Part one of the plan: Our wedding

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency var glad for denne dag. Hun elskede at være i centrum og få lov til at skinne lidt. Ligeså kunne hun virkelig godt lide, at Theodore gjorde så meget for hende, for det beviste bare, at hun havde valgt rigtigt at være ham evigt loyal, selvom hun havde haft så længe til noget andet. Hun elskede ham og ville altid gøre det, hvilket hun også ville understrege for ham. Hun smilede varmt og stod stille ved sin mands side, da folk begyndte at lykønske dem. Staben nikkede hun mod med et smil, da det jo var pænt af dem at sige tillykke til dem, når de jo bare skulle arbejde. Ceremonien var ovre og snart skulle de spise, hvilket hun faktisk glædede sig til, for hun ville gerne være sammen med familien og hygge sig lidt, inden bryllupsnatten kom. Hun vidste dog, at Theodore gerne ville springe dette over, men blev her for hendes skyld og det var blot endnu en bekræftning. Hun modtog kys fra begge sine sønner og smilede dæmpet. "Tak min dreng," svarede hun efter Samuel. Kort skævede hun op til Theodore, da han nævnte, at de skulle finde en til ham. Ja, det skulle de vel, men hun ville gerne give ham valget. Sephiran var den næste og hun bøjede hovedet for ham. "Tak," svarede hun ham. Ud af øjenkrogen fik hun dog hurtigt øje på Tiyanna, hvilket faktisk glædede hende. De havde jo faktisk været tæt på at være gode venner, selvom det var gået skævt ved hendes bryllup, hvilket hun jo udmærket forstod. Hun blev stående ind til Theodore og trykkede om hans hånd, da hun ikke ønskede ballade som til deres bryllup. "Tiyanna skal være mere end velkommen," endte hun bestemt, da hun gerne ville have, at hun skulle være her. Hun så op mod Theodore med et bestemt blik, der indikerede, at hun ikke ville have noget ballade! Hun slap Theodore forsigtigt og trådte hen til Tiyanna, som hun hilste på med et lille kindkys samt en omfavnelse. Hun mærkede dog her, at Tiyanna bulede ud på maven og hun smilede stille. "Tillykke... Jeres hemmelighed er sikker hos mig," hviskede hun, før hun trak sig. Hun gik hen til Theodore igen. "Kom elskede... Lad os gå til bords, Samuel venter." Hun begyndte at gå.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var allerede på forhånd kendt med tanken om, at hun bestemt ikke var inviteret og heller ikke velkommen, selvom hun jo alligevel ønskede at tilbringe tiden sammen med Sephiran. De var jo trods alt gift, og det var der intet i denne verden, som kunne få hende til at lave om på! Da Sephiran kom hen og lagde armen om hende, faldt hun en kende til ro, for hun vidste, at han ville beskytte hende.. Specielt nu hvor hun ventede deres barn, og det var vel også det som primært beskyttede hende hvad angik denne mand? Theodore stillede sig hurtigt på bagbenene, hvilket fik hende til at stå langt mere stille, end hvad hun havde gjort til nu. Clemency havde hun næsten været ved at kalde for en veninde, da de havde boet under samme tag sidst, for de havde fået nogen rigtig gode snakke ud af det, hvilket skam også havde været noget, som betød meget for hende.. Frem til hendes bryllup vel og mærke, hvilket hun bestemt heller ikke havde tilgivet kvinden for. Hun trådte dog let frem og gav hende et knus, kun for at gengælde kysset mod hendes kind. Hun holdt af hende.. Et kvindeligt selskab var alligevel rart engang imellem. Den hvisken mod hendes øre, fik hende kort til at trække på mundvigen, inden hun taknemmeligt nikkede mod hende. ”Jeg siger mange tak,” gengældte hun med en hvisken, inden hun roligt trak sig tilbage til Sephiran igen. Clemency virkede dog til at have god styr på Theodore, hvilket hun håbede også ville vare ved. ”Skal vi?” spurgte hun roligt, inden hun selv lod hånden glide mod hans bryst. Hun elskede at se ham i den beklædning. Det klædte ham, hvilket var noget som hun godt kunne lide. ”Jeg sagde jo, at han ej ønskede mig her,” endte hun med en hvisken, inden hun søgte hen til bordene. At komme ned at sidde ville gøre godt.