My destiny is in your hands

[Tiyanna Direshade Acheron]

Manden blev åbenlyst ydmyget midt på åben gade, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som rørte Tiyanna, for selv i hendes øjne, havde manden fortjent det, sådan som han behandlede den slave, som skulle sørge for at han kunne brødføde både sig selv, kone og børn, om det var noget som han havde hjemme. Hendes beslutning om ønsket om at købe denne kvinde, var egentlig kun fordi at hun kunne se et særligt potentiale i dette, og det var det som gjorde udfaldet for hende. Hun ville ikke se så talentfud en kvinde under taget til en herre som ikke ville kunne finde ud af at udnytte det. Det var jo så her at næste skridt på vejen kom: Forhandlingerne. Hendes blik gled i retningen af slavehandleren og med en fast mine. 8 guldstykker for en kvinde som hende, var bestemt ikke meget, men hun ville da alligevel forsøge at se hvor langt ned hun kunne få ham. "5 guldstykker.. Og så bringer jeg hende selv til mit hjem," sagde hun med en kortfattet, og dog bestemt mine. Det var jo ikke ligefrem noget som hun havde i sinde at skjule på nogen måde. Selv stod hun målrettet og yderst bestemt på sin plads og uden at flytte sig, inden hun drejede hovedet og piftede med en høj og skinger stemme. Det var trods alt noget som hun havde lært. Ikke længe efter, kunne man se en stor brun hingst komme travende henover pladsen. En som hun havde fået af sin mand, Sephiran. Den stoppede op ved siden af hende, hvorefter den let kastede med hovedet. Med hendes delpart af de lyse racer som hun havde i krop og sind, havde hun en god indgang til at øre en samtale med skovens dyr og dyr generelt. Hun strøg den smukke hingst over mulen. "Og et reb, så jeg kan bringe hende hjem, naturligvis," afsluttede Tiyanna sandfærdigt. I takt med handelen, havde hun ikke kigget på kvinden i buret på noget tidspunkt. End ikke hendes navn var hende kendt.

[Deleted]

Intet havde Chryseis givet kvinden her, og derfor forundrede det hende, at hun rent faktisk blev budt på. Ingen gode slaveegenskaber havde hun udvist, som hun derimod havde vist en egenrådig kvinde. Dog havde hun fremvist sin fysiske styrke, og måske var dette det eneste der betød noget for kvinden? Spøjst var det dog, at en kvinde skulle være interesseret i en så blodig sport. Selvfølgelig var der kvindelige tilskuere i arenaen, men når det kom til det at eje selve gladiatorerne, var det altid mændene som trådte frem. Hvad hun kunne forvente af en tilværelse ved denne kvinde, var dog højst sandsynligt det samme, som hun kunne have forventet alle andre steder. Hvem kvinden var, vidste hun dog ikke, men ligegyldigt var det også. Hun blev alligevel kun bedt om at kæmpe.
Begejstret var slavehandleren blevet ved tanken om, at han endelig ville slippe af med sin problematiske slave. Alligevel gjorde tanken om kun 5 guldmønter, at han blev stram i minen. Meget var det ikke.. Bestemt ikke! Men spørgsmålet var måske også, hvem der ellers ville byde på hans gladiatrix? ”5 guldmønter?! Kære frue, De har tydeligvis ingen ide om, hvor meget guld hun vil kunne skaffe Dem. De kan få hende for 7 guldmønter og med rebet,” sagde slavehandleren, som han afslog hendes bud med et nyt tilbud.
Nedværdigende fandt Chryseis det selv, som hun blev handlet om. Først for sølle 8 guldmønter.. så 5, og nu 7.. Det var selvfølgelig mere, end hvad hun selv havde, da hun havde ingenting. Dog fandt hun det nedværdigende, at hun så let som ingenting kunne blive handlet om. Desværre var der ikke det største, som hun kunne gøre ved det. Faktisk kunne hun ikke gøre andet end at se til og gætte sig frem til, om hun virkelig ville ryge videre, eller om hun ville blive her.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Under normale omstændigheder, ville Tiyanna ikke have gjort hvad hun gjorde, men der var noget ganske særligt ved kvinden som hun stod overfor, og det var jo også det, som hun kunne mærke i disse tider. Kvinden viste sig at være med en værdighed, og det var noget som hun da helt klart måtte finde tiltalende på mere end blot en enkelt måde. Selvom det nu var ude i forhandlingerne de måtte befinde sig, var Tiyanna en hård kvinde at forhandle med. Hun var nærig med sine penge, også fordi at det ikke ene og alene var hendes egne men også hendes mands, som hun i øjeblikket brugte. 8 synes hun selv var i overkanten for en slave, som hun var temmelig sikker på, at han ikke ville komme af med under normale omstændigheder. Ikke sådan som hun opførte sig.
"Jeg er ikke i tvivl om, at hun kan tjene mig rigtig mange penge, men tror du virkelig at du får solgt en slave af den kaliber med den opførsel overfor eventuelle fremtidige fruer og herrere?" spurgte hun direkte. Hun havde sine argumenter i orden, og det vidste hun. Hun smilede tilfredst for sig selv, inden hun strøg hingsten over mulen. Den blev roligt stående, som om at hun havde bedt den om det ved den blotte handling. "6 guldmønter.. og 2 sølv for rebet til at fragte hende med," sagde hun med en kortfattet stemme, da hun bestemt heller ikke havde tænkt sig at give efter for hvad slavehandleren ønskede af hende.

