New fields for hunting.

[Deleted]

Ritta holdt sigte på manden, hun ture virkelig ikke tage en chance når hun ikke vist om han ville skyde på hende vis hun sænket sit våben først og hvorfor skulle hun enlig sænke det? hun blev roligt ståene som hun dog kunne mærke fingerne på bue strengen begyndt og gør ondt, og armen begyndt og ryste aldrig hade hun holdt sin bue så længe det gjorde da ondt! hun ville dog ikke sænke! hun ture ikke. men at manden så først sænke sin bue for der efter at sænke den helt fik hende til at under sig for hvorfor gjorde han nu det? ville han ikke skyde hende? hun tøve dog lidt i nu før hun selv sænke sin. at han spurt om hun var mørk elver fik hende til at fnyse ganske stille for sig selv, var han da blind? hun line en mørk elver helt og holden på udsendte hvilke hun ikke brød sig om. hun stod lidt og tænkt om hun skulle svar, men det ville være uhøflig ikke og svar ham. "halvt"svar hun kun for hun regne ikke med han var typen der gad have en helt vild lang forklaring på hun kun var en halv mørkelver også fordi hun kendt ham ikke, og han virke som en der ikke hade nogle tiltro til nogle over hovedet. hun ville dog ikke spøger om hans race for det kunne hun se, og nærmest fornemme et sted? hun var dog bare ikke lige sikker med fornemmelsen så hun stole bare på sin øjne, vinden tog let i hendes tøj og hår hvor hun roligt lod hånden fjerne det fra øjne så hun kunne holde øjne på ham, hun kigge enlig ikke som sådan på hans udsende lige nu stirre hun faktisk dirket mod hans øjne, hun vist enlig ikke hvorfor men det gjorde hun altså.

[Deleted]

Det var jo hårdt selv for Valandil at holde buen og pilen på plads over så lang tid, når selv han var vant til bare at fyre den af sted stort set med det samme. Noget mørkelvisk var der over hende, og så alligevel ikke helt.. Det var i hvert fald ikke lige den opførsel, som han var vant til at blive mødt af, af en kvindelig mørkelver, som jo altid vidste, at det var dem som havde retten til ordre på deres side. Han sænkede buen helt, hvilket uden tvivl var lettende i hans arm. Det føles uden tvivl frygtelig godt! At hun så var halv mørkelver var jo et svar for sig selv.. Men hvad var hun ellers? Hun virkede ellers meget kortfattet i hendes besvarelser, så det var jo tydeligt, at hun ej heller havde lyst til at snakke med ham. Det forundrede ham dog ikke, for han havde jo netop stået og truet hende, selvom han på ingen måder fortrød det. Man var jo trods alt også nødt til at passe godt på sig selv. Han fik pilen tilbage i koggeret som han havde over ryggen, men blev stadig stående med buen, nu i tilfælde, at det alligevel skulle vise sig, at blive en nødvendighed. ”Halvt.. hvad mere?” spurgte han kortfattet.. Selv som havde det været en ordre, selvom han vidste, at det ikke var noget som han besad retten til. Han kunne dog hurtigt konkludere, at hun ikke var tilhænger af det mørkelviske samfund. I det tilfælde, så var det næppe sådan her hun ville have reageret. Respekten havde han i hvert fald ikke for hende.. Hun var i hvert fald ikke af Tatianas bygning, det kunne han da tydeligt se.

[Deleted]

ritta så på manden som han spurt hvad hun ellers var, hvad rage det enlig ham! hvad nytte fik han at vide hvad krydsning hun var hun så på ham, hun holdt ansigtet neutalt men inden hun var skide sur på ham. "skov elver, hvordan end den informantion kan gavne dig" svar hun så og pakke roligt sin pil og bue væk lige som ham, pilen røg i hylser på ryggen og buen over skulderne under kappen. hun så på ham igen, hvad han tænkt om hende og syntes om hende var hun lige glad med for hun brød sig ikke om ham lige nu, og hvorfor han enlig snakke til hende vist hun hende ikke for det så hun ingen grund til, hun valgt dog og vende ryggen til ham ganske kort for at samle sin kurve op på nu og tjekke indholdt inden hun igen vendt mod ham eller hun stod med siden til ham nu, men hun kigge på ham igen, hun håbe ikke var en der kom med en dum smart bemærkning over hendes blanding for det var da ikke hendes skyld hun var en krydsning af to racer der enlig ikke kunne udstå hinanden, hun så helst vis man kunne være venner med hinanden i steden for, men selv hun mærke dette instinktive had til ham som mørkelver selv om hun ikke kendt ham eller ligene, og hun var enlig ikke sikker på hun ville kende ham for han virke ikke til at ville kende hende eller være en flink mand, han virke bare som en farlig og meget mistroisk mand som sikkert var under tøflen hos en af de fuldblods mørkelver kvinder der nu en gang var der hvor han end kom fra, at kvinder der var dem som bestemt og mænd nærmeste var slaver var åndsvagt syntes hun, hun syntes det var beder at mænd og kvinder var lige værdig men den slags kendt manden for and sig nok ikke til, han kendt nok kun til den slags og hun ville heller ikke være sådan en der ville prøve at overbevise ham om at det var beder at finde en man kunne holde af i steden for at være under sådan en tyran der bare koste rundt med hende, og tog en for givet hun gøs svagt ved tanken og prøve at holde fokus på manden for at se ham han hade mere og spøger om eller om han pluslig ville skyde efter hende.

