My destiny is in your hands

[Deleted]

Talt om det blev der ikke, men alligevel kendte alle i Manjarno til dette dystre arrangement, som blev kørt halvårligt i landets mest dunkle by. Syrian. Det var ikke en begivenhed, som den gense borger deltog i, men højerestående manjanerne, samt dvasianerne og imandranerne havde en tendens til at rejse hertil, når diverse slavehandlere og fine huse ønskede at sælge deres udbytte. Inde i selve byen blev begivenheden dog ikke holdt. ’Slagmarken’ var derimod stedet, der måtte danne rammer for begivenheden. Mange udefrakommende fandt dette sted dystert, og derfor anså dem med ringere intentioner det for at passende sted at være. Ganske uforstyrret var det nemlig.
Hvor marken til dagligt var ryddet, var der nu en horde af forskellige personer, bure ovs. En sommerlig formiddag var det derudover, og det måtte være til alles glæde. Slavehandlerne priste det gode vejr, fordi det betød flere købere, og slaverne priste det gode vejr, fordi de blev tvunget til at stå i knap og nap ingenting, om vejret så var strålende hedt eller bidende koldt.
Chryseis var selv en af de slaver, som var til salg denne dag. Til salg.. hvilket ringe ord for et levende individ. Hun fnøs ved tanken, selvom det var hende bekendt, at det ikke kunne blive meget anderledes. I en slavegruppe på tyve, var hun i. Alle slaverne var delt op i hold ud fra, hvilket køn de var, og hvilket erhverv de egnede sig bedst til. Ved denne slavehandler gik det således; mænd eller kvinder og husslaver eller gladiatorer. Det spøjse ved denne opdeling var dog, at Chryseis sad i et bur helt for sig selv. En forklaring på dette var der dog, da hun var den eneste kvinde i dette erhverv. Det var hun i hvert fald i denne slavebod. En gladiatrix var hun. Et sjældent syn, som de mest kendte var den mandlige udgave af erhvervet. Gladiator. ”Op på benene, dit dovne bæst,” hvislede slavehandleren ad hende, som hun indtil nu havde holdt sit siddende i sit lille burs ene hjørne. En lettere sløv klinge slog han mod ståltremmerne, så det gav et klirrende hvin. Tænderne bed Chryseis hårdt sammen, og selvom klingen ej ramte hende, vidste hun, hvad klokken havde slået, og derfor rejste hun sig langsomt tvungent, så mulige købere for alvor kunne vurdere hende. En adræt kvinde var hun, og selvom hun hverken poserede eller kæmpede, kunne man alligevel ane hendes muskulatur. Små var hendes klæder også, og derfor var det ikke meget, som var ladt til det skjulte, som de lasede brune klæder blot dækkede hendes barm og underliv.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Selvom en ny dronning havde meldt sin ankomst her i landet, så var det ikke alt, som var stoppet endnu, og dette slavemarked, som man nærmest kunne kalde det, var jo hvad man kunne kalde for en årlig begivenhed, og det var noget som selv gjorde ondt på Tiyanna, som altid havde kæmpet for frihed, men nu hvor hun havde været på den anden side, kunne hun også godt se at det var nødvendigt, at der var nogen til at styre det hele, og markere det på en nok temmelig hård og grufuld måde. Det var nu og da blevet en del af hendes liv.
Med rolige skridt, søgte hun ned langs de mange slaver, gladiatorere og andet som stod på lige rækker, og nærmest råbt til udstilling. Selv brød Tiyanna sig ikke om disse omstændigheder, men der var nogen som i særdeleshed måtte falde i hendes interesse. Den kjole som hun bar, skjulte den ellers så fremtrædende mave ganske udmærket, også selvom der ikke rigtigt var nogen tvivl om, at hun var gravid. Denne gang mere selvsikker i det, end hvad hun havde været tidligere. Håret var enkelt sat op, så selv det var tydeligt, at hun var velhavende. Hun var en af de få, som havde været så heldig, at kunne arbejde sig op.

