Middelader Shopping

[Deleted]

Mørket havde fået et godt greb i Rimshia by og det lå som et tungt tæppe over markedspladsen, men trods det var der masser af liv og mylder. Det kom ikke bare fra de mange sælgere der stod og råbte bag deres boder om deres super tilbud, det kom også fra køberne der stod og snakkede og diskuterede om alt mellem himmel og jord. Blandt de mange mennesker gik en høj kappeklædt mand, der omhyggeligt forsøgte at gå ind i folk så meget som muligt. Han frygtede ikke deres berøring, var bare ikke spor interesse i at stå og gnubbe sig op af fremmed mennesker, der ofte havde en ubehagelig lugt. 
Efter at have gået rundt i flokken af væsner lykkes det ham til sidst at træde væk fra mængden og stå lidt for sig selv i et hjørne. Der greb han hætten, der før havde været trukket over hans ansigt, tilbage. På grund af mærket var den blå kulør ikke så tydelig, men synlig især hvis man havde et par skarpe øjne. Det bekymrede ham alligevel ikke. Det havde egentlig aldrig påvirket, men det havde ofte givet uønsket opmærksomhed.
Under den sorte rejsekappe bar den blå mand en skjorte, et par bukser og et bælte med våben i form af et sværd. På fødderne var der et par læderstøvler der knirkede ved gang, men det ville være umuligt at høre i larmen fra folk. Ved siden af manden stod en mand og pustede med ild. Noget der ikke fornøjede vampyren, der alligevel lidt fra scenen stod og kiggede på.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency var ikke direkte sur på Theodore mere. Godt nok havde han gjort hende gravid, brudt flere af sine løfter, kastet Tiyanna på porten med manglende hukommelse og overleveret hendes barnebarn til Sephiran. Hvordan skulle den dreng dog ikke have det? Det var dog ikke noget hun kunne tænke på nu. Hun var selv 5 måneder gravid, men maven var ikke særlig tydelig, for hun havde taget mindre på denne gang sammenlignet med hvad hun huskede fra Sephiran og Samuel. Til aften havde hun haft endnu et skænderi med Theodore og var endt med at forlade huset, fordi hun sådan set altid flygtede fra ham når de skændtes for meget. Hun håbede og bad til, at de kunne finde deres gamle forhold til hinanden når dette barn var født og viderebragt, eftersom hun bestemt ikke selv ville have det. Hun nåede Rimshia på hesteryg og sad pænt i damesadlen. Faktisk var hun jo Grevinde, selvom folk nok mest kendte Theodore, da hun ikke var så fremtrædende. Det burde hun måske ændre? Men det blev ikke før efter hun havde født. Det var heldigt at maven ikke var så fremtrædende, for ellers ville hun ikke have turde gå ud. Mørket skjulte det også og endnu mere, fordi hun bar en sort kjole. Den var enkel og ikke særlig udsmykket, så det var ikke til at se, at hun faktisk tilhørte adlen. Hendes kappe var også mørk og hætten sad på den knold hun havde i nakken af hendes hår. Hesten holdt hun an foran en af de stalde man kunne opstalde sin hest for en tid og hun rakte staldknægten en mønt, før hun begav sig videre ind i byen. Markedet summede i stor grad og der var godt gang i underholdningen også, hvor selv hun fik øje på manden, der pustede med ild. Hun søgte dog hen til en bod og gav sig til at betragte varerne...

[Deleted]

Selvom folk hurtig faldt i med mængden, var der alligevel nogle der formåede at skille sig ud, der i blandt en kvinde der trods hun var klædt i kappe og sort fra top til tå, alligevel virkede anderledes end alle de andre. Hendes kropsholdning og gang var langt mere selvsikker en bondekvinderne der stod med hænderne i dej eller vasketøj en hel dag. Hun kunne næppe være en af dem. Selvom han ikke havde meget forstand på stof, kunne han alligevel se at stoffet på hendes kappe heller ikke var noget der var samlet af laser fra andet tøj. Det virkede derimod som noget der kunne holde kroppen både varm og beskyttet - og diskret. 

