ELIKSEREN

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel havde bevidst valgt at give Tom og Indira den tid som de havde haft brug for, mens han lavede eliksiren. I sig selv, var den faktisk ikke særlig svær at lave, men hvis der gik noget galt, var konsekvenserne virkelig enorme, og derfor var han bare gået i forvejen. Han havde endnu eliksiren i kedlen som hvilede over ildstedet og de endnu så varme gløder, mest for at sikre sig, at det hele var som det skulle være. Når det her var overstået, ville han selv være på vej videre, og han ville lyve, hvis han ikke ville påstå, at han så frem til det, for det gjorde han da godt nok! Han nikkede til Toms ord og med et let smil. ”Den er klar,” sagde han med en rolig stemme, da han igen vendte blikket i retningen af dem begge. Det var uden tvivl en alvorlig sag, og han var nødt til at sikre sig, at hun var indstillet på, hvad der netop nu skulle til at ske, for dette ville være med til at omlægge hendes liv og endda også en hel del, hvis han selv skulle sige det. ”For din skyld, Indira, så håber jeg virkelig, at du ved hvad det er du går ind til,” sagde han roligt, dog med en tydelig alvorlig stemme. Det var virkelig heller ikke fordi at han havde lyst til at de skulle begynde at tvivle, men det var virkelig vigtigt for ham, at hun vidste hvad hun gik ind til, for var først eliksiren indtaget, så var der ikke nogen vej tilbage, og det var det, som han bare ønskede at understrege for hende.

[Deleted]

Tom kikket rolige igen mod dem bække det her var hindens beslutning og ikke hans han svedte lidt og kunne mærke at Tingen om ham snorte rundt hvad skulle han sige det var jo hindens valg Tom satte sig stille på en stol mens han kikket rundt hvad skulle han gøre men fremtiden for dem gjord ham forhåbninger om at tingen nok sukke gå i orden hun skulle ikke føle sig presset men de hadet snakke så meget om det her bække to og de de skulle gøre når hun kunne blive længer tid på land han smilte rolige han vidste der ville ske et eller andet med dem når de nu bliv en familie han kunne kun smile af det let han turde ikke sige noget vis tingen hvad skulle han sige han måtte holde mund og lade Inidra bestem men de hadet lige snakket om det så han vidste hvad svaret ville være han ville ikke have vis hun syntes hun gjord det for hans skyld rolige så han ned mod borte det var svært ikke at tænke på hvordan det ville gå dem

[Deleted]

Indira vidste udmærket godt, at det her var hendes egen beslutning, men det var et valg, som hun havde taget på forhånd. Så lang tid, at det ikke afholdt hende helt fra hendes familie under havets overflade, så var det et offer, som hun var mere end klar til selv at indgå, hvis hun skulle være helt ærlig, og det var noget af det, som hun særligt måtte gå rigtig meget op i, hvis hun selv skulle sige det. Blikket vendte hun stille mod Nathaniel igen. Han var alvorlig i hans udtale, og selv da Tom valgte at trække sig fra hende, blev hun stående, også selvom hun havde nydt at have ham lidt at gemme sig bag. Hun endte dog med at nikke, selv mere bestemt end hvad hun havde gjort til nu. ”Det er et offer, som jeg er villig til at gøre, Nathaniel,” sagde hun med sin silkebløde stemme, dog med en ganske bestemt undertone, også fordi at hun stod fast på, at det var sådan at det skulle være for hendes del. Hun tog et vaklende skridt mod ham, mest for at understrege, at selvom hun kunne se en smule usikker ud, så var det slet ikke tilfældet for hendes vedkommende, for det var det virkelig ikke. ”Så… giv mig den..” afsluttede hun en kende mere bestemt. For hende, ønskede hun det egentlig bare overstået nu.

