Jagten

[Deleted]

"Et sted hvor folk kan tilse dine skader." Mumlede hun bare, da han endelig vågnede. Her sad hun stadig lidt og prøvede at finde ud af hvad pokker der egentlig var forgået og intet kunne få hende til at synes det gav mening overhovedet. Med et suk, rejste hun sig op og gik hen mod sengen og stilte sig for fodenden.
"Den der tingest? Den ligger lige der, på bordet." Svarede hun bare, hun fandt den hverken smuk eller speciel, det var jo en nytteløs ting som man ikke kunne bruge til noget. Myrina var typen som elskede ting der havde en funktion og som rent faktisk gjorde noget godt for livet, som hendes violin. Hun stod bare og så undersøgende på ham, han så ud til at have det fint, hun håbede de snart kunne komme væk derfra, der lugtede af død og urter som bestemt ikke var til at spise.
"Hvad tænkte du dog på?" Spurgte hun så endeligt, for hun fandt ingen løsning i tankerne.

[Deleted]

jeg tænkte på at købe en gave til dig " sagde han stille og rolige ogkikket ned på smukket " jeg hadet sparet sammen til den til dig og så kom de to fyre ind fra i gå og ødlage den " sagde han stille og rolige mens jack rolige tog den ud og gav den til Myrian han sukket rolige mens han kikket lidt den ene vej og den anden vej for at finde ud af sig selv han sukket rolige igen " og så slog de mig ned da jeg prøvet at beskyte butiks ejeren " rolige kikket han på den igen jeg syntes den passet godt til dit hår " han smilte rolige og lage hovedet på skrå og gav hinden den rolige " hvad skulle hun stille op med sig selv rolige kikket han rundt hvad skulle han stille han sige han var træt dog han lage sig stille i hovdet " jeg ked af jeg bare gik jeg ville overraske dig og så skete det her " han sukket rolige

[Deleted]

Med en hånd klasket lige op i panden, lagde hun ikke skjul på hvor dum hun mente han havde været. Hun lod den glide ned af sit ansigt og forsøgte at gemme det lidt for hun var vred, hun var rigtig vred. Havde han ikke lært noget som helst af livet på gaden, værdsatte han da slet ingenting? Myrina forsøgte virkelig at holde hovedet koldt, hun prøvede så meget, at hun stod stille og lydløs helt til hans sidste ord, og lidt mere end det også. Da hun endelig fjernede hånden, så man tydeligt hendes vrede.
"Ville du bruge penge, på noget så latterligt, som det her?!" Spurgte hun med en høj fast stemme, hun tog fat i den og smed den på gulvet, det var noget bras og kunne jo ikke bruges til noget. Så var hun ladt alene og var pisse bange og så troede hun at hun havde mistet ham og nu alt det her, hans mærkelig opførsel i går havde startet det hele og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv mere.
"Passer godt til mit hår? PASSER GODT TIL MIT HÅR? Jamen iiiih, så lad os bruge en masse penge på nytteløse ting som passer til mit hår og som nær havde gjort jeg mistet dig for altid!" Hun var tydeligt ophidset, men hun afslørede at det der egentlig gjorde hende så vred, var han hun var bange for at miste ham og rent faktisk følte hun havde været alt for tæt på. Myrina tog sig til hovedet.
"Jeg er nød til at gå en tur, jeg siger til lægen du er vågnet." Mumlede hun så, inden hun vendte rundt for at gå.

[Deleted]

Jack kikket ned da hun smed den på gulvet gik den i stykker en tåre trilled ned af ham han knytted sin finger lidt "" ja gør du heller det " sagde han knaveten og lage sig ned igen for ikke at snakke med hinden lige pt han var lige så vred for han hadet prøvet at over raskede hinden han var så vred at han bed huld i sin læbe han var Rasnen inden han var virklige vred hvordan kunne hun op føre sig sådan når det ikke var hans skyld af de to kom ind og Speredet døren så igen kunne komme ind han var vred Inden i han sukket rolige hvad skulle han stille op med sig selv vidste han selt ikke rolige kikket han mod vind dudet den her gang var hun gåt over stregen sytes han i værfald selv han kikket rolige mens han prøvet at finde hovdet og hale i det hun skulle selt ikke lære ham noget om han ikket hadet lært noget fra livet på gaden jo det hadet han da men igen når en stor mand kom løbne ind

[Deleted]

