Part one of the plan: Our wedding

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency havde for mange år siden lært at leve med Theodore, selvom det havde været svært i starten. Hun var begyndt at elske ham med tiden og nu kunne hun ikke forestille sig en dag uden ham. Hun vidste, at han på trods af det manglende følelsesregister, heller ikke kunne leve uden hende, så de havde jo faktisk bare et helt specielt bånd. Hun trak vejret roligt og pustede ud, som hun så op på ham. Hun kneb øjnene sammen. Nogle gange ville det måske være nemmere uden følelser og hun prøvede jo på at være så kølig som muligt og ikke lade tingene gå hende på... Men det fejlede ofte. "Og det har du givet ham nu... Så lad mig snakke med ham i morgen," svarede hun ham. At det så nok ikke lige var hvad Theodore kunne forvente, at hun snakkede med sin søn om, var jo så en anden ting. Hun holdt jo egentligt med Myia, for den pige havde været så meget igennem, at hun fortjente en god mand til at beskytte hende. Hun lagde sig ind på sengen. Hun vidste, at det måtte ske, også selvom hun ikke havde specielt meget lyst til det lige nu. Hun håbede bare, at han ville overholde den aftale, de havde lavet, for hun ønskede ikke at blive gravid igen! Nok holdt hun sig flot og så stadig ganske ung ud, men hun var for gammel til det med børn, for deres sønner var alt for gamle til at få en lillebror eller lillesøster. Hun så op på ham som han smed det yderste lag og skjorten, hvor hun alligevel så over hans bare krop. Hun havde altid syntes, at han var en flot mand. Hun lod en hånd glide i hans nakke, da han kravlede over hende. Hun havde ikke oplevet dette i ligeså længe som ham selv... I over tusind år. Hun rullede med øjnene. "Du gjorde mig utilfreds i det øjeblik, du bad mig gå indenfor... Jeg er bare glad for jeg også ødelagde din aften, nu du skulle ødelægge min," svarede hun, dog alligevel med et smil på vej. Hun spændte i låret, som han strøg sin hånd der. Det var næsten som at være uberørt efter så lang tid! Hun så tænksomt på ham. "Det ved jeg snart ikke... Du har allerede brudt en aftale i aften," svarede hun. Hun lukkede sine ben sammen og puffede ham lidt fra sig, mens hun så alvorligt på ham. "Udfør besværgelsen nu... For mine øjne," bad hun.

[Theodore Jarvis Acheron]

