Search

[Deleted]

Caleb brød sig bestemt ikke om det faktum, at blive råbt af og kaldt alt muligt midt på åben gade, for selv han havde faktisk en værdighed, selv på trods af det liv som han havde haft på Bordellet i Dvasias. Ikke desto mindre, så havde det været bedre end Horehuset, og det var han uden tvivl glad for, men det var da også tydeligt for ham, at Alex heller ikke kunne være glad på hans vegne, men blot tænke egoistisk og være sur over, at han var taget derfra, da muligheden havde budt sig, for det var der virkelig intet galt i! Han havde søgt til familien her i Imandra, for at overbringe dem nyheden om hvad der var hændt med Yelena og de havde tilbudt ham, at blive der.. Hvilket han havde takket ja til uden at tøve!
Nu bragte han Yelena bag sig, udelukkende fordi at han ikke ønskede, at hun skulle komme galt af sted. Det ønskede han virkelig ikke for hende. Fingrene lod han dog alligevel sammenflettes ind i hendes, som han trykkede let om. Mest for at understrege, at hun skulle blive bag ham. ”I så fald, er jeg ked af, at jeg har spildt din tid, Alex,” sagde han blot. Hvad andet skulle han sige? Han havde jo heller ikke ligefrem regnet med muligheden for at komme fri, og tanken om at tage tilbage til Dvasias kom bestemt heller ikke på tale for ham! At Alex altid skulle fremstille sig selv som et offer, begyndte at gøre ham irriteret.. Det måtte han virkelig selv om. Alex havde været et højdepunkt for ham i den tid han havde tilbragt på Bordellet, for det var da altid rart når nogen så på ham med et andet blik end lyst og arbejde.. men fordi at han faktisk blev holdt af, selvom det ikke var noget som der var meget af mere. ”Hvorfor fremstille dig selv, som var du et offer, Alex? Hvis du vælger at definere dig selv som sådan en mørk og dyster del af min fortid, så må du jo selv tage den beslutning.. Jeg tager den ikke for dig.. Hvis jeg ej ønskede at vedkendes dig, havde jeg heller ikke stået her, vel? Kald mig hvad du vil.. råb hvis det er hvad du vil.. Jeg har det bedre nu, end hvad jeg har haft hele mit liv,” svarede han kort for hovedet.

[Alexander Raphael Vladimir]

Alexander fnys let. "Du står her kun fordi jeg fik fat i dig. Havde du set mig først var du sikkert rendt væk." Han rystede lidt på hovedet med endnu et stille suk. Hvorfor pokker kunne den mand ikke bare fatte noget?! Han stilte sig kun som et offer på det punkt, at han åbenbart ikke var værd at fortælle noget om rejser. "Men hvis du er så træt af at jeg stiller mig som et offer så giv mig den forklaring jeg søger. Forklar hvorfor du måtte tage væk i sådan en fart. For det har jeg stadig ikke hørt om. Jeg fortalte dig, at jeg var vred over du bare rejste. Så sig dog hvorfor du gjorde det som du gjorde. Så kan det jo være jeg bedre forstår din handling. Det eneste du har sagt, er at du tog muligheden. Men det forklarer ikke grunden til du ikke sagde noget." Han var faldet lidt mere til ro igen. Lidt efter lidt drev vreden væk. Den mod Caleb i alle fald. Men at han virkelig skulle bede direkte om den forklaring gjorde ham altså irriteret. Men Alexander var ved at fatte det nok havde noget med den tøs at gøre. Ikke at det ligefrem hujede ham. Men han var oprigtigt glad for, at Caleb måtte have fundet et bedre liv. Men visse detaljer var han imod. Men det kom jo så ikke ham ved. "Og jeg må jo være en del af din mørke fortid Caleb. Jeg er jo ikke en del af din fremtid eller nutid vel?" Han trak lidt på skuldrene. "Men jeg går ikke ud fra du vil bede din nye ven der om at smutte igen. Hun er vel bange for jeg gør skade på dig." Han tvivlede på hun ville gå selv hvis Caleb ville bede om det. Men det ville overraske Alexander temmelig meget. De to lod til at være noget nær uadskillelige. Det var nok kun et tilfælde, at hun ikke havde været der fra starten af. Dog var der visse ting han gerne ville have talt med Caleb om. Og det kunne han ikke når hun var der. 

