A new life..?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var ved at være måneder siden Tiyanna havde set noget til Sephiran, og sandt at sige, at hun var begyndt at savne ham. Theodore havde nægtet hende at opsøge ham og skrive til ham, og hun havde så heller ikke fået noget i retur, hvilket et sted gjorde hende ked af det.. Maven var ved at være godt stor, og uden tvivl goså i vejen. De sidste måneder havde han misset af graviditeten.. For alvor når barnet var begyndt at sparke.. når det vendte sig og ramte hendes nyre, hvilket faktisk gjorde ondt!
For nu lå hun og sov. Det var langt ud på natten og selv den store fuldmåne stod stærkt på den anden side af vinduet. I aften var det Tiyanna som faktisk bar præg af en uro. Hun vendte og drejede sig, også selvom det var effekten efterfølgende, som selv måtte drive hende ud af søvnen. Sengen var uden tvivl for stor til et enkelt individ, men.. Sephiran var der jo ikke, men derimod hele vejen i Imandra, så det kunne hun jo ikke ligefrem gøre det store ved, uanset hvor meget hun ville ønske at hun kunne. Hun sukkede let, inden hun satte sig op i sengen, og det var der hun mærkede det... Den var..våd? Det var med andre ord nu det skulle til at ske. "Åh gud.." endte hun. Og Sephiran var der ikke engang til at overvære det! Hun tvang dynen af sig, og rejste sig. Selv natkjolen var våd. Hun tvang sig op på benene og hen til døren, som hun fik op.. Der kom den første lille krampetrækning. Hun havde jo en ekstrem smertetærskel. Det havde vel været igang i et stykke tid, før hun var vågnet? "Hent Clemency," bad hun med en kortfattet mine. Hun havde trods alt lovet at hjælpe når det kom så vidt.. Tiyanna havde ganske vidst prøvet det her før, men hun brød sig slet ikke om det, fordi at hun følte sig.. alene om det denne gang. Hun tog sig til den store mave. Det gjorde ondt.. selv der kæmpede hun sig tilbage til sengen igen, også selvom hun gik i knæ lige ved siden af den. Hun gispede let. Det gjorde ondt!

[Clemency Mériah Acheron]

Der var blevet anderledes i huset de sidste par måneder. Clemency var cirka 4 måneder henne i sin graviditet, da det jo var sket et stykke tid før Sephiran var taget af sted. Tiyanna var dog oppe over graviditeten og hun havde lovet at træde til, når hun fik brug for det. Hun glædede sig ikke til at hendes eget barn skulle komme og hun hadede hele graviditeten, så derfor prøvede hun at finde ting, hun kunne give sig til. Når hun havde født, så skulle hun snarest finde noget andet at give sig til. Hvordan det gik med Malisha og Samuel var hende lettere uvist, for de snakkede ikke så meget om det. Malisha var oppe at stå og gå igen og var kommet sig godt de sidste måneder ligeså, så de var ofte sammen. Det var meget mærkeligt det hele, det var som om hele familien var vendt på hovedet og det var en underlig tanke. Hendes forhold til Theodore var dog ved at været kommet tilbage til det samme, eftersom hun havde givet sig selv hen til ham igen. Hun var ikke længere så sur på ham, havde kun sine små udfald når hun havde for meget kvalme og ubehag i kroppen af graviditeten. Roligt lå hun og sov ved sin mands side, da en tjenestepige hamrede på døren og kaldte, at Tiyanna var ved at føde. Hun kom hurtigt ud af sengen, svang sin morgenkåbe om sig og åbnede døren. "Jeg kommer med det samme. Hent håndklæder, varmt vand og babytøjet," bad hun til tjenestepigen, der gjorde som hun fik besked på. Hun hastede selv ned af gangen og nåede til Tiyannas værelse, hvor hun så hende på knæ ved siden af sengen. "Så sker det," endte hun næsten helt spændt. Det var jo hendes barnebarn! Hun hjalp Tiyanna op i sengen og hjalp hende til rette, som tjenestepigen kom løbende med håndklæder, vand og babytøj.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var uden tvivl ked af, at hun ikke havde hørt fra Sephiran i måneder, også fordi at han havde lovet at sende hende besked når der var noget. Hun vidste ikke om han overhovedet havde fået den trone i Imandra.. eller om der var sket andet med ham? Nu sad hun her.. midt i fødsel af hans barn, og han var ikke engang til stede til at opleve det, så var det overhovedet underligt, at hun tog det på den måde, som hun nu gjorde det? Kroppen dirrede og sitrede som intet andet overhovedet. At krybe op i sengen, kunne hun bestemt ikke ligefrem gøre, når hun havde det på denne måde, og det havde hun bare erkendt fra starten af. Hendes ansigt lå begravet ind mod hendes arm og med en sitren, for hun havde bestemt ikke tænkt sig at skrige for det var hun nok for meget 'mand' til endnu.