Det havde været svært for dem begge to. Theodore var sammen med en kvinde, som var præget af følelser… et spekter som han slet ikke havde nogen forståelse for, for han havde været så lille, da det hele var blevet revet fra ham. Ikke at han kunne gøre noget ved det lige nu.. og det havde han så sandelig heller ikke tænkt sig. Hans blik hvilede fast på hendes skikkelse. Han håbede virkelig at knægten havde lært af det.. En engel var da slet ikke noget som han ville se i denne familie! Han nikkede. ”Udmærket… Så snak med ham i morgen.. Pointer hvor vigtigt det er at være fornuftig,” endte han med en ganske kortfattet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke.
Selvom aftenen måske var ødelagt, så var det bestemt ikke ensbetydende med at det skulle have lov til at ødelægge absolut det hele. Han havde måske gjort hende utilfreds, men det var i den grad også gået den anden vej rundt, hvis han selv skulle sige det, og han var bestemt ikke bange for at erkende det overfor hende. Han kneb øjnene let og fast sammen. I hans øjne, havde hun stadig sig selv at takke for det. ”Du tog din hævn… Det kan vi godt blive enige om,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det bestemt heller ikke. Hans blik gled lidt mere mod hendes skikkelse endnu en gang, som han lod hånden glide op over hendes lår. Han gav bestemt ikke op. Det var i aften at det hele skulle ske, og så var det virkelig lige meget for ham om hun ville det eller ikke, for hun havde bestemt ikke noget andet valg. Han kneb øjnene sammen, som hun valgte at skubbe ham væk fra sig, for hvad bildte hun sig ind? Han endte med at tvinge sig over hende endnu en gang, kun for at tage fat i hendes hænder. ”Du skal ikke komme og benægte mig yderligere i aften, Clemency!” advarede han med en fast tone, inden han tvang hendes underkjole op og derved blottede hendes underliv, foruden hendes undertøj. Han ville have hende tæt på sig.. Det var en længsel, som ikke var stillet i mange år nu!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency var præget af følelser og havde altid været det. Ligeså lidt som han forstod sig på at mærke følelserne, ligeså lidt forstod hun sig på ikke at føle noget. Hun ville dog nogle gange ønske, at de kunne være mere på bølgelængde, for det var uden tvivl besværligt fra tid til anden, specielt når de kom op at skændes på denne måde. Hun var ikke stærk nok til at kæmpe imod ham medmindre hun brugte 'feje tricks' som ringen, så han fik altid sin vilje igennem, hvilket var irriterende for hende, når hun måtte tage et slag. "Det skal jeg nok fortælle ham," endte hun roligt. Det kunne hun jo trods alt godt love uden, at det var løgn, for fornuft var jo altid godt.
I hendes øjne, så var det deres begges skyld, at aftenen var endt skidt. Han havde startet, og hun havde selv tilføjet sit til det, så nu var stemningen bare irriteret og lidt anspændt. Hun sukkede en smule ved hans ord. Selvfølgelig tog han alt skylden af sine egne skuldre, hvilket hun fandt irriterende, men hun måtte jo bide det i sig. Hun undlod at kommentere det, mens hun blot blev liggende på ryggen. Det føltes nyt og det var lidt for spændende lige nu syntes hun. Hun havde jo ikke været en mand tæt i tusind år, det var altså virkelig lang tid! Det var tydeligt for hende, at hun ikke kom til at sove før de havde fuldbyrdet ægteskabet og hun ønskede det jo et sted, selvom hun jo stadig var irriteret på ham. Hun skubbede ham væk, eftersom hun gerne ville sikre sig, at han ligesom brugte besværgelsen, så der ikke var nogen chance for, at hun blev gravid. Hun stivnede dog, da han tog fat i hendes hænder, hvilket fik hendes hjerte til at hamre. Hun kunne ikke lide når han var på den måde. "Brug besværgelsen, og så er der ikke mere at komme efter!" endte hun fast. Hun spændte i kroppen, da han bare tvang hendes underkjole op på maven. Hendes bryst var bart under underkjolen, da korsettet jo før havde støttet. Og så havde hun sine underbukser på som det eneste. Hun hev i sine hænder for at komme fri af ham, for hun ville ikke, hvis han ikke brugte beskyttelsen!

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore ønskede egentlig bare at Samuel lærte at bruge fornuften bare en smule, nu hvor det ikke rigtigt så ud til at være noget som han som sådan kunne bruge, og det var noget som han faktisk fandt trist. Hans søn skulle bestemt ikke være kendt for at være en som ikke kunne bruge fornuften, når det var det som han var udstationeret med i forvejen! ”Udmærket,” sagde han med en rolig stemme. Så lang tid, at hun kunne love ham at hun ville snakke med ham om det, så havde han det fint med det, og så skulle han da – for nu, nok lade være med at lægge en finger på knægten.
Selvom meget af stemningen var ødelagt, så var det ikke noget som Theodore tog tungere end som så, for det var der bestemt heller ikke nogen grund til. Selv Clemency vidste, at de skulle gøre dette, så hun kunne jo lige så godt gøre plads til ham allerede fra starten af, så de kunne få det overstået i stedet for. Hans blik gled direkte mod hendes skikkelse, som hun alligevel nægtet ham det, da han ikke havde udført besværgelsen. Han ville ikke… Hvorfor pokker skulle han da gøre det? ”Jeg har bestemt ikke tænkt mig at bruge nogen besværgelse, Clemency,” sagde han blot, inden han roligt trak kjolen halvvejs op over hendes mave, så det var til at komme til hendes underliv. Underbukserne rev han brutalt af, når han fik hånden med ned igen. Han var en voldsom mand.. Og det at nægte ham dette, var bestemt heller ikke nogen god idé – for hendes vedkommende i hvert fald. Han slap hendes hænder, kun for selv at fjerne de sidste klæder fra hans egen krop, inden han igen lagde sig over hendes krop endnu en gang. Det sitrede i ham efter at få lov til at mærke hende, for det var noget som han virkelig havde lyst til. Det var så mange år siden, og han kunne jo heller ikke undvære hende.. Hun var hans vane, og nu ville han have hende tæt på sig. Igen tog han fat om hendes hænder, inden han gjorde et fast indryk og trykkede sig derfor også på plads. Nu ville han mærke hende tæt på!