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel havde aldrig nogensinde i sit liv, været så tæt på en havfrue før, og han måtte erkende, at hun uden tvivl var en smuk kvinde. Han forstod skam godt, hvorfor Tom havde været så meget efter at få det her til at lykkes. Selv ønskede han ikke at afholde to elskede fra hinanden, og specielt nu hvor han selv var kendt med følelsen af at mangle, så gjorde det jo ikke just følelsen meget bedre. Han savnede virkelig Liya.. Ingen tvivl om det. Selv da Tom satte sig, hvilede hans blik på Indira som blev stående. Hun virkede meget besluttet, og det var skam også noget som han havde respekten for. Det var bedre end alt det andet i hvert fald. Han nikkede blot til hendes ord, og skænkede op i et glas til hende, som han rakte hende. Farven i sig selv, så virkelig gyselig ud. ”Jeg advarer dig.. Den vil ikke komme til at smage særlig godt, men det er vigtigt at du holder det hele i maven, og for guds skyld ikke kaster det op igen. I værste tilfælde, så vil den give dig kvalme og svimmelhed.. Men det er en effekt som hurtigt vil gå over igen,” sagde han alvorligt, kun for at række hende glasset. For hans vedkommende, var hans arbejde i det her henseende nemlig overstået og aftalen var indfriet.

[Deleted]

Tom kikket lidt på dem op mod Indira og så Nathaniel haan smilte for han hadet jo stort set rat for starten at mandne ikke trode på havfryer syntes han var mærkliget for han levet en verden hvor der var elver og så meget ander formmer for Magiske væsner tom tog et glas vand mens han kikket rundt i huset han ville ikke forstyre han hadet foget for kaldet hvad for nogle Bivirkninger der ville komme så tom var klar over hvad der skete han kikket rolige rundt han lage hånden under hagen og sturderet dem bække tom sagde stade ikke noget mens han fik store øjne over at hun faktis tog den han smilte glad op mod hinden han måtte bare tage hinden til sig og passe godt på han Studeret hinden rolige han kunne nu se hvor smuk hun endlige var da hun stod der han smilte svagt og vente på Indira ind tog det Tom var nu også meget træt og gabte let " uu undskyld må være rejsen " sagde han stille og rolige mens han holdte på sin mund

[Deleted]

Indira havde bare det ene ønske om at få lov til at være sammen med Tom, også selvom hun endnu ikke havde givet ham de store ord, men det behøvede der vel heller ikke at være nogen skam i, var der? Hendes blik hvilede ganske alvorligt på manden som nu stod der foran hende og med en tydelig sitren i hendes krop, for hun kunne virkelig heller ikke styre det. Det skræmte hende et sted at hun gjorde det her, for under normale omstændigheder, så ville det aldrig nogensinde være sket. Hun tog imod drikken i glasset, også selvom den så direkte giftig ud, og hun kunne bestemt ikke lide det.. Men hun gjorde det.. For Toms skyld. Hun vendte kort blikket mod ham, som han sad der i stolen ikke langt fra hende, inden hun så mod glasset igen. ”Jeg takker for alt, Nathaniel;” sagde hun med en ydmyg stemme, også fordi at hun mente det. Hun hævede glasset, hvor hun drak det. Hun væmmes ved smagen, da det uden tvivl var noget af det værste, som hun nogensinde havde været ude for!
Indira drak det hele og sænkede glasset igen. For nu føltes det ikke som om, at der skete noget. Hun endte til sidst med at hæve blikket mod Nathaniel… Kvalmen meldte sig som var det et slag direkte mod hovedet. Glasset tabte hun i gulvet, inden hun bakkede nogen skridt og endte med at falde over sine ben, hvor hun faldt direkte ned på enden på gulvet. Hånden holdt hun op for munden, hvor hun begyndte at ryste.. Det var virkelig, virkelig ubehageligt!