Tiyanna så sig om. Lige umiddelbart var hun ikke videre imponeret over, hvad hun havde set, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes mine udstrålede selvtillid, også selvom det var et ganske særligt bur som fangede hendes interesse. Selv var hun imod at holde mennesker som var de dyr, og lige der, havde selv hun planer om at gøre noget ganske særligt.. uden at holde dem decideret i bur, for det var virkelig umenneskeligt. Hun stoppede op. Kvinden som rejste sig, var robust bygget i forhold til hvad hun ellers havde set her på stedet, så virkede hun uden tvivl også som en kvinde med ben i næsen.
Roligt søgte Tiyanna op mod denne kvinde i det bur, som hun blev holdt i. Hendes mine forblev iskold.. hård.. uden følelse. Mange ville end ikke betegne hende som en født moder, og ærligt? Det var hun så sandelig heller ikke. Det som hun havde sagt til verden, havde hun mistet. Hun stoppede op foran buret og med blikket på kvinden.. igen uden så meget som en eneste følelse i blikket. "Dit navn," endte hun kortfattet.

[Deleted]

Hvem der regerede hvor, og hvilke regler der var de forskellige steder, anede Chryseis vitterligt ikke. Efterhånden havde hun været slave i så mange år, at hun end ikke anede, hvor mange det egentligt var. Derfor vidste hun ikke, hvad der videre foregik i verdenen. Det eneste hun så var de huse, som hun blev præsenteret for, de arenaer, som hun blev bedt om at kæmpe i, og de slavemarkeder, som hun ufrivilligt deltog i. Det var på ingen måde meget.. Faktisk var det ganske sørgeligt, men alligevel nægtede hun at give op. Faktisk syntes hun kun at blive hærdet mere og mere, som alle hendes kampe indtil nu havde været sejre.. ellers kunne hun meget vel ikke have stået her den dag i dag. Hendes blå øjne syntes pludselig at blive vækket, som de betragtede den gående kvinde som en høg. De lignede på ingen måde hinanden. Det var en garanti. Kvinden her var hen, hvor Chryseis havde et lag støv over sig. Kvindens hår var pænt sat, og så mistænkeligt nyvasket ud, hvor Chryseis’ hår var lettere filtret og hang hende vildt ned ad ryggen. Kvindens beklædning var også ærbødig og rig, hvor Chryseis blot havde et par laser over de private dele, så hun faktisk viste mere hud end tøj. Den største forskel måtte dog være, at kvinden gik frit omkring, hvor Chryseis var puttet ind i et gement bur. ”Frue, må jeg bede Dem om ikke at gå helt tæt på buret? For Deres egen sikkerheds skyld, selvfølgelig,” bød slavehandleren ind, samtidig med at hans øjne måtte gløde af grådighed ved den sete interesse. Øjenbrynene skød Chryseis en anelse i vejret, så det gav hende et til dels flabet udtryk, som hun nu stirrede direkte på kvinden foran hende. Sikkert trådte hun et skridt frem, så hun nu stod helt forrest i buret. En raslen fulgte med hendes handling for ikke nok med, at hun var buret inde, så havde slavehandleren også valgt at lænke hendes arme og ben. Paranoide stodder.. eller hun havde jo før kvalt en, fordi vedkommende havde trådt for tæt på. Et kynisk smil gled over hendes læber, som hun roligt lod sine arme hvile mod gelænderet inde i selve buret. ”Fortæl mig dit, og jeg vil overveje det,” svarede hun igen til slavehandlerens store misfornøjelse. Der gik i hvert fald ikke mange sekunder før han igen slog på tremmerne med sit sværd. ”Mine dybeste beklagelser, frue. Denne her er et simplet bæst. Et bæst, og dog et pragteksemplar, hvis du vælger at bringe hende ind i arenaen,” fortalte han øjeblikkeligt, som han tvivlede på, at Chryseis’ egne ord kunne overvinde nogen som helst til et køb. ”Hun er blot et simpel slave, og derfor er hendes navn irrelevant. En gladiatrix. Hun bliver kaldt, the Lioness eller Den Gyldne Løvinde i arenaen.”