[Clemency Mériah Acheron]

Hele aftenen havde taget en drejning, som Clemency ikke lige havde forudset. Hun havde håbet, at de faktisk kunne have holdt den gode stemning, de var startet med, så hun også havde haft lyst til at slutte aftenen på den rigtige måde. Lige nu havde hun ikke lyst til at fuldbyrde ægteskabet, men vidste at hun blev nødt til det og den tanke irriterede hende faktisk. Det havde ikke været meningen direkte at benægte ham så han reagerede på det så voldsomt, men hun ville bare gerne have, at han skulle holde de aftaler, de lavede, for hun ville jo gerne kunne stole på ham. Lige nu var han lidt ved at rykke tilliden i stykker og det gav hende en knude i maven, som bestemt ikke var rar. Hans ord gjorde hende en smule bleg. Han havde ikke tænkt sig det? Men så kunne hun jo blive gravid igen og det ønskede hun bestemt ikke! Tankerne fløj igennem hendes tanker. Hun lå fanget under ham, da han jo var stærkere end hende. Kjolen var allerede trukket op og han fik hende også blottet på en ret brutal måde. "Theo... Theo du lovede!" endte hun bestemt og prøvede igen at skubbe ham væk, selvom det ikke lykkedes så godt, for han var for tung når han bestemte sig for at holde hende nede. Det sitrede i hendes krop, for hun var ikke klar til dette lige nu, slet ikke med tanken om, at hun kunne lægge og brække sig om en måneds tid over dette. Hun ville gå rundt i frygt den næste tid. Hun blev liggende, da han selv fjernede sine egne sidste klæder og sank en klump. Hun var tæt på at prøve på at flygte, men så greb han fat i hende igen og hun måtte blive liggende. Hun spændte i sine arme. "Du lovede..." hviskede hun. Hun stivnede, da han fast trykkede sig på plads og hun måtte sprede benene en anelse mere per automatik. Lige nu var det bestemt ikke med hendes gode vilje. Hun vidste at det måtte ske, men når han brød sine løfter, så havde hun heller ikke ligefrem lyst...

[Theodore Jarvis Acheron]

