Part one of the plan: Our wedding

[Clemency Mériah Acheron]

Det var sjældent, at Clemency sagde sin mand imod, men når hun gjorde, så var det også fordi, at hun faktisk følte at hun gjorde det rigtige. Tiyanna fortjente at blive taget i forsvar, for hun var en del af familien om Theodore ville det eller ej. Han blev nødt til at acceptere det, eftersom Sephiran ikke virkede til at give op på hende. Hun vidste godt, at Sephiran var Theodores og Samuel hendes. Men Tiyanna var jo en ekstra gode, så hun kunne vel godt tage hende i forsvar uden konkret at blande sig i den oldgamle aftale med børnene? Som kongen indtog pladsen med sin mærkværdige kat, så satte hun sig selv ned sammen med Theodore og resten, der jo alle bare fulgte trop. Ganske vist var kongen ung, men man skulle nok ikke prøve på noget med ham eller træde det mindste forkert. Hun smilede forsigtigt, som Mattheus selv bemærkede, at alle var samlet. Det skete sjældent, men nu var det jo også først rigtigt ved at være officielt, at Theodore var hjemvendt, så de kunne være sammen. "Det er den første rigtige samling siden Theodore er vendt tilbage," svarede hun høfligt til den unge konge. Maden blev ellers serveret og snakken begyndte stille at forme sig om diverse emner, hvor hun selv hele tiden sikrede sig, at Theodore blev siddende ved hendes side.
Da de havde spist, så blev tallerknerne taget væk og de havde nu lidt tid før desserten ville blive serveret. Roligt løftede hun sit glas og tog en tår.

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde selv med det samme fornemmet, at kongen havde gjort sin ankomst. Han havde sidst mødt den mand til sit eget bryllup og han tænkte kort på, om manden mon ville stille spørgsmål af en art? Han vædede roligt sine læber, som han så mod kongen, da han gjorde sin entre. Selv pænt klædt så kom han gående med noget på arm. Han så nærmere... en kat? Han havde sit kæledyr med? Hans ansigt udtrykte dog intet om hans undren, men han tænkte sit et kort øjeblik. Han trak på mundvigen selvom det ikke rigtigt blev et smil på nogen måde. Da kongen satte sig, så gled han selv ned at sidde igen. Han fornemmede Tiyannas hånd under bordet og tog glædeligt imod, med at holde hendes hånd. Det gik ganske udmærket indtil videre, hvilket han virkelig godt kunne lide. Han trak vejret roligt og lod vær at sige noget, da han ikke gad sige noget bare for at sige noget. Maden blev serveret og han slap Tiyannas hånd for at kunne spise, hvilket han også gjorde. Snakken formede sig, selvom han fornemmede, at Theodore hele tiden kiggede mod Tiyanna ud af sin øjenkrog, selvom hans opmærksomhed selvfølgelig lå på kongen. Han vædede sine læber og skubbede sin tallerken lidt til side, indtil den blev hentet.

Alle havde nu spist og de havde snakke tid inden desserten ville komme, som sikkert ville være en slags bryllupskage hvis han kendte Clemency ret, for hun havde nok planlagt alle detaljer. Han vendte sig mod Samuel, da der kom en nærmere pinlig tavshed. "Samuel... Da jeg er ved at planlægge en ny fremtid for min kone og jeg selv, vil det indebære, at jeg ikke kan styre bordellet længere... Jeg vil derfor spørge dig, om du kunne tænke dig at overtage..." endte han sigende. Det var faktisk ikke et spørgsmål, for han blev nødt til at overtage det og det var også derfor, at han spurgte nu foran alle. Han kunne se på sin lillebror, at Samuel endte mere paf i ansigtet og ikke vidste, hvad han skulle sige.

[Myia Destiny Flancker]

