That place

[Deleted]

jack kikket og grinden lidt han vidste ikke helt hvordan hun mente men han sagde ikke noget til noget lige nu han studeret hinden hun var stade navi men det var vel bare noget jack måtte leve med stille kørte han hånden op af hindens lår op til hindens mave og smilte rolige til hinden " det var skønt " sagde han stille og dæmpedet men hun skulle også huske på jack ville nok forandere sig lidt efter lidt han sukket stille og lage hovdet ind mod hindens skuller og sukket rolige og træt lidt hvorfor kunne de ikke bare være børn for altid rolige lage jack sin hånd mod Myrinas mave og smilte rolige han vidste ikke hvordan tingen ville komme til at forgå efter tiden her men han vidsdte en ting at hun holdte af ham og det var han tak nemlige for

[Deleted]

At jack så hende som naiv var egentlig dumt, nok var hun naiv, men slet ikke som hun havde været en gang. Sådan som han kørte hånden op af hende, rejste hun dog det ene øjenbryn og kiggede undrende på ham. Hun valgte ikke at sige noget, selvom hun nok villle sige noget hvis det blev ved, men lige nu, trak hun bare på skuldrene og lagde sig ordenligt. Da han lagde sit hoved ved hendes skulder, smilte hun bare og slappede af. Det var virkelig underligt at mærke hans hånd på hendes mave, havde armen været om hendes mave var det naturligt, det andet var underligt. Tja, hun måtte tænke det hun ville, men lade det ligge, nyde at de ige havde haft en god gammeldags tagfat.

[Deleted]

Jack Rejste sig stille op og kikket lidt mod hinden " jeg må tilbage til smeden " sagde han stille og trist mens jack langsomt ned hvad Skulle han ellers gøre jack rejste sig stille op og ventede på Myrina ville komme med så hun kunne få sin kjole jack ville heller ikke miste sit job for hurtigt han ville helst arbajde hos ham i noget tid i nu i vær fald ind til han hadet fundet sig selv igen men det var som s
jack kikket rolige rundt det var nu hyggliet som de lå der dem ville han godt have noget mere af vis hun vidste det ville jack dø for hindens skyld rolige kikket han rundt og mod skoven han savnete det godt " måske en dag igen " sagde han stille til sig selv og tog blæs hætten god om nakken mens han begynte at gå hjem adet han begynte igen at hammer i arboldten han var hved at lave søm smeden svedte som en gal og man kunne ikke gøre noget hved varmen " det forbandet varmt i dag 2 sagde halvfred som kikket mod jack og smilte han regte hånden ud mod den " kan du ikke lige tag gruset me Mjød " Jack gjord som smeden sagde og tog den hurtit hen til ham og drak lidt selv det var ikke stærk

[Deleted]

Der kom et fast nik fra hende, han måtte jo passe sit arbejde. Hun havde faktisk lidt glemt at hun ikke havde sin kjole på. Roligt rejste hun sig op igen, hun så sig om og nød duften her ude, hun kunne ikke vende sig til andet, de måtte have et hjem her ude, det var hun sikker på. Hvis hun altså kom til det punkt nogensinde, hun havde jo haft det som drøm, men verdenen udenfor fristede lige nu mere end tanken om et fast hjem og det forvirrede hende bestemt. Da de vendte tilbage, kiggede en del efter Myrina nu hvor hun gik stille og de faktisk lagde mærke til hendes lette påklædning. Det generede hende, hun brød sig ikke om det, skyndte sig ind igennem smedens værksted og smuttede hen til sin kjole som hun fik hængt op, den så ud til at være blevet redet og det gjorde hende lettet. Den havde kostet, men havde også tjent sig hjem, hun havde fundet ud af at en gadegøjler godt måtte se pæn ud og det gjorde hun alt for at forsøge at gøre. Pænt tøj, ren og nydelig. Myrina fik smidt det beskidte vand ud og fyldte spanden med noget nyt som hun hældte ud over sig selv, det var vidunderligt i den varme.