Det kunne godt være, at det ikke var behageligt at blive budt på, på denne her måde, men Tiyanna valgte at se på det som en billig pris til at redde en kvindes liv. Det kunne godt være, at det ikke var et overdådigt liv hun havde tænkt sig at give hende, men om ikke andet, så kunne hun få et bedre liv end hvad hun havde som en slave i et bur. Som en gladiatrix, skulle hun selvfølgelig have lov til at udføre sit arbejde, og selvfølgelig også belønnes herefter, hvilket hun uden tvivl havde tænkt sig at lade hende.

[Deleted]

Slavehandlerens mund snerpede sig sammen ved Tiyannas ord. Sandt at sige var det, at der ikke var mange, som ville bryde sig om en slave som Chryseis. Hun var nemlig ikke definitionen af en god slave, selvom hun med garanti kunne give sin herre eller herskerinde glæder. Penge og underholdning var nemlig to af de største glæder her i verdenen, og hun kunne give begge dele. Underholdning gennem kampene, og penge for de kampe, som hun skulle vinde, eller de ekstraydelser, som hendes tidligere herrer også havde tjent penge på. Selv brød han sig bestemt ikke om, at han skulle sælge sine slaver til underpris, men tanken om, at der kunne gå dage, hvis ikke uger, før en ny ville vise den samme interesse for hans gladiatrix, som denne kunde gjorde.. og ja, han var skræmmende træt af slaven. Han vrængede munden. ”Solgt!” endte han blot med at sige, som hun kom med sit næste bud. Han skævede over mod Chryseis, der stod rankt i den ene side af buret. ”Men til den pris, må De selv bebyrde Dem med at give hende rebet på.” Med den bekendtgørelse gik han tavst over til en kasse, som han havde medbragt hertil markedet. Heri fandt han det ønskede sammenrullede reb, der gjorde, at hun kunne transportere Chryseis. Han gik tilbage til Tiyanna, hvor han både fremstrakte sin tomme hånd som et tegn på, at hun skulle ligge mønterne heri, alt imens han ligeså rakte hende rebet.
Tavst havde Chryseis fulgt forhandlingerne og som det lød, at hun var blevet købt, foretrak hun ikke en mine. Hvad kunne hun også gøre? Kvinden der havde købt hende skulle dog ikke forvente, at hun ville få en bedre en anden behandling end slavehandleren, bare fordi at hun var kvinde. Dette faktum gjorde nemlig intet for hende.. Ligesom alle andre slaveejere, var hun blot endnu en fornem kvinde, med ingen respekt for andre individer.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var hård at forhandle med, og selv ville hun mene at det var dyrt givet ud for en slave, som hun nærmest kunne sige, at ingen anden ville komme til at vise nogen interesse for, så var det underligt, at hun reagerede på den måde, som hun nu gjorde det? Hun sendte slavehandleren en fast mine. Det stod ikke til diskussion, og det stod hun fast på. Hun havde givet rigeligt alene ved det beløb som hun havde valgt at betale for denne kvinde. Selv ville hun give hende langt bedre kår end hvad hun havde her, men dog faste regelsæt og levestandarder som skulle opretholdes, hvilket hun uden tvivl havde tænkt sig at gøre det. At han så gik med til det, fik hende til at smile ganske tilfredst. "Glimrende," sagde hun sandfærdigt, inden