For nu forløb tingene ganske roligt, selv i Myias øjne, selvom hun uden tvivl virkelig manglede og savnede Samuel, nu hvor de virkelig ingen mulighed havde for at finde tiden sammen. Hun skænkede op af vine og bragte maden sammen med resten, kun for at trække sig igen. Selv hun måtte jo fornemme, at selv hun var ved at være sulten, selvom der intet var til dem, før det hele her var overstået, og det vidste hun udmærket godt, så hun blev bare stående på sin plads. Pænt klædt, kun fordi at kongen ville være her, og det var uden tvivl en ære at være med til at servere for ham, men alligevel..
Det tilbud som Sephiran kom med, fik selv Myia til at reagere ved at kigge op, også selvom hun ikke havde fået lov til det. Som selv en lussing direkte i ansigtet ville have den samme effekt, hvor hun bare stod og stirrede. Samuel skulle styre bordellet? Selv var hun jo nogenlunde kendt med planerne som Sephiran og Theodore havde lagt, kun fordi at hun færdes rundt på gangene, og det var bestemt ikke fordi at hun kunne finde ud af om det var en god eller en dårlig ting. Hun fik hurtigt en albue i siden, hvilket fik hende til at se lidt end igen. Hænderne fumlede hun med foran sig.. Det ville betyde, at han ikke engang ville være hjemme på stedet her mere, og den tanke, kunne hun bestemt ikke lide! Tænderne bed hun let sammen, hvor hun let stod og rystede på hovedet.. Håbede virkelig til at han ville sige nej til det tilbud, selvom hun havde sine tvivl.. De var der jo trods alt alle sammen! ”Lad være..” hviskede hun yderst dæmpet.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus havde bevidst valgt at tage Lily med, også mest for at understrege for hende, at han faktisk stolede på hende og havde i sinde at gøre det. Selvom hun måske var en procianer af hjerte, så skulle han nok sørge for at plante det mørke i hende. Nu mens de sad og spiste, sørgede han skam også for at selv hun fik lidt at spise, hvor han førte det ned til hende med hånden. Man skulle næsten tro, at han havde et særligt bånd tilknyttet det lille væsen, og det havde han skam.. Det var bare ikke lige Sephiran som skulle vide hvem der egentlig befandt sig i kongens skød i øjeblikket. Først da han var færdig med at spise, lod han tjenerne fratage ham hans tallerken, hvor han ligesom resten ventede på desserten.
Tavsheden betragtede den unge konge dog ikke som en pinlig en af slagsen, for det var det bestemt ikke. Hvis det var en familie som ikke var vant til at færdes sådan sammen, så var det bestemt heller ikke underligt, at de reagerede som de gjorde. Det tilbud som Sephiran dog kom med, fik selv den unge konge til at spidse ører. Efter Leonardos død havde det sted i sandhed ligget i forfald, frem til Sephiran selv var kommet for at overtage stedet, og han havde uden tvivl gjort det fantastisk godt. Han trak kort på smilebåndet, inden han lod hånden stryge over Lilys ryg. ”Et særdeles ærefuldt arbejde.. De har gjort det godt med stedet, Sephiran,” roste han ham, hvorefter han vendte sig roligt i retningen af Samuel, mere for at se hvad han ville sige til det.

[Theodore Jarvis Acheron]

I Theodores øjne måtte dette bare ikke gå galt på nogen måde, for det ville bare ødelægge det hele, og det var slet ikke noget som han var ude på, på nogen måde! Disse planer som han nu lagde sammen med sin søn, måtte bare ikke gå galt, for det ville ødelægge det hele! Titlen som greve havde han allerede taget, og nu også skænket videre til Clemency, og inden længe ville han placere sin ældste søn på tronen i Imandra, og det skulle skam nok virke. Selvom tavsheden lagde sig, glædede det ham at Sephiran brød den. Selvom han ganske vidst ikke afslørede hvad planen var, så irriterede det ham et sted at han fremhævede det, som var det en plan for ham og hans kone.. for i Theodores øjne, havde Tiyanna absolut intet med de planer at gøre, men okay.. han havde aldrig rigtigt sat sig ind i hvem hun egentlig var, og han var ligeglad.. Han var jo faktisk ligeglad med det hele, så lang tid, at det var noget som virkelig kunne komme hans egen familie til gode. Forespørgselen fra Sephirans side af, fik et kort træk til at finde vejen til hans mundvig, inden han vendte blikket mod Samuel, som selv sad fuldstændig stille.. Han måtte jo sige noget! Han kunne jo ikke bare sidde der! Han gav ham et skub i siden, mest af alt for at få ham til at vågne ordentligt op. De sad med royalt besøg, og så kunne man bestemt ikke bare sidde og glo ud i luften, for det så da virkelig bare dumt ud! ”Selvfølgelig gør han det.. Ikke sandt, Samuel..?” Det var ikke fordi at det var noget som han ønskede at bringe op til diskussion eller noget lignende, for det var det godt nok heller ikke. Han ønskede blot at hans familie skulle gøre noget stort, som Dvasias kunne huske. Den familie skulle blive til noget af det største som overhovedet havde eksisteret!