[Deleted]

Aug 2, 2014 22:52:13 GMT 1 @jack said:

jack stod og kikket efter hinden som hun kom ind han sukket lidt mens han slog lidt på ambolten Det varme jern gav gløder og sprang ud til alle sider som en en mægtigt sten ramte mod hinanden Jack kikket rolige Ind mod lyset og tænkte lidt rolige kikket han hen mod halvfed og smilet rolige i mod ham smeden kikket igen mod jack " bare rolige jack hun skal nok få øjne op hvor meget du betyderfor hinden og om vendt også " " sagde halvfed gald og peget mod hinden jack smilet rolige og nikket rolige "det håber jeg også bare det ikke er forsten " mumles jack stille og rolige mens han lage det varme jern ned i noget kold Olie så den Slukkede helt den var stade varm da han tog den op det var en folt dolk til han var hvede at lave halvfed kom hen til ham og lage armen om ham mens han kikket på den " du er altså regntit god til det der der igen håndværker der ikke ville have dine dolke min ven " jack smilet stolt han var også gald for det og smilet gald

[Deleted]

Det måtte ikke være let at være Jack, der kunne jo gå meget lang tid før Myrina nåede til det punkt i sit liv, hun var jo kun 15 år, der kunne ske så meget og hun manglede at føle, se og høre så meget. Der var så mange ting som virkelig gjorde hende uviden på mange punkter omkring sig selv, selvom Elijah havde hjulpet hende på nogle punkter. Den mand havde haft så stort et hjerte, hjulpet hende selv når hun lå nøgen på gulvet i vand og slog hovedet ned i pølen i ren opgivelse. Han opgav ikke, han hjalp hende og hans grin fik hende til at få sommerfugle i maven, der var noget så livsbekræftende ved den mand. Måske fordi han havde oplevet så meget, og alligevel kunne grine. Den latter betød aller mest. Hun tænkte lidt på om han mon havde fundet sin mor nu, hvor i verden han befandt sig. Jack ville sikkert også elske ham, han var en god mand, med hjertet det rette sted og så ville de jo have det til fælles. Myrina hørte en anden gademusiker og blev dybt fascineret, hun gik ud fra gården og ud i gaderne. I al hast, havde hun taget sine stadig våde kjole ned, trukket i den og grebet sin violin samt bue. Da hun stoppede var de forsvundet, hun sukkede, hun ville så gerne spille med en! Dog stillede hun op til at spille selv, folk stoppede op for at se hendes våde kjole og ryste på hovedet af hende, men da hun begyndte at spille, så folk forbi dette og så kun hendes musik, dans og ynde.

[Deleted]

jack var stor set lidt lige glad med hindens musik lige nu han måtte Arbajde med det vis hun ikke syntes han var god nok mere så var det op til hinne for han gad ikke regtit mere eller prøve at fosøg mere ja faktis var han stor set lidt lige gald med det helle han kikke over på smeden og sagde " jeg gå i seng jeg har det ikke så godt lige pt " sagde han stille og rolige mens han gik inden for at lægge sig lidt jack følte han hadet ondt i maven helle tiden og følte opkast det var ikke udligner sjovt for ham at tingen var som de va hun syntes vel ikke han var sjov ere som hun nu så pænt sagde det han hadet det lige pt han sukket rolige og kikket rundt han savnet Jack kikket op og så tænke tilbage på den tid hvor han var sammen med hans mor og far han følte altid en tom rum inden i sig helle tiden og den irterte ham virklige meget og gik ham af og til så meget på at han kunne blive syg af det lige nu føltes det som om hans mave brandte et eller andet sted var det hans mor der sagde han skulle passe beder på sig selv eller hans far der sagde kæmp vider han vidst ike selv han kunne mærke ven vrede inden i sig helle tiden og af og til avar han bange for den lige som skulle overtage hans krop han var næsten bange for sig selv

[Deleted]

Da nummeret var færdigt, fik hun klapsalver, men tjente desværre ikke særlig meget denne gang. Hun var dog glad indeni og smilede stort som hun nejede blidt, inden hun tog de småmønter hun havde tjent og gik tilbage mod smeden. Hendes blik hvilede på smeden da hun vendte tilbage og kiggede lidt på ham arbejde, Jack var der ikke. Der kom et suk fra hende, hun troede jo alting var fint mellem dem, de havde lige leget og haft det sjovt. Myrina satte sin violin og bue på ryggen, der var godt nok varmt her inde.
"Hvor er Jack blevet af?" Spurgte hun så nysgerrigt, de var jo kommet tilbage fordi han skulle arbejde, men så var han her ikke engang. Det gjorde hende da lidt ked af det, så kunne de godt kunne have hygget sig mere i skoven. Hvor skulle hun mon rejse hen næste gang? Måske skulle hun tage hen på kroen og høre bartenderen om han havde hørt om et spændende sted hun kunne besøge.