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel blev stående, for nu havde han jo endnu en gang valgt at understrege alvoret ved dette, for det var uden tvivl en alvorlig ting, også selvom hun virkede til at være temmelig afklaret med det, og det var noget som han faktisk havde det fint med. Hans blik hvilede på hendes skikkelse, da hun alligevel valgte at indtage drikken som han særligt havde lavet til hende, også selvom han vidste, at den kunne være temmelig grum at indtage, og det var vel også det som den var?
Som hun sænkede glasset, og alligevel så ud til at være ganske fin i sig selv, så blev han stående. Han sendte hende et smil, også selvom kvalmen pludselig slog ind, som han kunne se. Han søgte roligt hen til hendes skikkelse, hvor han gik i knæ. Hun rystede.. Tydeligt og meget endda. ”Det er en effekt som hurtigt vil aftage igen.. Jeg formoder at Tom vil tage sig af dig herfra,” fortalte han med en rolig stemme, for løgn var det vel ikke? Han vendte blikket mod Tom. Det kunne godt være at han var træt og alt mulig andet, men her havde han en kæreste vel? En kæreste at tage sig af, for hun havde det temmelig skidt og det var også tydeligt at se. ”Effekten er midlertidig, Tom… Men jeg går ud fra, at du selv er i stand til at tage dig af hende herfra?” spurgte han ganske sigende, da han igen vendte blikket mod manden, som blot sad der på stolen.

[Deleted]

Tom gik Hurtige hen til hinden og tog Indiras hånd han kunne mærke hvor meget hun rystede han så lidt bekymrte ud men da Nathaniel så sagde det var efter vikinger tog han det lidt mere rolige men han holdte stade hindens hånd tom kunne godt klare og passe på hinden nu han vente hovdet rolige mod hinden mens han smilte ned mod hinden " det skal nok gå skat " sagde han rolige mens han kikket igen op mod Nathaniel hvad skulle han gøre eller sige det var svæt for ham rolige løfte han hinden op i sine arme lidt tung og bar hinden indi sengen med en klyd over panden han sukket rolige og gav Indira et kys på munden " jeg kommer om lidt " Rolige gik han ind til Nathaniel og smilte mens han regte hånde frem " tak du ved ikke hvor meget det her betyder for os og hvad du har gjordt i aften "sagde han gald og smilte gald han hadet kun meget få venner så det her gjord da også en ting rolige lage han hovdet på skrå og vente på at Nathaniels hånd skulle tag hans det var store ting for ham i værfald og han kunne ikke så meget han var træt og udmatted i Krobben men han hadet rat i en ting Nathaniel hadet været den regtit valg og han håbet alt godt for ham det var det midste han kunne gøre efter han hadet hjulpet ham med det her rolige kikket han ind mod Inidras værlse det ville blive en hår dag for hinden det var han næsten sikker på

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel var nu temmelig sikker på, at det hele nok skulle gå. Indira virkede til at være en meget bestemt kvinde, og vidste hvad hun ville have, så det skulle nok hjælpe hende igennem det. Hvorvidt om det ville holde ved eller hvad det ville, var ikke til at sige, men det ville gå over på et tidspunkt. Roligt trak han sig væk fra dem, da Tom løftede hende op og lagde hende ind på sengen. Selv var han slet ikke i tvivl om at Tom virkelig holdt af hende, og derfor var han faktisk kun glad for at have været til hjælp. Nu havde han jo så bare sine egne ting at tage sig af. Han nikkede mod ham og med et let smil på læben, hvor han tog mandens hånd, som han trykkede godt og fast. ”Det har været mig en fornøjelse, Tom.. Sikr dig nu bare, at hun får det bedre. Jeg kan ikke sige hvor længe effekten vil vare, men den vil gå over,” sagde han med en rolig stemme. Han nikkede mod ham endnu en gang, inden han slap hans hånd. Det var nok selv på tide for ham at søge videre.. Nu hvor han var kommet ind i landet, var det muligt for ham, at søge op til slottet og sin egen familie, som han nu håbede på, stadig ville vedkendes ham. Man kunne jo trods alt håbe. ”Jeg vil nu lade Jer to være i fred.. Og bare rolig.. Din hemmelighed er i tryg forvaring hos mig.. Pas på hende,” sagde han blot, inden han vendte om for at komme ud af huset. Med de rolige skridt, søgte han over grunden og forsvandt længere ind i Procias.

