That place

[Deleted]

Det var deres sted, der hvor de så tit var, badet eller vaskede deres tøj, her havde de det tætteste på et hjem, eller det var i hvert fald en af stederne. Myrina havde rejst langt, hun var træt og udmattet, så selvom det var midt på dagen, måtte hun overgive sig til søvnen. Tøjet hun havde haft på i så mange måneder var givet efter, og hun havde købt sig en kjole for første gang i meget lang tid. Der var begyndt at gå nogle ting op for hende, ting som gjorde hun tjente mere, noget som gjorde folk ville hyre hende. Og hun vidste også hun måtte passe på og sikre sig beskyttelse. Der var bedre forståelse for forholdet mellem mand og kvinde, og hun havde nu en teori om hvad der faktisk havde gjort Jack så skør. Hun lå i den hvide kjole, op af en lille høj, ganske tæt på bækken. Vandets vislen havde lullet hende i søvn og hun holdte godt om sin violin i sin søvn, men hun var vagtsom som altid og vågnede ved det mindste. Her ville hun vente, om det så skulle tage dage før han dukkede op. 

[Deleted]

Jack hadet foget e stilinge hos en smed og han var faktis gald for det han sanvet nu myrina meget der gik ikke en dag uden han tænkte på hinden han kunne godt blive Irterete over det han slog en hammer vær gang han tænkte på hinden for Gløderen minden ham om det som han ikke kunne Glemme han sukket lidt da han syntes han kunne høre en velkendt sang det kunne ikke være hinden han smed rolige hammeren og fulte efter lyden han kunne mærke sit hjerte hammer og begynte at små løbe han kendte sangen alt for godt han spurte forbi folk og stopped så op med lidt lamse han var stade sort af sod og kluv fra asken han kikket rolige op mod hinden og tænkte lidt sidst var det et Spølse han så eller et minde " myrina " kom det rolige fra ham han var blivet lidt mere moden ind sidste gang foget lidt skæk stuber ikke meget men det kunne ses han vidste ikke hvad han skulle sige

[Deleted]

I sin søvn lå hun ganske fredeligt, hun havde ingen drømme eller mareridt, lå bare roligt og fredeligt. Et par grene knækkede nær hende, hun satte sig op og rynkede brynene, hun gemte sig roligt og kiggede op over højen. Der gik en familie igennem skoven med deres vogn, børnene lo og legede mellem træerne, forældre smilte lykkeligt og det gav Myrina et sug i maven af misundelse. Det der havde hun aldrig haft. Hun besluttede sig dog for at gøre deres dag bedre, hun var jo god af hjertet. Roligt løftede hun sin violin til hagen og begyndte at spille en munter folkemelodi. Børnene stoppede undrende op og så nu Myrina der nu stod oppe på højen og spillede smukt. Hun var ren, flot og den hvide kjole lyste næsten op som solens stråler ramte hende. Dog var hun for træt til at lave toner med sin stemme til, så hun ville bare lade musikken være der. Lidt efter, begyndte de at danse rundt og tog deres forældre med, de grinte og morede sig. Og da nummeret var slut, gik manden hen til hende og takkede hende for oplevelse, han gav hende en pose fyldt med guldmønter, han var rig! Hun stod målløs og rystede på hovedet, så meget kunne hun da ikke tage imod. Men familien insisterede og hun kunne ikke afslå, hun vinkede glad til dem som de forsvandt og vendte tilbage til bækken, hun hev op i sin kjole som hun knælede og fik sig noget af drikke.