Blikket gled i retningen af Clemency da hun endelig dukkede op i døren. Det var uden tvivl ved at være tid, også selvom hun ikke havde lyst til at gennemgå det uden at Sephiran var der. "Han er her ikke til at opleve det.." mumlede hun let for sig selv, inden hun lod Clemency hjælpe hende op i sengen, hvor hun lagde sig. Hendes krop dirrede og hun var allerede nu begyndt at svede, hvilket hun heller ikke ligefrem kunne gøre noget ved, for det var svært ikke at gøre det når man lå og havde det på denne her måde. Hun lukkede øjnene ganske let og lagde sig i den korrekte stilling. Den kendte hun dog. Hænderne greb omkring sengetøjet. Det var jo hvad hun havde at holde fast i lige nu. Tjenestepigen kom hurtigt med håndklæder og vand, samt babytøj som blev lagt for foden af sengen. Tiyanna stirrede ulmt efter hende. "Var der andet, frue?" spurgte tjeneren med en respekt i stemmen. Tiyanna bed smerten i sig igen. Det var uden tvivl en unge som havde tænkt sig at komme ud hurtigt!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency var en smule bekymret for Sephiran, for selv hun havde intet hørt. Han havde jo lovet at opdateret dem på vejen. Mon Theodore holdt noget for dem? Det skulle ikke undre hende, men hun kunne ikke finde brevene, eftersom Theodore var som en høgh, der altid havde øje for hvert eneste skridt hun tog og det var faktisk frustrerende. Så ja, de var også kun næsten tilbage til normalen. Hun ville have håbet, at Tiyanna faktisk var nået til Sephiran, så fødslen kunne være sket der, men den mand måtte vel have meget om ørerne, ikke? Hun håbede bestemt ikke der var sket noget med ham, men det kunne hun næsten ikke tro, Sephiran havde godt styr på det hele for tiden og gjorde ikke fejltagelser som det med Procias. Hun hjalp hurtigt Tiyanna op i seng og kunne næsten fornemme, at det ville gå stærkt denne gang. Men det var jo også hendes anden fødsel. Denne gang var barnet forhåbentligt bare i live! "Det skal du ikke tænke på, min kære... Han indtager Imandra for jeres skyld, så snart er i sammen!" svarede hun opmuntrende. Hun vendte sig mod tjenestepigen og nikkede bare til hende som tak. "Nej, det var alt..." endte hun med et roligt smil og vendte sig mod Tiyanna igen, som tjenestepigen smuttede herfra. Hun satte sig for sengeenden. "Din krop virker meget klar, Tiyanna... Så når du føler du er klar," endte hun. Tiyanna kendte jo til det hele.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste godt at Sephiran ikke indtog Imandra for hendes skyld, men fordi at Theodore havde bedt ham om at gøre det. Han kunne jo ikke føle, så hvorfor skulle han da gøre noget for nogen? Og særligt hende? Hun havde efterhånden fundet ud af, at den manglende sjæl kun gjorde ham til et væsen som tænkte lige forud for sin næse.. og nu var han der ikke. Det hele var ikke gået helt efter planen, for i det tilfælde, så var det jo faktisk meningen, at hun skulle have været i Imandra nu, de skulle have været sammen, og at han skulle være der til fødslen, og det var han jo heller ikke ligefrem kunne man jo sige. Hun lagde sig op på sengen og vendte blikket mod Clemency. Theodore gav hende endnu ikke nogen opmærksomhed eller interesse.. Selv hun vidste at manden pønsede på noget.
