That place

[Deleted]

Jack kikket i hindens øjne da hun sagde tak for de hun visket " det var så lidt jeg ville have du er glad " sage han stille og rolige mens han lage panden op mod hindens og smilte varmt til hinden jack lage sine arme om hinden han kunne mærke hinden igen var en ra ting han vidste ikke hvad han ellers skulle stille op han hadet jo lovet dem det hvad skulle han ellers stille o med sig selv vidste han ikke regtit i nu men lige pt ville han nyde dette her øje blik han kunne mærke hans hjerte hammer og det gjord et sted ondt inden i alle de nye følser var underlige for ham han følte sig splitte han kikket rolige ned det var rat det her han nusset Myrinas ryk behaliget safølige det var virkligee svært for ham at få øjne væk fra hinden lige nu jack var bange for at Mindenste hinden igen

[Deleted]

"Jeg skal nok gøre det godt igen og give dig et eller andet." Sagde hun så og smilte, hun nød at mærke trygheden hos Jack igen, selvom det var en anden form end den som Elijah havde givet hende. Da hun tænkte på ham, blev hun lidt i tvivl om hun nogensinde ville møde ham igen, han var så rar og hun ville elske hvis Jack kunne møde ham. Myrina sukkede glad og klemte sig kort ind til ham, inden hun slap ham igen.
"Jeg vil nok rejse lidt rundt igen, og opleve verdenen. Det område vi har levet i et så lille, der er så mange fantastiske steder derude, jeg har hørt om dem og jeg vil så gerne se dem. Måske er der noget jeg kan hente for jer?" Hendes stemme var fyldt med iver, hun var helt oppe og køre, der var så meget hun gerne ville vide, så meget hun gerne ville lære.

[Deleted]

jack vidste ikke ikke helt hvad han skulle stille op men han var lidt bange for at miste hinden han sukket lidt "" så du ville altså tage af Sted igen " sagde han dæmped og kikket lidt sovmådiget der miste han nok sin Sjense han vidste ikke om han kunne rejse rundt mere han gad det i værfald ikke han hadet set nok og ville nu bare gæren Tjene som en regtit mand gjrod det han sukket lidt " bare du ikke glemmer mig og de vi har sammen " sagde han stille og rolige og gav hinden et kys på kinden hvad kunne han mere gøre man kunne dog høre at der var lidt sog modige for han var bange for at midste Myrina og det de hadet op bykket sammen han elskede hinden og det lage han ikke Skjul på rolige støj han hånden gemmen hindens hår mens han klemte hinden godt ind til sig

[Deleted]

Hun var glad på hans vejne og blev ikke helt trist eller brokkede sig, men han kunne ikke give hende dette her. Det gjorde hende ked af det, men hun lod det glide til siden og ignorerede det bare, ellers gik det vel bare galt igen.
"Ja, det vil jeg. Der er så mange ting jeg ikke ved, så mange ting jeg har at lære." FOrklarede hun så stille, hun synes han var lidt påtrængende, krammede hele tiden og rørte ved hende, det var for meget, så hun fjernede sig fra ham igen.
"Jeg troede du ville velsigne min beslutning som jeg har med din." Kom det så skuffet fra hende, hun trak på skuldrene, inden hun satte sig hen ved siden af planterne og strøg dem roligt. Hun elskede virkelig planter, hun håbede han ville passe på dem, mens hun var væk. Myrina følte sig småkvalt hun sukkede roligt og kiggede så op mod ham.
"Hvorfor skulle jeg glemme det, sig mig betyder ingen af mine ord noget for dig?" Spurgte hun så, temmelig trist.

[Deleted]

jack Rejste sig still op og kikket lidt ned mod hinden " jo mere ind du aner " sagde han rolige mens han kikket væk og " jeg er glad for du har fundet din vej tro mig men jeg er bange for at miste dig " sagde han så lidt mens han kikket væk og vente sig og kikket mod huset han kunne ikke forstå det hvad var det han helle tiden gjord galt han vedte sig igen mod Hinden menes han sukket rolige han var baren bror for hinden han knytte næverne lidt sammen og bed sig lidt hård i tugen for at falde lidt ned og så slap han igen " der er mad " sagde han stille og gik hen mod Smede væskedsked han kikket let efter hinden og vente på hun ville komme med ind

[Deleted]

Der var jo mange gode grunde til hun ville rejse rundt, men hun kom jo altid tilbage, i de her gader var de jo vokset op. På en måde var det jo deres hjem.
"Du er altså nød til at slappe af Jack, jeg forlader dig ikke for evigt." Kom det så opgivende fra hende, hun sukkede og rystede på hovedet, roligt rejste hun sig op og børstede sin bagdel ren. Hun gik efter ham, han virkede stadig til at gennemgå lidt, men hun var da blevet det mere informeret og vidste lidt bedre hvordan hun skulle håndtere det. Desuden gav det hende kun lyst til at tage afsted noget hurtigere hvis han blev ved med at være sådan, hun ville jo bare gerne have det til at være som altid. Det ville være godt med noget mad, selvom det her lidt havde gjort hun mistede appetiten, men hun mente ikke man kunne takke nej tak. Desuden skulle hendes krop jo bruge energien.