[Tiyanna Direshade Acheron]

Forskellen på disse to kvinder var tydelig. Tiyanna havde sit fine tøj, frihed, et liv at leve som faktisk gav mening, samt at hun var velhavende, hvor man jo blot måtte påstå det modsatte var hændt for kvinden som Tiyanna nu i øjeblikket måtte stå overfor. Uanset hvad slavehandleren sagde, så bakkede hun ikke væk. Selv vidste hun hvordan det var at kæmpe for sin værdighed og for sit liv, for det havde hun gjort igennem skræmmende mange år, selvom man ikke just kunne påstå, at det var på denne måde, at det havde foregået.
Tiyanna vendte blikket langsomt i retningen af den mand som slog sværdet direkte mod tremmerne, som var det for at få kvinden til at trække sig. "En gladiatrix.. Interessant." At hun netop var blevet nedgjort af kvinden i buret, var uden tvivl en tanke som faktisk irriterede hende, også selvom hun for nu ikke havde gjort noget ved det. Igen vendte hun blikket i retningen af kvinden foran hende. "Hvis du fortæller mig dit navn, kan jeg måske overveje at give dit mit."
Selvom denne kvinde i øjeblikket befandt sig i en situation, hvor hun ikke kunne gøre alverdens, hvilket også var noget som passede Tiyanna ganske udmærket. De mørke øjne gled endnu en gang i retningen af slavehandleren, som uden tvivl virkede til at ville komme af med hende, og det var noget som faktisk morede hende. "De forekommer mig som en herre, som blot ønsker at komme af med denne kvinde. For mig er navnet ikke irrelevant. For mig, er det en identitet, som selv en kvinde er berettiget til. Og siden hun ikke selv ønsker at dele det med mig.. Så fortæl mig hvad du ved om hende." Det var ikke nogen hemmelighed, at kvinden faktisk havde formået at vække hendes nysgerrighed.

[Deleted]

På intet tidspunkt ændrede Chryseis’ mine sig. Hun ønskede sig muligvis ud af tilværelsen hos slavehandleren, men hvad havde denne kvinde at byde på? At kvinden forekom positiv ved tanken om, at hun var en gladiatrix, havde hun ikke just set komme. Kvinden forekom hende nemlig fin, og derfor skulle det ikke undre hende, hvis blot hun havde søgt en ny tjenepige til at rede sit hår. Det var dog ikke kaldet for hende! Et sted nød hun nemlig at være en gladiatrix, da hun nød at slå ihjel.. Hun ville blot have ønsket, at hun selv havde kunnet vælge sine kampe, og at det ej havde været for fissefornemme personers fornøjelse. Ja, for kvinder som dennes fornøjelse. Slavehandleren derimod så guld, som kvinden brugte ordet interessant. Hun fnøs ved kvindens ord. Fine mænd og kvinder forlangte og forlangte, og aldrig ønskede de at give noget igen. Om hun derfor ville give kvinden sit navn? Nej! Personligt måtte hun desuden finde sit navn.. Det var hendes eget. Derfor var hun også mere komfortabel med slavehandlerens ord, for ja … det var alle tilnavne, som hun besad. Slavehandleren rettede sig op. ”Ønsker blot at komme af med hende? Bestemt ikke! Hun er en fornem gladiatrix. Og med den rette Frue er jeg sikker på, at hun vil kunne byde sit hus meget ære,” sagde slavehandleren med en nu helt stolt stemme. Sandt var det måske, men da Chryseis selv vidste, hvor skræmt han var af hende, ønskede hun mest af alt blot at le af ham. At kvinden fortalte, at Chryseis’ identitet var vigtig for hende, forstod slavehandleren sig dog ikke på. Alle hans slaver var simple slaver. Slaver som blot skulle videre i processen, og tjene ham guldmønter. ”Siden hun har kunnet holde et sværd, har hun kæmpet. Både med sin bare næver og med de våben, som er blevet hende givet. De kan blot se hendes prægtige muskulatur! Hendes tidligere ejer ønskede dog at følge en ny … sti, og derfor købte jeg hende af ham til videre salg.” Slavehandlerens blik faldt på Tiyanna. ”De finder ej en bedre gladiatrix her på markedet. Hun er i sin bedste alder, og hendes specielle kunnen er, at hun er formskifter. Hvad der er endnu særligere er, at hun ikke blot formere sig om til andre mennesker som mig selv og Dem Frue. Næ nej. I kampens hede forvandler hun sig til tider til en blodtørstig løvinde.”