Tiyanna lagde hovedet tilbage mod sengen og holdt om sengetøjet. Det gik hurtigt.. Næsten for hurtigt ifølge hende selv. "Han lovede at være der.. Der er noget galt.." Selv havde Tiyanna ikke andre at dele det med end Clemency, for Samuel var optaget med sit og Theodore overvågede dem alle sammen som en høg, og det havde ganske enkelt pisset hende af, da Sephiran havde nægtet at tage hende med til Imandra i udgangspunktet. Hun kunne altså godt passe på sig selv i sit eget hjemland! Kroppen var klar.. og det føles virkelig ubehageligt.. Sidst havde de mistet det.. hvad nu hvis det også skete igen? Hvad ville Sephiran ikke sige? Han forventede jo også en arving, og han var der ikke engang til at ønske deres eget barn velkommen til denne verden. Benene bøjede hun og spredte, så det var til at komme til. Hun havde jo gjort det her før trods alt. Hun trak vejret dybt. "Det.. det går hurtigt.. for hurtigt.." Der gik ikke særlig mange minutter efterfølgende, før hun faktisk begyndte at presse. Et smertefuldt gisp brød intenst hendes læber.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency prøvede at opmuntre Tiyanna ved at sige til hende, at han var i Imandra for hendes skyld. Det vidste de jo begge godt ikke var sandheden, men det lød da godt, ikke? Sephiran var der af egne egoistiske grunde og især fordi det var hans sidste chance for at blive større end sin far, eftersom Theodore havde taget huset og grevetitlen til sig. Hun trak vejret roligt og vædede sine læber, som hun så mod Tiyanna, der selv lagde sig klar. Hun nikkede. "Jeg er sikker på, der ikke er andet galt end at posten simpelthen ikke er nået frem..." svarede hun roligt. Selv hun troede ikke på ordene og hun sendte Tiyanna et sigende blik. Hun behøvede end ikke engang sige højt, at Theodore sikkert var ude på noget, det kunne de hurtigt blive enige om med et enkelt blik til hinanden, for de forstod hinanden ret godt. Hun knælede for enden af sengen og lænede sig ind over den, så hun var klar til at tage imod. Hun tog det ene håndklæde og foldede ud ved Tiyanna, så barnet ikke landede direkte på sengelagnet, for det var jo trods alt lidt snavset. Det varme vand var til at vaske barnet rent i når det var kommet ud. "Det går fint Tiyanna... Det er jo ikke så længe siden, selvom den sidste var dødfødt. Bare pres når du føler for det og lad din krop arbejde for dig," sagde Clemency beroligende til hende. Hun sad fuldstændig klar til at tage imod barnet...

[Tiyanna Direshade Acheron]

Den manglende sjæl fik Sephiran til at handle egoistisk, og det vidste Tiyanna jo udmærket godt. Han var der for at overgå sin far.. for at følge i hans fars planer, for han kunne se fornuften i det, og det var uden tvivl en tanke som direkte måtte irritere hende som intet andet overhovedet. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst. Poste var ikke kommet frem? Hun vidste og kendte Sephiran nok til at vide, at han ville sende det med et privat bud for at sikre sig, at hun fik det.. men intet var kommet.. Theodore havde noget med det at gøre. End ikke det, var hun det mindste i tvivl om i den anden ende. Hun mødte Clemencys blik. De vidste begge to at den mand var indblandet i det. "Jeg håber at du har.. ret.." endte hun mere sammenbidt, inden hun lagde sig i sengen. Hvis det ikke var for Clemency, ville hun ikke kunne klare at være på det her sted.. Det var hårdt nok med den mand rendende omkring.
