Do you still want to talk to me?

[Erica Magdalen Sashae]

Belle holdt faktisk altid hvad hun lovede. Det var en del af hendes personlighed, da hun ikke så grund til, ikke at holde ord. Det førte bare til svigt og skuffelse, hvilket hun jo ikke ønskede at påføre nogle, når hun ikke selv kunne lide at føle det. Hun så på hans finger og smilede bare til ham, da han igen kom helt tæt på hende. Hun nikkede. Hun havde fået ham overtalt sidst, hvilket havde været heldigt, for hun havde jo prøvet at mærke de kolde lænker. "Derfor stoler du stadigvæk lidt på mig," svarede hun ham. Hun vædede sine læber og så på ham, da han undersøgede øllen. Det var underligt for hende, at han ikke havde hørt om det før, men det bevidnede jo bare om, at han virkelig have været her længe. Hun rullede med øjnene og tog en tår af sit krus, før hun bare så på ham. Hun syntes det smagte dejligt, fordi den var så mild. Den mindede hende om skoven, hvilket jo var hjemligt for hende som druide. "Det er ikke giftigt og det er ikke alkymi," svarede hun ham tålmodigt. Det holdt da ved endnu, selvom hun fornemmede irritationen blive skubbet til mere og mere. Hun holdt den dog i skak, for hun ville ikke snappe af ham, da det jo også bare fik ham op i det røde felt på en eller anden måde. Hun satte kruset fra sig og fandt brødet og kødet frem. Hun tog kniven op og skar tre skiver af brødet, da den ene jo var endeskiven. Hun tog et stykke af kødet, der var skåret i tyndere skiver og lagde ovenpå brødet og ramte ham det. "Mad?" tilbød hun.

[Deleted]

Sagen var vel i det store og hele, at Ezekiel stolede en smule på denne kvinde? Nok til at lade hende gå og bare håbe på, at hun endnu en gang ville dukke op. Selv vidste han jo godt, at man slet ikke kunne stole på nogen som helst i dag, og derfor forsøgte han virkelig bare at tage et skridt af gangen. Han vendte blikket mod hende endnu en gang, da hun alligevel vovede den konklusion at han stolede en smule på hende.. Det gjorde han jo. Hun havde jo kun været god ved ham. "En smule," sagde han blot. Det i sig selv, var jo faktisk sandt. Han havde jo svært ved den menneskelige kontakt, ganske enkelt fordi at han ikke var vant til den, og nu hvor han sad med hende igen.. Ja, han forsøgte virkelig at finde ud af de sociale spilleregler, og hvordan man skulle begå sig andre individer, men det var faktisk sværere end det lige så ud til. Selvom denne øl virkelig så underlig ud, så vidste han ikke om han turde smage den. Det lignede ikke det vand som han plejede at få serveret, og derfor var han i den grad skeptisk. Hun havde jo brugt alkymi på ham tidligere, og derfor vidste han jo, at hun legede med ilden. Han valgte at sætte det fra sig. Lige nu turde han ikke røre ved det. "Det ser farligt ud, ja det gør.." Han satte det roligt på gulvet istedet for, kun for glædeligt at tage imod maden, som han direkte... sluprede i sig. Med begge hænder, som havde han været et vildt dyr, tvang han det hurtigt i sig. Han havde altid været glad for mad, og meget fik han jo ikke i forvejen, men dog det som skulle til for at leve et velfungerende liv - dog bare meget alene.

[Erica Magdalen Sashae]

Belle var glad for, at Ezekiel faktisk stolede en smule på hende. Det betød, at hun var ved at bygge en tillid op og det var hun glad for. Hun skulle bare have fyldt barometeret hele vejen op og efterhånden, så måtte det vel hele ham? For når han stolede på hende, så kunne hun begynde at hele ham. Hun glædede sig allerede og kunne næsten ikke vente med at komme i gang. Hun ville gerne se, om hun kunne lykkes i denne mission. Hun smilede til ham. "Godt," endte hun tilfredst. Så længe han selv kunne indrømme det, så var de jo så langt trods alt. Hun havde meget at lære ham, men ville gerne, for hun havde håbet til, at han skulle komme ud herfra en dag. Ingen fortjente den skæbne at være indespærret hele sit liv, så han skulle altså se dagslyset igen. Han længtes jo efter sommeren! Hun så mod ham, da han sad og stirrede noget på sin øl. Hun havde jo netop taget en slurk af sin, så farlig var den i hvert fald ikke. Hun rullede øjne ad ham ved hans ord. "Men det er det ikke," påpegede hun igen. Hun stirrede lidt på ham, da han slugte sin mad og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere. Hun tog selv en mad og spiste den roligt, sammen med sin øl.

