tråd til Matthew

[Deleted]

Victoria kom gående gennem kirkegården. det var mørkt, det stormede og det regnede. mens hun gik der mærkede hun regnen mod hendes hud og det mindede hende om hendes mor hun mærkede en tåre på kinden men ikke fordi hun savnede hende det var mere fordi hun var sur over hun havde forladt hende i så ung en alder så hun skulle klare sig selv. Victorias far døde ved hendes fødsel fordi hendes mor havde slået ham ihjel på grund af smerter.



Pludselig hørte Victoria en lyd bag sig hun mærkede angsten stige i hende hun vidste at ikke alle Vampyre var venlige og hun vidste at hun skulle være på vagt når hun gik gennem kirkegården.

hun kikkede sig over skulderen men der var ikke nogle. Hun gik videre og hørte stadig lyde bag sig hun kunne høre det var fodtrin der gik hen over sten vejen. Victoria gik videre Pludselig hørte Victoria fodtrinene begyndte at løbe. hun begyndte selv at løbe hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre om hun skulle grine eller græde. Hun var stærk men hun vidste jo ikke om hvem dette væsen var der var efter hende det kunne jo være noget der var stærkere end hende og hun ville ikke løbe den risiko.

Victoria løb rundt om et hjørne hvor hun fandt en gren som var tyk. Hun tog den op stilede sig op ad muren og ventede på væsnet skulle komme rundt om hjørnet.

[Matthew Igleéias]

Matthew havde efterhånden vænnet sig til sin tilstand som vampyr, også selvom man ikke kunne sige, at det havde været en nem opgave fro ham. Bidt og omdøbt af selveste kongens egen moder, så var det også hende, som han faktisk tilbragte utrolig meget tid med efterhånden. Dog ikke lige i aften.
Stående under et mindre halvtag midt på Kirkegården med sin traditionelle smøg i hånden, pustede han røgen ud i det øjeblik, at han nærmest så en kvinde som løb henover grusstien. Han hævede sigende det ene bryn ved hendes opførsel. Hvad løb hun egentlig fra? Umiddelbart kunne han ikke se noget som løb efter hende. Paranoid var hun måske? Det var i hvert fald ikke sjældent at det var de typer som bevægede sig på stedet her.

Endnu en gang inhalerede Matthew sin smøg og uden at han slap kvinden med blikket. Selv her i nattens ulm og mørke, kunne han være svær at få øje på, så stille som han forholdt sig. Ikke just en ukendt mand kunne man sige at han var. Tvært imod, så var han uden tvivl det modsatte.
Kvinden var ikke langt fra ham, da hun samlede grenen op.. Ganske vidst tyk, men uanset hvad hun ville ramme, tvivlede han stærkt på, at hun ville få det mindste ud af det. Det var vel også derfor at han bare blev stående. Selv havde han ikke været vampyr længe, men med Jaqia Anglerax som sin skaber, var han uden tvivl i gode hænder, og han havde fået utrolig meget ud af det på meget kort tid. "Frygter du nogen?" spurgte han roligt, inden han igen førte smøgen op til sine læber, hvor han igen inhalerede og varsomt pustede ud igen. Han forholdt sig stadig ganske rolig. Han havde ikke grunden til at handle eller reagere anderledes.

[Deleted]

Victoria  stod lidt og ventede på der kom nogle rundt om hjørnet men der kom ingen. 
hun smed grenen fra sig og kikkede rundt om hjørnet da hun vente dig om var der pludselig en der snakkede til hende hun kikkede rundt og fik øje på manden der stod lidt fra hende '' nej'' svarede hun. men det var ikke helt sandt. hun kikkede rundt om hjørnet igen men der var stadig ikke nogle. hun var lidt forvirret hun vidste hvad hun havde hørt og først troede hun det var manden der havde fulgt efter hende men hvordan ville han så kunne stå der uden hun havde set ham gå forbi. 


Victoria kikkede på manden med et forvirret blik '' hvem er du '' spurte hun. hun begyndte at gå frem mod ham * gad vide hvad han vil* tænkte hun. og kikkede med elevator blik på ham hun kunne ikke finde ud af om han var venlig eller hvad han var.     

[Matthew Igleéias]

Hvilken vampyr var præget af venlighed? Matthew var bestemt ikke, også selvom han ikke så nogen grund til at gøre denne kvinde noget - endnu om ikke andet. Smøgen sænkede han roligt, idet han rettede sig op. Hun virkede paranoid sådan som hun løb ned igennem kirkegården. Synet morede ham ganske vidst, da det heller ikke var noget som man så hver dag. Matthew betragtede sig blot af den unge kvinde som stod foran ham. Umiddelbart virkede hun ikke til at være noget særligt, men man kunne jo trods alt også tage fejl.
Kvinden løj for ham. Det var jo tydeligt sådan som hun kom løbende og hævede grenen som var hun klar til at slå nogen i hovedet med den. Han hævede igen smøgen til sine læber og inhalerede den behagelige røg. Det var den glæde som han havde. Han var vampyr nu. Det kunne jo heller ikke ligefrem tage livet af ham. "Hvor langt tror du, at du kommer med løgne..?" spurgte han direkte. Hans øjne bar et rødligt skær, idet han igen vendte sig mod hende. For nu gjorde han ikke noget andet end at understrege for hende, at hendes løgne var gennemskuet.