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste udmærket godt, at Theodore ikke ønskede Tiyanna her. Men han blev nødt til at stå imod sin far lige på det punkt hvor de var uenige og bevise en pointe. Tiyanna hørte til i familien, selvom hans far ikke mente det, så han håbede bare på, at han kunne få det banket igennem. Han ville gøre det klart for sin far, at han bestemte angående dette, eftersom han jo ikke havde været der det sidste årtusinde. Han ville gerne have den alliance, men så skulle han også forstå, at Tiyanna skulle have titlen som dronning. Ganske vist dronning uden ansvar, men det var jo det samme med Clemency. Hun havde titlen som Grevinde, men fik jo intet ansvar af Theodore. Theodore blev nødt til at se bort fra race lige i Tiyannas tilfælde og så tænke over hvor vigtig en person hun var for hele planen. Han mødte sin fars blik fast og sagde ikke noget til, at Tiyanna blev ignoreret, for hellere det end handling fra hans fars side. Han vædede sine læber. "Hvad hun laver her, fader? Hun er gæst. Jeg tænkte det ville behage min moder at have hende her... De var trods alt veninder før du smed hende ud," svarede han kortfattet. Han slap roligt Tiyanna, da hun gik hans mor i møde og lod dem omfavne og mødes. Det ville være dejligt, hvis de kunne forenes igen, for han vidste, at det var gået skævt efter brylluppet. Han lod armen falde om Tiyannas ryg igen, da hun trak sig tilbage til ham og så roligt på hende. "Lad os," svarede han hende. Da Clemency og Theodore var gået et stykke frem, så fulgte han selv efter. Han så efter en fra staben. "Hen en stol til Tiyanna," beordrede han køligt. Vedkommende reagerede hurtigt og hastede af sted. Han vendte sig mod Tiyanna igen. "Skal vi gøre, som han ønsker?" svarede han med en hvisken.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste skam godt at hun var uønsket, men selv hun ønskede jo at vise, at hun ikke var bange for ham, selv på trods af det faktum, at han havde smidt hende ud.. Men nu hvor hun også ventede barn, var sagen lidt noget andet.. Og det var jo ikke et barn, som hun havde i sinde at miste endnu en gang, som hun havde gjort sidst! Ikke på vilkår! At blive ignoreret var næsten bedre end at blive smidt på porten, som hun var sidst, for hun ønskede jo bare at være der med sin mand, og det var der vel heller ikke ligefrem nogen skam i, var der? Hun kneb øjnene let sammen, for ikke at ende med at sige noget dumt, for det ønskede hun så sandelig heller ikke hvis hun selv skulle sige det. ”Blot for at lykønske og vise min glæde på Jeres vegne, ved at deltage,” sagde hun. Desuden savnede hun virkelig det kvindelige selskab, for nu var hun jo lidt placeret i samme båd som Clemency havde siddet i, og hun havde helt klart brug for nogen at støtte sig lidt op af. At maven allerede var afsløret for Clemency havde hun ærlig talt ikke tænkt på, men så lang tid, at hun intet sagde, så var det jo altid noget. Måske en blandingsrace, men af den grund, så slet ikke ufarlig! Hun vendte sig mod Sephiran igen, da Theodore og Clemency trak sig til bordet. Hun rystede på hovedet. ”Jeg har bestemt ikke lyst til at give ham den tilfredsstillelse og bare gå igen, Sephiran.. Men vi har en mere at tænke på nu.. Husk det,” endte hun med en sigende mine, inden hun søgte hen og satte sig, da stolen blev placeret ved en tom plads. Hun smilede ganske tilfredst og tog pladsen og ventede på at Sephiran tog pladsen ved siden af sig. Hun havde virkelig brug for ham i dag.