[Deleted]

halvfed vente sig mod mayrine da hun var kommet tilbage han peget mod hans lille hus " om bag i han sagde han hadet foget det dårlige af en eller anden grund " sagde smeden med lidt arbajde tone han lage hammeren væk og tøret sine smede hænder i en gammel Stygge stof " han har haft det lidt svært på det sidste der sker meget med ham lige pt jeg Tore det har lidt med Savn at gøre at han nogle gang bliver ked af det " sagde halvfed mens han satte sig ved siden af hinden " i har haft det hårdt begge to kan jeg forstå " sagde halvfred med et lidt trist mine men smilte så hurtit igen " det enste jeg kan råde dig til vi du ikke ville miste en ven er at du er der for ham han få det ikke beder men prøv at lade ham huske nogle ting som gør jer begge glade " kom det rolige fra manden og smilte lidt glad med hans lidt fuld skæg

[Deleted]

Som hun altid havde været god til, lyttede hun, det irriterede hende lidt at han havde mere kvindelige tendenser end hun selv havde, med humørsvingninger og så videre derud af. Hun sukkede og prøvede at tænke lidt, hun vidste ikke hvordan hun skulle være der, uden han tog det på en forkert måde og så kørte den onde cirkel i ring. Han blev vred over hun ikke følte det samme, hver gang hun viste en smule omsorg eller var der for ham. Det nyttede jo intet.
"Det køre i ring...... Hver gang jeg prøver at vise omsorg og gøre ham glad, tolker han det forkert. Han kan ikke acceptere jeg ikke føler mere end venskab på stående fod lige nu. Jeg tror jeg er problemet, så hvorfor vade i det? Måske er det bare bedst jeg forsvinder, sådan rigtigt." Hendes stemme bævede hun var tydeligt ked af det og var rimelig tæt på at græde. Det gjorde ondt i hendes sjæl at se sin bedste ven sådan her, og det bundede jo ud i hende og hun gjorde det værre. Myrina lod en tåre glide ned af hendes rødlige kinder, det var varmen derinde på værkstedet.
"Hvorfor skal jeg bære ham på mine skuldre, når jeg selv er så svag i mine ben?" Hviskede hun så trist.

[Deleted]

`Jack var kommet ind men var stopped op for at lytte lidt til hvad de Snakket om han vente Toldmodige og på det rattet øjeblik på at gå ind halvfred selv tog sig lidt i Skægget og kom med et " hmme " han var jo selv en mand og han prøvet at huske lidt på de ting han gem gik da han var barn " Drenge udvikler sig hurtige ind kvinderen gør ren kærtenges missæt det ikke altid noget vi kan gøre for det ligger i os fra Naturen siden af og vi Kan få Humør svingere som kvinder kan nogle mere tydeligt ind andre....." sagde halvfred stille og rolige mens han tøret hindens øjne stille og rolige " og det hjælper ikke noget at flygte fra det for det kan måske kun gøre det være" stille og rolige kom jack ind man kunne se en tåre gilde ned af ham " du er ikke noget Problem på nogle måde " sagde han stille og rolige mens han satte sig ned for and hinden og kikekt op mod manyrien "og det nok bare svært at se at du ikke føler på samme måde som mig " rolige kikket jack ned det gjord lidt ondt at sige det men det var jo regtit nok Halvfred rejste sig stille op og begyndte at gå ind for sig selv lidt jack selv lage rolige en hånd mod hindens skind og nusset den lige så blidt mens han kikket ned " jeg har bare så stor et tom rum inden i mig lige pt at jeg ikke hved hvad jeg skal gøre og nogle gang bliver jeg sur over det og hved ikke hvordan jeg skal fortælle det jegmangler dig " sagde jack så ærliget tilsidst

[Deleted]