[Samuel Acheron]

Samuel havde egentligt siddet tavs hele aftenen, da han ikke rigtig følte sig berettiget til at sige noget. Og på den anden side, så havde han heller ikke noget at sige, så hvorfor skulle han sige noget? Selv han havde lagt mærke til kongens kat, som han havde med sig, hvilket han ikke helt forstod. Men han spurgte ikke ind til det, for det ville da være utroligt uhøfligt. Han sad selv på sin side af bordet ovre ved sin far, da Sephiran som den ældste søn jo skulle flankere sin moder, som han gjorde og hans kone sad ved siden af. Kongen sad til venstre for ham ligeså, men bare direkte overfor hans forældre, hvor han jo sad på sidelinjen. Han spiste sin mad i stilhed, mens han bare håbede på, at denne aften faktisk ville gå hurtigt, for han orkede ikke mere allerede. Han følte sig endda ensom i sin families selskab, for han havde jo ikke den kontakt til sin mor som han normalt havde når hans far og bror var der. Han vædede sine læber og lænede sig tilbage, da maden blev taget væk. Han turde ikke kigge mod Myia, selvom det virkelig var fristende. Han blev nødt til at få en mulighed for bare at snakke med hende i et par minutter til aften. Han blev stille siddende med hænderne foldet i sit skød og så ned i bordet, indtil han blev talt til. Han spændte i kroppen, for det var da yderst ubehageligt at blive spurgt om foran alle. Han løftede blikket til Sephiran og så nærmere paf ud i ansigtet. "Jeg..." svarede han og sank en klump. Han følte sig virkelig presset i denne situation, specielt når kongen sad lige ved hans side. Han stivnede let da han blev skubbet til af sin far, men fandt hurtigt balancen igen og han nikkede så, mens han fattede sig selv. "Det skal være mig en ære, broder," svarede han så endeligt. Han havde jo for pokker intet valg! Men han hadede det allerede...

[Lily Rose Summers]

Lily priste sig lykkelig lige i øjeblikket over, at ingen vidste hvem hun rigtigt var. Sephiran ville uden tvivl ønske hævn for, at hun havde hånet ham inden hun havde ført ham til galgen og Tiyanna så jo nok bare sort, fordi Procias havde prøvet at slå hendes mand ihjel. Hun lå roligt i Mattheus skød og var faktisk glad for ikke at blive lagt på jorden, selvom han jo sagtens kunne han gjort det. Når han behandlede hende som en nærmere royal kat, så begyndte hun jo også bare at få fine tendenser, hvilket hun jo selv kunne mærke for hver dag der gik. Hun var ved at knytte sig til Mattheus på en speciel måde, hvordan kunne hun ikke forklare, men hun vidste bare, at hun gerne ville gøre ham tilfreds. Dette forstod hun også selv som en understregelse af, at Mattheus stolede på hende og det glædede hende faktisk... Det gik den rigtige vej! Hun spiste, når hans hånd kom forbi med lidt godter i og var uden tvivl tilfreds med hele situationen faktisk. Stilheden fra bordet hørte hun udmærket og morede sig lidt i sit indre, for det var faktisk sjovt at høre. Da spørgsmålet blev stillet, så lyttede hun dog selv med, for det var da lidt spændende. Et bordel? Man behøvede da ikke et bordel for at være sammen med mænd. Eller det havde hun ikke behøvet. #Ærefuldt arbejde?# drillede hun Mattheus i hans tanker. Som han strøg hende over ryggen, så spandt hun fraværende, for hun kunne da heller ikke lade vær. Det dyriske faldt hende meget naturligt og hun var næsten mere kat end menneske, lige med et undtag; hun snakkede jo med ham i sine tanker.

