A new life..?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna strammede grebet mere omkring knægten som lå mod hendes bryst. For alt hvad hun havde, så ville hun beskytte ham, for hun ville helst ikke have at han skulle komme galt afsted! Overhovedet ikke! Det mest værdifulde som hun havde i sit liv, foruden Sephiran, også selvom det uden tvivl var svært, at manden ikke var i besiddelse af nogen sjæl og derfor heller ikke nogen følelser.. Tænkte han overhovedet på hende i den tid han havde været væk? "Forsvind herfra, Theodore!" endte hun med en kraftig hvislende stemme. Knægten vred sig let mod hendes bryst, men lagde sig så til rette igen. Hun kunne bestemt ikke lide at det var sådan at det skulle være.
I det korte øjeblik Tiyanna var mere opmærksom på knægten som hvilede mod hendes bryst, tog Theodore den mulighed, som han pludselig havde til at gøre noget ved sagerne. Kuglen som han sendte direkte mod hende, så hun først, da hun igen hævede blikket mod ham. Hendes pupiller trak sig sammen, idet at den nærmest blidt kom i kontakt og berøring af hendes pande. Hun blev fuldkommen fraværende i blikket, idet at magien direkte søgte ind i hendes tanker og sind og mørkelagde alle minder omkring Sephiran.. De gange hun havde mødt ham, deres mange skænderier.. fødsel, ægteskab.. alt blev som mørkelagt for hende....

Tiyanna rystede let på hovedet og vendte blikket forvirret rundt.. Hvad pokker lavede hun egentlig her? Blikket gled efterfølgende ned mod drengen som lå på hendes bryst. Hvad pokker var det her nu for noget? Hun trak vejret dybt. "Hvad laver jeg her..?" Denne gang var det en langt mere fast tone hun gjorde brug af, næsten som om at hun følte, at hun skulle forsvare sig. Hun vendte blikket mod kvinden ved siden af hende.. selv en som hun slet ikke kunne huske mere. "Tag ham.. det er bestemt ikke min.." Hun tog knægten og skubbede ham nærmest fra sig og mod hende. Hun ville da ikke have noget med den unge at gøre!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency så irritabelt mod Theodore. Hun ønskede virkelig ikke at have ham her, eftersom han virkelig så ud til at være ude på noget. Han var dog hurtigere end hende, så hvis han gjorde et træk, så ville hun skulle reagere noget hurtigt for at kunne nå at gøre noget ved det. Hun så ned mod Romeo, der lå godt ind til hans mors bryst. Theodores mørke kugle så hun, men for sent. Hun gik i vejen for Theodore og vidste end ikke hvad kuglen gjorde. "Hvad har du gjort, Theodore?!" vrissede hun køligt. Hun vendte blikket mod Tiyanna. Hun så forvirret ud. Og nu var der intet bekendt over hendes blik, da hun mødt det, for det var som at kigge på en fremmed. Hvad hun lavede her? Theodore havde slettet hendes hukommelse! Hun så noget stram ud i masken og hun rettede sig op. Hun tog Romeo til sig, da Tiyanna rakte ham til hende og hun holdt sit barnebarn ind til sig. Hun så hårdt på Theodore og endte bare med at forlade værelset med barnet og gå tilbage til soveværelset. Tiyanna kendte hende jo tydeligvis ikke og det irriterede hende. Hun vuggede Romeo i sine arme og barnet skreg end ikke, men faldt faktisk bare i søvn i hendes arme. En tåre gled ned ad hendes kind, fordi hun var så stikhamrende tosset og hun satte sig på sin seng med sit barnebarn i armene og bare... sad.

[Theodore Jarvis Acheron]

Igen havde Theodore fået tingene som han ville, og han kunne se nærmest se hvordan minderne forlod Tiyanna.. Alle minderne om dette forfærdelige sted, hvilket var noget som passede ham selv særdeles udmærket, så det var der heller ikke ligefrem nogen tvivl om når det nu endelig skulle være. Hans blik gled i retningen af hendes skikkelse, da hun direkte smed barnet fra sig, fordi at hun ikke genkendte det, hvilket var noget som passede Theodore ganske fortrindeligt. Han smilede ganske tilfredst. "Hvad jeg burde have gjort for længe siden," sagde han med en ganske kortfattet stemme, da han så hvordan hun forlod stedet her med barnet trygt i sine arme.. Ikke at det gjorde Theodore noget.. for det passede ham egentlig ganske glimrende. Han vendte sig efterfølgende i retningen af Tiyanna endnu en gang og med den samme ganske så kortfattede og intense mine. "Jeg vil råde dig til at forlade stedet her.. find noget tøj og smut," endte han med en tydelig alvorlig stemme, uden at han så det mindste væk fra hende på noget tidspunkt. Han ville have hende ud af sit hjem og ud af sit hus, og det ville bestemt heller ikke kunne gå hurtigt nok. Han lod armene søge over kors og med den samme intense og faste mine. Så langt, så godt kunne man jo nærmest sige.. endelig fik han hende ud af sit hjem!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde bestemt ikke tænkt sig at blive her i det her hus. Hun kendte absolut ikke nogen af dem, og det barn.. hvad pokker lavede hun egentlig med det? I stedet for at stille sig dumt op og stille spørgsmålene, valgte hun istedet for bare at skubbe det hele fra sig for at komme ud. Hun rejste sig op, også selvom hun var lettere skælvende i benene. Kjolen var våd, også selvom hun ikke rigtigt lagde to og to sammen i det her tilfælde. "Jeg har bestemt heller ikke tænkt mig at blive her..!" endte hun fast. Hun så sig omkring efter noget som bare mindede om tøj, så hun kunne komme væk derfra.
Tiyanna rystede fast på hovedet og søgte hen til skabet og rev noget tøj ud. Om det var hendes eller ikke, var hun egentlig ligeglad med.. som hun jo heller ikke vidste, at hun faktisk i dette øjeblik havde skubbet sin egen nyfødte søn til side og nægtet at vedkendes ham. Et sted var det jo næsten en forfærdelig tanke, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun tog en kjole og kastede den over hovedet.. Den sad sjovt nok... som syet til hende, selvom hun ikke stillede sig nogen spørgsmål om det. Det kunne jo være et tilfælde. "Jeg vil ikke se dig i nærheden af mig mere! Farvel!" og med disse ord.. så forlod Tiyanna stedet. Hun var kun lige nede forbi staldene, hvor hun greb om sin hest og fik sin gladiatrix med sig, og søgte så langt væk fra stedet her, som hun overhovedet kunne komme til det.