[Deleted]

Jul 26, 2014 20:04:21 GMT 1 @jack said:

Jack tog et skridt efter Skridt mens han sagde hindens naven igen " myrian er det dig " sagde han stille han kendte kun  milodien  alt for godt efter personeren var gåete det kunne kun være hinden han forvaldte sig til en ulv og løb hen til hinden og ind for and hinden mens han kikket rolige op mod hinden med et smil på læben han kom som førhen han kikket rolige op mens han kikket rundt og så på hinden hun var smuk i den vide kjole rolige kikket han ned med øren han vidste enlige ikke hvad han skulle sige han bar bare så glad for at være sammen med hinden igen selv om visse ting var foranderet meget med dem hun så mere moden ud ind før men han håbet den gammel Myrina stade var der inde et sted rolige smilte han du spiller stade lige så smukt som altid min kære " sagde han rolige med smil og bukket høfliget

[Deleted]

Da Jack dukkede op, smilede hun bare blidt og satte sig knæ for at omfavne ham.
"Ih hvor har jeg savnet dig!" Hvinede hun og knugede sig ind til ulven, hun var ligeglad med at blive beskidt stadig, hun kunne jo sagtens gøre sig ren igen. Desuden, var det jo Jack og de par der var gået havde været hårde, men lærerige. Hun slap ham og satte sig roligt ned, hun trak sin taske frem fra skjulet hun havde valgt mens hun spillede og viste ham nu hvor mange mønter hun havde fået samlet sammen.
"Jeg tror vi kan begynde et rigtigt liv snart, men jeg er nød til at finde en person vi kan stole nok på til at holde mønterne for os, for der er for mange penge til jeg tør gå med dem." Sagde hun og tilføjede den pose med guldmønter hun havde modtaget, der var for ufattelig mange timers arbejde der, men bare foræret på ingen tid. Det gjorde hende helt varm indeni, nogle væsner var bare så gode af hjertet og hun var helt sikker på de kunne mærke hun havde haft brug for dem.
"Hvad har du lavet i de dage vi har været adskilt?" SPurgte hun så nysgerrigt.

[Deleted]

jack forladte sig igen " tja som smede dreng " grinte han lidt selv om han var helt sort i hoved man kunne se noget skæk komme frem han smilte varmt til hinden mens han kikket ned mod Myrina og fik gåse hud " så det du har gjort så meget af "" sagde han stille og satte sig ned på huk og gav hinden en kram mens han mærkede den susen han længe hadet haft for hinden han vidste ikke om han skulle trile nogle tåre af glæde " jeg har savnet dig så meget " sagde han rolige mens et kys på hindens kind kom rolige så han ind i hindens øjne " jeg glad for du kommet til bage ...... jeg tror jeg hved hvem vi kan stole på min lære mester han er god hjerte " sagde han stille og smilte varmt til hinden

[Deleted]

"Hvilke ting smeder du så?" Spurgte hun så, ganske nysgerrigt, hun var glad for at høre han havde slået sig ned på en måde og det fik hende til at genoverveje nogle ting. Hun pakkede tasken væk igen og svang den over sin skulder, satte violinen på plads, sammen med buen.
"Jeg har virkelig også savnet dig, hvad skulle jeg dog gøre uden min bror." Grinte hun og krammede ham igen, hun kyssede hans kind, da han kyssede hendes og sukkede blidt. Nu havde hun lært af sig og at være naiv nok til at give sine penge til en mand som Jack kun havde kendt i et par dage, det var hun ikke mere. Så hun rystede roligt på hovedet.
"Det må være en med tiden. For nu må jeg bare holde dem tæt til mig." Lød det roligt fra hende. Myrina rodet lidt i sit hår og sendte ham et skævt smil, hun var ikke ligefrem klar på alt det der kæresteri ting, men hun var blevet lidt klar over at han nok var en smule interesseret og derfor gjorde hun det lidt klart hun så ham som en bror for nu.

[Deleted]

da hun sagde broe gøs det lidt ned af hans ryk han vidste ikke om han brød sig om ordet han kikket rolige og smilte stille " tja jeg Laver svær og små kvnive for nu " sagde han stille og tog en op som han selv hadet lavet den hadet et billed hovdet af hinden han sukket rolige og kikket ned mod den det var sikkert bare ting for hinnden men for ham betød det meget at han faktis hadet ander evner ind at stjele helle tiden han stak den rolige ned i Skeden igen og tog en anden op " her jeg har lavet en til dig mane til bare med mig på " sagde han rolige med et skvæt smil han kikket lidt ned " og en anden tig er jeg fundte ud af at jeg bare er hved at komme ind i de vosken rekker så er Føl som på visse punkter " sagde han og tog sig i nakken rolige smeden har lært mig lidt og nogle få ting og tig jeg måske ikke behvøset at vide " sagde han og rømdet lidt over det for han hadet ikke lyst til at snakke om det lige nu det var for pinliget