[Deleted]

Stille og rolige gik han vider hen hun hisset ham selv om af og til og det Irterete jack noget så fruglitet værgang hun Gjrod det han knutted hænderen sammen mens han kikket på smeden halfred " unskyld vi kommer så sent " sagde han stille og satte sig han så ned på sin skål der var gråd i dag kunne han se og noget brød han smilte op til halfred og begynte at Spise rolige mens han kikket lidt rundt han sukket lidt efter det her følte hans sig splitte hun ville de endte og ha gang i den mens han bar ville have et hjem og ligge og sove i han kunne ikke finde rundt i det mere på nogle måde han kikket lidt over mod Myrina han kunne et eller andet sted forstå det var på grund af ham hun ville rejse stille kikket han ned mod sin mad igen og sukket efter et stykke tid kikket han lidt væk igen han skulle ud og træne kunne han mærke han kunne ikke holde det ud alle de tanker helle tiden

[Deleted]

Da hun kom ind igen smilede hun venligt til smeden og satte sig roligt ned, hun var faktisk temmelig sulten, hun mindes slet ikke at have spist noget den dag. Roligt begyndte hun at spise, det var tydeligt hun var blevet van til at bruge bestik nu, men brødet spiste hun stadig ikke specielt kønt. Myrina blev hurtigt mæt, lænede sig tilbage og lagde en hånd over maven.
"Tusind tak for mad." Sagde hun lettet og smilte roligt for sig selv, måske om aftenen kunne hun give lidt musikglæde til gengæld. Hun rejste ikke udelukket på grund af ham, overhovedet, men hun fik lyst til at blive i mindre dage end planlagt når han opførte sig sådan. Dog sagde hun intet, hun ville jo ikke gøre ham ked af det, selvom han gjorde hende ked af det. Og i bund og grund havde hun også såret ham, det kunne hun mærke. Men der var intet at gøre ved det, hun var ikke klar til alt muligt andet end bror og søsterskab, så han måtte tro sig noget tålmodighed og vente på hun kom til det sted hvor han også var. Og om det var dage, uger, måneder eller år, det vidste hun jo ikke selv. Men der var så mange andre ting, som betød mere for hende lige nu, end at have andet end familie og familie havde hun altid set ham som. Elijah havde selv sagt at familie var vigtigt, og han havde givet hende ret i hendes beslutning om de behøvede tid fra hinanden. Lige nu var hun bare i tvivl om hun var vendt for hurtigt hjem.

[Deleted]

jack kikket og smilte dog igen mens han Rolige rejste sig for at gå stille uden for han fadt et sted og øve han hadet taget røjen af da det bliv for varmt han kikket rundt og begyndte at træne med sin duride kræfter hvad skulle han stille op med alle de følsere han inde bar lige nu han kunne ikke klare mere af dem han lage sig ned og gjorde nogle arme bøjninger det var næsten for varmt at gøre alle de her ting men han vidste at det nok skulle gå godt jack vidste ikke helt hvordan han skulle finde ud af det og efter et stykke tid med det satte han sig stille ned hved og kikket rundt han hadet nu gjordt et godt stykke arbajde med dem rolige gik han hen for at hente noget vand til dem "tja jeg i værsætter jer i værfald "" sagde han stille og rolige efter at have gjrodt det syntes han det var på tide at at gå i seng han redte op til Myrina han vidste ellers ikke hvad han skulle stille op med sig selv lige nu han var hved at være træt rolige tændte han noget lys og kikket ind i den

[Deleted]

Det gjorde hende urolig at skulle være det samme sted for længe af gangen, hun havde drømt om det så længe, men jo mere hun tænkte tanken igennem, blev hun mere og mere usikker på hun var klar til det. At blive fast et sted, der var så mange væsner at møde, så meget af lære og det kunne hun ikke gå glip af! Myrina hjalp smeden med at tage af bordet og få ryddet op, hun endte med at fortælle ham lidt om sine oplevelser og hvor meget hun havde skammet sig over at være så dybt uviden om stort set alt andet end overlevelse. Det var som om hun glemte helt at leve, det handlede kun om overlevelse, heldigvis havde hun holdt fast i sig selv i musikken. Da hun var færdig, gik hun udenfor til Jack, hendes blik hvilede roligt mod ham, hun hørte hans ord og løftede det ene øjenbryn.
"Hvad skal det betyde?" Spurgte hun så, mens hun havde armene over kors. Myrina ville sove under åben himmel, det havde hun det bedst med lige for tiden, alt andet var for trykkende og varmt.

