New fields for hunting.

[Deleted]

Denne gang valgte Valandil faktisk at blive stående hvor han stod, og uden at slippe hende med blikket. Hun kunne sige hvad hun ville, men der var langt mere mørkelver i hende, end hvad hun gik og troede, men det var vel også den tanke, som faktisk.. skræmte hende et eller andet sted? ”Du tænker på bjørnene, ikke? Det er da ikke særlig.. intellektuelle samtaler, du kan føre der.. utroligt du overhovedet har tilegnet dig sproget,” sagde han ærligt. Det forstod han ikke, hvis skovens væsner var hendes familie på den måde, som han forstod det på. Sådan som hun fremstillede dem på, måtte han jo endnu en gang slå over i en latter. ”Holde skovelverne i bur? Kære dig, så ondskabsfulde er vi da heller ikke.. Vi er barmhjertige nok til at slå ihjel i stedet for. Det er langt mere humant,” pointerede han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han så blot til hende, som hun fortsatte sin gang. Han så nu ikke nogen grund til at fortsætte.. Han vidste, at han havde ramt ømme punkter ved hende, og det var det som gjorde, at han handlede og reagerede på den måde, som han nu gjorde. Det var et andet samfund som hun beskrev for ham, end det som han selv kom fra.. hvor han havde været vant til at udgøre bunden. Som han ikke kunne sætte sig i hendes, kunne hun jo heller ikke sætte sig i hans. ”Du kender ikke dine sande rødder, skovelver.. Den dag du faktisk oplever det samfund som du afskyder så meget, vil du skifte mening,” endte han blot efter hende. Han ville til enhver tid tage sit eget samfund i forsvar, for han kunne jo se, at det virkede!

[Deleted]

Ritta så på manden og prøve ikke at hoppe på ham og bare flå ham ihjel lige her og nu for hun var virkelig ved at være pist "de mere intelligent ind dig "svar hun bare koldt og så på ham, han skulle ikke snakke grimt om hendes familie! hun hade lært sproget hos en gammel mand for længe siden. at de dræbt skove elver fordi det var mere humant fik hende til og væmmes men hun kommenter det ikke for hvad hans slags gjorde ved andre rage hende ikke for hun var ikke en del af det! at han kaldt hende skov elver pisse hende et sted af så hun gik hen og prikke ham hårdt i bryste "du skal ikke kalde mig det! mit navn er Ritta og vis du skal snak til mig yderligere så bruger du det navn inden jeg river tungen ud på dig!" hvæse hun og trådet så lidt væk fra ham og tørt finger af i kappen. "vis du er så sikker på jeg skifter mening.. så vis mig det! vis mig det samfund du mener vil få mig til at opfør mig som en fuldblods mørk elver og du mener jeg faktisk gør til.. med minder du ikke tør?" hun lag armen over kors under bryste så helt roligt på ham mens hun vente på at høre hans svar selv om hun hade en fornemmelse af han bare ville lukke et eller andet lort ud og så ville hun altså slog ud efter ham for han var virkelig ved og pisse hende helt af.

[Deleted]

Valandil blev stående. Det var uden tvivl ikke særlig intellektuelle samtaler hun kunne føre med sin såkaldte familie, i og med, at de ikke kunne afgive respons. ”Tilsyneladende fordi at du ikke er kendt med andet,” svarede han blot, mest for at kaste den direkte tilbage i hovedet på hende selv. Dyrene havde han ikke noget imod, men de skulle bruges til det, som de kunne bruges til. Hvilket vil sige, at skindene skulle bruges så de kunne holdes varme, og kødet for at holde dem mætte.. og ellers skulle rovdyrene holde skadedyrene væk.. Det var hans filosofi som jæger for det mørkelviske samfund. At hun så alligevel endte med at give ham sit navn, fik ham kun til at trække på smilebåndet. Ritta… Det var da alligevel et lidt specielt navn med tanke på, at hun var elvisk af afstammelse, så var det ikke et typisk navn af hverken mørke eller skov, og så meget vidste han da. ”Et ganske usædvanligt navn.. Ritta… Det er da nemt at huske.. Valandil,” præsenterede han sig. Den almene skik var han da kendt med i forvejen, og det var skam også det, som han havde tænkt sig at udnytte på den måde, som han nu kunne gøre det, ingen tvivl om det. At hun så nærmest opfordrede ham til at vise hende samfundet, fik det kyniske smil til at brede sig på hans læber.. hvad nu hvis hun kunne lide det? ”Tør du begive dig hele vejen til mørket for at se det..? Ritta… Du frygter det jo.. afskyder det.. foragter hvad det står for,” påpegede han sigende. Havde hun skiftet mening? Det var jo i hans optik det bedste samfund som eksisterede i denne verden.

