Part one of the plan: Our wedding

[Myia Destiny Flancker]

Myia var virkelig ked af det, også fordi at mulighederne for at ses udenfor det professionelle, stort set aldrig fandt sted, og nu ødelagde Theodore og Sephiran kun det hele yderligere, ved at tvinge Samuel til bordellet, hvilket slet ikke var en tanke som hun brød sig om, men ikke noget som hun kunne gøre noget ved.. og det var uden tvivl det værste af det hele for hende. Hun nikkede blot til Theodores ord. Hun vidste skam godt, at det skulle være de fineste af de fineste flasker som de havde stående dernede, nu hvor kongen gjorde dem selskab i denne stund, og det var uden tvivl noget af det mest falske som hun nogensinde havde været udsat for. At Samuel selv havde valgt at rejse sig fra bordet, havde hun ingen anelse om, da hun selv hurtigt bare var kommet væk fra stedet i stedet for, for at trække vejret.. Lade tårerne trille, for efterfølgende at tage sig sammen og gå derud igen, for hun kunne jo ikke bare blive væk, det vidste hun jo godt.
Lyden af Samuels stemme, fik hurtigt Myia til at rette sig op. Det var ikke engang fordi at hun ønskede at være påvirket på den måde, men når man savnede en mand så meget som hun gjorde, så var det vel heller ikke underligt, var det? Hun bed sig svagt i læben. Var Theodore måske med? Det var jo aldrig til at vide, og derfor opholdt hun facaden endnu, for hun ville virkelig ikke ødelægge det hele mere end hvad det måtte være i forvejen. ”Ja, Herre..?” svarede hun med en ydmyg stemme. Hun foldede hænderne roligt foran sig, inden hun trådte ud mod ham. Hendes hænder skælvede.. Hun frygtede virkelig for konsekvenserne af det hele.

[Samuel Acheron]

Samuel savnede Myia virkelig meget. Han havde haft det så godt før hans far var kommet, mens Sephiran havde været optaget af bordellet og Tiyanna, men nu var det hele ødelagt, eftersom hans far var tilbage og konstant overvågede dem. Den mand ville gerne holde øje med dem alle og han vidste, at det ville blive endnu værre, når Sephiran tog videre efter deres planer. Men til den tid, kunne han da flygte til bordellet... Men hvad så med Myia? Det vidste han ikke rigtigt, for han ville gerne have hende med, men han kunne jo ikke bede sin far om det. Han trak vejret dybt og foldede hænderne pænt over ryggen, da han gik ind igennem huset. Han havde selv lyst til at græde, men han var dog trænet så meget, at han kunne holde det inde, for han var jo en mand trods alt. Han trak på mundvigen til et stille og trist smil, som han så Myia rette sig sådan op. Her var ingen andre end dem, for han havde kigget sig over skulderen, inden han var listet ned i kælderen. Det gjorde næsten ondt at stå her ved hende, uden at holde om hende. Han tog et par sidste skridt mellem dem og lukkede afstanden, hvor han lod armene falde om hende, som han trak hende ind til sig. "Jeg blev nødt til at se dig tæt på... holde om dig... bare et øjeblik," hviskede han hende i øret og trykkede hende ind til sig.

[Myia Destiny Flancker]

Myia stod fuldkommen stille foran Samuel, uden egentlig at gøre noget som helst, for hun vidste ikke hvad hun burde og ikke.. Det var frustrerende, nu hvor Theodore var tilbage, for det gjorde det virkelig problematisk for dem, for hun vidste godt, at hun slet ikke var i Samuels liga.. Fuldblods, warlock.. dvasianer.. hun var jo bare det stikmodsatte af ham! Hun tørrede hurtigt sine tårer væk fra hendes kinder, for dem skulle han bestemt ikke se, også selvom hun var temmelig udagerende når det kom til den slags, og hun kunne ikke gøre for det. Hun manglede ham.. Den eneste mand, som hun faktisk ønskede at være sammen med, og så skulle hans far gå rundt og forhindre at det kunne ske! Først da han lagde armene omkring hende, kastede hun armene omkring hans nakke. De var som et forelsket par som gang på gang blev tvunget væk fra hinanden, og hun kunne virkelig ikke lide det.. Hun ville bare være sammen med ham, og det var vel ikke så svært at forstå? ”Jeg mangler dig, Samuel… jeg kan ikke have du skal bestyre det bordel,” endte hun med en tydeligt desperat stemme. Hun knugede sig ind mod hans skikkelse.. Bare duften af ham fik hende til at hulke let mod hans øre. Hun ville virkelig ikke miste ham på det, også selvom hun vidste, at det var det som ville ske. ”Din far ødelægger det hele for os, Samuel.. Det må han ikke..” bad hun med en næsten skræmt stemme. Hun kunne ikke magte det!

