ELIKSEREN

[Deleted]

Indira vendte blikket næsten overrasket mod Tom. Havde hun virkelig formået at holde på ham så længe, at det slet ikke kunne betale sig at indlede jagten? Han skulle jo have noget at spise.. Det var jo også vigtigt for hende. "Åh.. undskyld.." endte hun med en dæmpet stemme, da hun endnu en gang vendte blikket i retningen af hans skikkelse. Han var træt.. Det stod langt ud af hans blik, så måske at det bare var på tide at.. komme i sengen igen? Selvom hun ikke følte at hun gjorde andet end at sove. Hun havde brug for at lære at gå, som hun også havde brug for at lære at leve som et menneske, hvis hun overhovedet skulle gøre sig nogle forhåbninger om at gøre noget som bare var det værd eller noget som kom i nærheden af det. Hans kys tog hun blot imod og med et smil. Han var så god ved hende og mere end hvad hun egentlig havde turde at gætte sig frem til, hvilket uden tvivl også betød ekstremt meget for hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt.
Indira lod Tom føre hende tilbage til soveværelset, hvor hun gled ned på sengekanten, hvor hun blot valgte at sætte sig istedet for. Hun samlede sine hænder roligt i hendes skød. "Det er vidst snarere mig, der skal spørge hvad jeg skulle have gjort uden dig, Tom.. Du har gjort så.. frygtelig meget for mig," fortalte hun ærligt.

[Deleted]

Tom grinte lidt og smilte rolige på hovdet skulle det være nu mens de sad her han skulle fri til hinden han rømdet lidt " du har gjort mig til den lykkligs mand Inidra " svaret han rolige mens en tåre gled ned af ham han vidste ikke hvor han skulle være vis det ikke var forde hun hadet været der så meget for ham og nu hadet de holdt det så længe på tors af at hun af og til skulle ned i vandte rolige satte Tom sig ned og smilte " ville du blive min hustu " sagde han stille i Inidras øre mens han kysset hinden rolige på halsen han syntes det var på tide af sige det nu i stede for sener han vidste hun holdte meget af ham og ligeså med hinden han stopped sine små kys for at se godt ind i hindens øjne selv om med hans kunne man kun se blå arua der strømmed rundt i hans øjne rolige lage han hånden på hindens kind hun skulle vide hvor meget hun betød for ham og han var klar til at tage næste skridt nu stod det så til hinden

[Deleted]

Indira smilede let for sig selv, og vendte blikket mod Tom igen. Så lang tid at han kunne leve med hende, så var hun faktisk glad, og ikke den som stillede sig på bagbenene eller stillede spørgsmål for den sags skyld, også selvom alt det menneskelige ved at være på jorden var nyt for hende.. så var hun klar på udfordringerne. "Det er jeg glad for at du siger.." endte hun blot, også selvom det dog var sandt. Det betød faktisk utrolig meget for hende, at høre ham sige netop disse ord.
Hans efterfølgende slog hende dog næsten omkuld. Han spurgte om hun ville blive hans hustru? Kunne hun overhovedet det? Næsten automatisk forsøgte hun at rejse sig op, også selvom det forhindrede ham i at fortsætte med at kysse hende på halsen. "Jeg det.. det.. Tom.. Det er hurtigt.. virkelig hurtigt. Jeg er jo kun lige flyttet ind her.." Hun vendte sig mod ham igen. Var det skik på landjorden at gøre sådan? For sådan gjorde man det da slet ikke i havet, som hun var vant til. Der kom det over tid, og ægteskab og den slags var noget man først gjorde, når man bestemte sig for at stifte familie. Sådan foregik det i hvert fald i den verden som hun kom fra.