//Out

[Deleted]

Indira havde det bestemt ikke særlig godt. Hun havde ganske vidst hørt advarslen om at det kunne blive farligt og at hun ville blive svimmel, men hun havde bestemt ikke regnet med, at det skulle være på denne måde. Med følelsen af at skulle kaste op, forsøgte hun virkelig at holde sig så rolig, som det var hende overhovedet muligt, for netop ikke at ende med at kaste op. Hun gispede svagt, da Tom kom for at løfte hende op. ”T-tom…Det.. jeg har det ikke godt..” sagde hun med en dæmpet stemme, da hun blev lagt på sengen og med en klud for panden. Kysset tog hun bare imod, også selvom hun ikke rigtigt nåede at gengælde det eller noget andet. Selv blev hun bare liggende, da Tom valgte at trække sig, for at takke Nathaniel. Hvis hun selv var i stand til at gøre det, så havde hun gjort for det længst, men lige nu var det måske bare smart af hende at blive liggende, for det ville uden tvivl gavne hende mere. Forsigtigt lagde hun sig om på siden. Det føles sjovt og underligt at ligge i en seng.. Det var uden tvivl noget, som hun godt kunne vænne sig til. Hun lukkede øjnene ganske let, mest for at holde kvalmen i skak.. Aldrig havde hun nogensinde oplevet noget lignende.

[Deleted]

Tom smilte rolige han vendte dog tilbage til sin elskede Indira han måtte give hinden noget at spise noget som kunne holde det i stak han tænkte lidt hvad var det nu Mælk hadet han hørt holdte det hved lige eller lage i værfald en hænden over og så æbler han gik rolige ind i køkkenet for at tage nogle æbler og så lidt mælk til hinden han ville passe godt på Hinden ind til hun kom sig rolige åbnet han en dør ind til Inidra mens han smilte svagt og lage hovdet stille på skrå ham selv var udereset træt men han kunne ikke være bekendet at falde i søven lige nu ikke som Indira hadet det rolige lage han maden ved siden af " her drik det hjælper mod Kvalmen eller det ville i værfald holde det i skak " sagde han med et rolige mine og Løftede glasset op og hen til hindens mund så hun kunne drikke det han sagde ikke noget menst for at bevare roen i det hele så gik han hen for at åbne et vidu han følte sig gald Kronhjorten som tom hadet Hjulpet stak hovdet stille ind af vinduet han fik næsten et sjok af den " du gav mig næsten et sjok " rolige satte han sig hved siden af Inidra og tog om hindens hånd " bare tænk på at vi kan blive en Famille " sagde han rolige for at opmunter hinden lidt rolige lage han sig tæt ind til hinden og lage hånden på Inidras bløde mave

[Deleted]

Lige nu var det ikke hygge og putteri Indira havde i hovedet, for hun havde det virkelig ikke særlig godt lige nu. Som det nu var sagt, så havde hun egentlig bare brug for at.. ligge der nu. Selvom Tom nu var ude for at tage sin afsked med Nathaniel, hvilket hun skam havde forståelsen for, for det hele skulle trods alt også afsluttes på en ordentlig måde, og det var også noget som hun havde det helt fint med. Svagt lukkede hun øjnene i stedet for, for hun havde brug for bare.. at ligge der nu. Hun tvang dem op igen, da Tom kom tilbage til hende. Lige nu var det ham som hun havde brug for, hvilket der heller ikke rigtigt herskede nogen tvivl om. Uanset hvad han havde med, så tog hun glædeligt imod det, da han hjalp hende med at drikke det. Det var ikke fordi at hun ikke selv kunne hæve glasset, men det som hun var mest bange for, var at hun ikke ville være i stand til at kunne holde det på egen hånd. ”Jeg.. tak, Tom,” sagde hun med et taknemmeligt smil. Nu hvor de kunne være mere sammen i hvert fald, følte hun kun lettelsen ved det hele, og det var uden tvivl noget af det bedste som hun kunne forestille sig lige nu. Visse gange måtte hun jo også tilbage til vandet.. For det ville blive en nødvendighed. Hun kunne jo ikke vende ryggen til sin egen familie permanent for tid og evighed. Hun trak vejret dybt og nikkede, da han lagde hånden på hendes mave. Hun trykkede forsigtigt om den. ”Det er nemlig hvad vi kan,” sagde hun med en træt stemme. Det lettede hende uden tvivl.