hun roligt tog om tøjlerne på sin hest og gik ham i møde. Det var trods alt dette væsen som hendes nye gladiatrix skulle gå bag hele vejen tilbage til Dvasias. Det ville blive en lang tur, også selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, for det havde det da slet ikke nogen grund til. Som slavehandleren holdt sin hånd frem, fiskede hun efter sin pung som hvilede skjult bag sadlen på hendes hest. Hun fandt guldmønterne frem og 2 sølv, som hun gav ham, hvorefter hun tog imod rebet selv. At hun så derimod selv skulle få kvinden ud, var en tanke som irriterede hende. Tak for hjælpen kunne man jo bare sige!
Tiyanna trak hesten op foran buret og med blikket hvilende på kvinden. "Du kan gøre det nemt.. eller du kan gøre det svært for dig selv at komme med. Jeg skal føre dig til mit midlertidige hjem i Dvasias, før vi tager videre til Imandra. Tjen mig vel, og du vil blive belønnet," sagde hun med en sandfærdig mine. På det punkt ville hun dog ej sige, at hun var uretfærdig eller noget lignende, men derimod en retfærdig frue som kun ønskede sin tjenestestab det bedste, hvor de selvfølgelig skulle få hvad de fortjente. Det var der vel ikke noget galt i?

[Deleted]

Øjeblikkeligt tog slavehandleren imod sine mønter, hvorefter han ligeså slap rebet. Han kunne ikke just sige, at han havde fået, hvad han havde ønsket i mønter, men han var endelig sluppet af med denne kvindelige gladiatrix. Sandt var det, at hun var god til sit erhverv, men med hensyn til slavehandleren, havde hun ikke givet ham andet end problemer. ”Jeg håber, at hun vil bringe Dem den ønskede glæde,” lød det fra ham. Med et vågent blik på Chryseis, nærmede slavehandleren sig buret, som han behændigt låste op, så Tiyanna kunne hente et køb.
Som buret blev åbnet, forblev Chryseis dog stående i buret. Hun skulle hjem til Imandra? Et sted varmede tanken hende, da Imandra var hendes hjem. Dog smuldrede tanken om hjem, da hun i det store og hele ikke ville vende hjem. Hun ville være en slave i denne kvindes hus. Denne kvinde der forsøgte at bestikke hende.. Tungen lod hun køre rundt i sin mund, inden hun spyttede på jorden foran sig. Der havde hun sit svar! Hun kunne gøre det nemt for sig selv? Hun var en slave.. en gladiatrix. Hun havde ingen valg. Kvinden ønskede, at hun var underdanig, men det stod imod Chryseis’ egen tro. Hun skulle nok vinde i arenaen, men det ville være for hendes egen skyld. I et lille sekund lukkede hun øjnene i, og som det skete, endte hun med at stå som en tro kopi af Tiyanna. Af udseende var der ikke en finger at sætte på hendes forvandling, men af opførsel var det en helt anden sag. ”Du kan gøre det let eller svært for dig selv, eller du kan tage og kneppe din hest,” svarede hun barskt igen, alt imens et vildt smil gled over hendes læber. Videre opdragen var hun ikke.. Hun var nemlig ingen lært kvinde, som hun hverken havde lært at læse eller at skrive, hvor hun ej heller var blevet opdraget til at være en rigtig kvinde. Nej, hun var opvokset på gaden og havde lært af andre børn, hvorefter hun var blevet trænet i arenaen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