[Deleted]

Tom kikket lidt op hadet hun selt ikke set hvordan hun stod selv rolige smilte han og rejste sig op for at ligge arme om hinden syntes hun det var for hurtit med ald den vente tid de ha haft på hianden rolige kikket han stille ned smilte forsvnadt stille " vis du syntes det går for hurtit så " toms blik gled ned han vidste det et eller andet sted godt men han var så utorlige glad for Inidra og de hadet snakket om fammile forøglse vis hun ikke allder rede bar noget som var hans og hindens rolige lage han hånden på hindens mave og gav hinden et kys på kinden igen for at hun ikke skulle blive for skramt rolige trykket han hinden ind til sig så hun kunne føle det regtit godt han sagde ikke mere han følte hah hadet sagt for meget Faktis allered nu nu skulle hun sige det sidste og han ville ikke blive sur på et nej så ville han bare prøve sener når tiden kom lige nu ville han vente han kikket hen på sin stav den næste som ville få den stav ville være indten hans søn eller datter det vidste han torsaldt han smilte varmt og lage hovdet helt ind til hinden

[Deleted]

Indira havde faret op uden egentlig at tænke over det, men for hende, var det virkelig hurtigt at gøre den slags, når hun selv synes det var for tidligt overhovedet at give ham de store ord. Hvad havde han egentlig regnet med? Det gav hende virkelig en dårlig følelse.. Var han virkelig blevet så afhængig af hende på så kort tid? Det var et sted en ganske uvirkelig tanke, selv for hende, at det var sådan at det skulle foregå, og hun kunne faktisk ikke lide, når det var på den måde. Hun vendte blikket mod ham. Han forstod hende.. Det glædede hende da om ikke andet, så lidt. "Det er skræmmende hurtigt, Tom.. Jeg.. jeg beklager, at jeg var så opfarende, jeg.. havde bare ikke set det komme.." forsøgte hun med en forsigtig stemme, da hun igen vendte blikket i retningen af ham. Det gjorde hende trist, at det var sådan, og det var jo heller ikke fordi at hun havde lyst til at ødelægge det hele. Armene gled om hans mave, som han lagde armene omkring hende. Det kunne hun meget bedre forholde sig til. Det var heller ikke så utrygt som det andet. Hun sukkede tungt og lagde hovedet mod hans skulder. Det var virkelig, virkelig svært for hende, når han gjorde det sådan.

[Deleted]

TOm smilte rolige " unskyld det var ikke min mingen " sagde han stille og rolige mens han lage hagen over hinden han holdte bare så meget af Hinden rolige kikket han ud mod gaden " du behøves ikke svare nu tænk lidt over det skat " sagde han stille mens han løfte hindens hage stille og rolige og så ind i hindens øjne han kunne ha sagt ja til om det var en skik til at gøre det så hurtit her men nej han ville ikke udnytte det og det ville han heller ikke med indira rolige lage han panden mod hindens og lugget øjne han ville heller ikke have det gik for hurtit og orden var vist bare røget ud af hans mund så han ikke kunne sige andet rolige kikket han rundt hvad skulle an ellers stille op med sig selv han sukkert lidt trist mens de kærtaget hinaden

[Deleted]

Indira var skræmt af tanken om at skulle elske et andet individ og det erkendte hun gerne, så det var der heller ikke rigtigt nogen tvivl om. Det gjorde hende faktisk trist et eller andet sted, at folk bare kastede rundt sig med de ting. For hende, var det en meget stor ting at have det på denne måde, og derfor ønskede hun selvfølgelig heller ikke at han skulle blive trist eller skuffet, hvis det nu i tilfælde ikke ville du for nogen af dem. Derfor var hun forsigtig. "Det.. det er okay, Tom, det er bare.. .mig.. tror jeg.." undskyldte hun igen, for hun havde det jo faktisk skidt med det, for han havde jo gjort ekstremt meget for hende i løbet af meget kort tid, og nu stod de her.. og igen afviste hun ham. Det var noget som hun faktisk ikke havde det særlig godt med, men hun var virkelig ikke klar på at skulle åbne sig så meget på så kort tid. Det var da slet ikke hans skyld, at det var sådan. Det var bare noget som lå i hendes opdragelse. Den ene hånd trak hun til sig, blot for at lægge den mod hans bryst. Hun kyssede hans kind. Hun holdt jo af ham.. det var jo slet ikke det, som var problemet, for det gjorde hun da.