[Deleted]

Yelena kunne ikke lide denne situation, for ingen skulle stå og råbe ad Caleb uden, at hun blandede sig, for det fandt hun sig simpelthen ikke i. Hun blandede sig dog ikke endnu, for det var Calebs kamp, selvom hun jo var en del af grunden til, at han ikke var i Dvasias længere. Men hun troede da på, at Caleb oprigtigt elskede hende og at han var glad for at være væk derfra. De havde hinanden og hun hjalp ham alt det hun kunne, som han også gav hende utrolig meget. Hun vædede roligt sine læber og var glad for, at Caleb lod sine fingre flettes med hendes egne, for det gav hende lidt en form for ro, at hun holdt fast i ham. Hun valgte stadig ikke at blande sig, eftersom Caleb jo godt kunne forklare selv hvorfor han var taget væk på grund af hende. Hun var jo fanget og havde ikke fået lov til at sige op på bordellet af Sephiran, men det havde han fået lov til, så derfor havde han jo fået et brev fra hende, som han skulle bringe til Familien Lochér - det også kunne hjælpe ham med en ny tilværelse, for han fortjente jo meget mere! Hun trak vejret dybt og sukkede dæmpet, for hun ville egentligt bare gerne hjem. Folk stod og gloede mærkeligt, og det kunne hun ikke lige. Hun kneb dog øjnene en smule sammen, da han hentydede til hende. "Jeg er bestemt ikke bare hans ven... Desuden, så er vi kommet til byen sammen og vi forlader den også sammen. Så jeg syntes bare, at du skulle ta' og smutte og så gør vi det samme," svarede hun ham lidt fast, for det fandt hun sig heller ikke i.

[Deleted]

Caleb var virkelig træt af at blive dømt af Alex, bare fordi at han ikke lige havde haft tiden til at melde fra. Det havde været en krisesituation, som havde tvunget ham af sted, men han havde fået noget rigtig godt ud af det, så nej.. han var ikke vendt hjem på det, og det havde han så sandelig heller ikke fortrudt.. Slet ikke. Han trykkede omkring Yelenas hånd. Han ønskede ikke at hun skulle komme galt af sted, for han vidste ikke hvad Alex kunne finde på. ”Hvad får dig til at tro at jeg ville det, Alex?” spurgte han denne gang langt mere kortfattet end hvad han havde gjort brug af tidligere. Lige nu var han på ingen måder interesseret i at snakke med denne mand, for han havde helt klart selv valgt at ødelægge det hele ved at komme og råbe af ham og kalde ham for alt muligt, for det kunne han da slet ikke have med at gøre! Han ville have en forklaring? En forklaring skulle han da så sandelig få lov til at få! ”Jeg tog af sted for at redde Yelena.. Fanget i en situation hun ikke selv kunne komme ud af, og jeg fik besked om at give det videre til hendes nære veninde.. En kvinde som jeg nu kalder for frue, hvor jeg arbejder i deres herskabshus. Jeg fik muligheden for et bedre liv, og jeg tog den..” Han trykkede let omkring hendes hånd, mest for at understrege det. Han elskede Yelena.. Han kunne ikke forestille sig en tilværelse uden, og det var han heller ikke bange for at stå fast ved, uanset hvad Alex nu måtte sige til det. ”Jeg tvært imod, er mere bange for, hvad du kunne finde på at gøre ved hende, Alex.. Jeg synes bare du skal finde hvad du skal bruge, og så tage videre og ordne hvad du skal,” afsluttede han mere.. mandigt end hvad han plejede. Lige nu var det ikke Alex han havde lyst til at snakke med. Det var desuden pinligt, at folk stod og kigget på den måde.