I mange tilfælde kunne man sige, at mange ville fortryde købet af en slave bittert, når det var dette de blev mødt med, selvom det nu ikke var tilfældet med Tiyanna. Et sted forstod hun jo godt, at hun reagerede på den måde som hun gjorde, ganske enkelt fordi at hun blev solgt, som havde hun været en genstand. Ikke fordi at det var noget som rørte hende. På den hårde måde, havde hun jo måtte erfare at nogen måtte ligge i toppen og dem som lå i denne top, skulle markere, at de bestemte.. Det nyttede ikke bare at kæmpe for folks frihed som hun ellers havde forsøgt sig på i mange år. Hun var vel bare en af de typer som ikke selv klarede det massive skille?
Chryseis ville endnu ikke samarbejde.. hun havde givet hende valget, så nu var det uden tvivl også på tide med konsekvenserne af dette, kunne man jo sige. Hun kneb øjnene let sammen. "Jeg advarede dig.." Ved hjælp af sin magi.. Det sølle som hun kunne, for det var ikke just warlocken som var stærkest i hende, slap hun rebet som svævede i samme højde som hun havde sluppet det i. Hendes blik forblev intenst hvilende på en kopi af sig selv i buret som tog det mest forfærdelige sprog i brug, som hun længe havde hørt. Lidt nøkker af det fine liv havde hun uden tvivl fået, men der var grænser for hvordan hun ville udstilles! Rebet vendte Tiyanna blikket i retningen af, hvorefter det hurtigt søgte direkte ind i buret til kvinden - for hun kendte jo endnu ikke hendes navn, hvor det forsøgte at komme godt omkring hendes håndled, for at holde hende godt og solidt fast, så hun ikke ville være i stand til at komme fri. "Du kommer længere på vej, om du viser mig den respekt som jeg fortjener..!" endte hun med en fast tone. Selv det andet, var heller ikke noget som hun fandt sig i, selvom hun nok var langt mere tålmodig og tålig end så mange andre. Hun havde jo alligevel sine ideer om hvad kvinden foran hende faktisk gennemgik.

[Deleted]