[Deleted]

Ritta fnøs bare som han svar igen men sag ikke mere til det for hun gade enlig ikke diskuter med ham så vidt hun nu kunne slippe for det. at hendes navn var udsædvanlig forstod hun ikke, det var da bare et navn? der var måske ingen elver af nogle art der hed det? "der måske ingen der har sådan et navn i jeres lille samfund" spurt hun bare neutralt hun stod roligt med armen over kors og så på ham hun syntes havn var mere sært for sådan et navn hade hun ikke hørt før, for hun snakke jo sjælden med andre mennesker. "hvad med at bekymre minder om hvad jeg syntes og om min fordomme og bare vis mig det forbande samfund så vi kan finde ud af om du har åh så ret i jeg faktisk er mere som jer ind en lille skov elver okay? har aldrig sat jeg blev der.. men kan man måske få lov og hente lidt ting hjemme først eller vil den herre måske fortrække jeg gik af sted tomhenne " hun vente ikke på svar men vendt bare rundt på hælen og begyndt og gå mod sin hytte skulle hun nogle steder så farlig som hun regne med det blev skulle hun brug salver og penge og nok en ekster kjole bare for at vær sikker, man var jo en kvinde så man måtte da have lidt skifte tøj med.

[Deleted]

Hendes navn var bestemt ikke typisk elvisk… og Valandil kunne lide det. Han sagde nu ikke noget til det, også selvom det tydeligt var noget som også irriterede hende. Sagde han nu også alt forkert, fordi at hun havde bestemt, at det skulle være forkert? Han lod hovedet søge let på sned. ”Ikke så simpelt et navn som dit.. nej,” sagde han ærligt. Selvom han var en mand af et mørkelvisk samfund, så gjorde det virkelig ikke nogen forskel for hans vedkommende. At hun nu var så opsat på at få lov til at se hans samfund, var uden tvivl noget af det som morede ham. Armene lod han roligt falde over kors. ”Du kan forbande det så langt væk som du vil lige nu.. Jeg er nu temmelig sikker på, at du nok skal falde til der, hvis du virkelig ønske at opleve det.. Den fordel som I kvinder har,” endte han ganske sigende. Ikke fordi at det var nogen hemmelighed for hans vedkommende. Han drejede kroppen en anelse. ”Men hvis du tør… Så skal jeg glædeligt vise dig det..” Han trak næsten kynisk på smilebåndet. Enten ville hun kunne lide det.. ellers ville hun foragte det mere end hvad hun gjorde i forvejen, og det var de to alternativer som de netop nu måtte stå med.. og han glædede sig faktisk til at se hvad udfaldet måtte blive.

[Deleted]

ritta vift bare med hånenden over hovedet "ja ja så siger vi det" hun forsatte roligt til hytten, hvor hun tog en brun læder taske og putte lidt forskellig flasker ned i hvor der var salver, hun putte en lille pose med de penge hun nu lige hade på sig fortid, et par handsker og et par ren bukser og top. hun kigge rundt for at se om der var noget hun ellers skulle have med, hun kunne dog ikke komme på noget hun hade lidt tøj i tasken og salver til lidt forskellig problemer, hun lukke døren til sin hytte efter at have slukke alt stearinlys og pejsen. hun gik roligt tilbage til Valandil og så bare neutralt på ham og vente enlig bare på han viste vej for hun viste ikke hvor hans samfund befandt sig, men hun akte ikke og blive der når hun hade set hvad der var og hvordan tingen forgik. vis hun skulle blive der kræve det virkelig at hun syntes om deres måde at tingen forgik på og at der var muligheder for hun kunne forsætte som healer og lave sin salver og andre urte drikke. hun regne dog med at hun ville hadet stedet lige som hun gjord nu og der for bare vende hjem igen til skoven og til sin familie.

[Deleted]

At Ritta var så ivrig efter at få lov til at opleve det, var næsten det som morede Valandil mest. Selvom han godt kunne gætte sig til, at det var ham som ville få pisken at smage, dersom han viste hende frem til stedet, men han kunne ikke lade være. Han var nødt til at vise hende, at selvom mændene blev behandlet som de gjorde, at det var det rette samfund og det eneste rette samfund, som findes! Han skød det ene bryn til vejret ved hendes ligegyldighed. Hun var virkelig en født mørkelver, selvom hun nok ikke ønskede at indse det selv. ”Tror du ikke på mig?” spurgte han ganske sigende, da han igen vendte blikket i retningen af hende. Armene lagde han over kors, da han så at hun gik til hytten.. Vel sikkert for at pakke sine ting sammen.
Hvor længe Valandil stod og ventede på hende, vidste han ikke, men lang tid var det dog ikke. Han rystede på hovedet og himlede med øjnene. Han skulle skam nok vise hende det. Han var stolt af det, også selvom han udgjorde bunden af samfundet, så alligevel med en vis betydning, for kvinderne kunne jo ikke direkte undvære dem, uanset hvor meget de ønskede det eller ikke. Han begyndte at gå i retningen af den dvasianske grænsemur i stedet for. Dette skulle nok vise sig at blive interessant.