[Alexander Raphael Vladimir]

Alexander hverken så på hende eller svarede hende. Tog sig ikke engang af at hun sagde noget. Men han fik som forventet at høre af Caleb, at han ikke ville snakke med ham. Han trak lidt på sine skuldre. "Nuvel.. Tænkte bare det nok var den eneste mulighed jeg fik før du forsvinder igen." Han tog det tungt, men han viste det ikke. Han lod sådan set som om han ikke tænkte videre over det. Han ville helst ikke skilles sådan her, men sådan måtte det vel være. Caleb havde sit nye liv. Alexander måtte nok bare vende tilbage til sit og fortsætte som før. Minus besøgene på bordellet. Han så på Caleb en sidste gang før han vendte sig om og klappede Dantalion på halsen. "Kom Dantalion. Vi er færdige her. Caleb har travlt.." Han begyndte at gå og hesten vendte rundt og gik efter. Puffede let til sin herres skulder og Alexander løftede hånden op og kærtegnede hestens mule.  Han ville næppe få Caleb at se igen. Og selv hvis han så ham så ville det ikke være som før. *Farvel...Caleb...* Hvorfor følte han sig så kold og tom indeni? 

//Out

[Deleted]

Det var ikke noget nyt for Yelena, at hun ikke blev værdiget et blik. Nogle mænd forstod bare at få hende til at føle sig som ingenting. Men hendes problem var jo så, at hun også gjorde sig underdanig, da hun ikke havde selvtillid nok til at stå imod. Det skete, at hun sagde fra, men så var det også fordi, at hun virkelig ikke fandt sig i det, der skete og som regel fordi, at det skete flere gange. Ting, der skete en gang kunne hun aldrig sige noget til, for der tiede hun bare stille. Hun blev stående ved Caleb, for hun ville ikke gå fra ham, da det bare virkede mærkeligt. De var jo kommet sammen, så derfor kunne hun da ikke bare gå fra ham, bare fordi en eller anden sur mand ville snakke med ham? Desuden virkede det ikke til, at han havde lyst til at snakke med ham, for Caleb så ligeså overrumplet ud af alt den råben som hun selv havde følt det, da hun havde set det hele ske. Hun smilede forsigtigt ved hans lille fortælling. Han var hendes helt, for han havde jo reddet hende væk fra bordellet, som hun havde reddet ham væk denne gang. "Og jeg fejlede engang før med at få ham væk... Så jeg skyldte ham ligesom at gøre det ordentligt denne gang," svarede hun, egentligt ikke som ord til den sure mand, men mere til Caleb. Hun så også op på Caleb med et smil, mens hun trykkede om hans hånd til gengæld. Hun vædede sine læber og så mod manden, da han tog sin hest og begyndte at gå. Hun blev bare stående ved Caleb og så ned i jorden foran sig. Hun sukkede dæmpet og så op på Caleb endnu engang, nu hvor manden var gået. "Hvem var den mand?" spurgte hun dæmpet. Hun begyndte at gå ned ad gaden en vej, der også ville føre hjem efterhånden.

[Deleted]

Caleb følte stort set kun lettelse ved at se Alexander søge hjem med hesten og sine egne varer.. Nu håbede han så bare, at opmærksomheden ville dale igen. Det lignede nok slet ikke ham at stille sig sådan op, men selv han ønskede ikke at blive råbt af på gaden, kaldt alt muligt og så vovede manden endda at kræve alt mulig af ham i retur? Det kom da slet ikke på tale! Lige nu havde han Yelena at passe på, og det var det som han havde i sinde at gøre, for han vidste at Alex ikke ville tøve med at gøre hende ondt, hvis han kunne komme til det. Han trykkede omkring hendes hånd, inden han stille sænkede sine skuldre og endte mere krumbøjet igen. Selv han var jo vant til den underdanige stilling. Sådan havde det jo altid været for ham. Han rystede på hovedet. Lige nu var det bare ikke Alex som han havde lyst til at tænke på, og det kunne han udelukkende takke sig selv for. ”Du reddede mig lige så..” sagde han med et stille smil, inden han mere end glædeligt gik med hende. Som de begyndte at gå, og folk mistede interessen, så forsvandt opmærksomheden også, hvilket uden tvivl passede ham fantastisk godt! ”Han er bare en jeg kender fra min tid på bordellet.. Tilsyneladende meget sur over, at jeg tog med dig frem for ham..” Han trak let på skuldrene. Den mand kunne tilsyneladende ikke være glad på hans vegne, hvilket jo faktisk gjorde ham ked af det. Han vendte blikket mod hende igen. Han ville ikke ødelægge hele aftenen. ”Jeg.. købte en ting til dig,” sagde han denne gang lidt mere forlegent. Nu var han jo bare Caleb igen. Han holdt hende stadig i hånden og førte hende af en anden vej.. En lille omvej hjem ganske vidst, men naturområderne havde han nu altid været glad for.. Og han ville jo gerne have, at det skulle være noget særligt.

