0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Search
May 23, 2014 16:34:25 GMT 1
Post by Deleted on May 23, 2014 16:34:25 GMT 1
Hvordan Calebs fortid var, var ikke Yelena helt kendt. De havde snakket lidt om det, da de første gang havde mødtes, fordi hun jo netop var blevet kylet på gaden af hendes eksmand. I princippet, var hun vel stadig gift til den mand? Hun levede da virkelig i synd kunne man sige, men så kunne de jo synde sammen og bare blande Gud ude af det hele. Hun havde jo et godt liv i mansionet, specielt nu hvor Caleb var kommet med hende. De delte et stort værelse på tjenestefløjen, hvor der var masser af plads til dem og så havde de jo også nogle fællesarealer, som de delte med de andre ansatte. Alle var søde i huset, for Lestat havde kun beholdt dem, der faktisk ville sværge ham troskab og hun var jo iblandt. "Jeg er glad for, at jeg er det bedste for dig," endte hun glad. Hun var glad, virkelig glad, for hun kunne jo ikke lade vær, når han gav hende alle disse følelser. Parfumen var hun jo virkelig glad for, selvom han slet ikke havde behøvet det, for det var da alt for meget! Hun smilede lykkeligt til ham. Hun var virkelig lykkelig og det strålede ud af hende. Hun følte sig så heldig over at have Caleb med sig. Hun holdt posen sikkert i den ene hånd og tog hans hånd i sin anden. De store ord var virkelig varmende for hende, for hun kunne jo smelte over hvor dejlig han var. Han var virkelig en fantastisk mand! "Du betyder også alt for mig, Caleb. Jeg vil altid være der for dig," endte hun til ham og nærmest selvsikkert. Omkring ham, så følte hun sig lidt stærkere og det var uden tvivl rart. Hun nikkede. "Jo, kom," endte hun. Hun vendte rundt og begyndte at gå gennem det grønne område, så de kunne komme hjem.
//Out.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Search
May 24, 2014 7:28:35 GMT 1
Post by Deleted on May 24, 2014 7:28:35 GMT 1
Caleb var bestemt ikke stolt af sin fortid, men om ikke andet, så havde han gjort hvad han kunne, netop for at sikre sig sin egen overlevelse, for han var bestemt ikke noget svagt individ. Selvom det hele var blevet så meget bedre nu, så var det uden tvivl lettende selv for ham, at vide at der faktisk var nogen derude som havde givet ham den chance, som han var sikker på, at han aldrig nogensinde ville have fået ellers. I det store og hele, så var det faktisk en meget betydningsfuld ting for ham. Yelena.. Ja, der fandtes ikke ord, som han ikke kunne bruge for at beskrive hvilken fantastisk kvinde hun var for ham, og det var virkelig vigtigt for ham at understrege det. Smilet bredte sig kun på hans læber.. For nu glemte han alt omkring Alexander. "Du er det vigtigste og bedste for mig.. Derfor vil jeg jo heller ikke have, at du skal komme galt af sted," sagde han med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke, når alt endelig skulle komme til alt. Selv nu måtte han jo erkende, at det var ved at blive sent, det var koldt, og selvom det ikke var til at sige hvornår herren og fruen var hjemme, og han håbede da at det ville være snart. Han brød sig ikke om den ændring som det havde taget i deres liv. "Så lang tid du er glad for den.. Så er det faktisk det vigtigste," sagde han roligt. Det havde faktisk været svært for ham at udvælge den ene lille, som han gerne ville give hende. Parfume var måske ekstremt dyrt, men han ville gerne give hende den glæde i livet, og give hende noget, som han var overbevist om, at hun ikke havde fået andre steder.. Man var vel truet af andre mænd, når man havde så smuk en kæreste, som han havde? Han tog roligt om hendes hånd, og nikkede så. Det var også på tide at gå hjemad.. Og dertil, så begyndte de jo egentlig også bare at gå. Han var glad... Virkelig glad for at have hende ved sig.
//Out
|
|