ELIKSEREN

[Deleted]

Tom kikket på hinden da hun gjord teng til at ville gå han hævet et øje rolige smilte han og trak sig stille og rolige til bage og der stod de så hvorfor hun funget hindens læber vidste han ikke han kunne bare mærke hvordan tingen gik godt lige pt de måtte huske disse stunder i sær nu hvor de skulle tilbringe esker tid sammen rolige kikket tom ned mod jorden og kikket på Inidras nøngen føder måskje de skulle tage tøj på inden de skulle ud og gå sig en tur han kunne jo ikke se noget i nu han kikket rundt og så på hinden hvad skulle han dog stille op med sig selv han sukket rolige han hadet at være hjælpe løs og ikke kunne se regtit han håbet bare en dag at kunne kontroler dem som det var stille løfte tom sin Hovede for at kikke ind i Inidras øjne hvad ville hun det vidste tom selt ikke han kunne ikke gøre andet ind at stå her og vente på hvad Inidra ville fortage sig med tinden ville han nok fri til hinden men lige nu ville han blot nyde tiden sammen med Inidra et stille og rolige suk kom fra ham da hun støtts sig til ham det kunne han godt lide følsen af hindens finger mod hans nøngen Krop

[Deleted]

Indira ønskede uden tvivl at komme op på benene og lære sig kunsten at gå, også selvom hun var klar over, at det ikke var noget, som hun ville være i stand til at gøre på egen hånd. Selv nu hvor hun måtte støtte sig en anelse til Tom, så var det med et mere knugende greb, end hvad hun havde gjort brug af tidligere. Hun sendte ham et stille, men usikkert smil. "Det er faktisk lidt svært det her.." Hendes blik gled roligt ned i retningen af hendes fødder, idet hun faktisk forsøgte at flytte dem. Det var uden tvivl lettere sagt end gjort, og det kunne hun da tydeligt mærke, for hun var svag og usikker til bens, men hun forsøgte. Den ene hånd gled mod hans bryst, som hun støttede sig en smule til, også for ikke at ende med at falde ned i gulvet, for det havde hun da slet ikke lyst til i den anden ende, og det stod han da gerne fast på. Hun endte med at stoppe op midt på gulvet, også selvom det virkelig rystede i hendes ben, så forsøgte hun da om ikke andet at blive stående og uden at falde. Nu hvor hun havde muligheden for at være på land istedet for det andet, så ville hun jo gerne lære at leve som dem på landjorden, da det jo var et fascinerende folkefærd og et fascinerende væsen, som hun ikke kunne se bort fra. "Det er faktisk sværere end det lige ser ud til," sagde hun med et svagt smil.

[Deleted]

Tom kikket rolige på Inid og sendte sine Sevanlige smil til hindden han var stolt over Inidra rolige grinte han dog af hinden da hun sagde det var svært " tjaaa det ikke så nemt som man skulle tro vel skat " sagde han med et blik i øjet rolige kikket han på sin stav og så på hinne han slog den ned 3 gang i gulvet og så vosket der en stang frem og en under den som holdte den anden og lig så med enden af den " prøv at holde i den og gå " sagde han stille og lage hovdet på skrå det var sjovt at se på alt det der hun gjord og det var tydlige at se hun ikkke var et land Væsen han smilte og gik om bag hinden han tænkte han enlige snart måtte tage noget tøj på for ellers ville de måske blive syge eller saådan noget rolige støj han hånden ned af hindens arme " slap af og lad vær med at tænke på du ville gå løft foden olp og plant den Solid på jorden med lige fast din Krop har været vand til havest G kræft og nu skal den venne sig til lad jods G kræft

[Deleted]