Det var bestemt heller ikke en drejning som Theodore havde forestillet sig, men nu måtte man jo bare tage det som det måtte komme, for hvad andet valg havde man egentlig? De var nødt til at fuldbyrde ægteskabet, ellers blev det erklæret ugyldigt, og så ville de ikke være gift, og det var slet ikke noget som han ønskede sig, nu hvor de havde fået kongens velsignelse og med ønsket om det gode videre samarbejde. Han havde måske lovet hende det, men når hun gik så langt, som at nægte ham at komme til, hvad havde hun så regnet med? At han ville smile og være tilfreds med det? Aldrig i livet! Han gjorde det faste ryk i hende, selv uden at kommentere hendes ord, for det var som at tale til en dør, nu hvor han ikke selv var i stand til at føle det mindste, så det gjorde virkelig ikke nogen forskel for ham.
Klimaks nåede han i løbet af få minutter. Han havde ikke oplevet det i frygtelig mange år. Han trykkede sig fast i hende og med et dybt støn som lød direkte mod hendes øre. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være! Han lukkede øjnene kort i, som han for et øjeblik kunne… føle den nydelse, som havde været ved det. Han slap hende først her, og lagde sig ned ved siden af hende. Ægteskabet var fuldbyrdet, og de kunne nu også nyde de stunder sammen, hvilket var noget som han uden tvivl var ganske tilfreds med i den anden ende. Et kort træk fandt vejen til hans mundvig, da han lagde sig ned ved siden af hende. Det var måske et brudt løfte.. og hvad så? Så kunne hun jo bare lade vær med at gøre ham så utilfreds, så i hans øjne, var det udelukkende hendes egen skyld, at det havde taget denne drejning i ægtesengen. ”Det føles… godt,” sagde han. Et kort jag af følelse skød igennem ham. Han havde faktisk aldrig oplevet noget så godt som dette nogensinde.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency vidste godt, at hun bar skylden, for Theodore ville aldrig forstå, at det var ham, der havde startet og hun så bare havde ført den videre. I hans hoved bar hun jo hele skylden og så... gjorde hun vel også, når hun tænkte nærmere efter, selvom det jo ikke gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Ægteskabet skulle fuldbyrdes og det vidste hun jo godt, også selvom hun lige nu ikke havde lyst, fordi hele aftenen var blevet vendt på hovedet. De kunne i denne familie åbenbart bare ikke finde ud af at holde en fest uden, at den skulle ødelægges. Hun bed tænderne fast sammen og ville ønske, at hun faktisk bare havde blandet sig udenom. Hun havde måske egentligt ødelagt det for sig selv, men hellere det, end at Samuel ville være kommet endnu mere til skade, for han havde jo været ved at gå amok.
Clemency lå anspændt under det hele... Hun nød det ikke som sådan og det var faktisk også lige hurtigere overstået end hvad hun havde troet. En lille skuffelse mærkede hun, men undlod at kommentere på det. Da han nåede klimaks og han trykkede sig fast ind i hende, så måtte hun selv slippe et kort støn. Hendes øjne var lukkede. At han kom så fast, fik hende til at mærke ham tydeligt og hun kunne næsten mærke graviditeten allerede, for han havde da ikke holdt noget tilbage! Hun åbnede stille øjnene og blev liggende, som hun stirrede op i loftet. Hun kommenterede ikke hans ord, men vendte sig alligevel om på siden, så hun havde fronten mod ham. Hendes ene hånd lod hun stryge over hans bryst. Hun havde en virkelig spydig kommentar på tungen, som hun ikke vidste, om hun burde sige eller ej. I stedet skiftede hun taktik. "Du er vist kommet lidt ud af træning kære... Du holdt ikke længe," endte hun en smule drilsk. Hun ville gerne have vendt stemningen igen!

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore kunne ikke se hvad han havde gjort forkert, så derfor var det hendes skyld.. Naturligvis var det da det, da det i hans øjne, var det eneste som gav mening for ham. Han havde ikke gjort arbejdet med Samuel færdigt, og det håbede han selvfølgelig på, at hun ville gøre for ham, for han havde virkelig ikke tid til at tage sig af Samuel ved siden af alt det andet, som han også havde at tage sig af, for det var jo ikke småting, som han ville kaste sig i arbejdet med, kunne man jo sige. Når som det nu var sagt ,så var det ham nu alligevel kun en glæde, at han alligevel formåede at komme godt til, selvom det nok ikke havde været på denne måde, at det hele havde været planlagt.
Han gjorde sig færdig, også selvom det ikke tog ham særlig mange minutter. Det var et årtusinde som havde passeret, og nu hvor han selv havde gjort sig tankerne hele aftenen, så var det vel heller ikke underligt, at han reagerede på den måde, som han nu gjorde det? Han vendte blikket direkte mod hende og med en fast mine. Den var intetsigende, også selvom han for et meget kort øjeblik, havde været i berøring af følelsen som indikerede et behag.. Han elskede det.. Det var en følelse som han aldrig havde oplevet lignende af tidligere. Ved hendes ord og hendes mimik, vidste han godt, at det ikke var ment hånligt, og derfor var det ikke noget som han reagerede yderligere på. Han hævede hånden og strøg den mod hendes kind. ”Efter et helt årtusinde uden, så kan det ikke komme bag på nogen? Desuden har jeg set frem til det her hele aftenen.. Jeg beklager, hvis det ikke levede op til fruens forventninger.” Han betragtede hende sigende. Det drillende var måske ikke i hans tone, men han forstod sig faktisk på ironi og sarkasme. Det havde ikke været nemt, men han havde gjort det – også mest for hendes skyld.