Drevet af nysgerrighed nærmede han sig kvinden bagfra med sine øjne heftet stift på hende. Uden at tage synderlig meget hensyn til folk der stod imellem dem, skubbede han sig frem som en roer i stærk modstrøm. Da han var helt tæt på hende, stoppede han op bag hende og ventede tålmodigt til hun var færdig med at kigge på boden. En bod der kun bekræftede hans mistanke om at hun ikke var frøken-hvem-som-helst. Boden havde fine vare til salg. Mange af dem noget som en normal bonde ikke havde råd til, ja, der var endda noget han selv heller ikke havde råd til. På den anden side red han heller ikke rundt med en kiste og var også mere tilbøjelig til at tage end at betale.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemencys tro på, at folk ikke ville bemærke hendes højere stand på grund af det helt mørke og usmykkede tøj, lykkedes vist ikke helt. Folk med ødelagt og slidt tøj bøjede hovedet for hende da hun kom gående, selvom hun næsten ignorerede det. I dag ville hun ikke være noget, hun havde bare haft brug for at komme ud af huset og væk fra Theodore. Hun var stadig sur på ham... selvom hun lidt lod som om overfor ham, at hun ikke var det, for han forstod det jo ikke helt alligevel. Hun savnede Tiyanna. Hun havde været som en veninde for hende i lange tider, fordi de havde været i samme båd og nu stod hun igen uden nogen, der kunne forstå hende og sætte sig ind i hendes situation. Malisha havde jo Samuel, der var meget kærlighed og fuld af følelser, så der kunne ikke rigtigt være noget der. Hendes hætte på kappen gled af, som hun stod og studerede varerne på boden, der både var små nipsting, både hårspænder og brocher, samt andre fine genstande. For hende var de næsten billige, men arbejderklassen havde nok knapt nok råd. Hun trak vejret roligt og var glad for at hendes gravide mave var skjult af den sorte kjole og også lidt af kappen, men den var heller ikke så tydelig. Men dog kunne hun sagtens mærke det. Som hun fornemmede noget ske bag hende, så skimtede hun ud af øjenkrogen og hvordan folk blev skubbet til side. Hun kunne se et par fødder på jorden bag hende og hun lagde en genstand fra sig på boden, samt tog en ny op. "Det er ikke pænt at stå så tæt på en dame," endte hun med en rolig stemme til manden bag hende. Han havde intet magisk over sig... Gad vide hvilket væsen det så var?

[Deleted]

De fine følelser var der bestemt også. Der kom et grynt som svar, men ellers bevægede eller rørte han sig ikke. Han tog hverken et skridt frem eller tilbage, ventede blot på at han fik hendes fulde opmærksomhed. Den ville han gerne have og han mente ikke der ville gå lang tid før han fik den, for den dims hun havde i hånden kunne næppe være mere interessant end en stor blå mand, der stod og åndede en i nakken. Hun kunne selvfølgelig ikke vide at han var blå, men hun kunne sikkert have mærket hans vejrtrækninger, hvis han pustede hårdt nok. Det var ligefør han gjorde det, bare for at være en smugle demonstrativ, men ente med at blive pænt tålmodigt stående og vente på at kvinden besluttede sig at nu var det nok med ham manden der stod bag hende. 

Under kappen hvilede hans hånd på håndtaget af sit sværd i en afslappet stilling. Han havde ingen planer om at trække det og spidde den arme kvinde ned, men det var en behagelig stilling, som ingen nytte havde. Skulle han endelig trække sit sværd, ville han først blive nød til at flytte hånden og så lade den anden komme til. Noget der ville tage kostbare sekunder, men ikke noget han tænkte ville blive nødvendigt.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency rynkede på næsen ved det grynt, der kom som svar. Hvad ville den mand, der stod bag ved hende? Han blev stående på sin plads som en urokkelig sten og det irriterede hende ganske vist, men ikke noget hun ville til at hidse sig op over allerede. Hun kiggede på genstanden i hendes hånd, men valgte at lade vær med at købe den og lagde den så ned på boden igen. Hun så over på sælgeren. "Tak for kigget," endte hun høfligt og manden så noget glad ud på trods af, at hun intet købte og nikkede bare høfligt til gengæld. Hun trak vejret dybt og fornemmede en pusten i nakken, hvilket fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende, for det var da ubehageligt, at han skulle stå så tæt på hende. Hun endte så med at vende sig om, for nu blev hun da nødt til at se, hvem denne person var. Synet der mødte hende, var dog lidt uventet. Manden var så høj, at det første hun tog i blik var hans brystkasse, da han nok var to hoveder højere end hende. Hendes blik gled opad, som hun bukkede nakken tilbage og skævede op til hans ansigt. Han så næsten... blå ud? Det måtte være måneskæret, der gjorde det, for mænd var da normalvis ikke blå. Eller hvad? Hendes tanker kredsede over omkring vampyrer, der vel på sin vis godt kunne ende blå, fordi de var så blege. Let kneb hun øjnene sammen, som hun trak sig til side for at komme lidt væk fra ham, så hun faktisk kunne se nogenlunde på ham uden at stå med nakken bagoverbøjet. Hendes ord var dog væk for et øjeblik og hun vidste ikke, hvad hun skulle sige.

