tråd til Matthew

[Matthew Igleéias]

Matthew var bestemt ikke den type mand som man skulle lege med, og dette var så sandelig heller ikke noget undtag. Han stirrede på hende, som han tog hende om halsen og hævede hende fra jorden, som havde det været den mest enkle sag for ham i denne verden. Et sted var det jo også.. Det var bare så dejlig nemt for ham at handle på den her måde, og særligt når han var vampyr. Hun troede hun var noget særligt.. Det ville meget hurtigt gå op for hende, at det slet ikke var tilfældet.
I det store og hele, så var Matthew ærlig talt begyndt at kede sig hvad denne kvinde angik. Det var jo heller ikke fordi at han kunne gøre det største ved det af den grund. Han smilede let for sig selv. "Du er jo ikke andet end en blodsuger, som tror hun er noget særligt.. gæt engang smukke.. Det er slet ikke tilfældet.." Denne gang ved hjælp af den vampyriske styrke, kastede han hende fra sig, som havde hun været et legetøj.. henover gruset og henover kirkegården. Det var nu han ville have det sjovt!

[Deleted]

Victoria mærkede hans hånd mod halsen. Hun var bange og kold hun vidste ikke hvad han kunne finde på nu pludselig kastede han hende ned gennem gruset hun mærkede gruset flåede i hendes hud.

Hun lå lidt og smertede sig.
Hun rejste sig og bakkede væk fra ham " jeg er ikke ude på ballade " sagde hun men hun vidste det ikke hjalp noget at sige sådan.

[Matthew Igleéias]

Matthew kylede Victoria hen af pladsen, uden at skænke det mindste en tanke til at hun skulle have det skidt eller noget lignende. Naturligvis var det ham en morende tanke at der ikke skulle mere til. Så kunne det måske være at denne kvinde ikke ville fortsætte med at genere nogen? Han slog ihjel.. særligt når han kedede sig, og denne kvinde gav ham virkelig... intet!

Matthew gik med rolige skridt i retningen af kvinden. Hans øjne lyste nærmest helt op af ren og skær mordlyst. Så nemt det ville være for ham at tage hendes liv, og særligt når det var denne måde som hun gjorde det på. Hun var ikke ude på ballade? "Virkelig? Og hvad nu hvis jeg er..?" spurgte han direkte. Ja, for ham var det ren og skær underholdning at tage liv på denne her måde, og det var skam heller ikke noget som han havde i sinde, at lægge det mindste skjul på, når det nu endelig var i den anden ende. Han knyttede næverne ganske let, som han roligt søgte hen mod hende.. med langsomme skridt. Han ville se hvad hun endte med at gøre.

[Deleted]

Victorias øjne begyndte at løbe i vand og hun mærkede angsten stige igen. 
'' please du må ikke gøre mig mere ondt'' trylede hun og mærkede sveden på hendes pande. 
men da dette ikke hjalp at sige sådan gik hun over mod ham med tanken i baghovedet at nu var det nok. 
hun fandt sig ikke i mere fra hans side så da de var kommet så tæt på hinanden at de kunne nå.  tog hun og knyttede næven og svingede den alt hvad hun kunne. og ramte ham på højre øje så hårdt at det sang helt ind i armen på hende. 

Victoria var normalt ikke en pige der slog eller noget kun når hun var sulten. men nu havde hun fået nok og kunne ikke klare mere.. hun tog igen og knyttede næven og slog ham så på højre tænning og igen sang det helt ind i armen på hende. 

hun vidste det nok pissede denne vampyr af men hvad skulle hun ellers have gjort tænkte hun 

[Matthew Igleéias]

Kvinden foran ham, var bange, hvilket næsten var noget af det bedste for Matthews vedkommende, for han elskede at lege, og særligt, når det foregik på denne her måde, så blev det så sandelig heller ikke bedre for ham! At høre hende trygle, som var hun oprigtigt bange for, at han ville ende hendes liv.. Ja, han kunne finde på det, og ærligt, så var det også hvad han havde mest lyst til i en stund som denne.
Selv nåede han ikke rigtigt at respondere, inden hun havde knyttet næven og slået den direkte ind mod hans højre øje. Automatisk vaklede han baglæns, for at genvinde balancen. Hånden gled op mod øjet.. Lige nu kunne han absolut intet se på det.. Og denne gang var det vreden som fortsatte med at stige i hans krop og sind. "Din lille...!" hvæsede han med en fast og kraftfuld stemme, inden han igen vendte blikket mod hende, da hånden blev slynget direkte mod hans tinding. Denne gang var han dog forberedt.. Og han greb ud efter den, for at holde den fast. Han knyttede sin egen, kun for at lade den finde vejen direkte til hendes eget ansigt. Dette var da slet ikke noget som han fandt sig i. Man skulle bestemt ikke gå rundt og slå på Matthew Igleéias!