[Deleted]

At mørkelviske mænd skulle være kvinderne underdanige, var det eneste som Valandil som sådan var kendt med, og derfor havde han svært ved at forestille sig, at det skulle være anderledes alle andre steder. Det fungerede jo.. også selvom det til tider også føles forkert, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Det var det liv som han havde, og det var jo heller ikke fordi at han selv havde valgt det. At der var skovelver i hende, fik alligevel væmmelsen til at melde sig i hans hals.. Han kunne slet ikke have det væsen! Det var jo endnu lavere end menneskene, som selv ikke var meget værd i hans øjne! Ja, som enhver anden elver, var man vel racerasistisk? Og det var bestemt ikke noget som han havde tænkt sig at lave om på, for i alle andre sammenhænge, så var han jo stolt af hvad han var, også selvom han var en kvinde underdanig for øjeblikket. Han kneb øjnene mere fast sammen. Ja et sted havde han ondt af hende.. Det måtte være en forfærdelig race at nedstamme fra. ”Jeg har ondt af dig,” svarede han blot. Det var ikke fordi at han som sådan kunne bruge den information til noget som helst, men mere for at finde ud af, om det var noget som han skulle frygte, eller om han kunne lægge buen helt væk.. og hvis hun var noget så simpelt som en blanding af mørk- og skovelver, så var det skam slet ikke underligt, at hun reagerede på den måde. Han var i hvert fald glad for, at det ikke var ham. Han fik buen tilbage på plads over ryggen, hvorefter han slap hende med blikket, for at spejde over bølgerne. Ja.. hun var vel bare ikke det værd i hans øjne? Som en skovelver.. han væmmes da virkelig ved tanken om det!

[Deleted]

Ritta så på ham som han sag han hade ondt af hende, hun vist han hentyd til hendes race og det pisse hende lidt af. bare fordi hun ikke lige var halv blods betød da ikke hun var et monster eller skammelig blanding nok hadet hun sit mørk elver udsende men det at vide at to så forskellige racer faktisk kunne finde sammen, var hende et utrolig bevis på hvor meget magt kærlighed til et andet væsen kunne være, hun så på ham og fnøs hun kunne se på ham han væmmes ved hende fordi hun var det hun var! og hun ville ikke dømmes på sin race men på den hun var som person. "jeg har også ondt af mig selv, for ikke at føle halv så meget afsky for en tøffel helt af en mørke elver som dig" hun sag det i en rolig men fast tone, "men nu skal jeg spar din sarte tøsse øjne for at se på mig Godnat til dem" hun vendt rundt på hælen og begyndt roligt og gå mod skoven helt lige glad om han blive sur på det hun sag, hun ville ikke bruge sin tid på en som ham der var så skide race ren og raciskit at han ikke kunne se længer in til sin egen næse tip, hun gik blot og små bande over ham inde i hovedet og et sted at hun var det hun var for, både mørke elver hadet hende og skov elver væmmes også ved hende men hade dog være mere flinke overfor hende ind nogle andre, og det var da mere ind hvad skide mørkelver ville gøre for hende vis hun stod ved deres dørtrin, om hun så prøve at opfør sig som en rigtig mørkelver eller skov elver så ville vær race stadig se hende som noget klamt og grimt, hun så ned i jorden og nuller en tåt af sit hår.. var hun virkelig så grim? var det virkelig hendes udsende der væmme dem eller var det bare fakta at hun var en blanding, af de to racer? var det ikke vigtiger at hun hade en god personlighed, i steden for hvad gener og blod der flød i hendes åre? skull race virkelig være så vigtig? hun lod disse tanker flyve gennem hovedet mens hun bare gik hvider med langsomme skridt fordi hun tænkt så meget lig nu.