Chryseis befandt sig muligvis ikke i den bedste stand til at sige imod, men alligevel forsøgte hun sig. Hun var nemlig ej heller en sødladen husslave, men derimod en fyrig gladiatrix. En gladiatrix gik muligvis også under betegnelsen slave, men alligevel var de kendt for at have ben i næsen, og det førte hun i den grad i praksis! Vant til at dræbe og færdes med gladiatorer var hun, og derfor var det ikke nogen overraskelse, at hun havde et beskidt sprog og en hård fremtoning. Det eneste der fik hende til at minde om en kvinde, var hendes udseende, og selv det viste ikke en delikat sag. Køn var hun ganske vidst, men beskidt var hun altid grundet støv og blod, samt hun havde en større muskulatur end den gense kvinde. Dog uden, at det blev for meget. Flabet rullede hun med øjnene ad kvinden, som hun advarede hende. Arrigt hvæsede hun ad kvinden, som hun end ikke turde gå ind til hende, men i stedet brugte sin magi til at binde hende fast. Selv var det ikke just evner, som hun kunne hamle op med. Ved hende var det kun forvandlingen til løvinden, der kunne fungere faretruende. Øjnene kneb hun en anelse sammen. ”Kujon!” hvislede hun ad hende, alt imens hun forvandlede sig tilbage til sit gamle selv. Meget bedre! ”Respektere dig? Du tør end ikke at nærme dig mig!” svarede hun provokerende igen. Selv ønskede hun helt, at kvinden … hendes nye herskerinde ville nærme sig hende. Hun var muligvis lænket om anklerne og håndledende, men det ville bestemt ikke forhindre hende i at kvæle hende! Yderst rebelsk var hun, men det måtte også skyldes, at denne her kvinde ikke havde bevist noget overfor hende. Hun tvivlede dog selv på, at hendes nye herskerinde ønskede at bevise noget som helst overfor hende. Kvinden virkede nemlig til at være ligeså forfærdelig, som enhver anden fornem frue. Den respekt, som hun fortjente.. hendes bare røv! Kræfterne burde hun måske spare på, da hun allerede havde fået af vide, at hun snarligt skulle ud på en lang færd.. Højst sandsynligt nu. Dog følte hun altid, at hun havde tid til at gå op imod de højere magter.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det kunne godt være, at det var en handling som en kujon, men ikke desto mindre, så var hun nødt til at tage sine foranstaltninger, ganske enkelt fordi at hun var gravid og afventede hende og Sephirans første barn, og det var sådan at hun gerne ville have det. Hun ville ikke miste endnu et barn, dersom hun kunne blive fri for det. Rebet låste sig fast omkring hendes håndled, så han også vidste, at hun var fastlåst, og at der derfor heller ikke ville ske noget. Hun vendte blikket mod hende og kneb øjnene let sammen. "Kald det hvad du vil.." bed hun hende af, inden hun roligt trådte tættere på. Selv tog hun naturligvis sine foranstaltninger, for hun turde da heller ikke andet! Hun havde jo et barn at skulle tænke på. "Som sagt.. du kan gøre det dejlig nemt for dig selv.. eller du kan gøre det svært for dig selv.. jeg agter at tage dig med uanset hvad.." Det kunne godt vær,e at det lå til en gladiatrix at være som hun var i øjeblikket, men det var virkelig ikke noget som rørte hende.. Kvinden skulle bare lære at kende sin plads, og det var uden tvivl også det som hun var ude på i denne situation, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun trådte denne gang tættere på end hvad hun have gjort tidligere. Bange var hun skam ikke for denne kvinde i bur, også selvom hun stadig agtet at finde ud af hendes navn, også selvom hun nu var ganske sikker på, at det var noget som ville komme med tiden.
Tiyanna stillede sig i åbningen ind til buret, som var blevet åbnet for hende, så hun netop selv kunne få hendes nye gladiatrix med hjem igen. "Så... hvordan vil du have vi skal gøre det?" fortsatte hun med en ganske kortfattet stemme. Det var selvfølgelig begyndt at irritere hende, men ikke desto mindre så var det bare ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Det var bare på tide at markere det klare skille, og selvom hun forholdt sig rolig nu, var det bestemt ikke ensbetydende med at det var noget som hun havde i sinde at fortsætte med.

[Deleted]