At kvinden så selv spurgte ind til hvem han var, var ikke et spørgsmål som han havde hørt i mange år.. men dog et kærkommen af slagsen. Han var blevet anonym. Perfekt! "Mit navn er Matthew.. Og hvad er dit?" spurgte han med en direkte stemme. Efternavne udelod han bevidst, for ukendt var navnet så sandelig heller ikke, og han skulle jo nødigt have alverdens folk på nakken, nu hvor han kun blev mere og mere ukendt. Det passede ham særdeles perfekt.

[Deleted]

Victoria blev fornærmet over hans måde at sige hun løj på. 
hun kikkede på hans smøg og blev helt rygetrængene men hun ville ikke tænde en smøg i nærheden af ham hun ville ikke hygge snakke med ham og slet ikke når han var så fornærmende. 

'' Victoria '' svarede hun uden et smil på læben. hun troede ikke han var venlig stemt så hun kunne ikke se hvad hans næste træk ville være 

[Matthew Igleéias]

Matthew var en menneskekender, og så måtte hun jo tage det eller hun kunne lade være. Han havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe op for at tage hensyn til et andet individ. Det var bestemt ikke ligefrem det rygte, som man kunne sige, at han var kendt for at have, når det nu endelig var det som måtte komme til stykket. Han inhalerede for en sidste gang, inden han stumpede smøgen og smed den fra sig, som det affald den nu også var for hans vedkommende, inden han igen vendte blikket i retningen af hendes skikkelse.
Victoria.. Et dog smukt navn til en kvinde. Et gammeldags navn, men selv et af dem som Matthew kunne lide. Han nikkede blot ligegyldigt mod hende. Hans høflighed havde han dog. Det var hende som startede med at lyve for ham og ikke omvendt, kunne man jo så sige. "En glæde," sagde han blot, som var det for at overkomme præsentationsrunden, for den kunne man jo virkelig ikke bruge til noget som helst. "Er du ny her?" fortsatte han. Hvis det irriterede hende bare at have en samtale kørende med ham, så han bestemt ikke nogen grund til at stoppe.

[Deleted]

Victoria stod og kikkede på Matthew. hun svarede på hans spørgsmål '' ja jeg er ny her jeg hvorfor '' hun så ham i øjnene og så ned på smøgen, han havde smidt.  '' hvad vil du mig endelig'' spurte hun irriteret og kikkede igen på ham. 

hun ventede på svaret mens hun stod lidt uroligt. hun var nervøs for hans svar han virkede ikke som den type der bare hyggesnakkede og gik videre. 


hun tænkte en måde hun kunne slippe for ham på men hun vidste ikke hvordan hun skulle sige det for hun ville ikke gøre ham sur så ville det først blive grimt. 
Victoria blev mere og mere irriteret over hun ikke kunne komme væk fra ham. 

[Matthew Igleéias]

Matthew nød nu at se de nye, som virkede så forvirrede, og alligevel skulle de alle sammen virke til at have fuldstændig styr på det. Det slog egentlig aldrig fejl. Det var det som han morede sig med, også selvom han vidste, at det var noget som i de fleste tilfælde, faktisk måtte irritere dem som han stod overfor. Hans røde øjne hvilede intenst på hendes skikkelse, inden han selv valgte at træde hen mod hende. Hun var ny.. så med andre ord, så var det hende, som skulle makke ret efterhånden. "Hvis du er ny heromkring, vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at tiltale mig med respekt. Hovmod koster liv heromkring," endte han kortfattet. Blot et venligt råd, om hun havde i sinde at forblive i live om ikke andet.. Og gode råd kom stort set aldrig gratis.
Selv var Matthew ikke ude på noget andet end at have det sjovt. Man havde kun den sjov som man selv skabte, og hende virkede til at have meget nemt ved vrede og irritation - til hans egen store glæde om ikke andet. "Hvem siger jeg er ude på noget?" spurgte han sigende, dog med en ærlig stemme. Hans blik strålede af mordlyst.. Han elskede når det gik ud over andre.

[Deleted]

Victoria var lige ved at springe i luften. hun hadede at folk snakkede sådan til hende og nu var det gået over gevind '' DU SKAL IKKE SNAKKE SÅDAN TIL MIG'' råbte hun så hele kirkegården kunne høre hende. 
hun ville ikke finde sig i mere fra hans side så hun begyndte at gå væk fra ham. hun tænkte hele tiden på hvor ubehøvlet han var og hun gad ikke snakke med ham igen. hun vidste det nok ikke var det sidste hun ville se til ham. Victoria vidste hun måtte komme væk fra ham inden hun langede ud efter ham, for det havde hun virkelig lyst til. 

