burde ikke ønske ham på denne måde, men det gjorde hun. Ej heller ønskede hun at dele ham med nogen anden, hvilket også kunne vise sig at være problematisk. Som han hviskede ind i hendes øre, svarede hun tilbage ved at sukke dæmpet. Fuld af forventning og fuld af behag. ”Din” medstemte hun dæmpet. Hånden der roligt strøg over hendes lår, satte en øjeblikkelig varme i hende. Ej var det muligt for dem at gøre dette ofte, og derfor måtte det også betyde det mere, når de endelig fik muligheden. Blidt gled hendes øjne i, som hun valgte at give efter.. Giver efter for ham, og hvad han havde af planer for i aften. Stille dansede hendes fingrer fra hans lænd til hans ryg, som han måtte læne sig ind over hendes. Som hans læber begyndte at kærtegne hendes hud, valgte hun at give plads ved at blotlægge halsen for ham. Hvert et kys, hver en berøring, havde hun i sinde at nyde.. Hendes hjerte begyndte trygt at pumpe hurtigere i hendes bryst.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore ønskede i princippet at gøre sin andel af jobbet, og så passe på Denjarna. Ikke bare fordi at hun var dronning, og hans dronning, men derimod også fordi at hun havde en stor personlig betydning for ham, og det var noget af det, som han uden tvivl særligt godt kunne lide. Med det blide smil på læben, betragtede han sig af hendes skikkelse, som hun lå der under ham. Det var ikke ofte, at han var sammen med en kvinde, der gav ham frit slag på alle hylder... men han kunne lide det. Han skulle bare lige finde ud af det hele med det oveni, og det var nok deri at udfordringen faktisk måtte ligge. Han kunne virkelig godt lide det forbudte.. under helt normale omstændigheder, ville han nok ikke lade dette forekomme, men selv hun havde slynget ham ind i en anden verden, som bestod af mere end blot det typiske regelrette. Hun påvirkede lige så ham.. ændrede ham til noget andet, og det var skam heller ikke altid fordi at han kunne finde ud af, om det var til det bedre eller det modsatte. "Alle har brug for at høre det... dig inklusiv," endte han roligt, som han igen lod talen nærmest glide ud..
Han ville lade handlingerne overtage herfra.. Selv ved hendes berøringer, som satte en gevaldig sitren i ham.. Han nød det.. nød når hun rørte ved ham, også fordi at han kunen mærke hvad det gjorde ved ham, som han kunne mærke hvad det måtte gøre ved hende. Øjnene var for længst gledet i, som han forsøgte at bevare det fokus på det, som han jo faktisk selv havde gang i, for øjeblikket. Et svagt suk brød hans læber. Han var nemlig ikke bange for at lade hende vide hvad hun gjorde ved ham på denne her måde. Hånden strøg han roligt op under hendes kjole i takt med at han let havde fået den revet op over hendes lår.. Så han kunne komme i kontakt med den nøgne hud.. Selv i aften ønskede han at tirre hende.. ganske enkelt ved at trække den lidt ud i lange drag. Sådan kunne han nu godt lide det.

[Deleted]