Meget tilovers for de højerestående havde Chryseis bestemt ikke! Spørgsmålet var vel nærmere, om hun overhovedet havde noget tilovers for dem. Det tvivlede hun i hvert fald kraftigt på, at hun havde. Alle højerestående var dog også ligesom denne kvinde. Arrogante, samt troede, at verdenen og dets individer tilhørte dem. Det var bestemt ikke en tankegang, som hun kunne forene sig med, men hvad kunne hun også gøre ved det? Alle så hende blot som en gladiatrix. En slave. Meget kunne hun ej heller gøre, som hun kun kendte til at kæmpe. Hun var blevet opdraget af sine herrer til at slå ihjel. At kvinden overfor hende fastholdt, at der var en let og svær måde, troede hun bestemt ikke på! ”Der findes hverken en nem eller svær måde,” endte Chryseis med at sige. Hendes øjne fikserede sig nu på kvinden. Enten som om kvinden var et byttedyr eller et andet rovdyr, som hun skulle forsvare sig imod. Ingen af delene var dog hverken lige dårlige eller lige gode, som resultatet ville blive det samme. Hun ville gøre det samme. Hun ville nemlig til hver en tid beskytte sig selv og angribe det, som kom imod hende, og derfor var i dag intet undtagen! Hun var en gladiatrix og derfor kendte hun kun til én vej. Den kæmpende. ”Der findes kun den nedværdigende og den kæmpende måde,” og med de ord, kom hun med et kampagtigt råb. Kvinden var endelig kommet tæt nok på.. Slavehandleren havde advaret hende, men hun havde tydeligvis hårdnakket afslået bekymringen. Sikkert fordi, at hun troede, at hendes stilling holdt hende sikker. Sandheden var dog, at ingen var sikker. Som hun afsluttede sin sætning og kom med sit kampråb, greb hun øjeblikkeligt om den yderste tremme i buret. Stærkt alternativt tænkende var hun, men det var også, hvad der havde holdt hende i live indtil nu. I arenaen om end. Skønt pladsen var trang, formåede hun alligevel at sætte af med en vis kraft, som hun sparkede direkte ud efter kvinden, uden at hun gav slip på tremmen, der tilbød hende et mere stabilt angreb for hendes eget vedkommende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde stået samme sted som denne kvinde havde gjort tidligere, og ikke var det noget som hun kunne gøre noget ved i den anden ende. Hun havde selv haft store problemer med autoriteter igennem sit liv, og nu hvor hun selv var en del af dem, så var det en effekt, som hun uden tvivl godt kunne mærke på sin egen krop og sjæl. Nu var hun selv en del af eliten kunne man sige, og hun havde nu også set på den hårde måde, at der måtte være nogen som gjorde brug af dette, ganske enkelt for at give plads til andre og sikre sig at der var en form for balance. Det var en balance som hun selv ikke havde set, før hun var endt hvor hun var i øjeblikket, og det var noget som hun uden tvivl selv var kraftigt påvirket af. "Det kommer an på øjet som ser. Du har to alternativer, og du kan vælge at gøre det svært for dig selv.. eller du kan gøre det nemt." Det kunne godt være at Tiyanna ikke var den mest erfarende med våben og magi af nogen slags, og da slet ikke i samme stil som en gladiatrix, men af den grund, så skulle man bestemt ikke tage fejl af hende.
Kvinden måtte være kreativ. At se hende handle sådan, og direkte satte af mod tremmerne, var ikke noget som hun opfattede, før sparket blev sat ud efter hende. Det rakte hende direkte i brystet, hvilket næsten automatisk tvang hende baglæns og ud af det bur igen og direkte i græsset, hvor hun tog sig til brystet. Hun sparkede hårdt.. og det var noget som hun kunne mærke. Hun kneb øjnene fast og dræbende sammen. "Så det er sådan du vil have det.." Hun kæmpede sig op på benene igen og vendte blikket mod hende med den samme direkte faretruende mine end tidligere, og det var det som selv gjorde sit for hendes vedkommende. Hun knyttede let den ene hånd, hvilket fik rebet til at klemme omkring hendes håndled.. temmelig hårdt. Hendes ben skælvede og det brændt uden tvivl mod hendes bryst.. Men okay.. heller det end hendes barn, for det ønskede hun da slet ikke at miste igen! Det lange reb lagde sig omkring hendes hals efterfølgende.. kun for at stramme til. Magi var hun ved at lære, og noget af det basiske havde hun da efterhånden fået styr på også. "Så.. hvad bliver det?" spurgte hun kortfattet. Den nemme.. eller den besværlige vej?

[Deleted]