[Deleted]

Victoria mærkede slagt hårdt mod ansigtet hendes øjne løb i vand og hun var bange. *hvad havde hun gjordt * tænkte hun og mærkede frygtet stige igen hun havde håbet på dette ville skræmme ham væk men det gjorde det ikke. 

hun lå nu på jorden og hendes ansigt gjorde ondt. hun kikkede på manden og så ned igen.
hun krympede sammen så hun sad med knæende op over ansigtet hun ville ikke mere hun håbede på dette bare ville ende og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller hvad hun skulle sige for at få ham til at forstå hun ikke gad det her. 
hun følte sig som en kylling. * du er en kylling* tænkte hun og kikkede op på manden. 

hun tørrede tårende af og rejste sig mens hun ikke vidste om hun skulle grine eller græde.

pludselig fik hun et smil på læben og sagde '' du tror nok du er sej med din en mand hær ''

hun løb over mod ham med super fart og slog lige i maven. hun stod tilbage og kikkede på ham mens han fløj gennem luften 

[Matthew Igleéias]

Matthew måtte erkende, at denne kvinde virkelig var trættende at lege med. Der skete jo ikke rigtigt noget, og nu hvor han stod her, så kunne han jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det. Han rystede på hovedet. Hun var virkelig.. slap. Slet ikke sin race værd, og det var han så sandelig heller ikke bange for at erkende for nogen. "Du er kedelig.. ved du godt det?" endte han med en ganske kortfattet stemme.
Hvad der dog skete til følge, havde han ikke lige set komme. Næven i maven, slog luften ud af ham, samt med den styrke som var lagt i vampyrerne, så røg han adskillige meter bagud og direkte ned i en gravsten som knækkede under ham. Han gispede svagt, hvor han denne gang blev liggende for et kort øjeblik.

"Se... det her er mere af den rette støbning.." Matthew smilede for sig selv, inden han rullede af stenen og rejste sig igen. Det gjorde ondt.. ganske vidst gjorde det ondt, men nu var det da blevet langt mere interessant at lege med hende! Hun slog jo rent faktisk igen! Han vendte sig denne gang direkte mod hende. "Come out and play..." Denne gang gik han roligt mod hende igen. Han ville se hvor langt han kunne presse hende. Nu skete der jo for pokker endelig noget!

[Deleted]

Victoria var sur nu over hans dumme kommentar... Man kunne nu se hendes blodåre på halsen som blev større og større hun var ved at gå ud af hendes gode skind og nu var det blevet for meget ... Hun var direkte rasende over den måde han var på og hun sagde " du skal slet ikke snakke til mig på den måde "

hun gik mod ham igen og fik fat i hans skulder løftede ham op og smed ham så langt væk hun overhovedet kunne.. Hun stod lidt og mærkede surheden tage over. Den lille bange pige var væk og nu var der for alvor noget der havde slået klik i den unge Victorias hovede..

hun gik over til den nu liggende Matthew og sagde " er du færdig med dine barnligheder "

[Matthew Igleéias]

Matthew rejste sig op og børstede tøjet fri for støv og snavs, efter han var blevet kastet direkte igennem luften og ned på jorden. Han selv tog det nu heler ikke særlig tungt, for det var der nu heller ikke ligefrem nogen grund til, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte blikket direkte mod hende. Se nu skete der jo endelig noget, hvilket var noget som passede ham perfekt! "Og hvorfor så ikke det, snuske? Er du bange for hvad jeg ender med at gøre ved dig? Du har da alligevel hugtænder at benytte.. Det er da alligevel imponerende," endte han med en tydeligt morende stemme, for han selv kunne heller ikke lægge skjul på det.

Matthew blev stående, og særligt nu hvor det var hende, som valgte at komme hen mod ham. Det passede ham perfekt. Denne gang var det rent faktisk ham, som fik tingene som han gerne ville have dem. Han smilede tilfredst for sig selv. Han var bestemt ikke bange for hende.. Og det havde han så sandelig heller ikke nogen grund til, hvis han endelig selv skulle sige det. "Tro mig.. Jeg er da kun ved at starte op," endte han med et tydeligt morende smil. Han kunne da bestemt heller ikke ligefrem lade være!

[Deleted]

Victoria mærkede vreden blive større hun hadet denne mand efter det han havde gjort mod hende hun var sikker på hun havde været hele følelses registret igennem den dag og hun kikkede med sine røde øjne på ham og kunne næsten ikke holde sin mund inden hun tog fat i ham og løftede ham op og kastede ham direkte ned i jorden igen med kræfter der ville have slået en almindelig mand ihjel.. Men denne gang skete der noget mærkeligt at kaste mattew ned i jorden fik hende til at smile hun vidste ikke vilken følelse dette var men hun vidste det føltes godt. 

Smilet sad stadig fast i Victorias ansigt. Victoria så på ham med øjne som hun selv ikke helt forstod der var noget ved den vampyr hun aldrig havde set før hos en anden..

hun ventede på hans næste træk.