[Deleted]

At hun ikke var en renracet mørkelver, var hvad det var, men at hun delte blod med skovelverne.. det var nok det som var sværest for Valandils vedkommende, så blev han spydig ja. Han havde ondt af hende.. ondt af hende ofr at dele blod med det gyselige væsen fra skovene, som det hun var. Mørkelverne var den eneste rigtige elverrace at være en del af og selvom han var en mand af det samfund, så var det uden tvivl noget som han var stolt af. Det var det som han var kendt med, så alt det andet i hans øjne, var forkert, og det var det som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. Han knyttede næverne fast ved hendes ord. Hvor vovede hun at komme med de udtalelser!? ”I det mindste renracet og stolt af den jeg er,” endte han med en ganske kortfattet stemme, for han stod fast på det. At kalde ham for sart, ville han bestemt ikke mene at han var, men hun kendte ham jo heller ikke.. hverken ham eller hans historie eller noget som helst. At hun så bare valgte at gå, var uden tvivl noget af det som faktisk morede ham selv ganske betragteligt.. Han havde ramt et ømt punkt. Grim var hun dog ikke af udseende, dog mere.. væmmelig i raceblandingen, og det var det som uden tvivl også fik ham til at reagere på den måde, som han nu gjorde det, og han kunne slet ikke have det. ”Og så vælger du bare at gå?” Han himlede med øjnene, hvor han denne gang valgte at følge efter hende i stedet for. Han var bestemt ikke færdig med hende endnu. Nej, det var på tide, at han fik det sjovt, og fik lidt underholdning på sine ældre dage. Det var ikke ofte, at den mulighed tilfaldt ham i forvejen, og denne gang havde han så sandelig også tænkt sig at udnytte det.

[Deleted]

Ritta blev mere og mere ked af det som den satens manden forsatte sin snakken, men hun blev også mere og mere sur for hun ville ikke finde sig i alt nok var hun halv skov elver men hun hade stadig et temperament der kunne sige spar to vis hun virkelig lod det slippe løs. at den mand så valgt og følge efter hende, det var sgu da træls! at han så begyndt på hans race rene pis vent hun så bare om og så vredt på ham, "jeg vil skide på din renhed i race! jeg vil skide på jeres race generelt! jeg gider ikke lytte til en lille fimse tøs der ingen nosser har og kysser den jord en tumpe kvinde går på! så hvorfor smutter du ikke hjem og håber på din åh så stor kvinde husker og give dig mad idag! " hun fnøs bare og gik hvider at hun valgt og gå var hendes valg hun gad ikke stå der og blive ned gjort og ydmyget af en som ham, hun var lige glad med hans historie og hvad han hade været i gennem! hun hade selv en historie og den var heller ikke just fyldt med lykke og glade dag, så han skulle ikke tro han var noget særligt. hendes svar til hun bar gik var "ja jeg gider ikke diskuter med en fimse lille mand uden nosser som ikke kan se længer ind sin egen næse tip! det sgu ikke min skyld min mørke elver far var fornuftig og brød ud af jeres tumpe undertrykken samfund og fandt den der kunne se forbi hans race og holde af ham, hvilke er noget jeg ved i mørk elver ikke kender til i ville sgu dræbe jeres egen børn vis det betød i fik et beder liv.. jeres slags er ynkelig! " hun så ikke på ham mens hun snakke, hun var pisse sur hun vist godt hun lige hade svinet sin fars race til og hun vist ikke en gang om han stadig leve, men hun var ikke stolt af hendes race hverken den ene eller den anden af dem for de behandle hende begge to som var hun et misfoster! og hun var ikke et misfoster, det var ikke hendes skyld hun var en blanding.. det var det altså ikke, hun forsatte sin gang hun gik dog en smule hurtigere og håbe han ville stoppe med at følge hende.