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna kneb øjnene let sammen.Til den rette frue? Selv måtte hun jo erkende at kvinden var noget skarp i tungen, og uden tvivl også mere end hvad hun lige havde regnet med at se, men nok om det. Det var jo ikke en udfordring som hun kunne sige nej til. "Hun er meget muligt en fornem Gladiatrix, men du har bestemt ikke lært hende at vare sin tunge, må jeg sige," bed hun ham af, inden hun igen vendte sig mod kvinden som stod i buret, og så temmelig overlegen ud, dog selvom det ej var noget som hun tog sig af personligt, for det havde hun da slet ikke nogen grund til.
Tiyanna lod hænderne let glide over kors. Tankerne begyndte at melde sig i hendes tanker og sind. Selv vidste hun jo, at Sephiran var kommende konge af Imandra, så det kunne jo være ekstremt interessant at se hvor det kunne føre dem hen. Velvidende om at hun næppe var en kvinde som fik meget at sige i den sag, men det var vel også noget som hun fandt ud af tidsnok om ikke andet. Hovedet lod hun tænksomt falde på sned, som tankerne faktisk begyndte at udforme sig i hendes tanker og sind. Hun kunne mærke det om ikke andet. Hun trak let på smilebåndet. Hesten havde hun sat fra sig et stykke længere nede, velvidende om at folk så efter den. De turde ikke andet, når de vidste hvem hun var gift med. "Jeg formoder at den forhenværende ejer, ej har været i stand til at styre en kvinde som hende. En kvinde med en skarp tunge, er ej særlig velset i landene her. En kvinde med ben i næsen.. Det er derimod noget som jeg kan lide." Løgn var det ikke. Selv var hun af den mere hårde kvinder, som man kunne komme i nærheden af, og hun var bestemt heller ikke bange for at slå fra sig, og det stod hun gerne fast ved.
"En formskifter siger du... Yderst sjældent man støder på disse nu om dage. Jeg må sige.. at det er yderst interessant.." Armene lagde hun let over kors. Hun var uden tvivl meget fascineret af kvinden som hun stod overfor i øjeblikket.

[Deleted]

Nervøst fumlede slavehandleren med hænderne, som fruen snappede af ham. Nej, han havde ikke haft modet til at opdrage på sin slave, og derfor stod Chryseis noget overlegen i sit bur, skønt hun vidste, at hun bestemt ikke havde magten. ”Generer min tunge, fruen I så fald vil jeg i stedet foreslå en stum husholderske, men pas på.. selv de kan være snu,” sagde hun i en hoverende tone. Ja, hun havde ingen manerer, og nej, hun havde aldrig været bange af sig. Anderledes behøvede det dog heller ikke at være, da hun ej var en normal slave, der skulle benytte sig af huset og mænge sig med sin herre, samt husets gæster. De eneste gange hun havde været i sine herreres huse og mødt dets gæster, havde været når hun blev solgt for natten, og et præsentabelt øjeblik var det ikke just. Derudover havde hun aldrig været vant til at mænge sig med sine herrer. Hun havde for det meste kun set dem på tribunerne ved sine kampe, eller når de blot ønskede at høre, hvordan hendes træning gik, og der talte de alligevel kun med hendes træner. Hun rankede sig en anelse op ved kvindens næste ord. ”Hendes forhenværende herre solgte hende af personlige årsager. De er ej op til mig at røbe.. Men hvis De ønsker en stærk gladiatrix, er min den bedste De. Hun har kæmpet i arenaen i over 10 år, og hun findes stadig i bedste velgående.. Tænk på, hvor mange kampe hun kan vinde for Dem i fremtiden,” fortalte slavehandleren, som han havde genvundet sikkerheden i sin stemme. Dette skyldtes også, at han lugtede et salg. Kvinden havde nemlig ikke vendt bort endnu, skønt Chryseis havde åbnet sin ubehøvlede mund. Slavehandleren. ”En af de sidste af sin slags. Uden tvivl noget særligt, samt mulighedsskabende.” At der i så fald var tvivl om, hvorvidt Chryseis kunne styre alle sine forvandlinger, sagde han dog intet om. Jovist at hun kunne styre gense forvandlinger, såsom at forvandle sig til et andet individ, men med hensyn til løvinden, som slavehandleren så pænt havde nævnt, var der dog en helt anden historie til. Indtil nu havde den side nemlig kun gjort sin opdukken ved ekstreme følelser. Ganske behændigt var det dog, når man stod i arenaen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