Det var uden tvivl sværere end hvad Indira lige havde forestille sig, og det var faktisk skræmmende et eller andet sted. Ikke at hun kunne gøre noget ved det, andet end at forsøge at gøre det, så godt som hun nu kunne. "Det er... virkelig svært, Tom," sagde hun dæmpet. Pludselig så havde hun uden tvivl ondt af alle de små børn som skulle lære det, når de var så små, at de faktisk kravlede rundt på gulvet. Det som hun ellers havde haft i hovedet som det eneste, mens hun havde boet i vandet, var jo balancen.. og den kom uden tvivl på prøve i øjeblikket, for det var virkelig ikke nemt for hende at gøre det her.
Staven som han fremmanede for hende, tog hun imod og satte mod gulvet, da han alligevel valgte at trække sig væk fra hende. Hun nikkede. Sætte en fod foran den anden? Ja, det lød jo ikke umiddelbart særlig svært, men hun vidste andet nu! Hun vidste, at det ikke var så nemt igen! "Jeg begriber mig ikke, hvordan I gør det.." sagde hun med en ærlig stemme, da hun igen vendte blikket i retningen af hans skikkelse. Hun satte staven i gulvet, og tog sine første skridt frem. Selvom hun mere eller mindre vrikkede om på foden med det samme, og gik direkte i gulvet. "Av!" beklagede hun sig. Det gjorde faktisk vildt ondt!

[Deleted]

Tom kikket forskeret på Inidra da hun vred om han var streks over hinden for at hjælpe hinden hen for at sidde i Stollen igen " er du oki " sagde han lidt navøs da det lød til at gøre virklige ondt på hinden han sukket let og mærkede lidt efter " din fod har bare foget sig et godt slag den skal lige vile og så kan du gå på den igen " sagde tom stille og rolige mens han smitle varmt til Inidra men han måtte da give hinden ros for at komme så langt "ting tager tid at lære skat " sagde han rolige og lage hånden rolige på hindens kind men han håbet på hun ville kunne gå om ikke så længe han kunne bruge noget af sin magie til at hjælpe hinden men han var ikke helt sikker på at det var den ratte vej stille tykket han lidt på sin læbe og lod hånden glide ned mod hindens og flerte deres finger sammen han holdte utolige meget af inidra og dee hadet også kendt hinaden i et stykke tid rolige kikket han mod skoven men han kunne nu stade ikke se hvad der var unde for helt rolige lage han hovdet lidt ned og kikket på inidras nøngen krop lidt han ville sådan ønske han kunne se hinden med sine regtit øjne men han vidste ikkke hvordan og Hvor ledes han kunne gøre det

[Deleted]

At vrikke om, var nok noget af det mest smertefulde som Indira nogensinde havde oplevet, for det havde da virkelig gjort ondt! Som Tom hastigt kom hende i møde og hjalp hende over på en stol, så satte hun sig glædeligt. "Det gør ondt," sagde hun med en dæmpet stemme, inden hun selv lod hånden søge ned til anklen som hun strøg ganske let, som om at hun faktisk håbede at det ville lindre den smerte som det efterlod hende med.. Ikke at det var tilfældet, for det gjorde stadig ondt! Og hvorfor havde hun lige gjort det? Det var virkelig ikke noget som hun havde lyst til at prøve endnu en gang, hvis hun da ellers kunne blive fri for det. "Jeg forstår bare ikke.. hvad er det som gør så ondt, når man gør sådan noget..?" spurgte hun med en dæmpet stemme, da hun igen vendte blikket spørgende i retningen af Tom. Hans strøg over hendes kind, fik hende dog til at smile, også fordi at hun da ikke kunne lade være, for det føles virkelig, virkelig fantastisk, når han gjorde det der. Specielt forstod hun da slet ikke at små børn skulle lære det her og endda uden at vrikke sådan om! Armene lagde hun let om sig selv.. Det var egentlig først nu, at det gik op for hende, at det var koldt at sidde i ingenting. "Jeg har ikke tid.. Jeg vil virkelig gerne lære det.. Du.. har ikke et tæppe, har du?" spurgte hun videre, da hun igen vendte blikket i retningen af hans skikkelse.