[Samuel Acheron]

Samuel betragtede Myia. Selvom hun havde det simple tøj på som en tjenestepige, så var hun så blændende smuk i hans øjne. Hendes mørke øjne, glødende hud og mørkebrune lokker, der jo bare var så flotte til hende, som intet andet. Der var ingen andre end hende for ham, så meget vidste han, men hans far prøvede jo at gøre alt for at ændre det. Selvom de var to modsætninger, så var hun den rigtige for ham, så meget vidste han. Han elskede hende og hun elskede ham, det var han sikker på. Han manglede hende. Ganske vist fortalte de sjældent hinanden, at de elskede hinanden og var stadig som nyforelskede, men det var jo klart, når de ikke kunne tage skridtet videre. Men han hadede at de blev tvunget fra hinanden, for det var frygteligt frustrerende for ham og han kunne jo mærke det samme på hende. Han knugede hende ind til sig, da hun kastede armene om hans hals og holdt sine stærke arme om hendes ryg. Han ville have hende... og det skulle han nok få, han blev bare nødt til at finde ud af hvordan. "Jeg savner dig så meget, Myia," svarede han hende dæmpet. Han havde en stærk længsel i stemmen, som ville være tydelig for hende. Hendes duft var rar og betryggende og noget som han havde haft brug for. "Jeg har intet valg, selvom det virkelig er mit sidste ønske, Myia," endte han. Det bordel var jo slet ikke hans bord, så det var et held at han kunne spille på at gøre som Sephiran: ikke at være sammen med sine ansatte. Han kunne lige forestille sig, at hans far ellers ville have fundet det sjovt. Han sukkede dæmpet og strøg hende over ryggen, da han fornemmede, at hun hulkede mod ham. "Shhh... Det ved jeg og jeg hader det virkelig. Jeg skal nok finde en løsning for os," hviskede han dæmpet til hende.

[Myia Destiny Flancker]

Som alle andre, var Myia pyntet godt op for aftenen, udelukkende fordi at kongen ville gøre dem selskab.. Hun hadede bare at være pynt på en facade, selvom hun ikke rigtigt kunne komme derfra, og så lang tid at Samuel var der, så var det slet ikke noget som hun havde lyst til. At mærke hans arme om hende, fik hende kun til at knuge sig voldsomt ind mod hans krop, for hun følte pludselig ikke, at hun kunne komme tæt nok på ham, og et sted var det en virkelig skræmmende tanke! Hendes krop rystede, da hun trykkede sig ordentlig og tæt ind mod ham. ”Jeg længtes efter dig, Samuel,” hviskede hun mod hans øre, nu i frygten for at nogen ville se eller høre dem, for hun ønskede ikke at noget skulle ske ham.. Nu var hun vant til at lidt af hvert skete hende, også fordi at hun havde været tæt på Sephiran, og været en som han havde værdsat meget højt. Hun strøg hånden kort over hans kind, inden hun trak sig en anelse.. For nu måtte hun modstå fristelsen til at kysse ham.. De ville ikke forstå dem.. En warlock og en engel.. hun vidste det jo allerede nu. ”De tvinger os kun mere fra hinanden.. Din far gør det med vilje.. Der.. der må være mange andre muligheder end lige dig..” Hendes blik flakkede let omkring, også selvom det hurtigt faldt mod hans skikkelse igen. I hendes øjne, så fandtes der virkelig ikke nogen løsning og det gjorde ondt i hendes hjerte at sige det.. Hun strøg hånden kort over hans kind, inden hun tørrede sine egne tårer bort. ”Vi må.. vel bare gøre det så godt vi kan.. nyde de små stunder når de dukker op..” forsøgte hun anstrengt.