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var bestemt ikke begejstret for tanken om at Tiyanna pludselig havde meldt sin ankomst. Selvfølgelig kun glad for, at hun ikke var dukket op før, for så havde han aflyst det hele. At hun ventede barn, var slet ikke noget som han så, og ikke noget, som han som sådan bed sig fast i, for han så slet ikke den slags. Det eneste som han ikke ønskede, var at dette skulle ødelægges.. For det ville han da slet ikke have. Han vendte blikket ned mod Clemency, som ønskede at hun var der.. Han vendte blikket mod Sephiran i stedet for. ”Det er ikke en gæst, som jeg havde i sinde at invitere, søn,” sagde han med en mere kortfattet stemme end tidligere. Han brød sig ikke om blandingsracer.. overhovedet ikke, og dette var så sandelig heller ikke noget undtag for hans vedkommende. Hun skulle virkelig være glad for, at han ikke kunne føle vrede og raseri på den måde, for det kunne han da heldigvis ikke. Han trak sig hen til bordet, hvor han selv personligt trak stolen ud for Clemency, inden han selv tog pladsen ved siden af. Staben skænkede op af vin til dem alle sammen, også til Tiyanna, som der hurtigt var blevet dækket op til, også selvom han bare sad og nærmest stirrede på hende.. Ikke at han gjorde det for at være flink eller sådan noget, for det ønskede han på ingen måder. Han var ganske vidst ligeglad.. Men alligevel var der grænser for hvad selv han måtte finde sig i. Efterfølgende vendte han kort blikket mod Myia som skænkede op af vin og videre mod Samuel og tilbage til Tiyanna. ”For alles skyld, vil jeg anbefale dig at rejse dig. Jeg afventer kongens ankomst, og skulle nødigt fremstå som en som lukker alt og alle ind i min familie,” sagde han med en kortfattet stemme.

[Sephiran Acheron]

Sephiran ville gerne kunne gennemføre denne aften uden en kamp eller at Tiyanna røg på porten igen. Dette var en prøve for at se, om han kunne få sin mor på Tiyannas side, så hun fik lov til at blive et stykke tid, eller om hun skulle tilbage på bordellet. Han vidste, at hun ikke brød sig om at være der, men det var bedre end gaden og det var jo ikke fordi, at han havde givet hende et af de ansattes værelser - han havde jo givet hende sit gamle kontor, der var væk fra alt det, der foregik på stedet. Han holdt sin arm forsikrende om Tiyannas ryg, som han holdt hende ind til sin side, for han ville beskytte hende til aften. Hun havde sin fulde ret til at være her, for det bevidnede deres ringe trods alt om, og både Samuel, Clemency og staben havde jo været vidner til hans bryllup trods alt. Han vædede flygtigt sine læber og mødte sin fars blik med en lignende tomhed i øjnene, for begge var jo sjæleløse. "Du var heller ikke ligefrem inviteret til mit bryllup, fader, men du kom jo alligevel," svarede han roligt. Selvom han ikke bar nag på nogen måde eller var sur over det, så huskede han det jo stadigvæk tydeligt og havde ikke i sinde at glemme det på nogen måde. "Det ved jeg udmærket," svarede han lavmælt.