[Deleted]

Tom kikket lidt op på hinden igen da hun svaret han tog sig til skulderen og kikket rundt og kikket ned mod hindens fod igen hvad skulle han fortage sig da hun så spurte om et tæppe kløet Tom sig lidt i nakken hvad skulle han sige ” jeg tror det lad mig lige trække ” rolige gik han ind i det andet rum og rodet lidt rundt for at finde tingen hurtigt fandt han en tæppe og gik han rolige til Inidra igen og gav hinden tæppet han vidste ikke helt hvad han skulle stille op med det eller hvad hun ville bruge det til han kikket rundt på de mange ting og kikket lidt ned af sig selv måske skulle han gå ind og få noget tøj på selv han skulle måske også se at få jaget lidt så de kunne få noget mad ind døre han var nu ikke meget for det men han måtte og skulle han skulle have en bue ellers kunne han ikke jage på nogle måde han ville ikke have indira så det for tom var ikke sikker på at indira ville kunne forstå det han sukket rolige mens han kløte sig i nakken mens hovdet viledet lidt tundt og på sine ting han ville prøve at se om han kunne slå det fra på en eller anden måde men måske kunne han selt ikke finde ud af det på nogle måde men han kunne da forsøg

[Deleted]

Indira havde uden tvivl bedt om et tæppe, bare for at have lidt at skjule sig i, for det var det som hun havde brug for lige nu. Det var vel gået op for hende, at hun sad der i ingenting? Og selvom det måske var et syn som Tom måtte nyde af, så var det ikke noget som hun ønskede at dele med alt og alle. At han så derimod fandt et tæppe til hende, var noget som passede hende ganske udmærket, hvor hun tog fat om det og kastede det omkring sin egen krop. Den kunst at skulle lære at gå, var sværere, end hvad hun lige havde regnet med, men mon ikke, at det var noget som hun ville få styr på, på et eller andet tidspunkt? Det håbede hun så sandelig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun sendte ham et smil. "Jeg skal vel bare blive siddende her? Det gør virkelig ondt i min fod.." sagde hun dæmpet. Om det var godt eller skidt, kunne hun ikke rigtigt sige, for hun havde jo ikke været udsat for den slags før. Et sted vel også bange for, at hun aldrig ville lære at gå? At det altid ville gøre ondt? Hun havde jo virkelig ikke nogen anelse om, hvad det ville sige, at leve som et væsen på land.. Det var i hvert fald gået op for hende, hvor krævende det egentlig var, og om det var noget som hun kunne imødekomme, måtte tiden jo også vise dem.

[Deleted]

Tom vente hovdet op og det låd som om hun miste modet let han kikket rolige ned mod hindens fod og tænke " den skal lige vile sig lidt og så prøver vi igen " sagde han rolige og maseret hindens fod lige så stille for at tag noget af den smerte som hun hadet foget han smilte rolige og op mod Inidras øjne og smilte " lad det ikke tag mod fra dig skat " sagde han stille og smilte " det tager tid for en at kunne gå som sådan men med noget stedige hed så skal du nok lære det men tag et skridt en dag af gangne og så se hvordan det går det med lige pluslge kommer du til at kunne gå" tom kikket om hindens tæppe mens tom tænke * hun skal måske nok have noget tøj som det første hun kan ikke gå med tæppe * sagde han rolige det bankede på døren tom vendte hovdet rundt mod den og sagde " hvem mund det kan være ??" sagde han stille og rolige mens han kikekt hen mod stede og rejste sig først gik han hen ind i søve værlse og tog kjolen til indira så hun kunne få den på i stede for " her det nok beder ind tæppet " smilte han rolige mens det bankede på døren " ja JA jeg kommer nu " råbte han rolige mens han stille med sin stav gik hen mod døren igen

[Deleted]