"Ti' stille, kvinde," bed Tiyanna hende af, uden at se det mindste bort fra manden som forsøgte at sælge hende. Ja, selv hun måtte erkende, at dette var noget som i særdeleshed måtte gøre hende nysgerrig, og når man boede sammen med en mand som Sephiran, så måtte selv hun sørge for at få arrangeret sin egen sjov på de måder, som hun nu havde. Med de planer som de selv havde indbyrdes, så skete der også meget snart store ændringer i hendes liv, og hun kunne ikke komme udenom, at hun faktisk var utrolig nysgerrig på det.
Tiyanna foldede hænderne roligt foran sig, som havde hun været en lille skolepige. På trods af hendes udseende, så kunne hun faktisk sagtens fremstilles som havde hun været meget uskyldig - om man ikke kendte hende om ikke andet. At den forhenværende ejer af denne kvinde end ikke havde kunne holde hende på plads, fik kun det kolde smil til at brede sig på hendes læber. Det krævede vidst sin kvinde at holde styr på denne, og ja.. Den tanke morede hende så sandelig. "Så det du siger, er at kvinden i buret her, ikke kan håndteres af en mand? Og at den forhenværende ejer ikke har kunne kontrollere hende." Hun var hurtig til at konkludere, og det havde hun altid været, selvom det ikke altid behøvede at betyde at det var en grum ting.

Tiyanna drejede hovedet i retningen af Chryseis endnu en gang. Kvinden i buret havde uden tvivl vækket hende en interesse, også fordi at hun vidste hvordan det var at stå fanget i en situation, som man ikke bare kunne komme ud af. "Du forsøger at sælge hende til mig.. gør du ikke?" Hendes stemme var yderst direkte, idet hun endnu en gang vendte sig mod sælgeren. Det kunne godt være at hun var en kvinde, men selv hun formåede at få langt de fleste til at lukke munden, når hun selv valgte at åbne sin, for hun var meget direkte, og til tider, var det bestemt heller ikke noget som særlig mange faktisk kunne holde til.

[Deleted]

At Chryseis var begyndt at gå den fine kvinde på nerverne, kunne hun sagtens mærke, og det var et faktum hun nød. Ingen højerestående, mand eller kvinde, kunne lide at blive sagt imod. Derfor nød hun at belemre dem med sande facts, skønt hun vidste, at det kunne bide hende selv i den sidste ende. En slave var hun måske, men underdanig ønskede hendes sjæl ikke at være! Det var måske også, hvad der automatisk skete, når man ønskede at opfostre gladiatorer og gladiatrixer. De var nemlig ikke bare slaver, men også stærke krigere. Et kynisk smil sendte hun derfor kvinden, skønt hun mest af alt forestillede sig, hvordan det måtte være at stå i arenaen og nedlægge alle de finere herrer og kvinder på stribe.
Det trak i slavehandlerens mine ved Tiyannas konstatering. Selv brød han sig ikke synderligt meget om alle de spørgsmål og konstateringer, da han frygtede et ringere salg. Dog var hun ikke gået endnu, og derfor måtte han alligevel spå en vis interesse. Han rømmede sig. ”Som jeg sagde tidligere, frue.. Hun er en stærk gladiatrix, og De bør holde en vis afstand til hende. Lænkerne og tremmerne er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning.” Slavehandlerens blik gled over Chryseis, der selvsikkert rankede sig under hans blik og ord. ”Den tidligere herres frue valgte at se bort fra disse foranstaltninger, og derfor ønskede han ikke længere slaven,” endte slavehandleren med at fortælle kortfattet. Chryseis smilede selv ved tanken af det. Selv huskede hun nemlig, hvordan herrens hustru en dag havde besøgt kælderen, hvor slavernes bure havde været. Selv havde Chryseis lokket hende over til sig med tale, og da hun havde været tæt nok på, havde hun sprunget op på tremmerne, svunget benene om livet på kvinden, og kvalt hende med hænderne til hun havde mærket, hvordan livet havde ebbet ud af hende. Det var også først der, at vagterne havde opdaget postyret og slået Chryseis bort. Slavehandleren så imod Tiyanna igen. ”Jeg er ej nogen gladiatortræner, frue. Mit arbejde ligger i at sælge slaverne videre.”