[Deleted]

Der kom en lille utilfreds rynke på hendes næse. Våben..... Åh hvor hun hadet den slags, vold løste intet og hun hadet våben, men når han fik en ærlig løn og han kunne lide det, var det vel fint nok. Men hun var ikke glad for det, det var dog intet hun ville belemre ham med, der var ingen grund til de skulle blive uvenenr igen, nu var de lige blevet genforenet. At han havde lavet noget med hendes ansigt på, gav hende kvalme, at hun prydet noget som var brugt til vold.
"Jeg bære ikke våben, det ved du Jack." Sukkede hun så lidt opgivende, for det var da en sød tanke, men sådan noget skulle hun bare ikke have på sig. Desuden, hvordan pokker var han blevet så god til det på så få dage?? Myrina havde en mistanke om han havde prøvet det før, ingen kunne være så dygtig på så kort tid.
"Det var lidt af det samme jeg har fået af vide. Ligesom at mit temperament godt kan stige llidt." Sagde hun så og trak på skuldrene, hendes hormoner var helt oppe og køre den dag de havde skiltes, men hun havde faktisk haft ok kontrol over det.

[Deleted]

jac kikket lidt over til hinden " en dolk er ikke et våben du kan bruge det til at snitte i de dur kun til det " sagde han stille og trak på skulderen og kikket over moden smeden " smeden var også inpuneret over den gave jeg hadet jeg følte det lige som var et kald dog det der med våben er ikke så glad for at lave noget der dræper men som sagt vis det giver penge på borete gør jeg det gærne " sagde han stille og rolige med et rolige smil " homoner hmme jeg trode det var lige hos alle " sagde han og så spøgeren op mod hilmen måsken en dag når de hadet foget huset måske en dag til den tid " har du ellrs foget set noget spængen ?? " kom det fra hinden mens han rolige gik han kunne godt mærke lidt at der var hent hinden noget men ikke hvad vidste han helt i nu

[Deleted]

"Tro mig, de dur til meget andet." Sagde hun og gøs ved tanken om nogle af de ting hun havde overværet på sin vej. En dolk blev tit brugt til meget andet og hun havde ikke i sinde at have en på sig lige forløbig. Hun smilte dog som hun hørte han fortalte, det glædet hendes hjerte meget at han havde fundet sit kald, hun havde været så heldig at finde sit som barn. Hun rystede på hovedet og grinte lidt.
"Vi kvinder skulle kunne være tiggende bomber." Forklarede hun, der var nogle ting en kvinde på hende vej havde lært hende, som gjorde hun vidste en del om sig selv nu som havde været svært at forklare før hen. Da han spurgte om hun havde set noget spændende, rødmede hun og kiggede lidt ned mod bækken og trak så på skuldrene.
"Jeg har mødt en del spændende folk, det er bestemt ikke sidste gang jeg rejser lidt rundt, men jeg vil gerne have dig med næste gang." Lød det stille fra hende, hun havde lært at det nok ikke var så smart hun strejfede rundt alene når hun var så pacifistisk som hun nu var.

[Deleted]