Han fulgte roligt Tiyanna med ned til bordet, hvor Clemency og Theodore allerede havde sat sig. Han nåede hen til bordet hvor han holdt stolen ud for Tiyanna, da hun havde fået en tom plads. Han satte sig selv lige ved siden af. Bordet var en firkant, hvor Clemency og Theodore sad i midten, til højre for Clemency sad Sephiran og dernæst Tiyanna. Og på Theodores venstre side sad Samuel. Kongen skulle sidde overfor dem, da han jo var en vigtig mand. Han så mod sin far, der heldigvis sad lidt på afstand. "Vi skal nok alle rejse os når kongen melder sin ankomst, men han er her jo ikke endnu. Desuden er kongen selv en blandingsrace, fader... Hvilket signal ville du ikke sende til ham ved at acceptere TIyanna?" svarede han sigende.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore bifaldt bestemt ikke Tiyannas tilstedeværelse. Han skulle have taget hendes liv i stedet for.. Det ville have sparet ham for utrolig mange problemer, og specielt hvad angik hans søn, som tydeligt gjorde hvad han kunne for at passe på hende.. Han mærkede ikke vreden eller raseriet, men mere.. en irritation som prikkede til ham, som han ikke kunne få bugt med alligevel. Han vendte blikket direkte mod Sephiran i stedet for, da han igen valgte at tage kvinden i forsvar. ”Du var ej kendt med min tilstedeværelse, Sephiran, så naturligvis var jeg ej inviteret,” sagde han blot. Han vendte blikket frem for sig i stedet for. At kongen var en blanding, vidste han skam godt, og det var uden tvivl noget af det som han havde sværest ved i den anden ende, men noget som han måtte bide i sig. I det her tilfælde, havde han brug for kongens velsignelse, og det var det som han agtet at få. Han kneb øjnene let sammen. ”Jeg er skam kendt med kongens blanding, og du ved hvad at den slags ej tiltaler mig, Sephiran.. Jeg vil på det kraftigste anbefale Jer at rejse Jer når kongen gør sin entre.. Ønsker du ej at lade hende gå selv, må du selv forlade bordet,” sagde han med en ganske kortfattet stemme. Han ville bestemt ikke sidde her sammen med Tiyanna, hvis han ellers kunne blive fri. Det var vigtigt at det her forløb som det skulle, og som de havde planlagt det, ellers ville det ødelægge absolut det hele og det ønskede han da slet ikke! Han rettede sig op. En anden tilstedeværelse havde meldt sig tæt ved grunden. Han trak kort på den ene mundvig. Kongen var ankommet. ”Han er her,” sagde han blot. Det var uden tvivl noget af det som passede ham fint, for timingen kunne bestemt heller ikke blive bedre.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency kunne godt mærke, at situationen var spidset til. Men hun ville ikke have, at der skulle ske noget på hendes dag, ligeså lidt som hun havde ønsket at noget skulle ske på Sephirans. Egentligt fortjente hun det vel, eftersom hun havde ødelagt det for Sephiran og Tiyanna og hun vidste, at hun ikke var blevet tilgivet for det. Hun ville dog gerne søge tilgivelsen ved hende, så hun var faktisk glad for, at hun var her. At Sephiran stod bag forundrede hende ikke på nogen måde, men hun var faktisk glad for det. Hun skulle nok forsøge at holde ham i skak, selvom hun vidste, at det kunne blive svært, men hun ville ikke give op. Hun så mod Theodore, der trak stolen ud for ham og smilede roligt, som hun selv gled ned at sidde. "Jeg ville gerne invitere hende... Så jeg er glad for hun er her," svarede hun Theodore imod. Hun så mod ham, da han satte sig og lod sin hånd gribe fat i hans på bordet. Hun trykkede roligt om den og så mod Sephiran, der sad på hendes højre side med et smil og sendte også Tiyanna et. Hun sukkede, da Theodore sagde sine ord og var faktisk fuldkommen enig i Sephirans udtalelse. Kongen var jo selv en blandingsrace, så derfor ville han da kun sende et godt signal til ham ved at have en blandet race i en ellers ren warlock familie? Hun så strengt mod ham, da han nærmest bad dem gå, det fandt hun sig ikke i. Hun slap hans hånd. "Vi rejser os alle, når kongen gør sin entre i haven... Men ingen forlader stedet. Vi er dem, jeg lige præcis vil have her," endte hun med en bestemt stemme, der kun varslede en storm, hvis han ikke makkede ret. Hun kunne selv fornemme, at kongen var kommet. Hun rejste sig roligt op, hvilket Samuel og Sephiran også gjorde.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus havde langt om længe gjort sin entre ved det store og prægtige Acheron Landssted, hvilket uden tvivl også passede ham selv ganske fint. Med en privat invitation til denne aftenens store begivenhed, havde han alligevel valgt at takke ja, såfremt at de kunne afvente hans tilstedeværelse når solen først var gået ned, hvilket de havde taget positivt imod, og det glædede ham selvfølgelig. Med sig havde han Lily siddende på sin arm.. med sin manglende pote og forben, hvilket nu ikke gjorde ham noget alligevel. Det var rart med noget selskab, selvom han vidste at Aliyah ikke satte den store pris på det, så havde han viftet den af vejen for alles bedste. Han havde brug for at markere at han ledede dette land, og han gjorde hvad han fandt rigtigt i de pågældende situationer, velvidende om at Lily havde ført Sephiran til galgen i Procias.