[Deleted]

Valandil var ikke kendt med andre samfund end sit eget, og kendte sin plads, som jo var under kvinden. At det så var noget af en handling og mening, som gik hende sådan på, var noget som nærmest måtte give ham blod på tanden, for han nød jo uden tvivl af det, og det lagde han så sandelig heller ikke skjul på i den anden ende. Han gik efter hende, simpelthen fordi at han fandt det underholdende, såfremt at han ikke skulle røre ved hende om ikke andet, for det var han da på ingen måder ude på. Hun virkede truffet.. og det var faktisk også det som han måtte erkende, at han nød mest af. Hendes ord rørte ham nu ikke.. Han vidste at mørkelverne var det eneste rigtige. ”Du føler dig truffet.. det gør ondt, gør det ikke? Ikke at være en del af det samfund, som automatisk ville placere dig højere på rangstigen end så mange andre..” Han kneb øjnene sammen. Han kendte sin plads.. Hun virkede til at være i tvivl over sin. At hun så vendte sig direkte mod ham og råbte af ham, fik ham nu kun til at slå ud i latter. Ja, han hånede og nedgjorde hende måske, men hvad så? Hun bad virkelig selv om det i hans øjne! At hendes far havde brudt ud af samfundet, fik hans pupiller til at trække sig sammen. Så hun var ikke bare en blandingsrace, men også et forræderbarn? Et barn af en forræder af den bedste og mest stolte race, som kunne vandre på denne jord? ”Din far er end ikke betegnelsen ’mørkelver’ værdig, dersom han vælger at forlade den til fordel for.. et liv i skoven som en simpel skovelver! Du kan kalde mig hvad du vil.. men du ved at jeg har ret.. du har generne.. du ved hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.. Du ved, at vi er det eneste rigtige, og det som plager dig, er at du ikke kan være en del af det selv,” endte han mere bestemt. Det i sig selv, var en betegnelse, som han var fuldstændig sikker på, at han havde ret i!

[Deleted]

Ritta gade virkelig ikke snak med den idiot mere! for han trykke virkelig på nogle punkter der gjorde ondt og som hun ikke vist hun hade. hun hade aldrig tænkt over hvor meget hun fantisk gerne ville være en del af bare et eller andet samfund, selv om mørkelver samfund var langt fra den type samfund hun ville søg til, for hun passe ikke ind med en personlighed hun nu hade. hun kommenter ikke om hun følt sig trumf, hun kunne mærke hvor meget han nød at pine hende ved dette emne lig nu, og hun gade ikke give ham for meget igen så han kunne forsætte for hun magte det ikke! hun hade ikke brug for nogle hverken hans slags eller skov elvers slags. hvad han tænkt om hendes far var hun helt ligglad med for hun hade aldrig mødt manden. "jeg er fuldkommen lige glad med hvad du mener om nogle af min forælder.. jeg skal ikke rette op på hvad de gjorde.. jeg har aldrig haft med ham og gør og jeg blev efterlad som lille så jeg kunne ikke være mere ligeglad med din mening om nogle af dem eller om mig" hun forsatte med at gå, hun hade holdt sin stemme i en kold og ligeglad tone. en ting var sikkert hun ville ikke vende sig om og se på ham igen, han vække kun vrede og forvirring inde i hende og det hade hun ikke lyst til og føle. hun fnøs bare af ham som han sag hun vist hun gerne ville være en del af hvad de skulle forstille sig at være. "ja klart jeg ville helt klar passe ind som en domentat kvinde der træder på mænd og ville myrde familie for at komme frem i livet.. jeg tror ikke helt du har fatte hvad jeg er.. jeg har dette klamme mørke elver udsende og en lille skov elvers personlighed ja klart jeg ville passe perfekt! " alt var sagt med dyb sarkasme mens hun forsatte med at gå i det hurtig tempo, vis hun var heldig kunne hun indhente bjørnene og forhåbentlig ville de måske skræmme ham væk, så hun kunne komme hjem og glemme alt han hade sagt og finde sig selv igen, for hun hadet at hendes tanker gled mere og mere hen mod måske var det godt at være mørke elver og måske var de beder ind andre, men som han sag hun var ingen af delen hun hørt ikke til nogle steder ud over her i grænse landet hvor hun kunne leve i skjul til den dag hun død.