[Deleted]

Det var måske tilliden Ezekiel var bange for? Han var ikke vant til at nogen faktisk opsøgte ham af deres frie vilje, og fordi at de gerne ville være sammen med ham. Han var vant til livet alene.. hvor han kun havde sig selv og sine mange tekster som selskab og så Silia fra tid til anden, når hun havde tiden til at opsøge ham. Han vendte blikket mod hende endnu en gang. Selv sad han der krumbøjet og det hele. Han havde jo heller ikke muligheden for at udfolde sig ordentligt. "Tillid er som regler og love.. Det bliver brudt.. Det efterlader ar.." Han lagde hånden let mod sit bryst. Det var jo hvad han havde oplevet mest af igennem hans liv, og det gjorde jo ondt selv på ham, selvom man måske ikke skulle tro det, sådan som han var.
Maden slugte han nærmest uden at tygge, men det var virkelig heller ikke noget, som han kunne gøre for. Han havde jo aldrig rigtigt lært finesse, og når han spiste alene normalt, så var der bestemt heller ikke nogen grund til at spise pænt. Han slikkede resterne af sine lange og slanke fingre, inden han direkte vendte blikket mod hende igen. "Har du mere?" spurgte han. Han var som et bundløst hul hvad det angik.. mad og natur.. så havde man ham stort set lige hvor man ville have ham, og han brød sig ikke om det.. Også fordi at det var de to svagheder, som nu også blev kendt for Belle.

[Erica Magdalen Sashae]

Uanset hvad det var, så skulle Belle nok få ham i orden på den ene eller anden måde. Hun ville vise ham, hvordan verden var og at alt ikke bare var ondt og grumt. Han havde bare været yderst uheldig med at møde de mennesker han nu havde, der havde endt med at putte ham her. Hun ville vise ham, at hun faktisk havde lyst til at være her hos ham og på den måde begynde at finde en sti til ham mentalt, så hun uden hans direkte viden kunne rette op på hans mentale situation. Hun så på ham med et let løftet bryn og forstod ikke helt, hvad han mente. Ar? Som i reelle ar? Eller metaforiske ar? Hun vidste det ikke, men lod vær at spørge, for så sad han da oppe under loftet om lidt. "Det er sandt, at der er regelbrydere... Men jeg er ikke en af dem," svarede hun ham roligt. Hun blev nødt til at sige det et par hundrede gange, så han faktisk også kunne fatte det med tiden. Lige nu gjorde han nok ikke, men når det var sagt nok gange, så ville de vel også dukke op i hans underbevidsthed og begyndte at lure i hans sind. Hun rynkede stadig næsen af hans måde at spise på og spiste bare sin egen mad uden at se på ham. Hun tog en tår øl og så mod ham, da han spurgte om mere, hvor hun også så at han slikkede sine fingre. Det gøs helt i hende. Hun stak hånden ned i kurven efter en klud, som hun rakte ham. "Lad vær med at slikke dine fingre... Tør dem i stedet af i denne, så beskidt er du heller ikke af brød med pålæg. Og du må få et til, hvis du vil spise den roligt og tygge den," svarede hun ham og så yderst alvorlig ud. Hun lavede så en mad mere til ham, men gav ham den ikke før han havde sagt ja.

[Deleted]

Ezekiel havde kun oplevet svigt og regelbrud, samt løftebrud, så han ville mene at hans måde at reagere på, var berettiget. Han vendte blikket direkte mod hende. Det kunne godt være, at hun ikke var af den type som gjorde sådan noget, men det var da aldrig nogensinde til at vide! Hans blik forblev tomt.. som om at han faktisk sad og tænkte. Hun havde ret.. For nu havde hun jo heller ikke vist sig at være en som han ikke kunne stole på, og det var noget som faktisk passede ham ganske udmærket. "Jeg stoler også på dig," sagde han ærligt. I det store og hele, så var det jo ikke nogen hemmelighed. Selvom han måske var temmelig voldsom og brutal nu hvor han spiste og suttede på sine fingre efterfølgende, for han var jo vant til at der ikke var noget som måtte gå til spilde. Han vendte blikket mod hende. Servietten stirrede han på nærmest med vantro på hende. Han skulle ikke bestemme hvordan han skulle spise eller noget som helst! Han kneb øjnene let sammen og rakte hurtigt og hastigt ud efter det brød som hun havde i sin hånd. Det var næsten som at nægte et sulten dyr at spise.. Og det var bestemt heller ikke særlig smart i hans øjne! "Jeg spiser ordentligt og som jeg vil! Ingen skal forhindrer mig i at spise..!" Han søgte stadig tættere på hende, da han endnu en gang, og lod hånden kort glide mod hendes lår for at holde hende fast, mens han greb ud efter maden. Han var sulten og hun havde lavet den til ham, og så skulle hun bestemt ikke fraholde ham fra at få noget at spise!