[Deleted]

Ritta fik pakke færdig og fik slukke for den lille lampe der nu en gang var det eneste lys i huset der var tændt, der efter lukke hun døren og låste den før hun kort så rundt og rette på tasken og buen på sin ryg før hun blot gik roligt tilbage til Valandil dog så hun ikke rigtig på ham, hun så i steden for rundt og svar på det han hade sagt før hun gik til hytten. "helt rigtig! jeg tror ikke på det du siger" svar hun køligt og så enlig på ham med et roligt udtryk i ansigtet. hun fuldt roligt med ham, mod grænse muren hun vist han ikke ville få ret i hun hørt til sådan et samfund og hun agte heller ikke og blive der, hun ville bare se hvad det var for et sygt samfund de var i og så ville hun ellers hjem igen til grænse skoven og være i fred! og forhåbentlig ikke se Valandil igen for han pisse hende virkelig af med alt han hjerne vaske sludder! hun fuldt roligt med mens hun holdt øje med bjørne ikke kom efter hende for de skulle ikke med! hun ville ikke risiker de blev lave om til pels kåber eller sko osv.

[Deleted]

Valandil himlede med øjnene. Selv som en mørkelvisk mand, stod han fast på, at deres samfund var og blev det bedste. Kvinderne var uden tvivl langt bedre stillede end hvad mændene var, men selv han var glad for det.. Han kendte sin plads, og han gjorde hvad han skulle, og så levede han faktisk også et ganske okay liv, hvis han nu selv skulle sige det. Han rystede på hovedet. "Og alligevel vælger du at tage turen sammen med mig? Hovmod eller nysgerrighed?" spurgte han videre, idet han bare valgte at gå. Selvom hun faktisk stod som en kvinde.. og faktisk højere stillede i hans samfund end hvad han selv måtte være, så havde han faktisk ikke nogen kvaler ved at snakke sådan til hende. Han var en hård mand hvad angik den slags, og når han ikke havde fået decideret ordre på hvordan han skulle snakke, så han ikke nogen grund til at gøre det anderledes end hvad han ville gøre normalt - som i denne situation. 
Selv fortsatte Valandil i retningen af Dvasias og tilbage til sit eget samfund. Han var uden tvivl spændt på hvordan hun ville tage det.. og om hun nogensinde ville vende tilbage til sit eget triste og ensomme samfund her igen. Med faste skridt forlod han stedet.. og søgte istedet for over den dvasianske grænsemur.

//Out

[Deleted]

Ritta fuldt bare efter ham og lytte kun til ham med et halvt øre, for hun hade mest lyst til og skære tungen af på ham og bruge den til en gift eller et eller andet grum ting for med hans giftig snak og flabe hed ville den sikkert være super til en gift. hun så på ham og forsatte bare hun troede ikke på at det samfund han kom fra virkelig var noget særlig og det var der hun burte hør til. hun hørt ikke til andre steder ind ved grænse skoven væk fra mørk elver og væk fra skov elver, selv om det var ensomt til tid så nød hun det! for så slap hun fra og høre på sådan en klap idiot som ham, men nu skulle han få lov og vise hende det lige glad med om han måske ville få en straf ved og vide en halv mørk elver deres hjem men det rage hende, hun svar ikke på om det var hovmod eller nysgerrighed det var vel et sted begge ting men det rage ham, at hun burte være højre stillet ind ham i hans samfund ja det var hun lige glad med hun syntes mænd og kvinder skulle være nogle lunde jævnbyrdig og ingen skulle få hende til og skifte mening så nemt, ikke om de så hjerne vaske hende eller værre, plus hvorfor skulle hun syntes andet, man fandt da aldrig kærlighed vis den ene tryle den anden i jorden men sådan noget forstod mørk elver sikkert ikke, de ville nok sælge deres egen familie bare for at blive beder stillet i deres samfund skøre folk. hun fuldt roligt med valandil mod grænsemuren spændet på hvordan dette lille eventyr skulle ende.

//Out