[Deleted]

Det var tydeligt, at Valandil havde fundet et meget ømt punkt ved denne kvinde, og han nød faktisk at trykke på det, når hun reagerede som hun gjorde. Det forundrede ham faktisk, at hun fortalte så meget om sig selv, når han gjorde det, men han havde nu ikke noget imod det. Sagen var vel, at han var en ensom mand? Og ikke vidste hvordan han skulle begå sig? Hans egen familie havde jo smidt ham ud, fordi at han ikke havde været en pige. Det var jo de, som var de mest værdsatte i hele samfundet, og det var jo en effekt, som han jo kun måtte lide gevaldigt under. Selvfølgelig skulle hun ikke rette op på hvad de gjorde, men det ændrede da ikke på, at hun var datter af en forræder, og i hans øjne, en forfærdelig blanding. Nok en af de værste, som man overhovedet kunne komme i nærheden af, uden at hun egentlig kunne gøre det vilde ved det. ”Har jeg givet udtryk for, at du skulle rette op på hvad de har gjort? Det er ting som du er født med, og ikke kan gøre noget ved.. En skam.. Det må være forfærdeligt at være en skovelver..” Han væmmes ved tanken om de små søde væsner, som rendt rundt efter rådyrene i skoven.. Dem som de andre slog ihjel, dog med ynde og elegance, for det var hvad racerne jo hver især var kendt for. Det var jo den interne racekrig, og det var uden tvivl en som han havde taget sit klare standpunkt i. Det gjorde hende ked af det.. men han var ligeglad. Enhver havde brug for et sted at tilpasse sig.. et samfund, som de kunne være en del af. ”Klamme mørkelverudseende? Spørger du mig, er du mørkelver hele vejen igennem. Din personlighed er i hvert fald ikke prociansk,” kommenterede han med en kortfattet mine. Han ville bestemt ikke stå der og høre hende svine hans race til, og kalde dem den slags ting! Det var det væsen for stolt til at acceptere!

[Deleted]

Ritta forsatte med at gå, holdt den mand da aldrig kæft? eller gik væk! for han var da pisse irreterane og hvorfor skulle det være slemt og være skov elver, "jeg kan ikke se problem i jeg skov elver.. har aldrig rigtig været rørt af det.. det jo bare en race " mumle hun surt og forsatte med at gå, hun ville stadig ikke se på ham og enlig heller ikke snakke med ham så hvorfor var hun så dum at forsætte med at snakke til ham? hvorfor lod hun ikke bare som ingen ting? måske fordi hun hade savne en og snakke med? selv om denne samtale ikke ikke var særlig behageligt syntes hun. "hvordan skulle jeg være mørke elver hele vejen igennem når jeg er halvt? og kan godt vær jeg ikke har en personlighed som dem men jeg har heller en personlighed fra jeres land" hun forsatte med at gå, hun satte tempoet en smule mere op mens hun holdt blikket lige ud mens hun prøve at lade vær med at svar mere på det han sag, selv om hun med stor sandsynlighed ville svar igen og gør det hele meget være. hun forstod stadig ikke hvorfor han blev ved med at sig hun var mørk elver for hun var kun halvt, så hvorfor være så stædig og holde fast på hun var noget hun kun var halvt? hvad skulle det gavne hende? vis hun så enlig stod ved at hun var mørk elver og var 'stolt' af det, ville han da bare stadig håne hende og prikke til hende på den måde han nu gjorde.

[Deleted]

Denne kvindes personlighed – den del, som hun da udviste for ham, var da helt igennem en mørkelver. En som ikke var bange for at hamre til en mand på den måde, og banke ham lidt på plads, selvom han nu heller ikke ligefrem havde noget imod det i den anden ende. Han kneb øjnene let sammen. Bare en race? Bare en race? En skovelver var alt andet end bare en race! Det var en skændsel! Det mest fimsede som kunne gå på denne her jord, og det var der bestemt ikke nogen stolthed i! ”Der er ingen stolthed i skovelverne.. Små lallede væsner, som går rundt og leger med skovens dyr, mens vi andre kæmper for vores plads i hierarkiet, kæmper for at opnå det høje af det høje.. Det er noget at være stolt af,” forklarede han ganske kortfattet. Hvor dum var hun? Helt ærligt altså! Selv kunne den mørkelviske race da tydeligt skinne igennem, og det var også det, som han ville mene, at den gjorde i dette tilfælde, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han havde noget imod.. Det var det som han kunne lide at se, også fordi at det gjorde det tydeligt for ham, at hvad han skulle forholde sig til. Selvom det måske irriterede hende, så vidste hun jo udmærket godt, at han jo havde ret, og det var jo heller ikke ligefrem en hemmelighed i den anden ende. Han kneb øjnene let sammen. ”Sig hvad du vil.. men det du udviser for mig, har intet med en skovelver at gøre.. Det mørkelviske er langt mere fremtrædende i dig, end hvad du lige ønsker at give udtryk for,” afsluttede han sigende. Nu langt mere rolig. Hun gav ham da noget, som han kunne forholde sig til.