[Deleted]

Yelena kunne meget godt lide, at Caleb havde mandet sig sådan op før. De var jo begge vant til at tage imod ordre og være den underdanige, så det var virkelig et perfekt par, var? Ingen af dem var den autoritære, så de arbejdede sammen på samme plan. Ingen af dem kunne føle sig overlegen overfor den anden, for de kom fra de samme vilkår og det kunne hun godt lide. Hun smilede stille, som de nu var alene og holdt fat i hans hånd. Hun mærkede, at han trykkede om hendes hånd og begyndte at gå med ham, da hun bare gerne ville nyde tiden med ham og så glemme den mand. Hun smilede skævt til ham. "Ja, anden gang... Og nu redder jeg dig sådan cirka... Hele tiden," endte hun og så hentydende op på ham. Han kunne jo ikke rigtigt klare sig uden samlejet som sensuel dæmon og de havde jo faktisk fundet ud af det hele sammen. Hun blev lidt rød i kinderne af at nævne det for ham her, men folk var jo alligevel holdt op med at lytte og hun snakkede jo direkte til ham i en lavmælt tone. Hun så frem for sig så de kunne finde vej og nikkede stille til ham. "Det er mit værste mareridt... At møde en fra bordellet. Men du skal ikke tage dig af ham, han var da bare en nar," svarede hun ham roligt. Hun så op på ham, da han sagde sine sidste ord. Noget til hende? Han behøvede altså ikke bruge sine tjente penge på hende! Hun gik med ham, da han ledte hende en omvej hvor de kom ud i naturen, da de var gået igennem de sidste huse. "Du behøver altså ikke forkæle mig sådan, Caleb," endte hun blidt.

[Deleted]

Caleb var virkelig ikke vant til at mande sig sådan op, også selvom det faktisk var kommet lidt hen af vejen i den korte tid som han havde tilbragt personligt sammen med Lestat. Han kunne jo godt lide at nogen faktisk bekymrede sig om ham og ønskede at hjælpe ham. Det gjorde jo alligevel lidt ved en svag mands selvtillid. De havde fundet ud af det hele, hvilket han uden tvivl var glad for.. delte et stort værelse, havde arbejde, havde hinanden og de var i trygge og komfortable omgivelser, hvilket kun gjorde det hele meget bedre, og han kunne uden tvivl rigtig godt lide det! ”Det gør du uden tvivl,” sagde han med et let smil på læben, idet han igen trykkede omkring hendes hånd. Han kunne uden tvivl godt lide, at være omkring hende, og at have hende ved sig.. hun stod op for ham, som han også ønskede at gøre det for hende, og denne gang.. følte han faktisk at han havde gjort det, hvilket alligevel gjorde ham en smule stolt. Alex havde han efterhånden kendt i rigtig mange år, men havde godt nok aldrig nogensinde set ham reagere på den måde, og han måtte bestemt erkende, at det slet ikke var en udvikling som han brød sig synderlig meget om. ”Jeg har godt nok aldrig nogensinde set ham reagere på den måde før.. Jeg ved ikke lige hvad der gik af ham..” Han ville ikke just kalde manden for en nar, men havde han virkelig forventet at han ville tage imod ham med åbne arme? Han rystede tankerne ud af hovedet.. For nu var det Yelena som fyldte det hele i ham og ved ham, og derfor var det også hende, som han ønskede at gøre glad. Han førte hende med sig væk fra folk, hvor smilet denne gang bredte sig på hans læber. ”Indrøm det.. Jeg ved du kan lide det,” sagde han morende, inden han førte hende lidt længere væk fra byen og stoppet op igen. Han rakte hende den lille pose med parfumen i. ”Jeg håber du kan lide den,” sagde han med et smil.