[Matthew Igleéias]

Denne kvinde havde tilsyneladende et temperament, som var mere det som Matthew havde søgt. Dette skulle da kun vise sig at blive sjovt og underholdende nu, og det var noget som han virkelig godt kunne lide! Han fik kæmpet sig op på benene. Ganske vidst gjorde det ondt, at blive slynget sådan igennem luften, men dog, så var det ikke noget som ville slå ham ihjel længere, og det var egentlig sådan at han havde det bedst. Han smilede tilfredst for sig selv. Hvor han dog elskede den her slags!
Kvinden tog endnu en gang fat i ham, løftede ham og smed ham direkte i jorden med en styrke, som ville kunne slå de fleste ihjel. Det var bestemt ikke fordi at man burde lege med vampyrer og den styrke som de var i besiddelse af. Han landede direkte på ryggen og med et kraftigt gisp.
"Er det virkelig det eneste du kan?" endte han med en hvislende stemme, inden han rullede om på siden, for derefter at rejse sig op endnu en gang. Denne gang ville han da påstå at det var ved at være hans tur.. Ikke at det gjorde ham noget. Igen rejste han sig.. høj som han var. Han tog fat omkring hendes krave, hævede hende fra jorden og kastede hende væk fra sig med alle kræfter i retningen af det ene mausoleum, som stod i det fjerne. Han fandt sig ikke i at blive kastet rundt på den måde!

[Deleted]

Victoria mærkede en af englenes hænder der stod uden for mausoleum'et. lige i ryggen. hun kom med et højt gisp og ramte jorden hårdt hvor hun lå så hun lå med hovedet ned mod jorden. hvor hun pustede så der røg grus ud af munden på hende. da hun kikkede op kunne man se hendes ansigt var fyldt med grus i den ene side. 

hun rejste sig igen børstede gruset væk fra ansigtet og kikkede på ham med øjne der ville kunne slå ihjel vis de kunne. hun var blevet arrig. hun mærkede sin vrede stige til det yderste *hvorfor kunne denne vampyr ikke lade hende være i fred, hvorfor kunne han ikke bare skride* tænkte hun. 

[Matthew Igleéias]

Matthew var ikke typen som man skulle komme på tværs af.. Nu var han øm. Ja, han var øm, udelukkende fordi at hun nu også havde kastet rundt med ham, og nu var det altså gået hen og blevet hans tur i den anden ende, og det var også derfor, at han gjorde det på denne her måde.
Hun røg direkte ind i et mausoleum, hvilket passede ham mere end fint. "Det der så ud til at gøre ondt.. rigtig ondt," hvislede han med en fast tone, mens han roligt søgte hen i retningen af hende. Han kunne bestemt heller ikke lade være, når det nu endelig var. Der var nemlig grænser for hvad han selv måtte finde sig i. At blive kastet rundt med af en kvinde på denne måde, kunne han da slet ikke have med at gøre. Han knækkede sine fingre og blottede sine tænder. Han var begyndt at kede sig.. hvorfor ikke bare få det ... endt nu?

[Deleted]

Victoria stod stille mens Matthew kom nærmere og nærmere hendes vrede var stadig pumpet til det yderste.. da matthew blottede tænder gjorde hun det samme.
nu stod de over for hinanden og blottet tænder. mens de så hinanden direkte i øjnene. 
Victoria kikkede stadig med de øjne der ville slå ihjel vis de kunne. hun tog fat i hans arm og kastede ham ind i den engel hun havde ramt med ryggen. hun var begyndt at være lige glad med hvad der ville ske nu  hun var vred og kunne ikke høre den lille stemme der sagde man ikke skulle gøre det mere.

[Matthew Igleéias]

Matthew var en koldblodig morder, og det havde han været alle dage. Det var et ry og et rygte, som folk flest var klar over, så det at pisse ham af, var uden tvivl en rigtig dum idé. Det var nok noget som denne kvinde skulle lære sig.. Det var virkelig ikke særlig smart!
De blottede tænder var en sidste advarsel. Han ville nemlig ikke tøve med at slå hende ihjel, hvis han kunne komme til det. Han nåede hende, og skulle lige til at springe på hende, idet hun tog fat om hans arm. Denne gang var han dog hurtigt, og tog fat omkring hendes håndled, idet at hun smed ham direkte ind i den stenede engel som stod bag ham.. Han ramte den med ryggen.. Han var dog hurtig til at finde fodfæste igen, inden han svingede hende samme vej, og slap hende, kun for at hun skulle flyve flere meter ind på kirkegården. Dette var virkelig begyndt at kede ham.. Men han måtte jo give hende.. Hun kunne i sandhed slå og sparke fra sig. Han selv blødte.. de skarpe sten havde jo revet hul, men det var ikke noget som han tog sig af. Han var kun ude på en ting nu: At slå ihjel! "Sig farvel!" hvæsede han med en fast og kraftig stemme. Han gjorde endnu et udfald mod hende, for at få fat i hende. Han havde fået nok nu!