[Deleted]

Det var helt morsomt at se hvordan hendes blik lage sig på hans brystkasse, cirka der hvor et menneske normalt ville have sit hoved, og så se hvordan hendes blik vandrede op og gloede på hans ansigt. Selvom han ikke kunne læse hvad der skete inde i hendes kønne hoved, så var der ingen tvivl om at der skete en hel del. Tankerne kunne han næsten mærke varmen fra.
"Hvem er du?" han lidt efter vide. Han burde kende hende, for hun virkede jo ikke ligesom alle de andre og han var regelmæssigt i byen. Sad også gerne inde på kroerne hvor sladderen gik fra højre til venstre, selvom han aldrig selv ville indrømme at det var derfor han gik der ind.

[Clemency Mériah Acheron]

At manden kunne more sig over Clemency var godt nok, selvom hun nu ikke fandt det specielt morsomt. Han trådte ind i hendes sfære alt for hurtigt og med den højde han havde, så var det ikke ligefrem nemmere, for hun hadede, når hun ikke kunne se folk i øjnene. Hun blev derfor nødt til at se op på ham, selvom hun dog slet ikke ønskede at føle sig som under ham, så derfor trak hun sig nogle skridt tilbage, for at hun bedre kunne se på ham. Folk turde alligevel ikke gå mellem dem, fordi alle fandt ham lidt skræmmende med den højde, men det var heller ikke mange man så, der var så høje. Han var jo egentligt et kæmpe brød. Hun vædede sine læber og rettede på sin kappe, inden hun foldede hænderne foran sig. Hendes navn ville nok være kendt for ham når hun sagde det, for rygterne løb jo om Acheron familien og de havde et stærkt rygte. Og Sephiran var jo også kendt som den, der var taget til Imandra for at overtage landet som konge. En dyb vejrtrækning forlod hendes læber, som hun nu valgte at præsentere sig. "Clemency Mériah Acheron," endte hun og blev stående. Rank som hun var, så var det tydeligt, at hun var en dame af overklassen. Hun lod hovedet søge lidt på sned. Den blålige farve i hans hud var stadig mærkværdig. "Og hvem er du?" Hvis han ikke talte i des til hende, så talte hun heller ikke i des til ham.

[Deleted]

Bingo. Han kendte hendes navn, i hvert fald familienavnet. Måske havde han også hørt fornavnet, han var ikke helt sikker på det, men snakken gik altid om den fine familie. Nogle beundrede familien og drømte at være blandt dem, det var ofte de små børn, mens de ældre mest af alt følte had og foragt til folk med navnet. For hans eget vedkommende havde han aldrig tillagt familien meget. Familie-drama var aldrig noget der havde været i hans interesse. Han var mere en handlingsmand.
"Cazor Narogoth" Svarede han kort, da hun spurgte ham. Han forventede ikke hun kendte noget til ham. Hans familienavn var ikke kendt længere, hvilke egentlig passede ham fint. Så kunne han gå og passe sig selv og slippe for at være på alles læber når aftenen faldt på, fordi folk mente han gjorde et eller andet forkert.
"Hvad laver du her ude?" Kastede han bolden tilbage med. Selvom hun ikke blot var en bonekone med en høtyv som våben, var det stadig en dame der var attraktiv på alle fysiske måder. Han kunne selv godt komme i tanke om mange måder man ville ønske at forulæmpe hende på, så at hun gik ude uden nogle form for synlig beskyttelse undrede ham. Han tvivlede på at hun var ude og finde sig en ny partner.

[Clemency Mériah Acheron]

På ansigtet at dømme, så ville Clemency påstå, at navnet ringede en klokke hos ham. Det undrede hende dog ikke, for Sephiran havde spredt navnet i mange år og nu stod ry og rygte tilbage hos Theodore, der i den grad formåede at holde navnet ved overfladen. På ydersiden var familien den perfekte familie, selvom der dog altid var skår i glæden, som vist også var sluppet ud en gang eller to, eller flere. Hun foldede hænderne foran sig, nærmest beskyttende for den gravide mave, selvom man dog ikke direkte kunne se dem. Hvis man var af nattens væsner, så kunne man dog sikkert lugte det på hendes blod, at hun var gravid. Hans navn sagde hende dog ikke spor, selvom det ikke gjorde hende noget, for det ændrede ikke på noget. Han havde stadigvæk overtrådt hendes grænser og hun blev nødt til at sørge for, at han holdt sig på afstand. Hun kommenterede ikke på hans navn, eftersom hun ikke ligefrem ville sige det var en glæde at møde ham. At han så spurgte videre, vidste hun ikke hvad hun skulle synes om. Egentligt ville hun ikke tage hjem, for der var Theodore, men hun havde også blandede følelser ved at stå overfor denne kæmpe af en mand. "Jeg havde brug for at afbræk hjemmefra, så jeg tænkte jeg ville se, om der var kommet noget nyt på markedet," svarede hun ham. Nu hvor han selv var så fræk at spørge, så blev hun også nødt til at spørge ham igen. "Og hvad laver du her ude?"