Sandt var det, at alle havde brug for at høre de ord, som Salvatore havde skænket Denjarna. Ligeså havde alle brug for at føle kropslig nærkontakt, ligesom den han skænkede hende nu. På de punkter måtte alle være ens. Hvor tilbageholden eller frembrusende man end var, havde alle nemlig brug for det sociale i at føle sig ”elsket”. Talen lod hun ligesom Salvatore ebbe ud, som det ej var lange samtaler, der skulle føres i denne stund. Det var deres kroppe, som skulle tale til hinanden. De blide kys over hendes hals og kraveben, fik det behageligt til at prikke i hendes hud. Af den årsag gjorde hun også plads til, at han kunne komme til, som han uden tvivl gav hende trangen til mere. Denne følelse blev også kun forstærket af hans hånd, der kælede for et af hendes mere følsomme områder. Nemlig låret. Varm følte hun sig allerede, som hendes hjerte var begyndt at pumpe blodet hurtigere rundt i hendes krop. Intet så hun, som hun kun så indersiden af sine øjenlåg, men ej heller ønskede hun at se, som hun derimod blot ønskede at føle. Føle og nyde. Selv mærkede hun, hvordan hendes kjoles stof måtte kilde hendes hud, som han begyndte at rive den op og derfor langsomt blotlægge hende. Et støn kunne hun ej heller tilbageholde, som hans fingre kom i kontakt med hendes nøgne hud. Mere.. Hun ønskede mere.. Langsomt valgte hun at hæve sine hænder fra hans krop, så hun end ikke rørte ham. I stedet valgte hun at føre armene op over sit hoved, så de krydsede hinanden der. Selv ønskede hun at vise ham, at han virkelig havde frit spil. At han kunne gøre præcist, som han ønskede. Spændt måtte hun også være på at se og mærke, hvad han kunne finde på. Sidst de havde været intime sammen, havde det være hende, der havde haft hans rolle. Der havde det været hende, der havde bestemt, og ej ladt ham røre hende.. Nu ønskede hun blot at mærke alt, hvad han ønskede at tildele hende.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

I takt med at Denjarna stoppede sine egne kærtegn af Salvatore, vidste han skam godt hvad klokken havde slået. Det var ikke fordi at han havde krydset en grænse som han ikke skulle krydse.. og det var det, som for ham, var det vigtigste lige nu. Han smilede let for sig selv. Alene den lyd af hendes støn var som sød musik for hans ører, og det var noget som han hellere end gerne, ville høre mere ad, om han kunne komme til det! Han smilede let for sig selv.. Denne gang var det ham som bestemte det hele, og det var den tanke som han virkelig godt kunne lide.. Han ønskede at gå på opdagelse.. lære hver en del af hende at kende, og særligt nu hvor hun virkede til at have givet ham grønt lys til at gøre netop dette.
"Og nu.. er du kun min.." hviskede han roligt mod hendes øre, da han lod hånden søge til hendes inderlår. Denjarna gav ham en tydelig selvtillid til dette, også fordi at det uden tvivl ikke var det som han havde praktiseret mest igennem sit liv, og det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. For alt hvad han vidste, så kunne man placere ham på niveauet med en nybegynder, og særligt efter det liv som han havde haft, så havde der virkelig ikke været tid og plads til at udøve denne form for aktivitet.
Selv måtte hele Denjarnas væsen, bringe Salvatore en behagelig form for ro, som han uden tvivl virkelig godt kunne lide. Han sukkede dæmpet, inden han roligt søgte op af inderlåret med sin hånd.. Han havde næsten fået hende blotlagt fra hoften og ned.. og nu nød han blot at kunne trække tiden, velvidende om, at hun ønskede mere end hvad han havde skænket hende til nu, og det var det som han direkte måtte finde underholdende. Hun var smuk... noget af det smukkeste, som han igennem sit liv havde set. Hun gjorde ham glad.. hun gav ham fred i sindet, og det var en følelse som langt de fleste ønskede at opnå. Roligt nåede han til hendes undertøj.. Han ville gerne trække pinen ud. Øjnene havde han ladet glide i, mens han roligt fortsatte de rolige kys over hendes hals, inden han blot valgte at trække dem ned. Dog ganske roligt. Hun skulle også have muligheden for at sige nej, om hun ej ønskede dette.