Det hele gik temmelig hurtigt denne gang.. Tiyanna kunne slet ikke følge med. I forhold til sidst, så føltes det dog mere rigtigt, for hun kunne jo mærke på sig selv, at tiden var inde, og at det var nu.. Det var nu hun skulle sætte liv til det barn, som de sammen havde skabt, og han var der end ikke til at se det, hvilket næsten var det værste af det hele. Som tiden gik og presveerne begyndte at dukke op, begyndte hun at presse. De små skrig brød hendes læber.. Det var jo lige før at hun havde glemt hvor ondt det her faktisk kunne gøre, og det var svært.. når hun ikke havde Sephiran til at hjælpe hende igennem det. Tårerne pressede sig på. Det gjorde ondt. Hun trak vejret næsten hiksterende.. som var hun ved at gå i panik. Det var svært!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency havde levet med Theodore i mange år og kunne derfor nemt sætte sig ind i Tiyannas situation. Sephiran handlede egoistisk, præcis ligesom Theodore. Det eneste punkt de to mænd var uenige var sagen om Tiyanna, hvilket Tiyanna jo kun kunne prise sig lykkeligt for. Hun var sikker på, at de snart ville være sammen, for hvis ikke, så skulle hun da nok hjælpe Tiyanna til Imandra selv hvis ingen andre ville det! Theodore havde noget med det at gøre, det var hun sikker på og hun kunne se i Tiyannas øjne, at hun mistænkte det samme. Hun nikkede så bare og blev siddende på knæ for sengeenden. Hun tog et håndklæde i sine hænder og holdt sig så klar til at tage imod barnet, når det kom. Det gik udmærket denne gang og der virkede ikke til at være komplikationer, hvilket jo faktisk var glædeligt. "Det hele virker rigtigt denne gang... Vi klarer det her sammen! Dybe vejrtrækninger," endte hun og trak vejret sammen med Tiyanna, så det kunne smitte af på hende. Hun kunne jo i princippet ligeså godt øve sig, eftersom det om 5 måneder ville være hende, der skulle føde. Forskellen var bare, at hun på ingen måde skulle have noget med det barn at gøre den nat, for det skulle straks leveres videre til Malisha. Og så ville hun anse barnet som et barnebarn. Det hele gik godt, men selv var det svært for Tiyanna. "Grib godt fat i sengen," endte hun og nikkede.
Der gik dog ikke længe før barnet kom ud i fuld længde. "Det er en dreng!" endte hun glad og så mod Tiyanna med et stort smil. Hun lagde ham på håndklædet og fik navlestrengen skåret over med en kniv, som hun selv havde medbragt. Hun vaskede drengen af og svøbte ham ind. Hun gik så om til Tiyanna, der nok nu også havde 'født' moderkagen. Hun rakte barnet til hende. "Hvad skal han hedde?" spurgte hun så.
Hun så dog lidt bekymret mod drengen der ikke... sagde et ord. Ansigtet så koldt ud, men lyslevende og han så stærk ud. Hvad var der lige sket?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det gjorde faktisk Tiyanna ked af det, at Sephiran missede denne særlige oplevelse. Fødslen af deres barn, også selvom hun uden tvivl var stensikker på, at det havde noget med Theodore at gøre.. Han var blandet ind i det på den ene eller den anden måde. For nu ville hun ikke tænke over det, men derimod hellere tænke på hvad der skete foran hende i dette øjeblik. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, og med en krop som lagde absolut al energi i det som skete foran hende, så gjorde det ikke just sagen meget bedre af den grund. Hun nikkede og lagde fuld fokus i det som skete.