Af tjenestestaben blev han ledt ud i haven. Han selv var flot klædt på til dagens store begivenhed. Med en flot mørkerød skjorte som stod til de røde øjne og med de mørke bukser og en kappe som gjorde ham hel royal at se på. Lily selv havde han vasket til aftenens anledning, så selv hendes pels var smuk og skinnende. Selv den behandling fortjente hun i hans øjne.
I takt med at han trådte ud, bukkede tjenestestaben hovedet for ham, hvor selv han kunne se at festlighederne allerede var i gang. Stedet omkring Acheron Landssted var beriget af vagter som skulle holde ham, såvel som herskabet her i sikkerhed, for han tog ikke nogen chancer og end ikke i sit eget land. Han nikkede mod dem. ”Jeg håber ikke at jeg kommer alt for sent til at deltage i begivenheden. Må jeg lykønske parret,” sagde han med en rolig stemme, mens han skiftevis kiggede på dem alle. En stol stod ledig.. hvilket passede ham perfekt.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var bestemt ikke begejstret for Tiyannas tilstedeværelse, som han bestemt heller ikke var begejstret for kongens blanding.. Alene blandingsracer, var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, og han var bestemt heller ikke ligefrem typen som lagde skjul på hvad han gjorde sig af tanker, når det endelig skete. Følelser var jo lidt et lukket land for ham.. Han mindes aldrig at have følt noget.. Det hele var taget fra ham i så tidlig en alder. Clemency ville have inviteret hende? Det tvivlede han selv stærkt på. ”Hun er ikke denne familie værdig,” svarede han, som han snakket over hovedet på hende, som om at hun slet ikke var til stede.. Og han var ligeglad. Han kunne ikke se, at han handlede i en forkert gerning, og det stod han gerne fast på i den anden ende.
Nu hvor kongen var ankommet til stedet, så var det som om at piben straks måtte få en helt anden lyd for ham. Han ønskede ikke at planen skulle gå i vasken, og derfor havde han brug for kongens velsignelse og troskab til ham, som han agtet at fuldføre den opgave, som han havde udset sig for. Han rejste sig i takt med at kongen blev vist til selskabet, som resten af dem også rejste sig op. Det passede ham fint. Han selv bukkede hovedet for Mattheus, da han endelig ankom stedet. ”Jeg takker ærbødigt, Deres Højhed. Det glæder mig at De ville gøre os selskab,” sagde han med en rolig stemme, da han igen vendte de tomme øjne direkte mod ham igen. Myia selv havde nejet yndigt for den unge konge, og stolen blev trukket ud så kongen kunne tage sin plads. ”De kommer ej for sent. Vi valgte blot at vente på Dem,” fortsatte han, da han selv gjorde tegn til at alle kunne sætte sig igen. Nu var det jo for sent at smide Tiyanna ud.. Og tanken irriterede ham.