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde glædet sig til at fremlægge denne plan. Både for at fortælle sin far, at det altså var en fremtid som Tiyanna var en del af, men også for at se om hans lillebror overhovedet duede til noget som helst. Han tænkte ikke særlig højt om sin bror, for det var jo bare hans moders kæledægge og det brød han sig ikke om. Det samme ville dog nok ske i hans egen fremtid, da Tiyanna skulle have sin egen at pusle om, mens han tog sig af den førstefødte. Han gik nok mere i sin fars fodspor end han lige ville indrømme. Han skævede kort hen mod Myia, da han fra hvor han sad, kunne se at hun faktisk kiggede op. Han så dog hurtigt væk, for ikke at give en henvisning til resten af bordet om at kigge og så fast på sin lillebror, der stadig bare sad og lignede en, der ikke vidste hvad han skulle svare. Han var jo ganske vist vant til at blive glemt i det hele og bare skænket masser af kærlighed fra sin mors side, men nu skulle han altså være en del af familien. I hans øjne skulle bordellet blive i familien og så var han ligesom den, der stod for at kunne klare jobbet, når han selv smuttede til Imandra. Da Mattheus snakkede, så drejede han roligt sit tomme og isblå blik mod ham. Han bøjede hovedet for ham i respekt og taknemmelighed. "Tak, Deres Højhed," svarede han, inden han selv så tilbage mod Samuel igen, der stadig sad og fandt ud af det. Han så godt, at Theodore gav ham et puf, hvilket også fik ham til at vågne op og han trak morende på mundvigen. Han slog hænderne sammen og nikkede bestemt. "Fantastisk!" svarede han og smilede kort og fornøjet, før smilet falmede igen til fordel for det kolde og tomme udtryk.

[Myia Destiny Flancker]

Myia lagde hurtigt mærke til at Sephiran kiggede, hvilket meget hurtigt fik hende til at vende blikket væk. At det var et sådan tilbud at Samuel skulle tage til sig, var noget som uden tvivl gjorde hende mere ked af det, for det betød, at han slet ikke ville være så meget hjemme og at han ville være mere ude.. med andre ord, ville hun end ikke kunne få lov til at se ham på gangene. Måske det var fordi at hun var engel.. men hvis Samuel var væk.. hvor ville det efterlade hende? Hun var en følsom kvinde, og det var ikke noget som alle kunne holde til, og det vidste hun jo udmærket godt. Hun fumlede med hænderne, også selvom det at høre Samuel takke ja til det fine tilbud, også selvom hun vidste, at han ikke rigtigt havde noget andet valg med tanke på det selskab som han nu måtte sidde i, så gjorde det stadig ondt på hende, at vide, at det var sådan at det ville være for fremtiden.. Theodore ødelagde virkelig bare alt for hende! Hun rystede let på hovedet og hævede hovedet en smule, hvor hun kort vendte blikket mod Samuel. Det var ikke ofte, at hun så på ham mere i frygten for hvad de ville gøre ved ham.. Det var mere ham, end det var hende, og det var naturligvis en tanke som gjorde ondt på hende. Hun rystede på hovedet igen. ”De ødelægger jo altid..” Ordene var mere mimet end de var udtalt, for hun frygtede at nogen ville være i stand til at høre hende, og det ønskede hun da slet ikke. Hun endte med at trække sig mere væk fra herskabet og væk fra Sephiran, for der var ikke nogen som skulle høre hende.. Det ville kun gøre alt værre.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

For mange var det måske underligt at Mattheus havde taget sin kat med, men han følte at det bare var på sin plads. I hans øjne, komplimenterede den smut hans royale fremgang, og det var uden tvivl noget, som han rigtig godt kunne lide. Han sørgede skam for at selv hun fik noget godt at spise, og selvom det måske gav hende lidt fine tendenser, så var det ikke noget som gjorde ham noget.. Nu hvor hun var kongens personlige kæledyr, så skulle det jo også bringe hende nogen goder, nu hvor hun også manglede det ene forben, også selvom det nu heller ikke rigtigt virkede til at genere hende noget yderligere, og det passede ham fint. De havde fjernet det ben udelukkende for hendes egen skyld, og det virkede da også til at have den ønskede effekt selv på hende. Han vendte blikket mod Sephiran. Tilbuddet var uden tvivl stort, og det var noget af et arbejde, som han skulle leve op til. Ingen tvivl om det. ”Det har været en glæde at se bordellet hæve sig fra askerne og igen blive et sted som man kan være stolt af,” roste han ham med en rolig stemme. Selvom han ikke så på Lily, så vidste han jo, at hun fik med sig alt det som foregik over bordet, nu hvor hun kunne ligge og høre det, og det var også det, som gjorde det udfald for ham. Han rystede let på hovedet, som gjorde han det af sig selv. #Det er et mere ærefuldt arbejde end at lade folk stå på hjørnet, fyldt med sygdom og alverdens andet,# svarede han hende blot, også fordi at han vidste, at han vidste hvad han snakkede om. Leonardo havde selv lagt meget arbejde og tid i det sted, og det skulle ikke have lov til at gå til grunde.