Det tog tid, men endelig skete det. Tiyanna skreg sig igennem den sidste pressende ve, idet at barnet.. forlod hende. Barnets skrig efterlod hende med en direkte lettelse i stort set hele kroppen, da hun direkte kollapsede i sengen under hende. Hendes krop badede i sved. En dreng? Var det virkelig en dreng? Det var hvad både hende og Sephiran havde ønsket sig, så selv det ønske var noget som hun havde opfyldt! Hun trak på smilebåndet. "Er.. er det virkelig..?" Hun rakte ud efter bylten og lagde drengen godt mod hendes bryst, for at få ham til ro. En stærk lille dreng var det uden tvivl også, hvilket kun gjorde det hele hundrede gange bedre for hendes vedkommende. Navne havde de som sådan ikke rigtigt snakket om, men der havde været et navn som hun altid havde været glad for. Hun strøg den lille dreng over hovedet. Han var smuk... Det smukkeste som hun længe havde set. "Romeo.. Han skal hedde Romeo," sagde hun med en blid stemme. Tanken glædede hende virkelig. Hun havde i sandhed formået at skænke Sephiran en arving, og den smukkeste lille dreng, som hun længe havde set. Det der dog bekymrede hende.. var ingen skrig? Han lå der egentlig bare. Børn skreg.. så meget vidste hun da. "... Der er noget galt, Clemency.." endte hun pludseligt.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore havde ligget trygt i sin egen søvn med armen omkring Clemency frem til en af tjenestefolkene havde valgt at vække dem. Han klemte øjnene let sammen. Skulle Tiyanna føde? Til nu havde han afholdt Tiyanna fra at få kontakt med hans søn, og det var gået bedre end hvad han havde forventet, så det var selvfølgelig en tanke som glædede ham. Brevene havde han fået opsnappet og brændt. Han havde blot været sikker på at de ikke kom i hænderne på hende på den ene eller den anden måde, og nu hvor hun skulle til at føde, kunne han jo blot smile ved, for det var næste skridt i hans plan. Selve barnet ville han ikke gøre noget ved, for barnet kunne jo trods alt ikke gøre for det.
Clemency havde forladt soveværelset for at yde Tiyanna den nødvendige hjælp. Han havde i samme tidsrum rejst sig for selv at komme i tøjet. Barnet skulle bringes til Sephiran og gerne så hurtigt som muligt. Velvidende om at det var en plan som Clemency ville blive direkte vred over, så var det virkelig ikke noget som gjorde den store forskel for ham. Han forlod soveværelset, for istedet for at søge ned til Sephirans gamle, hvor han vidste at Tiyanna i øjeblikket måtte opholde sig. Skrigene som uden tvivl Tiyannas og hvilken sød musik det var for hans ører. Han stillede sig roligt i døren, da han så det velskabte drengebarn blive lagt på hendes bryst. Hans barnebarn.. Tanken var uvirkelig et sted, for så gammel følte han sig slet ikke. Drengen som han så blive lagt på Tiyannas bryst, fik ham blot til at smile. "Hent hende noget at drikke, Clemency," bad an roligt, inden han selv søgte ind på værelset. Han havde noget i gære.. men lige hvad.. det ville først gå op for dem, når det allerede var for sent. Hvilken fryd det var!