//Out

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore fik præcist tingene som han gerne ville have dem, og det passede ham uden tvivl perfekt! Han blev stående midtpå gulvet og med blikket intenst hvilende på Tiyanna. Nu havde han om ikke andet, så fået hende sat ud af spil. Næste skridt på vejen, ville blive at søge til Imandra og skænke Sephiran hans søn.. Den arving som han uden tvivl havde krav på at kende til, nu hvor Tiyanna ikke længere var med i det familiebillede. Han så til som hun fandt en kjole fra skabet og tog den på, hvor han heller ikke afgav nogen respons til hendes ord. Hun forsvarede sig.. og han kunne så sandelig også godt forstå hende, når de nu var kommet så langt, som det her. Hans arme forblev lagt over kros. Nu var hun på vej ud.. så var det jo kun Clemency som han skulle arbejde med, for han vidste, at dette ikke ligefrem gjorde sagerne meget bedre for hans vedkommende.
Selv søgte Theodore blot hen til vinduet, da Tiyanna styrtede forbi ham for at komme udenfor. Selv kunne han bestemt ikke være andet end tilfreds med dette udfald, og særligt fordi at han fik hende ud af huset.. frivilligt ganske vidst, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde ham det mindste. Han smilede tilfredst, da han så Tiyanna ride afsted, inden han roligt søgte væk fra vinduet, for at komme tilbage til soveværelset.. Ganske vidst klar på jordens største skideballe, men ikke noget som han tog tungere end det. Han tog i håndtaget og tvang døren op, inden han vendte blikket mod Clemency og hans lille barnebarn. "Drop den mine, Clemency," endte han kortfattet. Han vidste jo, at hun var sur.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency rystede direkte af vrede, så sur var hun. Han havde ødelagt hendes aften, men bestemt også Sephirans fremtidige liv... Tiyannas liv tilmed og hun havde mistet en veninde. Hun holdt Romeo tæt ind til sig og vuggede ham fraværende i sine arme, som hun bare stirrede tomt ud i luften for sig. Kun en enkelt tårer var faldet ned over hendes kind, for hun kunne slet ikke få tårerne ud så vred som hun var. At Tiyanna forsvandt fra huset kunne hun høre, da hun hørte skridtene ude på gangen og det satte en kniv i hendes hjerte, selvom hun bare sad tavst og uden et ord. Hun vendte blikket ned mod Romeo og kyssede hans pande, som han bare sov videre i hendes arme. Han ville blive en meget nem baby for Sephiran... Men hvorfor barnet ikke skreg, det vidste hun stadig ikke, men lige nu var hun også ligeglad. Som Theodore kom ind så så hun bare tomt på ham. Lige i aften havde hun mistet alt for ham. Hun sendte ham et falsk smil og strøg sin finger langs Romeos kind. Han var nu virkelig sød. "Hvilken mine?" spurgte hun køligt. Hun rejste sig fra sengen og gik hen til ham, hvor hun rakte ham barnet. Hun ville ikke knytte sig til ungen, for hun fik alligevel ikke lov hvis hun kendte ham ret. Hun så sigende på ham. "Gør hvad du skal gøre... Jeg er ligeglad," endte hun. Hun forlod værelset og gik ned ad gangen. Hun ville rydde op efter Tiyanna.

//Out.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore forstod skam på Clemency at hun var vred, også selvom det jo ikke ligefrem var noget nyt i det henseende. Hun var generelt meget vred på ham i denne her tid, så det var ærlig talt ikke noget som han tog særlig tungt, hvis han skulle være helt ærlig. Tiyanna var væk nu, og selvom det måske havde kostet Clemency en veninde, så var hun ærlig talt heller ikke det værd at samle på. Tiyanna var en blanding.. endda en af lys race, og det ville han da slet ikke have overfor sin egen dørtærskel, og nu havde han da langt om længe fået hende ud. Selv valgte han at blive stående og betragtede sig af hende. Igen kunne han se hendes tårer. Som hun rejste sig og gik ham i møde, tog han imod det barn som blev nærmest slynget direkte ind i hans favn. Knægten vred sig en smule, men sagde endnu ikke noget som mindede om nogen gråd eller noget lignende af det, så det passede ham jo egentlig ganske perfekt, hvis han selv skulle sige det. Han vendte blikket mod knægten. Clemency tog gæsteværelset.. Som altid når hun var sur på ham. Efterhånden kendte han jo hendes rutiner, så det var ikke noget som han tog tungere end det, hvis han endelig skulle sige det ærligt. Selv han måtte erkende, at det var en nydelig lille unge han pludselig stod med i armene, uden at han egentlig kunne eller havde tænkt sig at gøre noget yderligere ved det. Han rystede let på hovedet. Ungen skulle bringes til Sephiran, og det var så sandelig også hvad han havde tænkt sig. Derfor i nattens ulm og mørke, valgte han selv at forlade huset, for at overbringe Sephiran den glædelige nyhed. Han var blevet far.

//Out