[Samuel Acheron]

Samuel var ked af det indeni, selvom han skjulte det, når han var sammen med familien. Den eneste, der vidste det var hans mor og hun var jo meget støttende, selvom hun desværre ikke kunne gøre meget for at hjælpe dem, for Theodore gik sine egne veje og var ikke nem for hende at opholde. Det hele var alt for usikkert, så derfor havde han også kun set sin chance nu da han vidste, at hans far gerne ville sidde og fedte for kongen og give et så godt indtryk som muligt. Sephiran var jo i varmen hos kongen for sit arbejde med bordellet... mon han kunne komme det samme? Han kunne måske blive fri af sin far, hvis kongen i stedet tog over som hans øverste autoritet. Men om det ville blive bedre, det vidste han ikke. Han trak vejret dybt og smilede trist, for det var svært at være glad lige nu. Det at de stod her, var jo virkelig farligt. "Og jeg efter dig," svarede han stille. Han lod armene hvile mere slapt om hendes ryg da hun trak sig en smule og så over hendes ansigt. Hun var så smuk i hans øjne. Hvorfor skulle det være så svært at være sammen?! Han forstod det virkeligt ikke, men det var virkelig hårdt! Han nikkede stille. "Jeg vil kun have dig. Kun dig Myia," svarede han hende bestemt. Hans far skulle ikke få lov til at vælge, for det ville han ikke have, selvom det nok blev en livslang kamp. Sephiran kæmpede jo meget allerede. Han ville finde en løsning, selvom han ikke kunne se den lige nu. Han sukkede dæmpet og strøg hånden over hendes kind ligeså og lod hånden hvile i hendes nakke. "Jeg elsker dig," hviskede han dæmpet. Han lænede sig mod hende og kyssede hende ømt og længselsfuldt. Øjnene gled i og han fik næsten lyst til at græde... Det føltes så rigtigt.

[Myia Destiny Flancker]

Bordellet kunne godt vise sig at blive Samuels vej ud af det helvede af et hjem han var fanget i, men det efterlod stadig hende der, og hun ville ikke være der, hvis han ikke var der. Med Theodore i huset, frygtede hun virkelig for, at hun først ville komme derfra, den dag hun ville gå i graven eller virkelig ikke kunne fortsætte arbejdet, og det var slet ikke noget som hun ønskede sig. Alene den tanke om det, var noget som gjorde hende direkte panisk, og hun kunne slet ikke have med den at gøre i den anden ende! Blikket vendte hun mod ham. Den længsel som hun følte efter ham, kunne hun ikke gøre særlig meget ved.. Og det gjorde ondt.. Det gjorde ondt, at skulle bide i det sure æble konstant, men hvad pokker skulle hun da kunne gøre ved det? At høre ham sige, at han ikke ønskede andre end hende, var uden tvivl utrolig lettende for hende at høre.. Bare at få lidt bekræftelse fra tid til anden.. Det var noget af det, som hun virkelig havde brug for at høre. Et svagt smil bredte sig på hendes læber. Et sted, var de vel et.. par ugen egentlig at være det alligevel? ”Jeg vil også kun have dig.. men de gør det svært, Samuel.. Det er næsten umuligt i forvejen og.. bordellet nu og..” Hun tav og rystede på hovedet, da hun vendte blikket ned mod hans bryst i stedet for. Kysset som han dog skænkede hende, fik en varme til at brede sig igennem hele hendes krop, hvor hun mere end glædeligt måtte gengælde hans kys. Hun kunne jo heller ikke få nok af ham! Kysset brød hun efter et rigtig langt øjeblik, hvor hun så ham i øjnene. ”Jeg elsker også dig, Samuel,” svarede hun med en ærlig stemme, stadig præget af frustrationen over det hele.

[Samuel Acheron]