[Deleted]

Tom vidste godt at hun måtte tilbage til sin Famille det forstod han skam godt han kunne mærke hindens hånd og smilte svagt til hinden han vidste ikke hvad han skulle stille op han var træt lige pt og prøvet at holde sig vågen godt nok men træt heden var hved at tage over vær gang han lukked sine øjne hvad skulle han gøre for at holde sig vågen han rejste rolige hovdet mens han kikket rundt og kikket rolige i huset det så smukt ud i hans øjne det var godt sted de hadet valgt sammen han smilte lidt det næste han skulle prøve at skaffe var indten får eller en ko til at lave mælk til dem og få til at få noget mad og uld han smilte rolige mens han kikket lidt igen rundt der var mange ting rolige fandt han nolge bøger Runeren lyste op så han kunne læse dem ( Dyrs plagening ) han smilte rolige mens han stille tog den med sig og satte sig så i en stol ikke så langt væk fra sengen så han kunne Hjælpe Inidra hun hadet vist brug for at sove men inden han hadet noget at læst et Kapittel var han faldet i søven med bogen på hovdet han vidste ikke hvad klokken var på nolge måde kun at det var mørkt og han drømte sødt og godt nu hvor han var tilbage hos sin Elskede Inidra Tom kunne godt mærke rejsen hadet været hår i mod ham han kunne nærmste ikke bevæge sig på nolge pungter

[Deleted]

Lige nu ville Indira ikke hjem til sin familie, men bare tilbringe tiden sammen med Tom, også selvom hun virkelig havde det dårligt. Hun havde virkelig aldrig nogensinde oplevet noget lignende, og derfor håbede hun virkelig også, at det var en effekt, som hurtigt ville vise sig at gå over, for hun kunne ikke lide det. Øjnene lukkede hun igen, hvor hun faktisk endte med at falde i søvn. Hun trak vejret dybt.
Hvor lang tid hun egentlig sov, havde hun ikke nogen anelse om, men det tog da i det mindste hendes svimmelhed og kvalme, hvilket uden tvivl var noget som kom hende rigtig godt til gode. Mange timer efter, slog hun forsigtigt øjnene op igen. Denne gang havde hun det langt bedre end hvad hun havde haft sidst, og det var noget som hun kunne mærke så tydeligt på sig selv også. Hun vendte blikket mod Tom, som sad og sov over en bog, hvilket fik hende til at smile let for sig selv. Forsigtigt lagde hun sig til rette i sengen og godt under dynen, hvor hun måtte kvæle et gab. Det var underligt for hende, at hun slap for at søge til vandet hele tiden, fordi at hun var afhængig af det.. Det var befriende et eller andet sted, og det var noget som hun virkelig godt kunne lide. Hun blev liggende og kiggede på ham. Det var et syn som hun ofte godt kunne vænne sig til at vågne op til om morgenen.

[Deleted]

Tom kunne fornemme nolge kikket på ham han åbent stille øjne og så bøgen på hovedet han skubbet den lidt træt væk mens han kikket lidt rundt men fik så øje på Inidra han smilte Glad da hun hadet åbnet sine øjne han smilte varmt tilbage rolige tog han hindens hånd og smilte " god morgen hvordan har man det i dag " sagde han stille og rolige mens han kysset Inidras hånd lige så stille hvad skulle han stille op han kunne stade mærke sin træt hed komme over ham han sukket rolig mens han lage hovedet en anlse på srkå det hadet vel været en hår nat for hinden men han kunne mærke hun hadet det meget beder ind hun hun hadet i går han sukket rolige og træt mens han lage hovedet ned mod hinden og kysset så hindens læber en gang hvad skulle han stille op rolige lag han sig ned under for at putte sig med Inidra han nød det fuldt ud