[Clemency Mériah Acheron]

At barnet ikke skreg, var noget som fik Clemencys hjerne til at snurre rundt. Tankerne om det blev vendt og drejet, som om hun gik og ledte efter svaret under stenene på en vej af brosten... Hvad kunne det være? Barnet kunne vel ikke være så handicappet, at det var født med et unormalt stemmebånd eller lignende? Det havde hun i hvert fald aldrig hørt om. Det var nok Sephirans... eller Theodores værk på den ene eller den anden måde, og Sephiran havde så bare ikke muligheden for at forklare det, eftersom han jo ikke var her. En skam, for det burde han alligevel have oplevet. Hun smilede til hende og nikkede. "Han ser sund og stærk ud," svarede hun med et smil. Hun betragtede Tiyanna tage ham til sig og allerede nu, så var de da et virkelig kønt par. Den dreng havde de skabt godt og selv han havde en snært af de spidse ører som Tiyanna havde, hvilket var yderst charmerende. Navnet faldt i god jord hos hende og hendes øjne skinnede en smule. Hendes barnebarn... det var helt utroligt! "Flot navn til en flot fyr," medgav hun og grinte glædeligt. Hun så tænksomt mod Tiyanna og mødte hendes blik ganske kort. Hun strøg så Tiyanna over håret i stedet. "Jeg er sikker på det ikke er noget..." endte hun, selvom det var en smule tøvende alligevel. Hun anede jo trods alt ikke hvad det var. Hun vendte hurtigt rundt, da Theodore stod i døren. Hun havde slet ikke lyst til at have ham i nærheden af Tiyanna og barnet, eftersom han jo faktisk først sent havde fundet ud af, at hun var gravid. "Det kunne du da selv gøre," endte hun fast og fjernede de beskidte håndklæder fra sengen, samt løftede baljen med vand op i sine arme. Hun gik ud af døren og ud på gangen. "Matilda? Bring et glas vand hertil, straks... og få det her væk," endte hun. Hun trådte et par skridt ned ad gangen og tjenestepigen fra før kom flyvende på et øjeblik med et glas vand og tog sagerne med, da hun havde været i nærheden... Hun tog glasset med tilbage mod værelset.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna kunne ikke lade være med at smile, da den lille dreng blev lagt på hendes bryst. Det eneste som hun var bekymret for, var at han ikke havde skreget.. Foruden det, så havde de fået en perfekt lille dreng.. Som uden tvivl havde klare træk fra både hende, men også ham, hvilket var noget som hun godt kunne lide. Hun strøg hånden træt over hans kind inden hun vendte sig mod Clemency igen. Hun var uden tvivl bange for ar der var noget galt med ham.. så Sephiran i værste tilfælde, ikke ville have ham, og den tanke kunne hun da slet ikke have med at gøre! "Hvorfor skriger han så ikke..?" spurgte hun. Det var som sådan først nu, at det var gået op for hende, at der var noget, som ikke skulle være.
Theodores skikkelse meldte sig i døren og alene ved tanken, strammede hun mere grebet omkring drengen som lå i hendes arme, for han skulle bestemt ikke have lov til at gøre noget ved den dreng, så lang tid at hun kunne forhindre det! Selv vidste hun at hun intet kunne sige til manden, uden at risikere at blive smidt ud, og det var næsten det som var hende det værste af det hele. "Forsvind, Theodore..!" endte hun med en fast tone, selv da Clamency havde taget hende i forsvar. Hun vendte blikket igen mod barnet i hendes arme.. hendes søn.. Romeo. Hun kunne virkelig godt lide det, og derfor håbede hun at også Sephiran kunne lide det navn. Romeo Acheron lød da ganske godt i hendes øre. Glasset med vand tog hun glædeligt imod og bundede det. Hun satte det roligt fra sig igen.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var skam udmærket klar over hvorfor barnet ikke skreg.. I hans øjne var det temmelig åbenlyst, også selvom han faktisk ikke havde haft noget med det at gøre. Hvorfor skulle han da også have det? Lige sagerne hvad angik det barn og den kvinde, ville han faktisk ikke have noget med at gøre, og det erkendte han så sandelig også godt. Han blev stående i døren, også selvom de begge markerede hvor uønsket han faktisk var i denne stund. Hvoror kunne han dog ikke begribe, da han heller ikke ville mene at han havde gjort noget forkert i det henseende. Tvært imod, så fortsatte han jo med at handle for familiens velbefindende, og nu siden Sephiran havde indtaget tronen i Imandra, hvilket han vidste, havde gået lige efter planen, så var han bestemt ikke den som skulle sige noget til det. Han var faktisk stolt af sin søn.. Så var det bare den anden som manglede efterhånden.