[Theodore Jarvis Acheron]

Det kunne godt være, at det lagde lidt pres på dem alle sammen, at han var tilbage, men det var uden tvivl noget som passede Theodore ganske udmærket. Selvom han bestemt ikke var meget fan af tanken om at Tiyanna skulle indvies i de planer, som han nu havde sammen med sin kære søn, for han var vel mere bange for, at hun ville ødelægge det hele, snarere end at være til gavn for det på nogen måde, og det var uden tvivl noget, som i sandhed var det som han var mest bange for.. samt det faktum, at hun var en blandingsrace, som han bestemt ikke brød sig om. At se Myia reagere sådan, fik ham til at knibe øjnene let sammen. Han holdt rigtig meget øje med hende nu for tiden, for hun var i hans øjne, lidt for tæt på hans søn, og det ville han bestemt ikke. .Engle kom i den grad langt under en blandingsrace! Samuel tog imod, hvilket passede ham ganske fint. ”Fantastisk. Det kommer til at ligge i vores familie, og jeg kan trygt forsikre Dem, Deres Højhed, at Samuel kommer til at udføre et særdeles fantastisk arbejde.. Nuvel.. Skal vi få desserten ind?” Han gjorde tegn til tjenestestaben om at hente desserten, så selv kongen kunne nå at få noget med, før han skulle videre, også selvom han vidste, at manden ikke spiste menneskeligt føde, som de selv gjorde, så var der andre ting som kunne gøre sit lige så. Tungen strøg han kort over læberne, inden han satte sig tilbage. Han så at tjenstestaben hastigt søgte indenfor for at hente hvad han nu havde bedt om og kun med et fåtal som blev stående – inkluderet Myia.

[Samuel Acheron]

Samuel bifaldt virkelig ikke denne situation. Han havde ikke regnet med, at Sephiran ville spørge åbent og foran alle, endda kongen! Han kunne jo ikke sige nej. Hvis han gjorde, så ville han jo blive tvunget til det alligevel af sin far på den ene eller anden måde, for den mand skulle nok finde ud af en måde. Selvom han jo egentligt var sin mors dreng, så vidste han, at hans far jo ønskede noget stort for hele familien, så det inkluderede desværre også ham. Egentligt ville han bare gerne arbejde som træner eller være ridder, men det var vel for meget at bede om. Han sank en klump. At styre bordellet betød, at han regelmæssigt skulle derned, han skulle jo også fortsætte aftalen med lægen og de skulle jo også vænne sig til, at han var leder. Hvad hvis de gjorde oprør? Ikke ville lytte? Han var ikke leder materiale i hans egne øjne, for han havde jo altid stået sidst i rækken. Han sukkede stille og så kort mod kongen, der jo også kiggede på ham og sænkede så hovedet respektfuldt igen. Hans øjne gled ned på bordet foran ham, mens han bare blev siddende og håbede på, at han ikke behøvede at sige mere nu. Han blev jo alligevel talt om i tredjeperson af sin far, så det kunne jo være fuldstændig lige meget.

Staben kom roligt ind med desserten, der var anrettet på en tallerken til hver. Kongen fik en speciel dessert lavet af blod, så der også var noget til ham. Resten fik kage. Da den blev sat foran ham og de havde fået lov til at begynde, så spiste han bare stille. Da han var færdig, så så han op og vendte blikket mod sin fader. "Må jeg blive undskyldt, fader?" spurgte han på en så overbevisende og rolig måde, at det lød som om han bare skulle på toilet.

[Myia Destiny Flancker]