[Deleted]

Det kunne godt være, at ingen af dem var vant til at mande sig op for alvor, men begge arbejdede de jo med det og de havde jo deres øjeblikke, hvor det kom på banen. Yelena kunne dog godt lide, at Caleb faktisk prøvede, for det føltes godt at blive beskyttet, da hun slet ikke havde været vant til det. Hun stod jo altid op for alle andre før sig selv, da hun gerne ofrede sig for dem hun holdt kær. Hun smilede varmt op til ham. Hun glædede sig til Lestat var kommet på benene, så han kunne fortsætte sin træning med Caleb, for hun kunne jo se fremskridt de få gange, de havde nået, før det hele var gået lidt skævt. Hun håbede bare på, at Appolyon kunne hjælpe manden, så familien kunne komme på rette spor igen. Hun holdt stadig fat i hans hånd og kunne godt lide at gå side om side med ham. Hun følte bare, at de var på nøjagtig samme plan de to, da de kom fra det samme sådan nogenlunde. Hun fulgte roligt med ham, nu hvor de begav sig ud af byen. De ville skulle gå lidt længere, men det gjorde hende intet, når det var over grønne områder, for hun var jo ikke jorddæmon for ingenting. Den mand, som hun ikke kendte navnet på, havde ikke været sød ved Caleb, så hun brød sig jo slet ikke om hele situationen. Hun så ham som en nar, men hun kendte ham jo heller ikke. Gad vide hvor længe Caleb havde kendt ham? "Det ved jeg heller ikke... Men han fortjener ikke dit selskab, hvis han tror det skal foregå på den måde," svarede hun bestemt og med et varmt smil. Hun stoppede op sammen med ham, mens hun vendte sig mere med fronten mod ham. "Det kan jeg ikke benægte..." endte hun lettere rødmende. Hun tog imod den lille pose og slap så hans hånd, for at mærke hvad der var indeni. Hun åbnede posen forsigtigt og så glædeligt overrasket ud ved indholdet. En smuk flakon med et gennemsigtigt indhold i. "Caleb... Det er da alt for meget... Parfume er da alt for dyrt," svarede hun og så op på ham. Glæden var dog tydelig i hendes øjne. Hun lod armene falde om hans hals og løftede sig op på tå for at kysse ham.

[Deleted]

Hvad angik alt det med Alex, så var det let ikke noget som Caleb ønskede at tænke på lige nu, for han fik jo ikke rigtigt noget ud af det. Når alt endelig kom til alt, så ønskede han jo bare en form for.. ro.. Han ønskede et sted hvor han følte sig ønsket, velkommen og nyttig ikke mindst, for han var en mand nærmest skabt til at arbejde, og derfor var han virkelig glad for, at det var en familie som De Lochér, som have valgt at tage ham ind. Nu hvor de kom mere væk fra markedet, så faldt folks interesse også mere og mere, hvilket var noget som passede ham særdeles udmærket, for han brød sig bestemt ikke om det.. Det var nok noget af det mest pinlige som han længe havde været udsat for, hvis han selv skulle sige det. Han rystede let på hovedet. Hun havde vel ret et eller andet sted? At Alex ikke fortjente ham? Og han måtte erkende, at han godt kunne lide, at hun sagde det på den måde, for det betød jo kun, at han også var vigtig for hende. ”Det gjorde han tilsyneladende. Han har været mere end bare arbejde for mig i en længere årrække.. Men det er slut nu.. efter at jeg nu har fået dig,” sagde han, blot for at trykke omkring hendes hånd. For nu var det hende, som han ønskede at give en glæde.. Han havde ganske vidst brugt mange penge på det, men han vidste derimod, at det var noget, som hun godt kunne lide, og det var også derfor at han havde gjort det. ”Og det er jo det jeg ved,” sagde han med et let smil, da han rakte hende posen. Hendes reaktion sagde ham det hele. Han rystede let på hovedet. ”Jeg vil virkelig gerne give dig.. noget særligt.. Noget som ikke alle har.. Jeg vil have at du skal have den,” sagde han roligt, dog med en bestemt undertone. Armene omkring hans nakke, fik ham næsten til at vakle, hvor han tog imod hende. Han grinede let, inden han mødte hende i kysset. Han gengældte det glædeligt.