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde ikke meget til overs for en kvinde som svarede hende igen. Faktisk havde hun generelt ikke meget til overs for folk som svarede hende igen, og det var slet ikke noget som hun havde tænkt sig at lægge skjul på. Igen vendte hun blikket i retningen af sælgeren som stod ved hendes side. Selv måtte hun dog erkende at denne Gladiatrix faktisk havde gjort hende nysgerrig. Hun vidste selv hvordan det var at kæmpe for sit liv, selvom man måske ikke skulle tro det med det overklasseliv, som hun pludselig havde fået, og med hendes mands planer om at indtage Imandra, så gjorde det kun tingene bedre. Det var jo faktisk hendes plads af fødsel på baggrund af hendes familie og hendes far specielt. Det var dog ikke noget som hun åbent gik rundt og reklamerede med.
"Hvis hun prøver på noget, er det skik at slå ihjel. Er De ikke kendt med det?" spurgte hun direkte. Selv vidste hun at dem som normalt blev kastet for løverne, var dem som skulle kæmpe for deres overlevelse, og det deriblandt var noget som efterlod dem med særlige metoder og som oftest også en skarp tunge - som i dette tilfælde, som hun selv havde set. At en mand havde fået hovedet under vand ved at have en kvinde som hende i hus, og det var uden tvivl en tanke som hun faktisk måtte finde morende. Ingen tvivl om det. "Hun har vel for skarp en tunge til at mange mænd vil huse hende, kunne jeg forestille mig.. Det er ærligt også hvad jeg finder interessant.. En kvinde som kæmper for overlevelsen.. Det er noget som vi i særdeleshed har haft tilfælles," sagde hun med en ærlig stemme, da hun endnu en gang vendte sig i retningen af kvinden endnu en gang.
"Hvis jeg fortæller dig mit navn, vil du give mig dit?" spurgte hun med en fortsat rolig, men ligegyldig og fast tone. Hun var ikke en kvinde som man skulle løbe om hjørner med uanset hvordan man vendte og drejede den.

[Deleted]