[Deleted]

Ritta forsatte sin gang, det var sgu utrolig som han dog blev ved, han pisse hende af og bragte en side frem i hende hun ikke brød sig om, en side fyldt med vrede og lyst til at sparke den mand i mellem bene! at han beskrev skovelver på den måde var et sted lidt morsom. "nok fimser jeg ikke rundt men jeg omgås dyr" mumle hun bare og forsatte med at gå, at han mente hun gav udtryk for meget mere mørk elver i hende i forhold til hvad hun enlig hade give utryk for "så siger vi det" sag hun bare koldt og forsatte med at gå forhun gad virkelig ikke blive ved med at diskuter hendes race og personlighed "at jeg åben bart er mere mørkelver ind skov elver hjælper mig ingen vejene og kan ikke bruges til en fis" mumle hun og kigge frem, for at se om hun kunne se bjørne men det ikke sådan ud, hun sukke inden i og forsatte sin gang vis hun forsatte i dette tempo ville hun være hjemme ved hytten meget snart og det betød den tumpe bag hende ville se hvor hun boede, hun håbe snart han ville stoppe med at prikke til hende for hun fik mere og mere lyst til at vende sig om og giv ham tæsk selv om hun vist hun ikke var så fysiks stærk som en mand var ville hun nu godt give det et forsøg vis hun kunne lukke kæfte på ham.

[Deleted]

Valandil var vant til at modtage tæsk, så det var ikke fordi at det var noget, som ville komme bag på ham som sådan, hvis han skulle være helt ærlig. Han vendte blikket mod hende. Den personlighed som hun lagde for dagen, var da tydelig en mørkelvers, og det var også det som gjorde, at det var nemmere for ham at indfinde sig en plads, dog selvom han vidste, at hun havde skovelver i blodet. ”Skovelverne har ikke andet end dyrene som selskab.. Det er ikke det værd, ikke at have andre,” påpegede han med en ganske sigende mine, idet han vendte sig mod hende. Han vidste, at det her virkelig var noget som irriterede hende, og han kunne jo heller ikke lade være med at prikke sådan til hende. Det gik hende på, ellers ville hun næppe have reageret på den måde, som hun gjorde det, og det var jo det, som han uden tvivl fandt som det mest underholdende lige nu. Han rystede let på hovedet og himlede med øjnene. Hvor de var på vej hen, havde han ingen anelse om, for han gik jo bare efter hende.. Lidt ligeglad med hvor de var på vej hen. ”Du lader det ikke hjælpe dig… det er dit kald.. du ville gøre det godt i et mørkelvisk samfund,” sagde han ærligt, inden han stoppede op. Selv vidste han at bjørnene nok var i nærheden, og dem havde han heller ikke just lyst til at skulle stå ansigt til ansigt med igen.

[Deleted]

hun fnøs bare af ham, "jeg nu glad for kun at have min familie og snakke med.. de kan ikke svar mig igen" mumle hunbare hissig, og gik vider som han snakke vider, holdt den mand da aldrig kæft! vis alle mørk elver mænd var som ham forstod hun beder kvinderne behandle dem som slaver for han var da død irreterene syntes hun. at han sag hun ville passe ind i et mørk elver samfund fik hende til og gyse ved tanken, "selv vis jeg prøve ville i nok ikke lukke mig ind.. som du siger jeg har ækel skov elver i mig jeg jo direkte en skændelse for din race.. tror jeg melder pas der.. har ikke brug for at blive en eller anden misfoster aktation og side i bur så folk kan grine og pas ting efter mig mens jeg sider i bur.. " det hele var sagt med dyb sarkasme og i en iskold tone, hun forsatte bare og gik vider da han stoppe smile hun for sig selv enlig! så kunne hun måske slippe væk! "jeg gider ikke jeres samfund.. bryder mig ikke om måde kvinder behandler mænd på.. det nedværdigeene og respekt løs.. en mand skal ikke behandles som en slav men som en lige værdig, man skal respektere hinanden og vær sætte hinanden.. ikke jeg forventer en som dig selv kender til den slags" hun så tilbage på han, ansigt var roligt og øjne var rolig og selv sikker, hun vente hoved væk fra ham og begyndt og gå igen da hun kunne skimte hytten længer fremme hvor hun hade en lanterne hænge uden for døren som lyste så hun kunne finde frem til den igen vis det blev for mørkt.