[Deleted]

Det var egentligt ikke fordi, at Yelena som sådan ville blande sig i Calebs fortid, for han måtte jo have sit privatliv som han ville det. Hun ville bare ikke have, at nogle skulle behandle ham dårligt, for så skulle hun nok lige sige dem en ting eller to. Tanken om, at den mand før end ikke havde værdiget hende et blik havde dog sat en lille knude i hendes mave. Det vækkede så dårlige minder fra hendes ægteskab, som hun slet ikke ville tænke over, for det gav hende altid bare et hul i maven og efterlod hende med ingen appetit, da det hele kom tilbage som en flodbølge. Hun rystede dog på hovedet af sig selv, for hun ville slet ikke tænke på det nu. Hun havde det bedre end hun havde haft i mange år. Hun var sammen med Caleb, boede i trygge rammer og kunne godt lide familien, som hun var hos. Hun håbede, at Lestat hurtigt ville komme sig, for den familie havde været igennem alt for meget og hun kunne virkelig ikke lide det. Hun vædede stille sine læber og blev ved ham, som de nu stod her udenfor bygrænsen. Hun nikkede ved hans ord og trak vejret dybt. Hun smilede op til ham. "Han er nok jaloux på mig..." endte hun med en svag rynken på næsen. Hun så op mod ham og kunne alligevel heller ikke lade vær med at føle sig lidt skyldig. Var hun mon kommet i vejen for en anden mands lykke? Men hvis Caleb jo helst ville have hende, så burde der jo ikke være noget at komme efter. Hun sænkede blikket en smule og så så mod ham igen. Hun kyssede ham glædeligt, som hun holdt sig tæt ind til ham. Roligt brød hun det, som hun stillede sig ned på flad fod igen. "Det er alt for meget," hviskede hun stille, dog glad. Gaven havde taget hendes opmærksomhed helt væk fra det andet.

[Deleted]

Caleb var jo heller ikke ligefrem stolt af hans fortid, selvom han havde lært at leve med det, ingen tvivl om det. Han havde jo gjort det for at overleve, ligesom så mange andre havde gjort det. Nogen fandt stoltheden idet.. Der var han bestemt ikke iblandt, men det var måden hvorpå at han havde lært Alexander at kende. Gensynet havde han dog ikke ligefrem regnet med, skulle være på denne her måde. Han vendte blikket mod hende. Manden måtte være jaloux, fordi at valget var faldet på en anden frem for ham.. Det kunne han jo så ikke gøre noget for. Han havde for en gangs skyld, valgt at tage et valg på vegne af hvad han selv ønskede, og det kunne han virkelig ikke se noget forkert i. ”Det er han uden tvivl.. Men jeg er ligeglad.. Jeg har det bedste ved min side,” sagde han med et smil. Det var i hvert fald hans overbevisning af tingene om ikke andet.
Nu hvor han havde skænket hende gaven, så kunne han jo godt mærke på hende, at det var noget, som virkelig gjorde hende glad.. Og det var en tanke, som han helt klart godt kunne lide, og han elskede det uden tvivl! Kysset gengældte han uden at tøve, kun for at trykke hende godt ind mod sig, hvor han alligevel ikke kunne lade være med at hæve hende fra jorden. ”Indrøm det.. Du er glad for den.. Jeg håber at duften er lige dig,” sagde han med en rolig stemme. Han satte hende roligt ned igen. Han elskede hende.. Og han ville jo bare gerne gøre hende glad, og så lang tid han gjorde det, så ville han da mene, at han gjorde det fantastisk godt, og det var en fornemmelse, som han uden tvivl godt kunne lide. ”Jeg… elsker dig, Yelena,” endte han med en selvsikker stemme.. Så selvsikker, som aldrig nogensinde før.