Indira var uden tvivl glad for at tom tog sig sådan af hende, og opmuntrede hende til at fortsætte med at arbejde for det, og det skjulte hun bestemt heller ikke. "Jeg håber godt nok, at jeg lære det. Det andet er faktisk.. frustrerende. Jeg forstår ikke, at små børn kan når jeg ikke kan.." Igen lod hun blikket falde. Et eller andet sted, var det faktisk pinligt, at det var sådan, men det var jo bare omstændighederne. At det så pludselig bankede på døren, fik hende direkte til at vende blikket op mod ham. Havde han ventet besøg? Selv sad hun der i ingenting foruden et tæppe, og hun vidste bestemt heller ikke om det var noget som hun ønskede at andre skulle se end ham, og det stod hun uden tvivl fuldkommen fast på i den anden ende. "Venter du besøg, Tom?" spurgte hun endeligt, idet hun fulgte ham med blikket. Når alt endelig kom til alt, så var hun ikke meget for at andre skulle se hende, også fordi at hun var havfrue og bestemt ikke af typen som stolede på nogen, for det gjorde hun godt nok heller ikke.

[Deleted]

Tom rystede let på hovdet da Inidra spurte om han hadet vente nogle rolige tog han med små skridt hen mod døren og åben langsomt mens han kikket med rolige øjne " ja hvad kan jeg hælpe med " sagde han stille og så en gammel mand med en Stok rekke hånden frem " har de lidt brød eller smår øre til en ælder Rejsne min gode herre " tom kunne ikke regtit se hvor gammel manden var han kikket rolige " ja vente her så skal jeg nok hente noget " svaret han stille og rolige mens han gik ud i køkket og fandt nolge brød frem til dem og noget kød samt en lille dunk drikke vand og Nogle hånd øre til på vejen han lage den ned i en taske og gav et tæppe med på vejen " det en gammel mand der spøger om noget mad og drikke " sagde han stille mens han stille og rolige gik ud for at give den gammel mand sin taske " her er der lidt forsyninger til din lange tur og måd guderen være med dig min ven " sagde tom høfliget den gammel mand smilte varmt og tog i mod tingen men stopped så op og tog Toms hånd de lyste lige som hans " vi kan forvente store ting af dig min ven " sagde manden mens han stille vente sig om og gik tom selv bliv lidt forskertet over berøgering mens han kikket lidt væk men da han så kikket mod stede igen var manden væk igen tom kikket lidt efter ham men kunne ikke regtit se hvor han var blivet af han kikket lidt mistforstånde ud i skoven "forvente store ting af mig ?? " hvad mente han lige med det han fnøs lidt men der var nu noget velkendt hved den mand men han kunne ikke sætte sine tanke hvor han hadet set det før

[Deleted]

At det bankede på døren, var virkelig ikke en tanke som Indira brød sig synderlig meget om, for det var jo aldrig til at vide hvem der faktisk måtte befinde sig på den anden side af døren.. Og var det underligt, at hun ikke stolede på nogen i det henseende? Selv blev hun siddende fuldkommen stille og lyttede til hvad der skete, også selvom det fra denne afstand ikke lød som noget andet end en mumlen, og uden tvivl var det også noget af det som hun faktisk havde svært ved. Hun stolede virkelig ikke på nogen menneskelige væsner foruden Tom, for han var en af de frygtelig få, som faktisk havde været god ved hende, og det var hun uden tvivl glad for. At han så kom tilbage og informerede hende om en ældre rejsende, som bad om forsyninger til sin tur videre, fik hende til at slappe en anelse mere af. "Åh. Det var da godt. Jeg frygtede at det var.. noget andet," sagde hun med en dæmpet stemme. Den ro var vel også til at mærke på hende?
At Tom så blev ude ved døren, efter han var gået derud igen, sagde hun ikke rigtigt noget til, da hun heller ikke ønskede at blande sig. Hvad Tom dertil havde fået at vide, var jo heller ikke ligefrem noget som hun kunne vide noget om.. Hvordan skulle hun da kunne vide den slags? For hende, var det bare vigtigt, at han faktisk var der til at passe på hende, også fordi at hun virkelig var forsvarsløs i forhold til så meget andet. "... Tom? Hvad sker der?" spurgte hun dæmpet, da det endelig gik op for hende, hvor længe han havde været væk. Det gjorde hende faktisk bekymret.

