I knew you would come back!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faiths stolthed havde altid været udbredt og et kæmpe problem for mange, men hun ville aldrig give slip på den. Uden den, så havde hun været død for lang tid siden. Hun sendte ham et lidt skarpt blik og rev i de kolde lænker. Det her var bestemt ikke hvad hun havde tænkt sig! "Jeg sagde intet om underholdning. Dragten gør dig vigtig men for mig vil du altid bare være Kimeya, jeg kender dig som hverken Jaqia eller nogen anden gør, det kan jeg ikke se bort fra," påpegede hun lidt selvtilfredst. Det var en fejl at lukke hende tæt på sig, på den anden side, så havde hun ikke været meget mere intelligent. Hendes intense blik hvilede i hans. Hendes hjerte begyndte omgående at slå hårdere idet han berørte hende, selvom det var uden på dragten fornemmede hun varmen fra hans hånd, og det satte den længsel i hende som hun efterhånden bandede til helvede og tilbage igen. "Jeg nyder ikke at blive taget med vold Kimeya, det er nok nærmere din nydelse," svarede hun spidst, selvom hæsheden i hendes stemme havde afsløret hende. Bare tanken gav hende lyst til ham, og det var afskyeligt! Hun gispede en smule idet dragten bare fløj af for at folde sig pænt sammen, og lod hende hænge nøgen. En skælven gik igennem hende og fik hårerne til at rejse sig overalt på kroppen. Hver nervebane var åben så da han rørte hende slog det gnister overalt. Hun sukkede dæmpet. "I dine drømme min kære.. i dine drømme," hviskede hun.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya tog ikke Faiths ord som noget særlig højtideligt, for hvorfor skulle han da gøre det? Han vidste, at han var stærk og stor og ikke mindst en kendt mand, som nu også havde en kæmpe betydning for hvordan landet her skulle styres og kontrolleres. Han trak let på smilebåndet. Selvom han i øjeblikket var stiv som intet andet, gennemtæsket og tortureret af sin egen herre.. eller frue, så tog han det ikke tungt. "Du kender mig måske bedre og anderledes end hvad så mange andre gør, men for mig gør det ingen forskel. Du ved hvad jeg kan, og hvad jeg står for," endte han med en kortfattet stemme. Hans blik gled mod hendes skikkelse, som hun hang der foran ham. Ganske vidst i ingenting, men selv af den grund. Hun kunne sige hvad hun ville - han vidste, at hun kunne lide hvad han havde gjort ved hende, selvom hun ikke var kvinde nok til at indrømme det. "Du nød det," konstaterede han med en kortfattet stemme, og ganske bestemt end det som han havde gjort tidligere. Han lod hovedet søge let på sned. Hånden strøg han ganske let over hendes kind og videre over hendes krop, for han vidste, at hendes mulighed for modstand, ikke var den største, og det var noget som uden tvivl faktisk også passede ham ganske fint. Han smilede let for sig selv. "Jeg burde kraftigt sætte dig på plads, Faith.. Du ved, at jeg med dragten på, ligger højere hævet end dig, og den respekt burde du kunne vise mig. Jeg har vidst for længe forsømt det arbejde med dig.. Det er jeg nødt til at gøre noget ved.." Selvom han i princippet ikke magtet at gøre det.. så var det efterhånden ved at blive nødvendigt. "Desuden... jeg kender dig.. Du elskede hvad jeg gjorde ved dig den aften." Hans stemme var en hvisken, da han greb ud efter den nærmeste pisk.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Desværre havde Kimeya altid været vigtig, han vidste det, hun vidste det, alle vidste det og turde derfor ikke at lægge en finger på ham, hvilket irriterede hende grænseløst til tider. Nu var hun den forsvarsløse - endnu engang, men overfor ham var det blot værre end havde det været overfor enhver anden. Hendes sammenknebende øjne hvilede intenst på hans skikkelse uden at slippe ham af syne for mere end et sekund, når det var nødvendigt for hende at blinke. Guderne måtte vide hvad han kunne finde på i de sekunder. "Hvilket slet ikke taler for din sag. Jeg ved hvor lodden du er trods din charme, jeg ved hvor manipulerende du er, jeg er nok den eneste kvinde her til langs du ikke kan narre," påpegede hun og lagde hovedet på skrå. Hendes hjerte bankede så hurtigt at det næsten poppede ud af brystet på hende, sådan føltes det i hvert fald. "Du nød det," rettede hun med en mindre væsen og forsøgte hidsigt at trække hænderne til sig men uden held. Hvad der skræmte hende var netop hvor meget hun havde nydt at blive taget ved magt på den måde. Den varme hånd der gled ned over hendes kølige krop, tvang hende til at bide tænderne sammen hvis ikke hun skulle komme til at sukke direkte længelsfuldt. "Respekt tjener man Kimeya, du mistede min," sagde hun lidt kortfattet og blegnede lidt da hans hånd greb omkring pisken. Ikke at det var det værste, Faith havde prøvet det mange gange før, men uanset hvor meget han slog hende, ville han aldrig få hende til at erkende, hvor meget hun havde nydt ham og hvad han havde gjort ved hende.

[Kimeya Marvalo]

Faith kunne påstå alt det som hun ville.. Kimeya kendte hende.. og han vidste hvilken betydning som han havde for hende, uanset hvor meget hun så ville ende med at benægte det i den anden ende.. Det var nok det der gjorde, at han handlede på den måde, som han nu gjorde det, men gjorde det virkelig nogen forskel? Han smilede let for sig selv. Selv på trods af trætheden, så ønskede han uden tvivl at få dette overstået.. og vise, at han endnu kunne, og at han derfor godt kunne kaste hende under sig.. og så var det jo selvfølgelig op til hende, hvor længe hun havde tænkt sig at blive hængende. "Hvorfor spilde tiden med at narre folk, når jeg alligevel kan placere dem i min hule hånd, Faith? Du kan fremstille mig så ligegyldig som du har lyst til, og jeg ved at det slet ikke er tilfældet for dig.. Du kom hertil af en grund.. om du ikke var interesseret i noget som helst med mig, havde du smidt de pergamenter fra dig og forladt stedet.. uden at opsøge mig.. Hvor dum tror du i sandhed at jeg er?" spurgte han med en direkte stemme, da han igen vendte sig i retningen af hendes skikkelse. Pisken tog han roligt i sin hånd.. Han vidste hvor ømtåelig hun var overfor sin krop.. Og derofr var det vel også det oplagte at ramme? Han trak morende på smilebåndet. "Det gjorde jeg.. Og jeg ved, at du gjorde det samme," påpegede han kortfattet, inden han roligt trådte om bag ved hende. Respekt skulle man ganske vidst gøre sig fortjent til.. men han krævede den.. og hun vidste, at han krævede den når dragten var på! "Det kan ikke komme bag på dig, at jeg kræver den i en arbejdsrelation? Jeg er højerestillet end dig, min kære.. og jeg ved, at den tanke alene foragter dig..." Han endte med at hamre pisken direkte over hendes ryg. Nu var det hans tur til at have det sjovt!