Det eneste Chryseis kendte til var at kæmpe, og derfor var det vel intet under, at det var det valg, som hun endte med at træffe. Hurtigtænkende var hun, da man som gladiatrix var tvunget til at kunne komme op med hurtigere løsninger. Tiden var nemlig af stor betydning, når man kæmpede for sit liv. Altid afhang det nemlig af, at man var hurtigere end sin modtager. Alternativt og kreativt tænkende var hun også, hvilket igen var et nødvendigt karaktertræk hos en gladiatrix. Det var nemlig ikke altid, at man havde lige meget at gøre godt med i arenaen, og derfor måtte man finde på løsninger blandt det man havde. Det var også af den årsag, at hun formåede at bruge buret til fulde, som det pludselig blev en styrke for hende fremfor et fængsel. Stærkt var hendes greb om tremmerne, som hun ej måtte give slip eller glide ned på dem, som hun svang sig ud af buret og mod Tiyanna i et kraftfuldt spark. Fryden vældede op i hende, som hun mærkede, hvordan hun ramte kvindens faste krop … eller nærmere faste bryst, og tvang hende tilbage. Al dette måtte vise, hvilken stærk kvinde hun egentligt var på trods af, at hun i øjeblikket egentligt var komplet hæmmet. Buret havde for det første ikke tildelt hende megen plads, og hænderne kunne hun ej skille ad, som de var fast bundet, og endvidere kunne hun ikke just løbe nogen steder, da hendes ben var i lænker. Derfor havde det også været ganske tungt at løfte sin egen kropsvægt for direkte at angribe. Tungt landede hendes ben på jorden igen, som hun nu befandt sig udenfor buret. En sejr for hende og enhver anden slave måtte det uden tvivl være, at hun formåede at gøre skade på sin nye herskerinde. Det viste nemlig, at den fornemme slet ikke var så hellige igen. Ryggen rankede hun, så hun stolt stod i sin fulde højde, som hun vendte sig mod kvinden igen. Ej ønskede hun at stoppe, som hun derimod ønskede at fortsætte for at knække hendes lille fine hals. Kræfter krævede at vride halsen om på en person med sine bare næver, men det var om end kræfter, som hun var i besiddelse af. Målrettet trådte hun hen mod kvinden, til hun langsomt mærkede en svidende smerte om sine håndled. Hvad var det? Ondt gjorde det pludselig, som rebene sled sig ind i hendes hud. Dog tog hun blot et nyt skridt hen mod kvinden.. Hun gispede.. Hvad foregik der?! Rebet lagde sig nu mod hende hals, som det direkte begyndte at kvæle hende. Desperat gispede hun efter luft. Med vantro og fuld af had, kastede hun blikket over mod Tiyanna. Hun tog sig selv til halsen, så godt som hun nu kunne. ”Din… so,” fremstammede hun, alt imens hendes knæ brød sammen under hende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Livet som en som virkelig skulle kæmpe for det hver eneste dag, forstod Tiyanna godt, at denne kvinde i særdeleshed måtte holde fast i, uden at hun egentlig kunne gøre særlig meget ved det. Det var vigtigt for hende at understrege, at det var hende som nu var bossen, og at det derfor også var hende som måtte bestemme det hele, og så var hun ligeglad med hvad denne kvinde måtte sige. Sparket som satte sig direkte i hendes bryst, sparkede hende direkte ud af buret og direkte i græsset. Uden tvivl var denne gladiatrix en af de hårde.. og hun måtte i sandhed erkende, at det var kreativt at benytte sine omgivelser på denne måde, men at udnytte det overfor sin nye herre - i dette tilfælde, så sin frue, ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre, for det gjorde selv Tiyanna direkte rasende, og der fandtes faktisk også grænser for hvad hun faktisk måtte finde sig i, i den anden ende!
Rebet som hun havde om sine håndled, begyndte voldsomt at klemme omkring hendes hænder.. og det efterfølgende slappe reb, tvang sig vejen om hendes slanke strube, for at klemme til. Tiyanna trådte roligt tættere på. Det var også først nu at konsekvenserne måtte vise sig.. rebet fortsatte med at klemme, selv da gladiatrixen måtte gå i knæ foran hende.. Lige præcist der hun gerne ville have hende, for hun accepterede ikke det andet.. Uden luft, var der ingen energi.. og uden energi var der ingen modstand. Selv Tiyanna kunne fint gøre brug af hvad der var omkring hende - i dette tilfælde, så hendes magi, for at tvinge denne gladiatrix i knæ, hvor hun hørte hjemme. "Jeg spørger kun en gang mere... den nemme.. eller den besværlige måde?" Rebet fortsatte med at klemme. Hvorvidt om hun skulle ende med at besvime, så var hun jo også ganske nem at bringe med sig efter hesten.. men nu var Tiyanna så venlig at give hende valget, så var det jo bare dybt idiotisk ikke at tage imod det!