Selvom Samuel ville få mere frihed ved at kunne tage ned på bordellet, så var det ikke ligefrem noget han så på med gode øjne. Hvad skulle han lave dernede? Der var jo ikke plads til, at han kunne svinge rundt med sit sværd. Han nægtede at omgås folkene der mere end højest nødvendigt, for han så da intet ærefuldt i at føre et bordel, det var da bare... ækelt. Han troede på kærligheden meget mere end samleje, for hellere føle for hinanden end det andet, for det var slet ikke ham. Det var sjovt, at han var en så stor modsætning til hans bror, men sådan var det jo nu engang. Han håbede bare, at han kunne regne ud, hvordan han skulle få Myia med sig. Han ville ikke lade hende være her, når han ikke kunne holde øje med fra det skjulte, om Theodore gjorde hende noget eller var ond ved hende, for det tillod han ikke. Men lige nu kunne han slet ikke se en udvej, hvilket han syntes var virkelig frustrerende. Han smilede stille til hende. Hun var den eneste, han ville have. Og hvis han ikke kunne få hende, ville han ikke have nogen. Det var måske mærkeligt at føle sådan i manges øjne, men han følte bare, at det han havde med hende var så specielt fremfor alt andet, at det var et spørgsmål om alt eller intet når det kom til kærligheden. Hun var alt! Han strøg hendes kind blidt. "Shh," hviskede han bare til hende, inden han kyssede hende ømt og længselsfuldt. Han lod hende bryde kysset og så hende ind i øjnene. At hun også elskede ham lettede ham virkeligt, for det gjorde det hele lidt bedre. "Jeg ved det er en svær situation Myia... Men der må være en vej," endte han ærligt. Han kyssede hende igen, blødt og fyldt med kærlighed til hende.

[Myia Destiny Flancker]

Man skulle ikke tro at Sephiran og Samuel var brødre.. Man skulle faktisk ikke tro, at han var af familien her, for der var så stor en forskel på dem. Hun vendte blikket i retningen af ham endnu en gang. Et sted frygtede hun vel mere for sit liv, når han ikke rigtigt var hjemme mere, for det var ham som holdt hende i gang, og hun frygtede vel for at det ville koste hende livet, for hun var en engel.. og vidste hvordan Theodore så på andre som ikke var af warlock race. Hun blinkede med øjnene ganske let. Hun bed sig svagt i læben og vendte blikket stille ned mod hans bryst i stedet for. ”Jeg ved du længe har søgt en vej ud af stedet her, Samuel.. men jeg er stadig fanget her.. jeg er bange for hvad de gør ved mig, når du ikke er her..” sagde hun dæmpet. Kysset gengældte hun selv uden at tøve, for hun kunne heller ikke lade være.. Hun elskede fornemmelsen af det! Hånden hævede hun og strøg mod hans kind. Hun vidste godt, at det her faktisk kunne vise sig at vær en yderst farlig situation for dem begge to, men lige nu, var det slet ikke det som hun tænkte på. Hun ville bare gerne.. have ham.. og det var der vel heller ikke noget galt i? Hun elskede ham, og det ønskede hun selvfølgelig, at han skulle vide, og det betød faktisk også meget for hende. ”Jeg har bare ikke lyst til at se dig gå.. De skiller os for alvor fra hinanden.. og det ønsker jeg ikke.. virkelig ikke..” hviskede hun med en dæmpet stemme, inden hun igen lod læberne møde hans. Armene gled omkring hans nakke, hvor hun trykkede sig tæt ind mod hans krop. Denne gang valgte hun for alvor at give sig hen til det.. Hun kunne ikke få nok af ham!

[Samuel Acheron]

Samuel havde altid følt sig malplaceret i denne familie, som om han var født det forkerte sted. Han elskede sin mor meget højt, men derfor passede han stadigvæk ikke ind her. Han var kun blevet her for sin mors skyld og så da Myia og ham var begyndt at liste rundt bag folks ryg, så var han blevet nødt til at blive. De burde stikke af sammen, men det turde han ikke nu hvor Theodore var genopstået. Hvis både Theodore og Sephiran slog sig sammen for at finde dem, så vidste han, at de ville lykkes og det ville ikke blive kønt bagefter. Bare det de lavede nu kunne være farligt, men lige nu kunne han ikke tænke klart, for han savnede hende så ekstremt meget! "Måske... jeg kan kringle den, så du kan komme med. Jeg vil hade at gå fra huset når jeg ved, at du er her," hviskede han til hende. Han nød at stå her med hende, for bare de få minutter her var værd alt den tid, de ikke havde haft mulighed for at stå så tæt. Han lod sin hånd hvile i hendes nakke, hvor han med sin pegefinger fandt hendes små nakkehår og snoede om sin finger. Han ville have hende og ingen anden, det var vel ikke så svært at forstå, vel? Han elskede hende og det blev han nødt til at vise hende og fortælle hende, nu hvor han havde den lille mulighed. "Det ønsker jeg heller ikke... Men hvis jeg ikke selv tager imod bordellet, skal min far nok finde en måde at tvinge mig," svarede han lavmælt, før han lod læberne finde hendes igen. Han lod øjnene glide roligt i, mens han trykkede hende ind til sig og gav sig hen som hun gjorde. Han glemte nærmest helt tid og sted. Uden at tænke over det, så vendte han dem således, at hun endte med ryggen mod nærmest mur og han selv stod beskyttende foran. Han kyssede hende ømt og dybt, for han kunne ikke få nok af hende!