[Deleted]

jack vendte sig og så på hinden da hun sagde noget bliv lidt forskere " ikke noget snakket med mig selv " sagde han stille og rolige mens han vendte sig om hun var så anderledes ind før synts han hun var så naiv helle tiden Rolige kikket han rundt og ind i husete " jeg har gjords klar til du kan sove vis du træt " sagde han stille og rolige mens han lage spanden fra sig han nød byen om aften der var et eller andet over det han hadet dog ikke forstillet sig at de skulle skille på den håre måde som de gjord sidste gang og det gjord stade lidt ondt i ham at hun bare hadet tabt smykket ned på gulvet og så bare rejse uden at fortælle ham noget som helst han vidste ikke helt lige pt hvad han skulle stille op men hn hadet ikke tænk sig at være naiv mere på nogle måde og han gem gik nogle foranderiger

[Deleted]

"Før i tiden kunne du fortælle mig alt." Mumlede hun så bare, mens hun så op mod himlen. Det var vidst tid til at få spillet lidt igen, det griblede i hendes fingre for at spille en melodi som forklarede hendes humør. Det ville nok blive en sørgmodig melodi, men der var ikke noget af gøre ved det. De var kommet til et punkt hvor der var mange ting som skulle løses, han var ikke den samme, det følte hun ikke og han kunne ikke bare være som før og have det sjovt med hende, nej han var vred og irriteret hele tiden. Det var lige til at brække sig over, hendes ellers glade humør der normalt smittede havde ingen effekt mere.
"Jeg sov i middags." Sagde hun så bare, inden hun tog sin violin og bue, hun sukkede trist og lagde den op til hagen. En stille melodi gled igennem luften, svag og ikke så høj, da hun tog hensyn til folk. Roligt nynnede hun med, hendes øjne var lukket, hun lod verdenen gå i baggrunden og levede sig endnu engang ind i sin musik som hun nu var så god til. Det hjalp hende.

[Deleted]

Jack hørte hindens musik han hvidste ikke hvad han skulle sige han var ikke sig selv det vidste han og han ville nok heller ikke blive den Samme jack som før rolige sukket han stille en gang trode han virklige deres veje var ens men nu kunne han se at de måske var forskelige han rejste sig rolige op og gik hen og lage stille sine arme om hinden da hun var færde med at spille han trykket hinden til sig " jeg ville noke ikke blive den samme jack som den gang søde "" sagde han stille og rolige mens en tåre gled ned af ham han hadet sig selv lige nu "men du må huske på jeg elsker dig uanset hvordan eller hvem jeg bliver " rolige smilte han og prikkede hinden stille på næsen hvordan skulle han glemme hinden og hindens følser " det en svær tid for mig og jeg har brug for alt den op bakigen og omvendt "" sagde han stille og kørte en hånd over hindens kind rolige rolige lage han blikket Glide ned og støj lidt hindens mave " jeg glad på dine vejen virklige det er jeg " sagde han stille og rolige

[Deleted]

Da han omfavnede hende, endte hun alligevel med at bryde sammen og græde, hun krammede sig ind til ham og kunne slet ikke stoppe igen, hun lyttede til hans ord, men kunne intet sige for bare gråd. Hun følte slet ikke hun kunne stoppe igen, hun ville ikke miste sin Jack, de havde altid haft det så sjovt sammen, men nu måtte hun passe på ikke at sende forkerte signaler og lede ham på vildspor og iiiih, kunne de ikke bare være børn igen. Myrina havde sin violin i den ene hånd og buen i den anden som hun holdte om ham, var de omme bag ved hans ryg. Hun prøvede at kigge på ham da han kørte en hånd over hendes kind, men alting var sløret for de mange tåre der gled ned over hendes kinder.
"Åh Jack." Pev hun bare og omfavnede ham igen og forsatte med at hyle, hun var helt oppe og køre, hun kunne ikke lide hvordan alting havde udfoldet sig, hun manglede ham så meget, men kunne ikke tillade sig det, da hun ikke kunne give ham det han egentlig ville have.

[Deleted]

jack sukket lidt mens han han krammet hinden ind til sig han kunne Mærke hun var ked af det han sukket rolige en tåre gled også ned af ham han ville ikke mindste hinden og de kunne jo godt gøre lidt ind til hun var helt klar til at binde sig for ham så længe hun bare gjord det med ham han smilte "jeg elsker dig så meget "" sagde han igen mens han stille lage den ene hånd mod hindens og tog den rolige op mod hans hjerte han smilte varmt det var lidt besværliget men igen Ingen hadet sagt de kunne have noget kørne ind til hun var klar til et regtit forhold han ville ikke midste hinden på de ting han håbet virklige en dag hun ville åbne sig op for ham som han gjord det så tit han vidste ikke hvad han skulle fortage sig men han kunne ikke regtit lide det der skete mellem dem