[Matthew Igleéias]

En kvinde med temperament.. uden tvivl noget som Matthew godt kunne lide at lege med, og i hans optik, så havde hun netop givet ham lov til at gøre lige så. Smilet bredte sig på hans læber med den samme kolde attitude fra tidligere. Selvom hun havde råbt af ham, var det ikke noget som fik ham til at råbe igen, for det var da ikke nær så sjovt. Han var ikke typen som ville tøve med at slå ihjel.. gud og ve alle de liv som han havde taget i løbet af sin tid. Han lod hovedet søge let på sned, da han så, at hun blot valgte at.. gå.
Ved hjælp af sin vampyriske hurtighed, endte han foran hende, hurtigere end hvad øjet selv var i stand til at opfange. Igen stillede han sig direkte i vejen for hende. "Hvem siger at du får lov til at gå nogen steder? Vi havde det jo lige så sjovt," pointerede han med et kynisk smil på læberne. Dette skulle nok gå hen og blive utrolig interessant.

[Deleted]

Victoria blev mere og mere arrig. Nu var det ved at være nok for hende. " gå væk !" Råbte hun og mærkede at hun ikke kunne styre sit temperament mere hun råbte igen " gå nu væk! " hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige og hun havde virkelig lyst til at slå ham hårdt i hovedet men hun var nervøs for hvad der så ville ske. Hun vidste at nogle vampyrer slog ihjel og om han var en af den vidste hun ikke. Hun vidste bare at hun ikke ville snakke med ham mere så hin tog sin hånd skubbede ham til siden og gik videre ned af stien

[Matthew Igleéias]

Kvinden havde uden tvivl et hidsigt temperament, og Matthew elskede at prikke til den slags mennesker.. Lige nu var det uden tvivl ham som havde det sjovt.. ham som kørte rundt med hende i manegen, og så blev det virkelig heller ikke bedre for hans vedkommende. Det morede ham uden tvivl at se hende på denne her måde.. og da særligt som hun råbte og puffede ham til siden kun for at fortsætte.. Han lo ondt.. Det var nu at det for alvor blev underholdende. Et sted kunne man jo nærmest kalde ham for direkte psykotisk.
Med vampyrens hurtighed endte han endnu en gang oppe foran hende, som for at blokere for hendes vej. "Har jeg sagt, at du kunne gå?" spurgte han. De spidse tænder viste sig i hans mundviger. Han var bestemt ikke bange for at slå ihjel... Han havde slået ihjel i stunder hvor han havde kedet sig bare for at have noget at lave... Og sådan som hun var, så kunne hun meget vel gå hen og blive hans næste offer.

[Deleted]

Victoria kikkede ondt på ham og sagde med streng stemme " hvad vil du mig " hun begyndte at blive bekymret og vidste ikke hvad hun skulle gøre nu. han virkede som en af dem der slog ihjel og hun ville nødigt være hans næste offer. Hun havde prøvet at komme væk men han blokkerede hendes vej
*Hvad skulle hun gøre * tænkte hun mens hun kikkede på mulige flugt ruter men alle var for lige til han ville hurtigt kunne indhente hende lige meget hvad hun gjorde

" LAD MIG VÆRE I FRED" råbte hun så hele kirkegården kunne høre det. Hun håbede lidt på at der var nogle der kom hende til undsætning.

[Matthew Igleéias]

Hvem skulle dog komme denne kvinde til undsætning? Det var der jo slet ikke nogen der gjorde, og det var det som Matthew uden tvivl måtte finde ekstremt morende. Han trak morende på smilebåndet.. og med et kynisk og nærmest morderisk glimt i øjet. Han var nemlig typen der slog ihjel, hvis han kedet sig.. Hvorfor skulle han da ellers lade være? Han stoppede endnu en gang op foran hende. Han hørte hende råbe.. han kunne læse panikken i hendes ansigt. Var denne vampyr virkelig værd at lade leve sit liv? Ikke i hans øjne.. men det andet her var da uden tvivl også underholdende nok. Han lod hovedet søge let på sned, inden han denne gang søgte tæt på hende. Hånden greb ud efter hendes hals, for at tvinge hende op af væggen - hvis han fik fat selvfølgelig. "Tror du virkelig, at det hjælper at råbe og skrige..?" Hans stemme var en dæmpet hvislen. Første advarsel fra hans side af.. Denne opførsel var bestemt ikke noget som han fandt sig i, og da slet ikke fra en kvinde som hende. "Du har ikke nogen anelse om hvad jeg gør med skrigere som dig... min kære.. Han trådte helt tæt på hende.. Hun ville ikke kunne komme derfra nu.

[Deleted]

Victoria blev meget overasket over vampyrens opførelse .. hun var helt stille mens hun mærkede hans præsende hånd mod hendes hals stramme.. hun vidste hun nok skulle dø nu.
hendes øjne løb i vand og hun så sit liv passere for øjnene af hende hun ventede bare på han skulle gøre det endeligt.
han løftede hende op af væggen og hun kunne ikke nå jorden med fødderne mere hun kunne mærke hans ånde mod hendes ansigt mens han viskede noget som Victoria ikke hørte

Victoria turde ikke at åbne øjnene hun vidste det var forsent at sige undskyld og hun vidste der ikke var noget der kunne få ham til at lade vær med at slå hende ihjel