[Deleted]

Ordene han hviskede ind i Denjarnas øre, fik hende helt til at skælve af behag. Det gøs i hende at mærke hans varme ånde mod sit øre, alt imens han hviskede ind i det. Hun var hans. I dette øjeblik ønskede hun ikke at tilhøre nogen anden, som hun blot ønskede at være hans. Hun ønskede at være den, han hviskede disse ord til. Hun ønskede at være den, han berørte. Helt barbarisk var det helt at vide, at denne oplevelse mellem dem, først ville kunne gentage sig om flere uger. Dog måtte denne tanke også tænde hende, da hun i så fald ønskede, at dette blev en uforglemmelig aften mellem dem. Spændende måtte den også blive, som hun gav ham frie tøjler. Hvordan ønskede han at være? Hvad ønskede han at lave? Ville han mon være blid eller bestemt? Hvad end det ville blive måtte det pirre hende, at hun fuldstændigt havde sluppet tøjlerne, og derfor blot lod ham køre sit eget ræs, imens hun trygt fulgte efter. Sagligt sukkede hun, som hans fingrer blidt kærtegnede hendes inderlår. Hendes ben måtte derefter spænde en anelse, som berøringen af hendes inderlår syntes at have en direkte kanal til hendes underliv. Burde hun mon have sagt til vagten, at han trygt kunne forlade sin post? Det havde muligvis været klogt, da der sikkert kom et punkt, hvor han kunne høre, hvad der foregik herinde. Hendes tanker smuldrede.. Nu mærkede hun, hvordan han ligeså stille måtte trække hendes trusser ned. Pirrende fandt hun roen, da det tirrede hendes indre der nærmest måtte skynde på ham. At han i virkeligheden var langsom fordi, at han ønskede hendes tilladelse, spekulerede hun end ikke over. Hun mente nemlig selv, at hun havde givet sit klare sammentykke, da de havde været sammen første gang.. og anden gang.. og nu også, hvor han havde lagt hende i sengen. Hendes hjerte slog endnu i et stødt tempo, alt imens hendes tanker fokuserede på punktet dernede. Det var der, at hans hånd gik på opdagelse og der, som hun langsomt måtte længes efter at blive rørt.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Kroppene talte for dem, og det var noget som selv Salvatore kunne lide. Det var nu på tide at give igen for hvad der var sket sidst.. Dengang han havde ladet hende styre det hele. Ikke fordi at det var noget som havde gjort ham noget.. Det havde uden tvivl indledt ham i den del af den skjulte verden, som hun ville og ønskede at være en del af. Det var ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste.. hun havde bare ikke nogen anelse om hvad hun havde i vente. Trusserne fik han roligt af hende og smed dem fra sig på gulvet. Selv måtte han erkende, at vagterne på den anden side af døren, slet ikke var noget som var forbi i hans tanker og sind i denne stund, for hvorfor skulle han da tænke i de baner? Det var bare ham og hende lige nu, og det var virkelig også det eneste, som faktisk havde nogen betydning for ham.
Forsigtigt lod han den ene hånd søge til hendes håndled..I takt med dette, lod han lyse reb blive skabt, som låste hendes håndled fast til sengegavlen. Nu var det nemlig på tide, at han fik lov til at få sin hævn fra sidst. "Og nu er det nemlig min tur.." endte han roligt, inden han roligt lagde sig ned ved siden af hende. Hånden strøg han igen op af hendes lår, inden han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse, som hun lå der.. helt og holdent til hans leg og morskab. Han kunne uden tvivl godt trække tiden ud, og det var uden tvivl også hvad han havde tænkt sig at gøre i en situation som det her. Han smilede let for sig selv. Han lod hånden ganske kort strejfe hendes underliv. Da han var ganske klar over, at han havde fået frit slag, til at gøre hvad end han havde lyst til, så var det skam også noget som han havde tænkt sig at udnytte. Selvom det i mange henseender, kunne se ud som på det groveste, så var han ikke ude på at gøre hende noget ondt. Han ville høre hende tigge og bede.. nu var det jo også på tide, at vise hende, at han også var en mand, som vidste hvad han ville have... og han ville høre kvinden ved hans side tigge og bede om det samme. Det var uden tvivl noget af det bedste ved det hele.