Hvis hun prøvede på noget, skulle hun slås ihjel? Chryseis ville ønske, at denne kvinde befandt sig i hendes bur lige nu og her. I så fald ville kvinden næppe være så arrogant til mode. Hvem havde desuden bestemt, at det var skik at eje en anden persons liv? Fryd ville det være hvis rollerne engang skiftede.. Åh hvilke problemer de ville ende ud i. Det var dog ikke kun Chryseis, som ej brød sig om kvindens ord, men derimod også slavehandleren. Stram i ansigtet var han nemlig blevet, som han fandt sin kunde en tand for nærgående. ”Hvis De køber hende, vil De være i stand til at straffe hende på alle de måder, som De kan forestille Dem. Her på pladsen er hun mit ansvar og før det, var det op til hendes tidligere herre.” Selv var slavehandleren ligeglad med, hvordan kvinden ville behandle slaven. Han var nemlig tilfreds så lange han fik sine penge for det. Det var uden tvivl en ringe tilværelse Chryseis havde, og om hun nogensinde ville komme ud af den? Ja, det kunne jo være farligt at drømme. Som kvinden talte igen, var det sandt at sige, at Chryseis var gået hen og blevet en plage for slavehandleren. Frembrusende var hun nemlig, og det fandt mange problematisk, når der skam fandtes lydige gladiatorer. Dog syntes dette ikke at skræmme kunden væk, og det fik slavehandleren til at hænge ved. ”Som I har haft til fælles, Frue?” spurgte slavehandleren, som han næppe troede på, at en fin kvinde som hende kunne være lig en ubehøvlet gladiatrix. Det var også ord, det tvivlsomt fik Chryseis til at se på kvinden. Hånede hun hende? Hvis det var tilfældet skulle det dog ikke forbavse hende. Chryseis løftede det ene øjenbryn, ved kvindens gentagende forespørgsel. ”Du kan altid gøre dig forsøget,” svarede hun ligegyldigt tilbage. Dette var dog nok til, at slavehandleren tabte tålmodigheden overfor hende. ”Svar respektabelt tilbage, dit bæst, når dine overordnede taler til dig!” bed han af hende. I et forsøg på at udvise, hvem der havde magten, stak han sværdets klinge ind i buret for at stikke til hende med det. Dette viste sig dog hurtigt at være en fejltagelse, for som Chryseis opfangede handlingen ud gennem øjenkrogen, drejede hun om og greb frygtesløs om stålet, hvilket fik flere på pladsen til at vende sig om.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyana var nærgående.. direkte og havde meget i munden, men uden tvivl også i handling, ellers ville en mand som Sephiran næppe havde valgt hende som sin udkårne. Selvom han havde revet hende væk fra hendes nærmest slavelignende tilstand, og gjort hende til den adelige frue som hun var i dag, så lå mange ting endnu bag. Ja, sandt at sige, at hun havde ondt af denne kvinde, men de højere skulle jo markere det tydelige skille mellem adelig og borgerlig.. Og det var noget som selv hun havde gjort sig erfaringer med på den hårde måde. Hun nikkede blot til slavehandlerens ord. Naturligvis.. Det eneste som de tænkte på, var penge og den slags. "Naturligvis er det Deres ansvar at sikre at hun tér sig godt ud for at få hende solgt. Penge og økonomi er hvad der styrer denne verden," sagde hun blot, inden hun igen vendte sig mod kvinden i buret.
Tiyanna var på ingen måder bange for hende. På mange måder og kanter, kunne hun faktisk se sig selv i denne kvinde, uanset hvor uhyggeligt, det så end måtte lyde. At kvinden endnu ikke ville give hende sit navn, fik hende blot til at trække på smilebåndet. Hun var ilter.. ligesom hun selv havde været engang. "De har mig et meget iltert temperament.. Det er noget som jeg godt kunne bruge," sagde hun blot. At kvinden så måtte gribe om det sværd, som sælgeren forsøgte at stikke til hende. Dum som han var.. En gladiatrix var vant til at håndtere våben!
Tiyanna trak sig, udelukkende fordi at hun ikke ønskede at komme til skade.. Specielt fordi at hun ventede hende og Sephirans første levendefødte barn, og det skulle ikke få lov til at gå galt endnu en gang! "Lad os se hvordan De klarer denne sag.." Tiyanna vendte blikket mod slavehandleren. Det var jo trods alt hans ansvar at sikre sig at netop ting som dette ikke skete! Det gjorde Tiyanna spændt.. nysgerrig.. Denne kvinde var ilter.. uden tvivl en, som hun skulle have med sig hjem!

[Deleted]