[Deleted]

Tom kikket lidt på indira med misne øjne og efter tænk som ansigt udtryk mens hans blik vendte tilbage i døren " ikke noget særliget " sagde han rolige mens han satte sig ned hved siden af hinden hved stolen han måtte snart få fadt i noget mad han kunne jo ikke bare frem trylle den jo som alle ander kunne " når skulle vi til at få lært dig at gå " sagde han stille og rejste sig igen han ville godt lære hinden det så godt han kunne de måtte bare prøve måske skulle han holde om hindens hofte som man gjord på børn han smilte rolige og ragte hånden ud til hinden " den her gang holder jeg om dig så du ikke falder ned og slår foden " et varmt smil bredte sig i hans Ansiget mens han håbet på hun ville forsætte hun skulle ikke midste mode i nu bare af den grund han sukket rolige mens han kikket rundt og på hinden igen der var nu noget smukt i hindens øjne som han godt kunne lide men igen han kunne lide alt hved hinden måske de snart skulle tagde det næste skridt men tom ville lige vente lidt og se hvordan det gik og så kunne de snakke om det

[Deleted]

Indira havde nu en sjov fornemmelse af at Tom løj for hende, for han havde været væk i et godt stykke tid, og det var uden tvivl noget, som selv han måtte vænne sig til, og det erkendte hun faktisk gerne. Tankerne forsøgte hun at slå lidt ud af hovedet, og det var nu også dejlig nemt, når han nu igen opfordrede hende til at gå. Hun rejste sig forsigtigt. Lige nu gjorde det heller ikke ondt i hendes fod, så det var jo trods alt altid en god ting, måtte man jo sige. "Jeg troede virkelig ikke det var så svært at lære at gå.. Jeg ved ikke om det er en god idé at fortsætte i dag, Tom.. Hvad nu hvis jeg gør det med foden igen?" spurgte hun en kende usikkert, da hun igen vendte blikket op mod ham. Det var faktisk ikke fordi at det var en tanke som hun brød sig særlig meget om, for det havde virkelig gjort ondt, hvis hun nu selv skulle sige det og det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Selv forsøgte hun faktisk bare at bevæge sig over gulvet, så hun netop ikke kunne vrikke om, men selv hun kunne mærke det i foden, selv når hun gik. Hun støttede af mod hans arme, da han holdt om hende for at hjælpe hende. Hun følte sig tildels som et barn, sådan som det gik for sig, men det var slet ikke noget som hun kunne lide, om hun skulle være helt ærlig. "Du skulle vel også ud på jagt.. ikke?" spurgte hun videre. Det havde jo trods alt også været hans plan i udgangspunktet.

[Deleted]

Tom smilte stille og rolige mens han kikke på hinden han gav hinden et kys på kinden " det kan vente det ved at blive for sent til det nu skat " sagde han stille nu ville han heller sikkert sig for at han kunne han kørte tille hånden ned over hindens ryk måske skulle de holde for i dag det hadet trosalt været en lang dag for dem bække " skal vi gå i seng " rolige Kikket mod natten mens han rolige kikket og vidste ikke helt hvad han skulle fortage sig ellers han kunne mærke træt heden gå over han sukket stille og rolige hvad i hullen skulle der ske med ham Rolige tog hinden stille med ind i sovet værlset han kunne mærke han var Blevet Regitse Træt i kroppen han studret hinden stille og rolige og lage hånden mod Indiras kind " hvad skulle jeg gøre uden dig elskede " sagde han stille og rolige mens han gav et kys mod hindens kind det var faktis rat bare at Slappe af her