[Myia Destiny Flancker]

Frygten for hvad det her kunne få af konsekvenser, var stærk for Myia, for hun vidste, at det ville ødelægge alt. Theodore ville sikkert bare slå hende ihjel, for i hans øjne, kunne hun jo ikke bruges, og det var bestemt ikke en skæbne, som hun havde i sinde, at lade sig mødes af på denne her måde, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sig så lidt igen i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham. Et sted en smule hjælpeløst, men det var virkelig ikke noget, som hun kunne gøre noget ved. ”Jeg har heller ikke lyst til at være her, når du ikke er,” endte hun med en dæmpet stemme, så hun var sikker på, at det var ham alene, som kunne høre hende. Det som de nu havde gang i, var direkte livsfarligt for dem. Hende ikke mindst, men det var slet ikke noget som hun tænkte over lige nu, for hun havde bare brug for at mærke ham tæt på og vide, at han var hendes, og han faktisk tænkte på hende. Hun vidste godt at Theodore ikke ville lade ham slippe for ansvaret for bordellet, og hun vidste hvor meget han ønskede at komme væk herfra, så det var jo lidt pest eller kolera for ham.. som det også var for hende. ”Din far vil aldrig lade dig slippe.. Det ved jeg godt..” endte hun, inden hun mødte ham i kysset. At han så efterfølgende måtte presse hende op af den nærmeste væg, hvor hun mere end glædeligt lod ham gøre det. Øjnene var gledet i, hvor hun gjorde hvad hun kunne for at komme tættere på ham. Med hånden i hans nakke, trykkede hun ham tættere på sig.. hun kunne virkelig ikke få nok af ham nu!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde selv bedt om undskyldning ved bordet for at rejse sig. Ikke fordi at Samuel eller Myia havde brugt lang tid, men fordi at hun havde det dårligt.. Det var stressende for hende at blive siddende ved det bord, også fordi at hun vidste, at hun var uønsket i forvejen.. Hormoner og graviditet og den kvalme som maden hurtigt kunne give hende, ville hun bestemt heller ikke give udtryk for ved bordet, så hun havde søgt lidt væk.. også bare for at trække vejret lidt, uden at have Theodores øjne i nakken, for det var også hvad hun havde brug for lige nu. Hun sukkede tungt, da hun nærmede sig huset. Ja, hvor blev Samuel og Myia egentlig af? Noget måtte hun gøre, for at skrive sig ind i Theodores gode bog, bare for at blive accepteret en smule, for det ville hun uden tvivl have brug for, det var der ingen tvivl om id en anden ende. Hun søgte indenfor, hvor hun kunne høre lave stemmer i det fjerne. Hun rynkede let på næsen, inden hun selv søgte mod køkkenet, hvor hun hørte et mindre.. bump? Hvad skete der egentlig? Roligt søgte hun til kælderrummet, hvor hun kunne se dem.. Et kynisk smil bredte sig på hendes læber. Myia og Samuel? Ah, det var det som var dem imellem! Hun rettede sig op og stillede sig i døråbningen, hvor hun lagde armene over kors. ”Så det er her man kan finde Jer,” sagde hun tonløst. For hendes vedkommende, kunne dette jo meget hurtigt vise sig at være hendes indgangsbillet til Theodore.. Også fordi at hun vidste hvor meget han gik op i at familien skulle være renracet warlock.. og her stod hans yngste søn med en engel? Det måtte da være langt værre end hvad det var med hende og Sephiran.