"Jeg forsøger bare at være venlig," endte han kortfattet. Det var hårdt at føde.. Han kunne da selv huske da Clemency havde skænket liv til hans to drenge, og han havde jo siddet der begge gange faktisk. Han lod armene glide over kors, inden han alligevel på trods af forbuddet, valgte at træde indenfor. Hans hus, hans regler, og sådan ville det altid forblive. Han vendte blikket mod barnet som lå godt mod sin moders bryst.. beskyttet af hendes arme, som var hun bange for at han ville gøre det noget.. Barnet havde han ikke i sinde at røre, også selvom det ikke var et fuldblodsbarn, så gik det jo nok alligevel. Det kom helt an på hvordan hans egen søn havde tænkt sig at opfostre det. Han vendte blikket mod dem begge og med den samme kortfattede og intense mine. "Tillykke med knægten, Tiyanna.. Du vil gøre hans fader stolt," sagde han blot. En stærk dreng.. Det var lige hvad Acheron havde brug for!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency kunne ikke lide at knægten ikke græd, men om ikke andet måtte de ikke tage sorgerne på forskud. Måske ville det faktisk gøre det hele meget nemmere i forhold til Sephiran, eftersom den mand virkelig havde en sjov tankegang. Hun vidste dog, at Tiyanna hurtigt ville vænne sig til Sephiran, nu de for alvor skulle til at leve resten af livet sammen. Hun havde jo vænnet sig til Theodore og kunne aldrig forlade ham, på trods af, at han kunne gøre hende virkelig gal i skralden! Hun så mod Tiyanna. "Det ved jeg ikke, kære... Det er meget mystisk," svarede hun hende ærligt. Hun kunne jo ligeså godt sige det som det var fremfor alt det andet. Hun så mod Theodore og skyndte sig at få glasset med sig ind til Tiyanna igen, som hun glædeligt bundede. Hun gik helt hen til Tiyanna, eftersom Theodore ikke skulle for tæt på, for han pønsede uden tvivl på et eller andet. Hun rullede med øjnene. "Du ved ikke hvad venlighed er," endte hun til ham. Hun holdt armene ned langs siderne og så på ham med skarpe øjne. Han var allerede for tæt på efter hendes mening, men hun kunne ikke rigtigt retfærdiggøre at bruge magi mod ham når han ikke rørte barnet eller Tiyanna.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore havde måske ikke forståelsen for hvad venlighed var, men om ikke andet, så havde han da sin idé om hvad det kunne være. Umiddelbart ville han ikke sige at knægten fejlede noget.. han var bare født uden en sjæl. Med andre ord havde selv Sephiran indgået pagten med Azrael, hvilket selv passede ham glimrende. De stærkeste i familien skulle være sikret,og det var det som selv han måtte stå fast på. Gad vide hvad han havde fået manden forhandlet ned på? Selv han vidste jo at nyfødte sjæle var dem som stod i stærkest kurs.
Theodore knyttede sine hænder ganske let. Clemency forsøgte at beskytte hende.. Også selvom han havde andre planer med det, og det skulle bestemt heller ikke have lov til at fejle. Han ville have den kvinde ud af familien,og han havde utrolig mange måder at gøre det på.. Og han havde valgt en ganske særligt i det her tilfælde. Han trak let på den ene mundvig. Han kunne lide den plan. "Det er vel hele ideen i det?" endte han blot kortfattet, inden han vendte blikket mod Tiyanna, som tydeligt havde strammet grebet omkring sin nyfødte søn. Hun skulle ikke have lov til at opfostre ham.. Det stod han selv fuldkommen fast på.. Og personligt skulle han nok bringe den knægt til Sephiran, så han kunne finde en bedre passende end Tiyanna til at udføre helt præcist det arbejde. Han vendte blikket mod sin hånd, hvor en ganske sort sløret kugle viste sig. Han vendte blikket mod dem igen. "Og nu er det på tide at jeg får gjort noget ved det her.." Hans øjne antog en helt anden glød, da han hurtigt sendte den kugle direkte mod Tiyanna. Den ville tvinge sig ind i hendes hoved... mørkelægge de billeder og de minder som han ville have skulle mørkelægges, hvilket ville sige, alt omkring hendes nyfødte søn, graviditeten og vigtigst af alt, Sephiran.. Han ville have hende ud af familien!