[Lily Rose Summers]

At Lily skulle få lov til at komme med ud, havde hun hurtigt fundet ud af, da hun var blevet vasket og gjort i stand til anledningen. Hendes ben var helet pænt sammen og der var ikke gået betændelse i, så ingen fare på det plan. Siden hun var gennemgået forvandlingen til dyr havde hendes sår helet og med den seneste vask, så strålede hun nærmest. Det kvindelige var jo stadig i hende og hendes selvværd hang jo også sammen med hvordan hun så ud; katteskikkelsen var ikke et undtag på dette. Når hun strejfede forbi et spejl og studerede sig selv, så var hun kun glad for, at hendes pels var glat igen uden alle de grimme sår. Hun havde vænnet sig meget godt til livet på slottet og gjorde sig ingen tanker om at slippe derfra, for hvis hun blev ved med at holde fast ved den tanke, så kørte hun bare sig selv ned og hun blev nødt til at få det bedste ud af det. Nogle gange besøgte hun Enrico, der havde taget hendes pote, men han havde jo gjort det for at redde hendes liv og hun kunne egentligt meget godt lide ham. På en anden måde, så var hun også begyndt at knytte sig til Mattheus og hun var faktisk stort set altid med ham alle steder. Hun sad roligt på hans arm som hans kæledyr, hvilket hun jo var. Tanken om, at hun nu skulle direkte ind på Acherons grund var ironisk, men hun kunne jo intet gøre ved det. Hendes magi var slukket på grund af ringen om hendes hals. Men alligevel, så var hun jo faktisk begyndt at knytte sig til Mattheus på en underlig måde, som hun ikke helt kunne forklare. #Du ved godt hvor ironisk det her er, ikke?# påpegede hun stille i hans tanker. Hun kunne jo se dem alle... Specielt Sephiran og Tiyanna. Godt de ikke vidste hvem hun var, især Sephiran, for det ville der da ikke komme noget godt ud af. Hendes hale svingede roligt frem og tilbage, da den hang ud over hans arm.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency stod ganske stille, mens de alle nu bare i spænding ventede på, at kongen skulle gøre sin entre gennem huset. "Jo hun er," modsagde hun ham. Hun var ikke bange for ham på nogen måde og hun fandt sig ikke i at blive snakket over hovedet. Endeligt kom kongen frem: Han var nydeligt pænt og selv hun følte sig jo beæret over, at manden ville gøre dem selskab til deres bryllup. Det var jo en ære, at skulle velsignes som Greve-par i landet og det skulle helst gå godt denne aften, så Mattheus ville være overbevist om, at Theodore var den rette. Men gad vide om kongen havde gjort sig tanker om situationen? Det faktum, at han jo faktisk allerede havde accepteret Sephiran som Greve og det nu gik til hans fader i stedet? Men det var måske normalt, at den ældste i familien jo fik titlen, så der skulle måske ikke stilles spørgsmål. Kongen så uden tvivl royal ud til aften, endda det dyr han bar på sine arme komplimenterede hele hans status. Hun blev stående ganske roligt, som alle jo nu stod. Det var for sent at bede Tiyanna gå, nu hvor kongen var ankommet og den tanke kunne hun ikke lade vær med at fryde sig over. Theodore fik som regel altid hvad han ville have, men man kunne jo altid blive ved med at prøve. Som kongen nåede dem, så bukkede alle hovedet i respekt for ham. Clemency nejede dog, da hun jo trods alt var kvinde. Hun sagde ikke noget, da manden jo som regel førte ordet og den respekt gav hun trods alt også sin mand. "Tak, Deres Højhed," svarede hun som det eneste med en ydmyg stemme. En af tjenestepigerne trak stolen ud, der stod lige overfor hende selv og Theodore, da han jo skulle sidde der. Først da han havde sat sig, så tillod alle at sætte sig ned igen.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus havde taget imod den invitation med glæde. Det var også på tide, at han selv for alvor kom ud og mængede sig med folket, også selvom dette nok var lidt højerestillet end som så, men han viste sig, og det var også det som gjorde udfaldet for ham. Lily lå fint der på armen, og selv han var klar over at denne familie nok ikke var en af parterne, som hun ønskede at mænge sig med. Hun var vel blevet hans kæledyr efter det forløb som de sammen havde været igennem? Han lod hende roligt hvile på hans arm, hvor hans blik hvilede på de fine mennesker, som han nu måtte gå i møde. #Jeg må sige, at jeg har mine