[Clemency Mériah Acheron]

For Clemency, var det deres begges skyld ligeværdigt. Men for Theodore, en mand, der var virkelig gammel, uden en sjæl og bare knoklede for, at familien skulle have det rette ry og rygte, så var det kun hendes skyld. Han kunne nok ikke forstå, at han havde gjort noget forkert. Dog burde han dog forstå, at han havde brudt et løfte... ja faktisk to og det brød hun sig bestemt ikke om. Tillid var noget af det vigtigste for hende, eftersom det var det som dengang havde holdt dem sammen, så hvis det vaklede nu... hvad var der så tilbage? Hvordan kunne hun stole på hans ord, hvis han bare brød alt hvad han lovede? Den snak ville hun dog ikke tage nu, for han var utilfreds nok som det var, det var jo tydeligt for hende. Hun vædede svagt sine læber, som hun bare blev liggende en øjeblik. Hun havde ikke rigtigt nydt det, for han havde jo faktisk tvunget sig på hende og med den panik i hendes sind for at blive gravid igen, havde hun ikke rigtigt haft mulighed for at give sig hen til ham. Men bagefter, var hun så alligevel skuffet over, at han ikke kunne holde den kørende i længere tid. Men nu var ægteskabet trods alt fuldbyrdet, hvilket jo var godt. At han så elskede det, der lige var sket, det kunne hun næsten fornemme på ham. Så han tændte altså på at tage hende mod sin vilje? Det var ikke ligefrem en betryggende tanke. Hendes sidste ord var dog ikke hånlig på nogen måde, for nu prøvede hun faktisk at vende stemningen. Hun smilede stille over, at han strøg hendes kind og nussede ham roligt over brystet. Selvom hans ord måske ikke lød drillende, så kunne hun alligevel forstå det, for de havde jo levet længe sammen. "Så må du jo hellere komme i træning igen," hviskede hun mod hans øre. Hun strøg hånden ned over hans bryst og strejfede ham lige ved bæltestedet., hvor hun igen førte hånden op ad hans bryst.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore havde sin vinkel på tingene, som Clemency havde en anden. Selv havde han ikke gjort andet end at sætte knægten lidt på plads, og det kunne han ærlig talt ikke se noget forkert i. Når hun ikke selv kunne finde ud af det, så måtte han jo hjælpe til, når muligheden ville byde sig. Ikke fordi at det var noget som han ville sige noget til som sådan, for andet var der jo heller ikke ligefrem at gøre ved det. Hans blik gled direkte mod hendes skikkelse, som de nu måtte ligge der i sengen igen. Han havde måske brudt to løfter i aften og den tillid havde altid været mellem de to, så var det ikke noget som gjorde nogen større forskel for hans vedkommende. Det som han faktisk gik rigtig meget op i, var det faktum, at hun skulle give ham en grund til at håndhæve det, så gjorde man det bestemt ikke ved at fraholde ham, hvad der hørte ægteskabet til! Det ville han da slet ikke have noget som helst af! Han forstod sig på drillerier, og specielt når hun viste det så tydeligt med sin egen krop og mimik. Han havde lært at læse visse af tegnene, så han forstod sig da en smule på det. Han betragtede hende med en ganske intetsigende mine. Han holdt jo af hende.. hun var den vane, som han slet ikke kunne undvære, og det stod han mere end gerne ved, for det var jo ingen løgn for ham. ”Mon ikke det skal komme med tiden, min kære.. Jeg skal nok komme mig igen,” sagde han med en rolig stemme. Han lænede sig frem, hvor han plantede et kys mod hendes pande. Lidt en måde, hvorpå at han ville forsone det hele med hende, for han ville jo heller ikke ødelægge det yderligere end hvad det allerede var. Selv måtte han jo erkende at risikoen ved en graviditet ikke rigtigt var noget som slog ham ind på nogen måde.. Og hvorfor skulle det da også gøre det? Hans tanker var helt andre steder, når han endelig havde hende på denne måde. Nu var de jo langt om længe gift endnu en gang.