[Deleted]

Yelena vidste godt, at Caleb aldrig havde været stolt af at arbejde på bordellet. Hun havde bare fejlet i at få ham med sig første gang, da der havde været en anden Herre i huset dengang, så det havde først lykkedes hende efter Lestat var kommet til. Nu havde hun jo selv arbejdet på bordellet og det var heller ikke noget hun var stolt af, for det var faktisk svært! Men det havde været en måde at redde hendes børn på og hun var virkelig glad for at have mødt Caleb igen, for ellers havde de jo nok aldrig fundet sammen og det var en skræmmende tanke. Hun vædede sine læber stille, mens hun måtte smile forsigtigt op til ham. Hun nikkede til ham, for det var uden tvivl sådan som det var, men det kunne de jo ikke gøre noget ved nu. Hendes kinder blev en smule røde ved hans ord og hun så op på ham med et glimt i øjnene. "Det er jeg glad for du synes," sagde hun blidt til ham. Hun så mod sin lille pæne flakon med parfume i igen. Hun trådte et skridt tilbage fra ham, løftede det lille låg der var en smule vådt med duftevandet og strøg det af på hendes hals. Hun samlede flakonen igen og pakkede den ind i posen. Duften var sød... sommeragtig og faktisk lidt jordagtig, hvilket hun godt kunne lide. "Det er en dejlig duft, Caleb... Og jeg er glad for den," svarede hun med et smil. Som en kvinde, der altid havde været fra fattige kår, været underkuet, endt som prostitueret og aldrig følt sig som noget værdigt, så var parfume jo næsten til at føle sig helt adelig over, for kun de mest rige havde jo nærmest råd. Hun tog hans hånd og smeltede nærmest ved hans ord. Det lød så selvsikkert, at det kunne slå benene væk under hende. Hun smilede stort og fjoget og måtte gemme sig ansigt ind mod hans bryst. "Jeg elsker også dig, Caleb," endte hun smilende. Man kunne tydeligt høre på hende, at hun var lykkelig.

[Deleted]

Caleb havde virkelig haft en hård start på livet.. født og opvokset på Horehuset.. Hvor hans egen moder var gået død og hans fader havde han aldrig kendt, så det der med at stå op for noget, gjorde han jo stort set ikke.. Ikke før nu hvor han for alvor var kommet ordentlig ind i et godt liv, han havde fået Yelena ved sin side, og han følte for en gangs skyld, at han havde fundet en plads, som han kunne kalde for sin i livet. Selvom det måske var meget store og dybe ord, så var det ord som han faktisk mente, og som han gerne ville give hende, for hun var ham virkelig ekstrem værdifuld. ”Du skal vide det.. Det er sådan jeg har det,” sagde han blot.
Som hun trak sig for at prøve parfumen på, fik ham nu kun til at smile.. for hvad nu hvis hun ikke kunne lide den? Hvis det ikke var en duft som tiltalte hende? De mange tanker, gjorde ham i øjeblikket meget urolig, også selvom hendes ord hurtigt bekræftede anderledes for ham, hvilket uden tvivl var noget, som han rigtig godt kunne lide! ”Godt! Det.. det er jeg virkelig glad for,” sagde han med en tydelig lettelse i stemme. Hendes hånd tog han endnu en gang. Det var nok den første gang han skænkede hende de ord, men nu var han slet ikke i tvivl om, at det var sådan han havde det. Magen til en fantastisk kvinde skulle man virkelig søge længe efter, og han følte sig heldig over at have hende ved sig, og det var han bestemt heller ikke bange for at understrege. ”Det gør jeg virkelig.. Du.. betyder alt for mig, Yelena.. Så.. tak for at bakke mig op i aften,” tilføjede han dæmpet. Selv kunne han stå her resten af aftenen og kigge hende i øjnene.. Hun fik ham virkelig til at føle sig, som var han den heldigste mand på denne her jord. ”Jeg ved ikke med dig.. skal vi begynde at søge hjem?” spurgte han. Han ville jo nødigt ende med at støde på Alex igen.