What is happening..?

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Afvisningen fik blot Malisha til at vende blikket frem igen. Hun var slet ikke god til den slags, også fordi at hun vel ønskede at han var.. lidt tættere på? At det jo så ikke var noget som han havde lyst til, ville hun ikke kunne gøre noget med. Han hånede og nedgjorde hende ikke for den situation som hun i øjeblikket måtte befinde sig i, hvilket hun uden tvivl var utrolig glad for, men ikke desto mindre, så var det faktisk stadig svært for hende at gøre lige så. Hun hadede sig selv lige nu.. hadede sig selv, for at være i den situation som hun var, hvor hun ikke var i stand til at gøre noget som helst mod nogen som helst.. hun kunne for pokker ikke engang bruge tungens tale længere! Hun vendte blikket ned af sig. Skummet var væk, og hun kunne for alvor se hvor beskidt vandet faktisk var blevet, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Slet ikke!
Selvom Malisha ikke valgte at kommentere på noget som helst, var hun selvfølgelig glad for at han ville yde hende den hjælp, istedet for at smide hende fra sig i en grøft eller gyde.. som så mange andre ellers ville have gjort, for hun ville næppe overleve det. Som han hjalp hende op og fik hende tørret, samt fik hende i underkjolen, var noget som passede hende fint, for hun følte sig ren og lidt skjult igen, og det var hun uden tvivl glad for. Tungen strøg hun let over sine læber,idet han faktisk bar hende tilbage i sengen og lagde hende. Hun smilede svagt... hvilket var noget som hun stort set aldrig nogensinde gjorde! Igen gled blikket op mod ham. Ville han virkelig have det til at fungere? #Du må i sandhed elske din moder højt, siden du gør alt det her for hende,# kommenterede hun blot. Ja, hvad skulle hun sige? Alt det kærligheds-noget, var hun bestemt ikke god til.

[Samuel Acheron]

Samuel så roligt mod Malisha, da hun gled ned i sengen igen. Hun var nu mæt og ren, så hun måtte faktisk komme til at sove virkelig godt. Han skulle vel egentligt også snart i seng, for der var jo en ny dag i morgen. Der skulle han igen passe hende, som han også skulle forbi bordellet. Det ville blive en underlig tid han gik i møde, men om ikke andet måtte han holde hovedet oprejst og så bare nyde sine sidste 'frie' måneder før han for alvor blev bundet. Brylluppet skulle jo være så snart Malisha var genoptrænet. Håbede han på det gik stærkt... eller langsomt? Det kunne han ikke sige lige nu. Han lod hovedet falde på sned og nikkede så til hende, som han bukkede sig og samlede bakken op. Den ville han tage med, for hun fik jo morgenmad i morgen tidlig. "Jeg elsker min moder meget højt. Hun har opfostret mig, givet mig alt jeg ønskede... Det er på tide at give noget tilbage," svarede han. Han trak vejret dybt og nikkede, som han vendte om og begyndte at gå mod døren. Han drejede rundt igen og så tilbage mod hende, hvor han smilede. "Sov godt Malisha... Vi ses i morgen," sagde han til hende som det sidste før han forlod værelset, hvor døren gled i efter ham. Han satte mod køkkenet med bakken, før han ville gå i seng.

//Out.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha lagde sig godt til rette, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at hun havde meget andet valg. Hun var træt, og nu hvor hun var mæt og ren, så ville hun uden tvivl komme til at sove ekstremt godt. Når det nu endelig var sagt, så ville det nok næppe komme bag på nogen, at hun slet ikke var vant til at føle det sådan omkring noget andet levende individ. Hun var vel.. bange for at elske og holde af nogen? Hun havde ganske vidst haft Konstantin, men selv den mand havde jo vist for hende, at det slet ikke var noget som var at komme efter. Et sted gjorde det hende trist.. Var Samuel faktisk den som hun skulle finde ud af det hele med? Naturligvis var det noget som gjorde tingene svære for hende at finde ud af, for hun var på ingen måder i den særlige kontakt med sine følelser, som det han måtte være, og uden tvivl var det også noget som gjorde en hel del for hendes vedkommende.
#Og du tror på at vi har muligheden for at få det til at fungere?# endte hun roligt, da han samlede bakken op. Hun var træt, men lysten til at ligge alene, var bestemt heller ikke noget som hun havde særlig meget for, men hun kunne jo ikke sige noget til det. Hendes kommende mand.. Det var slet ikke en tanke som hun kunne få ind i sit hoved, for den virkede da fuldkommen.. urealistisk! Det var slet ikke hende at gifte sig! Hun lagde sig blot til. #Godnat, Samuel,# endte hun blot, da han efterlod hende og lod hende ligge. Dertil med sine egne tanker.. Det var underligt.. Og med disse tanker, så endte hun også med at glide hen i søvnen. Langt mere afslappet, end hvad hun havde været til nu.

//Out