Der kom et fnis fra hende, hun vidste bedre med hensyn til udvikling og kvinder var hurtigere end mænd i deres udvikling, nok derfor hun opførte sig det mere modent til tider end Jack. Hun fik dog hurtigt en trist mine på igen, for det gjorde hende ked af det at tænke på at hun intet kunne gøre og hun hadet at være i det, for han holdte hende tilbage og der var ingen lykke uanset hvad pokker hun nu gjorde. Det var som om hun løb ind i en mur igen og igen. Da Jack kom ind, kiggede hun bare ulykkeligt på ham, hun havde ikke lyst til at kramme ham, holde om ham, eller noget andet, de var blevet uvenner tidligere på grund af det. Han havde tolket alle hendes handlinger forkert. Det var dog modent af ham at indrømme tingene, hun nikkede bare roligt og sukkede.
"Du mangler mig ikke, du mangler noget fra mig jeg ikke kan give dig, der er forskel. For jeg er her og jeg gør alt for at vise jeg er der for dig og jeg får ikke andet end en vred Jack igen." Sagde hun så stille, hun ville ikke hidse sig op, det nyttede alligevel intet. Og hvis han ikke kunne se at det han krævede af hende og det som skete med ham, lagde ulykke over i hendes hjerte, var han godt nok egoistisk. Myrina havde virkelig prøvet alt, tænkt alle muligheder igennem og intet hjalp!

[Deleted]

og Fjernde sin hånd igen måske hadet han været lidt hår i mod hinden han rejste sig op og kikket ned på hinden han sukket rolige " Nej det gør jeg vel ikke så " sagde han trist hvordan skulle han ellers sige det hvad skulle hans ellers gøre hved det han tænkte som det Knaget og han endte med at få hovdet pine vis hun ikke kunne vise ham de samme følser for ham kunne han lige så godt opgive det " jeg gald for den hjælp du har givet mig Myrina" sagde han gald og vente sig om og smilte glad rolige lage han sine hænder om hindens mens han tænkte Rolige hvad han kunne gøre for at få tingen til at blive gode igen han kunne invitere hinden på kroven at spise nej det ville bare give forkert ind blik"Jeg jeg er virklige tak nemlige men jeg må også prøve at finde mig selv i den her rod Myrina " kom det rolige fra ham han rejste sig stille igen han kunne mærke en smerte helt nede i maven på ham og den gjord ondt han var bange for hun ville finde sammen med en anden ind ham men han var efter hånden lige glad

[Deleted]

Det var bare så forvirrende, han skulle finde sig selv, det skulle hun jo også, men hun var jo på ingen måde sådan som han var, hun sukkede ulykkeligt og rejste sig op. Hun slap hans hænder og krammede ham i stedet.
"Jack jeg tror ikke du kan finde dig selv så længe jeg er her." Hviskede hun trist, for det troede hun virkelig ikke på. Specielt fordi hun faktisk var problemet, så det måtte jo være uden hende at han kunne finde sig selv og så være klar igen. De kunne jo skrive breve lidt frem og tilbage til hinanden om deres fremskridt og hun ville da også komme og besøge ham efter sine rejse. Spise et aftenmåltid med ham og fortælle om alle sine oplevelser. Så kunne de se om de var gået til det punkt hvor han ønskede han skulle være og hun ønskede hvor hun skulle være.
"Jeg kan ikke holde ud du bliver så vred på mig, skuffet og ked af det. Det ødelægger mig Jack, det må du da kunne se." Forklarede hun så. Det passede, hun holdte ikke til ret meget mere, hun var jo naturligt et glad og positivt væsen, men han trak hende ned i dybet med sig.

[Deleted]

Jack kikket mod hinden ville hun virklige blive væk på grund af ham han fnøs stille men kikket så stille ned han vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv selvo m han hadet sagt det ikke var hinden der var problemet han kikekt lidt den anden vej hvad kunne han gøre " vis det du syntes " sagde han lidt sårete tone fald mens han løfte sine skuldere han ville ikke mere på nogle måd han var træt han gik hen og satte sig på en stol og kikket lidt mod boret det var enlige en regtit pæn bor jack vidste han var et Problem han kunne lige så godt gå ud og hænge sig eller noget i den stil eller bare viskes væk fra Alting han følte som en budere " vis det kan blive fir for din burde så gør det " sagde han lidt såret og vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller stille op med sig selv han var rasne inden han vidst godt hun mente det på en god måde han sukket lidt og så på sine hændere