[Deleted]

Tom kikket rolige på hinden med et lille smil som hun gav ham et kys på kinden det gjord ham gald et eller andet sted hun skulle også huske at gengæle de føsler for ham ellers vidste han ikke om hun var den regtit tom smilte rolige han støg den stille hen over hindens ryk " jeg elsker dig så højt " sagde han med sam Knebne øjne rolige trak lage han sig i sengen og kikket op mod indira og smilte hun stod selv lige pt og det gjord han faktis gald han Lukked sine øjne stille og rolige mens han kikket rundt og prøvet at få noget søven det hadet tors alt stade været en meget lang tur han åbnet sine øjne igen han ville høre det fra Indira også et varmt bredt smil kom frem i morgen tidlige måtte han altså ud og jage vis de skulle have noget mad men det bliv ikke nemt for ham men ja sådan var det jo nu det skulle være

[Deleted]

Indira tog glædeligt imod det kys mod hendes kind og med et let smil på læben. Det glædede hende faktisk at han ikke tog den afvisning tungere end hvad han havde gjort, for det var jo lige før, at hun tog det tungere end hvad han selv måtte gøre. Ikke fordi at det var noget der gjorde hende noget som sådan. Det var bare... svært for hende lige nu, og det var det som hun selvfølgelig håbede på ville ændre sig på et tidspunkt. Hun strøg hans kind ganske let, inden hun vendte blikket mod ham. "Det ved jeg at du gør," endte hun med en dæmpet stemme, da hun igen vendte blikket i retningen af hans skikkelse. Hun sendte ham et smil, inden hun kyssede hans kind. Selvfølgelig betød han meget for hende, det var jo slet ikke det, men det at skulle give ham de ord nu, var slet ikke noget som hun følte at hun var klar til. Hun var virkelig blevet glad for ham, ellers havde hun jo heller ikke ligefrem valgt at blive her på stedet, som hun nu havde gjort, det var da helt sikkert. "Så.... du er ikke ked af det? Eller skuffet eller noget?" spurgte hun dæmpet.. Mest af alt for at sikre sig, at der ikke var nogen sure miner.

[Deleted]

Tom rystede på hovdet " nej følelige er jeg ikke det " sagde han stille og rolige mens han lage sig i sengen og kikket op mod Indira han var skuffet men ikke sur han smilte rolige op mod hinden og lage sig til at sove han var for træt til alt det andet lige nu han gad ikke være sur over så lidt på nogle måde han vidste enlige også godt et eller andet sted han kikket rolige rundt og op mod hinden igen nej safølige ville han ikke blive sur over det men han mente nu at de hadet kendt hianden læge nok til sådan et forhold men han ville ikke sur over at hun styntes det var skrammen tænkte han ikke over på nogle måde

[Deleted]

Det lettede uden tvivl Indira at vide, at Tom ikke var ked af det, også selvom hun nærmest kunne ane skuffelsen i hans tone og hans ord, samt måden det blev sagt på, for det var ikke meget anderledes end hvad det var i vandet i det samfund som hun jo faktisk måtte nedstamme fra. Hun lagde sig ned ved siden af ham. Selv hun var ved at være træt. "Godt," sagde hun med en dæmpet stemme, inden hun lagde sig godt til rette ved siden af ham. Hånden lod hun let vandre over hans bryst. Det var stadig helt underligt for hende, at hun ikke behøvede at søge til vandet sådan.. hele tiden, men at det var noget som hun kunne droppe for nu. Det kunne virkelig ikke blive bedre! "Jeg er træt, Tom," sagde hun med en dæmpet stemme, inden hun let plantede et kys mod hans kind. De måtte måske ligge der sammen og så kunne de jo kigge lidt mere på det med at gå i morgen.. Det ville i hvert fald ikke gøre hende noget, for hun var jo trods alt nødt til at lære det på et eller andet tidspunkt. Øjnene lod hun stille og roligt glide i.. hvor hun til sidst alligevel måtte give efter for en ellers tiltrængt søvn. Der var sket mange ting i løbet af dagen.

//Out