Jack vendte sig lidt rundt og kikket på hinden " jaa såååå.. " og så hindens røde kinder han hadet en eller anden ide om noget var fogået " fortel " sagde han rolige mens han tog hammeren da de kom tilbage og rydte lidt op Smeden kom gånden " hvor har du værete UlveDreng " sagde smeden som han hadet foget kele navent af fra sin evner " jag søtte på.....min søster "" sagde han lige så stille selv om det føltes klamt og sige han regte hånden med smeden " det er Myrina myrina det er Halfred min lære mester som jeg også bor hos " sagde han stille og vente sig rolige rundt for at sætte flere tring på tingen "det en helDig lille gut du har fundet dig der min barn han har noget talent i sig " Halfred lo og tog om sin manve og vente sig rolige om for at smede vider der skulle laves søm han tog en Søm og ragte det stille ud så begynte han at hammer " Haldfred har været som en far det sidste stykke tid det håber jeg også han ville blive for dig " han smilte gald og kikket rundt jeg har en anden ting til dig som jeg har gået og arbajdet lidt med "" han trak myrinas hånd ud til bag gåren hvor der stod et lille hus og en smuk have " her jeg har selv lavet det til dig jeg håber du kan lig det jeg har vidst hvor længe du ville have en have der for dolken til at skere og gøre ved " han smilte rolige og så stoldt ud " jeg har safølige brugt nolge af mine Druide kræfter til at hjælpe dem lidt på vej "

[Deleted]

At han bedte hende om at fortælle fik hende til at fnise, hun rystede på hovedet og puffede blidt til ham, inden de begyndte at gå tilbage mod byen. Da han valgte at tage hende med til sit nye erhverv, var hun ikke helt lykkelig for, men hun kunne jo ikke se væk fra det han var så glad for og hun skulle jo se det på et eller andet tidspunkt. Manden som gik mod dem virkede rar, hun smilte blidt til manden og vinkede roligt til ham da de blev præsenteret.
"Fundet mig? Hvad skal det betyde?" Spurgte hun undrende og så meget spørgende ud, alt i hendes ansigt lignede et spørgsmålstegn. Hun kiggede lidt rundt, der lugtede ikke særlig godt og så var det virkelig varmt, hun tog fat i sin kjole og viftede den lidt fra side til side for at få luft til kroppen.
"Jeg tvivler stærkt, jeg er ovre det med forældre, jeg har accepteret jeg ikke har nogen og aldrig får det." Sagde hun så stolt over sine fremskridt, hun ville være uafhænging, så meget som hun nu kunne. Så længe hun havde Jack. Da hun blev trukket med sig, kiggede hun roligt omkring og smilte stort da hun så hvad han havde gjort for hende. Hun krammede ham ind til sig og hoppede ivrigt på stedet.
"Du er så dejlig! Iiiih hvor er du bare den bedste!" Hvinede hun og gav ham et kæmpe kys på kinden inden hun styrtede over til planterne.

[Deleted]

Jack smilte rolige og kikekt side til side for at finde ud af ham han smilte og kikket lidt på mens hun hopped huset var ikke srot men stor nok til at en person kunne sove der og så et bål det var beder ind ingen ting syntes han han kikket rolige rundt og satte sig ned på en bæk at hun ikke var så vild med hans arbajde var så hindens problem han smilte gald og grinden lidt over hun hopped lidt " tjaa det ikke helt et hjem i nu men med lidt hjælp og så kærlihed så skal det nok Blive godt " sagde han stille og rolige og smilte gald mens Jack kunne dufte mad han var faktis hved at blive lidt sulten han kikket igen på Myrina det var fakti godt hun var kommet tilbage igen han hadet savnete hinden meget rolige kikket han rundt og på hinden og glæde sig til at dele sine værdage med hinne igen

[Deleted]

Allerede nu var hun helt fordybet i planterne, hun kiggede på dem, nussede om dem og fik hurtigt styr hvad der var hvad. Hun glædet sig til at snakke med dem hver dag og passe og pleje dem. Da han snakkede nikkede hun bare, hun var så optaget af haven, hun helt glemte at sige noget. Hun var målløs og utroligt glad for alt dette her.
"Tusind tak." Hviskede hun så til sidst, da hun rejste sig og gik hen for at omfavne ham endnu engang. Men hun ville nok rejse lidt mere rundt og opdage nye steder, for hun havde fået smag for at rejse lidt mere og møde nye væsner. Det var virkelig vidunderligt og hun lærte bare så mange forskellige ting. Myrina glædet sig til at fortælle Jack om nogle af hendes oplevelser, hun ville dele det hele med ham og tage ting med hjem som ville være nyttige. Måske kunne hun hente ting for smeden, bestemte metaller og sådan noget.