anelser,# svarede han hende blot. At de alle bukkede og nejede for ham, var noget som passede ham særdeles fint, hvis han selv skulle sige det. Han nikkede roligt til Theodore og mod hans hustru. At de jo så havde været gift før, gjorde ingen forskel. Det var jo trods alt stadig en stor begivenhed i hans øjne og forstand. ”Det glæder mig, må jeg sige. Jeg havde set frem til at dele denne ganske særlige begivenhed sammen med jer,” sagde han roligt, inden han roligt tog pladsen i stolen som var blevet trukket ud for ham. Lily lagde han roligt i hans skød, hvor han kort strøg hende over hovedet og videre over ryggen. Hun skulle ikke ned på jorden. Det så han bestemt ikke nogen grund til. Han vendte blikket igen mod dem alle sammen. ”Og hele familien samlet. Det forekommer mig ikke ofte, at det sker for familien Acheron,” tilføjede han sigende, idet at der blev skænket op af den dyre rødvin til ham. Det passede selv ham ganske udmærket.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore vendte blikket tvært i retningen af Clemency. Det lignede hende slet ikke at sige ham imod på den måde. Desuden havde hun Samuel at pusle og nusse om, og Sephiran var hans, og det var en aftale, som selv de havde lavet for mange år siden, og den agtet han stadig at holde fast i. Selvom kongen nu havde meldt sin ankomst, så var det jo desværre alt for sent at gøre noget som helst ved det, og han måtte jo bare bide det i sig. Han var stadig berørt over at kongen.. selveste kongen af landet, ønskede at deltage og bevidne deres ægteskab, hvilket uden tvivl kun gjorde det hele langt bedre. I takt med at kongen meldte sig, rejste de sig alle sammen. Selv holdt han ekstra godt øje med Tiyanna ud af øjenkrogen, for hun skulle bestemt ikke have lov til at ødelægge noget som helst af dette, og det stod han fuldkommen fast på! ”Det glæder os, at De ønskede at deltage. Vi ved alle, at De er en travl mand, Deres Højhed,” sagde Theodore med en sandfærdig stemme, inden han roligt tog plads igen, idet at kongen havde valgt at gøre det selv samme træk – ikke før. Han vendte blikket roligt i retningen af Myia som skænkede op til kongen og hurtigt trak sig igen. Han brød sig ikke om den engel.. Han skulle have hende ud.. Den slags ville han da slet ikke have under sit tag! Det var bestemt ikke ofte, at familien var samlet.. og endda dem alle sammen, selv dem som han ikke brød sig om. ”De har ret,” svarede Theodore blot, inden han gjorde tegn til at maden skulle serveres. Nu var den vigtigste gæst jo trods alt også ankommet.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Selvom Tiyanna havde siddet med fornemmelsen af, ikke at være velkommen, så var det faktisk rart at Clemency tog hende lidt i forsvar, for det betød jo bare, at hun ikke var helt uønsket. Hun havde jo også brug for at nogen også kunne stå lidt op for hende. Selvom hun i aften nok måtte læne sig temmelig meget op af Sephiran, så forsøgte hun da om ikke andet også at fremstå som en som godt kunne stå op for sig selv. Hun var jo trods alt heller ikke ude på at ødelægge deres bryllup, som de så pænt havde været med til at ødelægge hendes, og efterfølgende også næsten kostet hende og Sephiran livet, fordi at det hele havde været.. et kaos. Som kongen var ankommet, havde hun rejst sig i takten med de andre. Som sagt, så var hun slet ikke ude på at ødelægge noget, også selvom hun ikke kendte særlig meget til planerne som de herunder havde lagt. Hun nejede som Clemency gjorde det for den unge konge som netop havde valgt at komme dem i møde, hvor hun blev stående ved siden af Sephiran, frem til at de igen kunne tage pladsen ved bordet. Hun tog hans hånd under bordet. Det var aldrig at familien var samlet.. Ikke når en som hende faktisk var uønsket. ”Det er os en glæde, at De kunne komme, Deres Højhed,” sagde hun sandfærdigt. Hun kunne skam godt, når de virkelig krævede det af hende, men også for at understrege tydeligt, at hun ikke var der for at ødelægge noget.. Hun ville bare være sammen med sin familie og især sin mand, og det var der vel heller ikke noget galt i? Som Theodore gjorde tegn til at maden skulle serveres, kunne hun godt mærke, at hun faktisk også var ved at blive sulten.. Hun skulle jo trods alt også spise for to nu.