Samtykkende nikkede slavehandleren til Tiyanna. Slaverne var intet for ham.. Så længe han havde dem, var de blot endnu et par munde, som han skulle brødføde. Gevinsten for dem fik han først, når han fik dem solgt, og der var det aldrig til at sige, hvad de gik for. ”Det er således, at markederne her fungerer,” medgav slavehandleren. Ej var der mange, som kunne arbejde under så barske præmisser, men for ham var det kun pengepungen der talte. Slaverne betød ligeså meget for ham, som en fyldepen ville betyde for en anden. Derfor betød slavernes ve og vel ikke meget for ham, og det var både nu og ved deres kommende herrer.
Øjnene kneb Chryseis en anelse sammen. Hun havde et iltert temperament? Hvad regnede kvinden også med! Hun levede af at kæmpe for sit liv, og hvis ikke man turde træde frem, ville man miste det. Det var dog også den styrke og ilterhed, som kom frem i hende, som slavehandleren stak sværdet ind i buret. Dumt var det i og med, at hun ikke længere frygtede sværdets klinge. Smerte forårsagede det måske, men hun var blevet vant til, at den piercede igennem hendes hud, alt imens hun fortsat skulle kæmpe videre. Derfor blev hendes første indskydelse også at gribe om klingen, skønt det betød, at huden på hendes hænder blev flået op. ”Forbandede bæst,” mumlede slavehandleren tvært, som han nu kæmpede om at rive sværdet til sig igen. Tynd blev Chryseis’ mund, alt imens hendes armmuskler trådte frem, som hun stod imod. Det kunne høres, hvordan nogle af de andre slaver begyndte at tiljuble, alt imens slavehandleren forsøgte at få ro på tropperne, og mens markedets gæster så forfærdede til over den ulydighed. Selv mærkede Chryseis dog blot, hvordan hendes hænder langsomt blev mere varme og glatte, som de blev malet af blod fra klingen. Ligeså stille brød et smil dog frem på hendes læber, og som det skete, gav hun pludselig slip på sværdet, så slavehandleren i al sin hast fik overbalance og faldt på enden. Hendes frækhed ville højt sandsynligt koste hende pisk, men det var vel også det værd?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tilstand og titel som men slave, var bestemt ikke noget som kom nogen til gode. Selv vidste Tiyanna godt hvordan det var at man direkte skulle kæmpe for sit liv. At slavehandleren så blot gav hende ret, var næsten en tanke som gjorde hende arrig. Selv måtte hun sige, at denne kvinde fortjente bedre end at sidde i et bur, og særligt om hun besad titlen som en glaiatrix. "Om ikke andet, er du en mand nok til at indrømme det," sagde hun blot.
Det hele eskalerede frygtelig hurtigt. Han burde desuden også have sagt sig bedre end at stikke et sværd ind til en, som faktisk var vant til at handle og tænke kreativt for netop at overleve. Tiyanna forholdt sig ganske roligt. Sandt at sige, at kvinden i buret uden tvivl havde vækket hende en interesse, som hun yderst sjældent følte for at udvise for nogen. Selv måtte hun sige, at hun var imponeret over hvordan hun faktisk tacklede den tilværelse siddende i et bur, som var hu net gement dyr at beskue. Det var dog langt fra tilfældet. Blikket gled direkte i retningen af slavehandleren, da han røg på enden, da hun havde valgt at slippe sværdet. Hendes hænder blødte, men end ikke noget som Tiyanna tog sig af. Hun vidste se hvordan det var at kæmpe for sit liv, samt sine rettigheder, da hun selv havde anstået som en leder af rebellerne som havde holdt til i Imandra. Denne gruppe var gået i opløsning efter hendes faders forsvinden, og det passede hende uden tvivl forbandet godt. Hånden strøg hun kort over maven, inden hun kort så fra kvinden i buret og til slavehandleren. "Hvor meget skal du have for hende?" spurgte han med en sigende, dog kortfattet mine. Hun havde ikke i sinde at betale overpris og her kunne hun skam godt forekomme som en hård handlingskvinde, og det var hvad hun var. Selv gik hun ikke ud fra, at det gjorde denne sælger noget, at få hende ud så hurtigt som muligt?

[Deleted]

Mand nok var slavehandleren til at indse, at han ej skulle tale udenom når det gjaldt Tiyanna. Mand nok var han dog ikke til at indse, at det var en fejl at stikke sit sværd ind til Chryseis. Det var dog en sandhed, som han barskt måtte sande, som han blev ydmyget på hele pladsen. Hidsigt og som et vildt dyr hvæsede Chryseis’ ad ham, som hun slap sværdet og lod slavehandleren falde på enden. Hurtigt havde hun indset, at hun ej havde kunnet gøre det største med sværdet, og derfor havde hun anset dette for at være den bedste mulighed. Nærmest umuligt havde det nemlig været at trække sværdet ind i buret, da pladsen havde været for trang. Derudover havde hun ikke kunnet gøre meget med sværdet, da hun trods alt var buret inde. Derfor havde hun set størst sejr i at nedgøre sin nuværende ’herre’. Hun kunne ligeså spotte, at han skulle til at kaste nye forbandelser over hende, lige indtil deres begges tankerækken blev brudt ved Tiyannas ord. Både Chryseis og slavehandleren så imod hende, som om ingen af dem rigtigt havde forstået, hvad der lige var blevet sagt. Slavehandleren genvandt dog hurtigt fatningen ved tanken om at komme af med sin utilregnelige slave. Hurtigt kom han op på fods igen, hvor han børstede det værste snavs bort. ”8 guldstykker, frue!” svarede han hurtigt. Chryseis kneb øjnene en anelse sammen, som hun skævede til dem. Selv foragtede hun tanken om, at hun så let som ingen til kunne blive solgt. Hun var nemlig ikke født som slave, som hun derimod var født som en fri kvinde! Det var nærmest det værste af det.. Tanken om, at man vidste, at man engang havde haft mere. Dog ville der højst sandsynligt være mere indhold i at tilhøre denne kvinde, fremfor slavehandleren. Det var dog en utroligt ringe trøst..