[Samuel Acheron]

Samuel elskede Myia og det var han ikke bange for at vise hende. Den han egentligt var bange for, var hans far, men den mand måtte være travlt optaget af kongen i øjeblikket, så han var ikke nær så bange lige nu. De bevægede sig dog uanset på dybt vand ved både at have været væk i flere minutter, samt at stå samme sted og så stå sammen. Ja, det var ikke ligefrem en god pakke, men han kunne ikke lade vær! Han smilede forsigtigt til hende, for de måtte jo prøve at holde modet oppe, selvom det jo virkelig var svært! "Jeg finder på noget," hviskede han til hende, nærmest... lovende. Han blev nødt til at have hende med sig, om det så blev det sidste, han gjorde... eller bare give hende sin frihed, for hun fortjente ikke at være her længere. Sephiran havde i det mindste været sødere end Theodore var! Han holdt hende tæt ind til sig, med en arm bag hendes slanke krop og en hånd mod hendes kind. Han skulle nok få hende med sig, forhåbentligt til bordellet, så de jo faktisk kunne være der sammen uden, at Theodore direkte havde noget at sige til det! Han pressede hende forsigtigt op af væggen og kyssede hende fortsat, for han kunne ikke få nok af hende. Hans ene hånd nåede næsten at strøg ned over hendes krop, da han hørte en stemme, han ikke lige havde regnet med. Han steppede tilbage fra Myia og sank en klump og lignede en, der var blevet fanget med fingrene i slikskålen. "Tiyanna... Hvad... laver du her?" spurgte han nonchalant. Det her var bestemt ikke godt...

[Myia Destiny Flancker]

Myia vidste at de virkelig legede med ilden, men Theodore var optaget af kongens tilstedeværelse, så hvad kunne der egentlig ske? Det var den tanke som hun havde, og derfor så hun ikke rigtigt den fare, som var i at gøre, hvad hun gjorde lige nu, og det vidste hun skam udmærket også godt. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst.. En varme meldte sig.. En varme, som kun Samuel formåede at få sat i hende. Hun elskede ham, og det var den mand, som hun ville være sammen med.. Dvasianer eller ikke, så gjorde det virkelig ingen forskel for hende. ”Lov mig det,” bad hun med en dæmpet og sigende mine, også fordi at det i hendes øjne, virkelig var en alvorlig situation, og hun kunne bestemt ikke lide det. Kysset og det at stå op af væggen, var uden tvivl spændende, for så tæt kunne hun slet ikke mindes, at de nogensinde havde stået. Et dæmpet suk brød hendes læber, som hun trykkede sig ind mod ham, da han begyndte at berøre hende, hvilket uden tvivl var det bedste af det hele.
Stemmen som dog lød lige i baggrunden, tvang hende til at bryde kysset med det samme. Samuel trak sig lige så hurtigt, hvilket fik hende til at vende sig.. Tiyanna.. Bare ikke lige det, som de havde brug for! Hun blinkede let med øjnene. ”Jeg.. vi.. jeg..” Hvad skulle hun sige? Det var slet ikke fordi at hun havde regnet med, at de ville blive afsløret, og da slet ikke på denne her måde! ”Tiyanna.. De.. må ikke..” begyndte hun. Hvad ville Theodore ikke sige til det her?!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna så netop nu sit snit til at komme lidt mere i Theodores gode bog. Måske at han kunne acceptere hende bedre, hvis hun fortalte ham at hans yngste søn legede rundt med en engel, lige under næsen på ham? Selv havde hun den fordel, at hun havde warlock i blodet, og det havde vel også noget at gøre med, at han endnu ikke havde taget livet af hende? Nu kunne hun bare forsøge at gøre det meget bedre end hvad det var allerede, hvilket passede hende særdeles udmærket! Armene hvilede over kors, som hun så på dem begge to.. En anelse overlegen, for hun vidste, at det var hende som havde overtaget nu, og det passede hende ellers fantastisk fint! ”Jeg skulle bare se hvor vinen blev af.. Vi har ventet længe på den, og vi forstod ikke at det kunne tage frøken Myia så lang tid at hente en flaske eller to.. Nu ser jeg da hvorfor det har taget tid,” sagde hun blot. For hende lød det måske lidt som en fisefornem undskyldning, men hun kunne heller ikke lade være. Tiyanna var et egoistisk væsen, og hvis hun så noget, som kunne være til hendes egen fordel, så tøvede hun så sandelig heller ikke med at udnytte det, når muligheden langt om længe ville byde sig – som i dette øjeblik. Det glædede hende virkelig meget! ”I må have mig undskyldt,” sagde hun roligt, inden hun vendte om på hælen. Det var som om at hun pludselig ikke havde det så dårligt mere. Med de rolige skridt, søgte hun i retningen af selskabet endnu en gang og med et tilfredst smil på læben. Hun var virkelig spændt på at se, hvad der skulle ske herfra. Pointen var uanset, at det denne gang ikke var hende som brændte fingrene.. Men en Acheron.