[Erica Magdalen Sashae]

Belle forstod udmærket godt, at Ezekiel reagerede som han gjorde, når han kun havde oplevet svigt. Men han blev også nødt til at åbne sig lidt op for ideen om, at der også var nogle, der faktisk var loyale. Hun var en ret loyal person og det ville hun gerne have, at han skulle forstå og tro på. Men det virkede dog som om, at han stolede mere og mere på hende. Og hun havde jo holdt sit løfte. Hun smilede tilfredst ved hans ord, for det var faktisk rart at høre.
Hans måde at spise på behagede hende dog ikke. Den var ulækker og dyrisk, og det var der hun blev nødt til at starte. At han så ikke tog imod kluden, fik hende bare til at lægge den i kurven igen. Hun flyttede dog maden væk fra ham, eftersom han bare kastede sig ud efter maden og det var ikke ligefrem gode manerer! "Eftersom det er mig, der har medbragt den her mad, så er det også mig, der bestemmer over den... Du forhindrer dig selv i at spise, ved at spise på den måde," svarede hun. Hun stivnede dog, da han direkte lagde hånden på hendes lår. Han vidste nok ikke, hvor intimt det var, men det fik hende til at blive ufokuseret, så han kunne få fat i maden. Maden forsvandt fra hendes hånd og han sad nu med den, hvorefter hun trak sig lidt væk fra ham, eftersom han lige var kommet lidt for tæt på.

[Deleted]

Belle forekom pludselig truende overfor Ezekiel. ingen skulle holde ham fra at spise sig god og mæt nu hvor han endelig havde muligheden for det, og det var da stensikkert! Selvom hans hånd gled mod hendes lår, så var det mest for at holde hende på plads... dog kunne han jo selv mærke det. Han var slet ikke vant til at være tæt på nogen som helst i det hele taget, så det at komme i berøring, efterlod selv ham med den brændende fornemmelse i hans håndflade. Han greb omkring maden og trak sig mere væk fra hende, selv da hun gjorde det samme og trak sig væk fra ham, så var det ikke fordi at det var en afvisning som han tog til sig som sådan. "MIN..!" endte han med en mere fast tone. Hans blik gled i retningen af hendes skikkelse og med en tydelig intens mine.
Ezekiel var i en meget nær kontakt med det dyriske. Han havde længe oplevet svigt og den slags. Han vendte blikket mod hende først og vendte så blikket efterfølgende mod sin hånd med en undrende mine. Selv forstod han ikke hvorfor det påvirkede ham så meget at have rørt hende, for.. han havde jo rørt hende mange gange, uden at det var sket. Han rystede let på hovedet og vendte blikket mod sin mad, som han glædeligt begyndte at spise af igen. Han var virkelig, virkelig sulten!

[Erica Magdalen Sashae]

Belle havde en meget mærkelig fornemmelse i kroppen. Hvad var der lige sket, da Ezekiel havde rørt hende så intimt op ad låret? Han havde givet hende et nærmere chokkerende stød igennem kroppen, der gjorde, at hun nu bare sad helt stille. Hun trak sig væk fra ham og satte sig med ryggen til ham. Hun trak benene op til sig og slog armene omkring sine knæ, mens hun så ned i jorden foran sig. Hun tog et øjeblik for at komme til sig selv, men havde det stadig mærkeligt. Hun endte så med at pakke kurven sammen, efter at have bundet sit ølglas og gik hen til sin kappe for at sætte kurven. Hun tørrede sig om munden med en serviet og blev stående henne ved sin kappe. Nu havde hun pludselig ikke lyst til at være her mere, hun ville faktisk gerne hjem. Hun trak vejret dybt og betragtede ham, som hun slyngede sin kappe om sig. "Tak for i dag. Jeg kommer tilbage i overmorgen," endte hun og hastede af sted, glad for han slet ikke kunne nå at reagerede, når han alligevel bare sad og åd. Men han fik en lærestreg, for hun efterlod ham ikke maden. Han skulle lære at spise ordentligt.

//Out.

[Deleted]

Ezekiel stirrede blot på sin hånd, som havde den været forgiftet, for dette var da slet ikke noget som han havde regnet med på nogen måde. Hans blik gled efterfølgende i retningen af Bella igen, som bare gjorde klar til at rejse igen? Hun var jo lige kommet! Hans blik fulgte hende. Hun ville komme igen i overmorgen? Denne gang virkede det bare langt mere forhastet med at komme derfra end hvad hun plejede at gøre, og det i sig selv, var da slet ikke en tanke som han brød sig om på nogen som helst måde overhovedet. Nu hvor det var sagt, så sagde han ikke noget, før hun var ude af hulen og forsvandt ned af bjergsiden. Han blinkede blot med øjnene og spiste op uden at han slap sin hånd med sit blik.. Først da den prikkende og stikkende fornemmelse faktisk endte med at forsvinde. Han rystede let på hovedet af sig selv. Hvad end det betød havde han ikke nogen anelse om, dog så håbede han blot at hun ville komme igen på et tidspunkt nu hvor hun også havde lovet ham at gøre det. "Du må ikke gå.." mumlede han let for sig selv. Sandt at sige, at han nu efterhånden glædede sig sådan til hedes besøg, at han faktisk blev.. trist når hun forlod stedet igen?

//Out