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var smuttet så snart, at Theodore havde bedt dem gå ind. Hvad der var sket med Samuel var han faktisk ligeglad med, for knægten skulle vel nok klare sig. Han ville dog få en overraskelse, når han kom ned og fandt Myia på bordellet. Ikke som ansat, men skjult i hans gamle kontor, som jo ville blive Samuels kontor på sin vis. Så kunne de være sammen. Han havde jo bare fået at vide, at han skulle få Myia væk og give hende en lærestreg - og det at sætte hende på bordellet var lærestreg nok. Han havde brugt lang tid på at forklare hende det hele, da det havde taget hende lang tid at lytte ordentligt efter, da hun havde grædt snot og været bange for ham, selvom der jo ingen grund var til det! I det mindste havde hun da hørt efter til sidst og havde vist accepteret, at Samuel og hende ville være sammen igen, når han overtog bordellet for alvor, hvilket han ønskede, skulle være snart! Han havde andre ting at se til end det, og så skulle han jo også tage sig af Tiyanna, der var gravid... hvilket Theodore ikke skulle finde ud af.
Han dukkede op hjemme igen, da han endelig havde fået Myia til ro og lagt i seng. Han havde nogle af Tiyannas ting med sig og gik direkte mod sit værelse, da han ikke så hende i stueetagen. Han nåede roligt sit værelse hvor han gik ind og der var hun sørme også. Han lukkede døren i, der gik i lås bag ham og satte hendes ting på gulvet. "Så kan vi da være lidt alene," endte han til hende. Han trak sin yderste kappe af og hængte den på plads, før han begyndte at tage tøjet af indtil sine underbukser, samt at han også smed sine sko. Han gik hen til sengen hvor han lagde sig ved hendes side, for hun var allerede under dynen jo. Han vendte sig roligt mod hende... Her lå de så bare, til de faldt i søvn. Og han kunne lide det.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde bestemt ikke brudt sig om at være ladt alene i huset, men at opsøge Myia havde hun heller ikke haft lyst til, så hun havde ladet Sephiran tage af sted på egen hånd, så hun kunne få en samtale med Clemency i stedet for. De havde uden tvivl nogen tråde at rede igennem, også selvom det ikke rigtigt var blevet til noget, før Theodore var gået amok uden døre. Hun havde selv søgt op ovenpå, for hun skulle bestemt ikke nyde noget af dette, det var helt sikkert. Hun havde søgt til Sephirans værelse, da hun heller ikke ville omtale det som sit. For nu valgte hun alligevel at gå lidt stille med dørene, da hun havde en kommende lille at tænke på, og hun vidste at Sephiran ikke ville tilgive hvis der skete noget. Selvom han nu ikke kunne føle? Det var stadig noget som hun skulle vænne sig til, og hun vidste at det ville blive en udfordring. Hun havde lagt sig i sengen, efter at have fjernet kjolen og ellers bare lagt sig til at vente på at han ville komme. Selvom hun halvt om halvt var faldet i søvn, så vågnede hun med et spjæt da døren langt om længe måtte gå op og Sephiran trådte ind. Hun trak let på smilebåndet og satte sig en smule op. Han havde hendes ting med.. Et sted understregede det jo blot, at det var her han gerne ville have hende, og det var noget som hun uden tvivl godt kunne lide. ”Lad os håbe at roen varer ved.. Din far gik amok på din bror dernede,” fortalte hun sandfærdigt, mens hun blot så til at han klædte sig af. For nu følte hun sig tryg igen, velvidende om, at han ville beskytte og passe på hende, og det var noget som hun godt kunne lide.. Et sted havde hun vel.. vænnet sig til den tanke? Den følelse og den fornemmelse? Og det så hun virkelig ikke noget forkert i. Som han kom hen og lagde sig ved siden af hende, rykkede hun kun ind til ham, så hun lå lidt mere i skjul for andre, ved at ligge ind til hans skikkelse. Der blev hun liggende.. til hun igen faldt i søvn igen.