Som hun stormede ud af stuen han lå på, gik hun forbi lægen og talte hurtigt med ham, inden hun gik udenfor og mod skoven, nu skulle hun have noget natur om sig og det kunne ikke gå stærkt nok. Da hun endelig havde frit løb, løb hun så stærkt hun overhovedet kunne og afreagerede på den måde. Endelig stoppede hun op, hun stod forpustet og kiggede rundt, hun lænede sig op af et træ som hun bankede hovedet ind i gentagende gange. Hvordan kunne han være så dum, at tro, at hun ville blive glad for en værdigløs genstand som ikke kunne bruges til noget? De handlede på at overlever, det havde de altid gjort og købte kun det nødvendige for at leve og så køber han en smykke! Det var dog det mest naive og latterlige han nogensinde havde gjort, hvad pokker gik der af den knægt? Han virkede bare slet ikke som hendes gode gamle Jack, han var forvirrende, pigefornærmet det ene tidspunkt og så igang med at købe værdigløst bras til hende det andet..... Her stod hun nok en times tid og prøvede at få sig selv til at køle af, og da hun sådan nogenlunde var faldet ned, gik hun tilbage mod byen og stedet hvor de behandlede de syge. Roligt trådte hun ind, hun var stadig vred på ham, at han ikke vidste bedre, men hun skulle vel nok komme over det igen.

[Deleted]

jack var stade sur på hinden han Sagde ikke noget til hinden han lå i segen og klikket lige ud Jack vidste heller ikke hvad der skete med ham om det var en del at blive vorsken over at være sur helle tiden han hadet det Virkelige rolige kikket han på sine hænder og vidste ikke hvad han skulle gøre han kunne idte stille op på nogle måde han ville jo bare sige han elsker hinden på sin måde og igen skubbet hun den væk igen måske var det bare en del af at være vosken han kunne ikke lide i værfald han lage dem stille op og sagde så stille " hvad sker der med mig..... jeg føler mig så vred inden i helle tiden og når jeg sammen med dig banker mit hjerte og føler mig varm og glad merere ind jeg plegere "" han lage hovdet lidt ned og kikket ind i noget lys som brandte

[Deleted]

Roligt trak hun på sine skuldre.
"Måske er du ved at blive syg." Mumlede hun, hun stod bare og kiggede på afstand, måske skulle de lige lærer det hele lidt bedre af kende? Livet altså.... Hun overvejede at rejse væk for nogle dage, det ville give god mening, lægerne kunne undersøge ham og hun kunne måske få tjent op til et hjem til dem? Myrina hadet dog tanken om at efterlade ham, men det kunne jo være det var sundt for dem, med lidt tid hver for sig. Tænk på alle de ting hun egentlig ikke vidste noget som helst om, heller ikke han for den sags skyld. Hun nikkede beslutsomt til sine tanker.
"Jeg tror nogle dage hver for sig ville gøre os godt, måske kan vi rådføre os hos fremmede og finde ud af os selv? Jeg mærker selv lidt forandring, men da intet i forhold til dig." Kom det så roligt fra hende, hun sendte et svagt smil afsted, for hun var da sur, men ikke så sur hun ikke kunen sende ham et lille smil.

[Deleted]

Jack sukket rolige mens en tåre gled ned af ham og sukket rolige " tja vis det er hvad du tror " sagde jack tomt og kikket rolige til sideren for at finde uda af sig selv han sukket rolige hvad skulle han stille op med sig ssevl ville hun virkelige af med ham han sukket rolige hvad skulle han stille op han var træt han sukket træt og gad ikke regtit tænkte over det mere han lukked øjne lidt han var bange et eller andet sted for at blive efter ladt han kunne mærke e n frygt for det han kunne vel spøger rundt om kræng hvad der skete med ham men han var ikke sikker på det han sukket rolige mens han begynte at falde i søven igen den samderet sten lå stade på gulvet han gad ikke snakke mere om det han var træt lige pt

[Deleted]

At han bare svarede sådan, gjorde hende kun mere overbevist om at det var den rette ting af gøre.
"Jeg ønsker dig alt lykke til, vi ses igen før du ved af det Jack. Jeg kommer til at savne dig, men jeg tror det bliver sundt for os begge." Sagde hun så, som et slags farvel, inden hun vendte rundt og derefter gik med rolige skridt, hun havde fred i sin beslutning. Det var faktisk befriende at træde ud fra bygningen og se sig omkring, føle sig fri til lige at gå den vej man ville uden at være afhængig af en anden person, men samtidig var det også dødhamrende skræmmende. Dog frygtløs og naiv som hun var, trådte hun afsted mod nye horisonter og glædet sig til at skabe en opsparing stor nok til de kunne få et hus og rent faktisk få et normalt liv i stedet for det på gaden. Det ville blive hårdt og hun skulle arbejde meget for det, men hun var villig til det.

//out