[Deleted]

Chryseis mærkede, hvordan hendes luftveje langsomt blev spærret, og hvordan en naturlig panik langsomt indtog hendes krop og sind. Hvor længe ville dette vare? Hendes øjne begyndte at flakke voldsomt, som hun hev efter vejret. Allerede var hendes krop faldet ned i græsset, men alligevel følte hun sig endnu så tung. Hun ønskede at ligge ned, som det var hårdt at holde sig oppe, men samtidig vidste hun, at hun skulle kæmpe. Hun ønskede at kredse rebet af sin hals, men end ikke dette kunne hun, som hendes hænder ligeså stille var begyndt at krampe. Helt blege syntes de at blive, som det konstant strammende reb stoppede blodtilførslen. Dette gjorde også, at blodet fra hendes håndflader stoppede, og blot efterlod hendes hænder helt blodige. Hun gispede igen efter vejret. Alle lyde syntes at forene sig, hvilket gjorde, at hun end ikke kunne høre sin nye herskerindes sammensatte sætning. Omgivelserne omkring hende syntes ligeså at blive sløret, som var det hele en klat maling. Skulle hun dø? Febrilsk pumpede hendes hjerte hurtigere, som det måtte kæmpe for hendes overlevelse og den panik, der nu havde fæstnet sig i hendes sind. Denne kvinde ønskede at slå hende ihjel! Andet var hun ikke længere i stand til at tænke på. Det skulle stoppe.. Hun ønskede at det ville stoppe.. Hun ønskede ikke at dø på denne måde! Usselt var det, og derfor tillod hun det ikke. Længere ned i græsset var hun alt imens sunket.. Hendes arme lå nu også i græsset. Det måtte stoppe.. ”..St..op..,” fremstammede hun. Om hendes ord overhovedet kunne høres, vidste hun ikke da det kun var en hvisken. Var de overhovedet kommet ud? Afkræftet lod hun øjnene glide i. Selv overvejede hun end ikke, at kvinden kun ønskede, at hun besvimede, så hun sikkert ville blive transporteret af sted. Selv troede hun nemlig fuldt og fast på, at hun ville dø, hvis det fortsatte.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Et dejligt og simpelt trick havde det været, men dog så effektivt, hvilket Tiyanna uden tvivl var i stand til at se. Kvinden kæmpede nu for sit liv.. kæmpede for blodtilførsel, som hun også kæmpede for at få luft. Var det noget vidunder, at hun reagerede som hun gjorde? Det spark kunne have kostet hende det barn som hun inden alt for længe faktisk skulle sætte til verden! Hendes øjne glimtede af ren had.. Det var uden tvivl en tanke som hun slet ikke kunne have med!
Kvindens hvis navn stadig var ukendt for hendes vedkommende, var gået i gulvet, og det var tydeligt at hun virkelig ikke havde det godt. Var det noget vidunder, at det var noget som virkelig frydede hende? Kvinden fortjente det uden tvivl, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde hende det mindste i den anden ende. Med en let vink med hånden, så holdt rebet op med at stramme, men lagde sig stadig tæt omkring hendes hals, i tilfælde af at hun nu skulle fortsætte med at være spydig og flabet, så det var uden tvivl noget som faktisk passede hende ganske fint. Hun havde hørt kvinden nærmest tigge hende om at stoppe.. Så langt så godt vel? Det kunne godt være, at Tiyanna var langt mere rolig end hvad de fleste kunne siges at være, men det ændrede bestemt ikke på det faktum, at hun var frygtelig hård af sig, hvis der var en grund til at gøre det, og det følte hun så sandelig også, at der var i dette øjeblik, for hun fandt sig bestemt heller ikke i det andet. "Igen.. vil du tage med på dine ben? Eller skal jeg trække dig herfra og til Dvasias?" spurgte hun kortfattet. Det var et lille stop på vejen, udelukkende fordi at hendes mand befandt sig der. Selv måtte hun glædeligt erkende, at hun glædede sig til at se hvad denne kvinde kunne præstere i en Arena.. Nu hvor hun havde hørt så meget om det. "Hvad er dit navn?" spurgte hun denne gang krævende. Hun agtet at høre det!