//Out

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency trak vejret roligt og dybt, for hun blev nødt til at falde til ro nu. Hun havde stadig en knude i maven, men prøvede at bekæmpe den ved at vende stemningen. Hvor godt det lykkedes, det ville morgendagen jo så vise, men for nu ønskede hun bare at falde tilpas til ro, så hun faktisk kunne falde i søvn. At Sephiran kom hjem anede hun svagt, da hun kunne høre skridtene ude på gangen og regnede næsten ikke med, at det kunne være andre end ham. Hvem skulle ellers luske omkring på gangene? Samuel blev forhåbentligt i sin seng, eftersom han var godt banket allerede, for de sorte magiske kugler slog jo pokkers hårdt. Hun så mod ham. De lå vel i og for sig forkert, fordi de lå jo faktisk på tværs af den normale vej at vende, eftersom han jo bare havde skubbet hende tværs over sengen før. Ægteskabet var nu fuldbyrdet, så der var ikke mere at komme efter og hun kunne nu meget godt lide tanken alligevel. Hun kunne aldrig være med en anden end ham, for hun elskede ham jo! Hun vidste, at han også holdt af hende på sin egen mærkværdige måde, der jo handlede om, at hun var en vane, for det havde hun ofte fået forklaret førhen. "Det håber jeg da," hviskede hun sensuelt mod hans øre. Hun smilede blot stille ved hans pandekys og endte med at sætte sig op. Hun puffede lidt til ham, dog ikke på en afvisende måde, men bare for at hentyde, at han godt kunne lægge sig over på 'sin side', eftersom hun ikke havde tænkt sig at sove ovenpå sin dyne, hun ville faktisk gerne under den. Da han havde rykket sig, så kravlede hun under dynen og ventede på, at han gjorde det samme, så hun kunne lægge sig over til ham. "Godnat, min kære," endte hun dæmpet til ham.

//Out.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var endnu en gang faldet fuldstændig til ro med omstændighederne. Det som indebar at gå ind i et ægteskab var nu fuldført, og aftalerne med kongehuset var atter engang kommet på plads, hvilket automatisk gav manden en følelse af tilfredsstillelse. Det kunne godt være, at han i denne stund, havde valgt at tage sin hustru med magt og vold, men når man forhindrede ham i at få, hvad han gerne ville have - og skulle have, så måtte man jo også regne med, at der ville falde konsekvenser på, så det kunne j heller ikke rigtigt komme bag på nogen, kunne man jo sige. Han blev liggende roligt sammen med hende. I princippet fuldstændig ligeglad med hvordan de lå i sengen på nuværende tidspunkt, for der var da ikke nogen grund til at vende sig? "Det skal nok komme.. Vent og se," sagde han roligt. For nu havde han måske ikke holdt særlig lang tid, men gjorde det da nogen forskel? Han havde været væk længe.. han havde haft brug for at mærke hende, og så havde det faktisk været svært for ham overhovedet at holde igen. Som hun gjorde tegn til at han skulle vende sig, gjorde han det faktisk alligevel, hvor han lagde sig på sin egen side af sengen. Han trak dynen op over hende, såvel som ham selv, for hun lagde sig hvor hun skulle: Tæt ind mod ham, og det var en følelse, som han uden tvivl godt kunne lide. Han lukkede øjnene igen. "Sov godt, Clemency," endte han roligt ved hendes øre, inden han selv roligt lagde sig til. Søvnen tog ham faktisk utrolig hurtig. Det havde været en lang og ikke mindst aktiv dag.

//Out