Myia forsøgte virkelig ikke at vise påvirkningen af den forespørgsel åbent, for hun frygtede virkelig for konsekvenserne af det. Specielt nu hvor Theodore var der, og var den som skulle stå med styringen, for det var bestemt heller ikke noget som hun kunne lide. Lidt hjælpeløst vendte hun blikket mod Samuel i håbet om at det hele bare var en joke, selvom det slet ikke var tilfældet. Det gav hende virkelig en voksende knude i maven, og hun kunne bestemt ikke lide det. Let trak hun vejret, også selvom det var svært for hende at holde gråden tilbage.. Det hele var ødelagt. Igen var der noget som kom i vejen for dem, og med Theodore i huset, så kunne de jo ikke engang snakke om tingene, for de muligheder kom der bare aldrig.. og hun hadede det virkelig!
Myia trådte forsigtigt frem. Hun var nødt til at finde en undskyldning for at gå. ”Lad mig bringe nye flasker vin fra køl, Herre,” undskyldte hun roligt, inden hun roligt trak sig væk fra gruppen som stod der. Først da hun fik vendt ryggen til selskabet, følte hun hvordan tårerne for alvor måtte presse på, for at få lov til at falde.. og denne gang kunne hun virkelig ikke stoppe dem. Det var umuligt for hende. Da hun kom langt nok væk, satte hun halvvejs i løb, for at komme videre og komme indenfor. Hendes krop rystede let.. Det vakte hende en frustration, og det var hun slet ikke vant til. Hvorfor skulle det hele gøres så besværligt? Hun savnede virkelig Samuel.. virkelig meget, men hun kunne ikke engang vise det. Hun rystede let på hovedet og søgte til kølerummet, for at finde flaskerne med vin. Nu måtte hun jo bringe dem derud.

[Theodore Jarvis Acheron]

Det kunne virkelig ikke gå bedre, og det var uden tvivl noget som passede Theodore særdeles udmærket! Tiyanna sad der ganske vidst, og det var selv tydeligt for ham, at Sephiran ikke havde tænkt sig at droppe hende. Men så lang tid, at hun ikke ødelagde deres planer, så var det vel heller ikke nogen større skade end som så, var det? Han vendte sig mod Samuel, som ellers bare sad og spiste, da desserten blev serveret, og den sidste vin blev skænket op. Det var uden tvivl en god dag, og det var skønt at kongen ønskede at opleve det øjeblik sammen med dem.
De tomme øjne vendte han i retningen af Myia, da hun alligevel vovede på at bryde rækken af tjenestefolk som stod i det ene hjørne. Han nikkede blot til hende og vinkede hende væk. ”Du ved hvilken du skal bringe bordet,” sagde han efter hende, inden han selv glædeligt fik spist op. Typisk Clemency at anskaffe sig kage, også selvom han nu godt kunne lide at gøre hende glad, og det var også derfor, at han lod det gå for denne gang. Det skulle jo trods alt også være hendes dag, og ikke bare hans, også selvom dette var noget, som han normalt set godt kunne springe over så fint og elegant. Efterfølgende, som Samuel ønskede om undskyldning for at træde fra bordet, nikkede han blot. Det kunne der jo være mange grunde til. ”Gør det hurtigt, min dreng,” sagde han, hvor han i samme omgang faktisk også gav knægten lov til at rejse sig fra bordet. Noget var i gære angående ham og Myia, selvom det var for kompliceret til, at han kunne regne den ud, så det var der vel heller ikke nogen grund til at rode mere rundt i?

[Samuel Acheron]

Selv uden at se på Myia, kunne Samuel næsten mærke, at hun var ked af det. Han var jo selv ked af det, for han ønskede jo ikke at være på bordellet eller styre sådan et sted, for han var jo slet ikke den mand. Faktisk havde han aldrig været sammen med en kvinde, han havde kun kysset med en... og den ene var Myia. Han blev siddende under desserten, mens han bagefter bad om at blive undskyldt. Myia havde jo netop gjort det samme, så han så sin eneste chance til at kunne snakke med hende, mens selskabet var optaget ude i haven, eftersom kongen jo ville være der. Han savnede hende så meget, at længslen simpelthen bare var for stor og han blev nødt til bare at holde om hende i 2 minutter eller bare et par sekunder. Med Theodore stået op fra de døde var det virkelig ikke nemt at få tid til hende. Han mødte sin fars blik kort og nikkede bestemt. "Selvfølgelig, fader," svarede han blot kortfattet. Han skubbede sin stol ud, rejste sig og rettede roligt på sit tøj, inden han vendte om for at gå sin vej. Han så sig ikke tilbage, mens han bare stilede mod huset, dog i et så roligt tempo som muligt. Myia var på vej mod vinkælderen, så han ville følge efter hende, for han blev nødt til at snakke med hende om det her! Han vædede sine læber og gik igennem stuen og hen til trappen, hvor han fulgte efter hende til kølerummet. "Myia," endte han lavmælt, da han stod i døren ind til kølerummet.