Before the great full moon..

[Deleted]

Månen frygtede Izaiah virkelig, og det havde været det, som han havde haft sværest ved at håndtere nogensinde, og det var bestemt heller ikke blevet nemmere med tiden, og han hadede virkelig sig selv for det. Han vendte blikket mod hende. Kunne man gøre andet? Den eneste, som man faktisk havde haft dengang, havde man selv slået ihjel, og man kunne jo ikke engang huse at man havde gjort det. Det var næsten det værste af det hele. ”Jeg ved ikke hvordan ud gør det der.. men jeg ved jo et sted godt, at du har ret.. Det er bare.. svært og det er virkelig besværligt at ændre en tankegang efter så mange år, hvor jeg har tænkt det samme hver eneste gang månen nærmer sig.” Det var bestemt ikke fordi at han var en deprimeret mand eller noget lignende, for det var han slet ikke. Det var bare.. nu at alle de tanker for alvor slog op i ham, og han kunne slet ikke have med det at gøre. Han sukkede tungt ved hendes strøg over hans hår. Det føles godt når hun rørte ham på den måde. Ja, de fungerede vel næsten som et par? Og det var vel også noget som skrædderen ville ligge mærke til? Han stod i hvert fald med et kæmpe smil på læben, og det var noget som et sted også morede Izaiah. ”Vinteren er uden tvivl det værste, men det er stadig mange timer, hvor man ej ved hvad man laver,” pointerede han sigende. Det var selvfølgelig ikke så slemt, nu hvor han havde hende ved sig, men ikke desto mindre, så var det stadig noget, som han skulle slås med. ”Tro mig.. hvis jeg ville, så skulle jeg nok fange dig,” påpegede han lettere kækt. Han kunne jo heller ikke selv lade være, nu hvor de var i gang.
Izaiah havde ikke nogen problemer med det manglende syn som hun havde. Om ikke andet, så vidste han jo bare på forhånd, at det var det som hun så skulle slås med, som han havde så mange andre ting, for der var bestemt ikke nogen som var fejlfrie. Han smilede let for sig selv. Hun kunne lide kappen, og det var noget som faktisk også betød meget for ham selv. ”Perfekt.. Så bliver det den,” sagde han. Selvom han kom hende i forkøbet, så ønskede han nu alligevel at give hende en ny kappe. Det lasede noget, som hun gik rundt i, ville han gerne gøre om.. Det var meningen at hun skulle have noget, som hun kunne have og finde varmen i. ”Betragt det som en gave fra mig min kære. Du skal også have varmen de kolde aftener som stadig rammer os,” sagde han insisterende.

[Deleted]

Månen var skræmmende for dem. De blev jo påvirket, ændret af den. Keysha huskede tydeligt før hun havde gået igennem byerne ved nattetid og hun havde hørt så mange snakke om hvor smuk månen var og hvor meget smukkere den var når den var fuld. De skulle bare vide. Hun fortsatte bare med at nullre ved hans hår og betragtede ham roligt. ”Jeg ved at det er svært og ingen forlanger at du ikke tænker over det eller lader dig slå ud af det fra i dag eller i morgen af men bare husk at han ikke er væk fordi du holder mindet om ham i live. Han betød meget for dig og det vil hans minde også gøre. Og jeg bruger et helt særligt trick som hedder kvindelist. Det vinder hver gang” sagde hun blidt og smilede kærligt til ham. Hun vidste at det var på grund af månen at dette gik ham så meget på. Den påvirkede jo også hende men hun havde i mange år bare slået det af sig. Hun ønskede ikke at den skulle påvirke hende mere end den gjorde allerede så hun havde altid prøvet at holde sig positiv. Og nu hvor han havde det sådan så var hun nød til at prøve at få noget af det til at smitte af på ham. Hun nikkede roligt ved hans ord. Ja vinteren var slem, så mange mørke timer men selv på de korteste sommernætter var stadigvæk timer hvor de ikke vidste hvad de lavede. Det hele var skræmmende at tænke på. Et mildt grin kom over hendes rosa læber og hun tryggede sig let ind til ham. ”Nåe så det tror du? Det er fordi du ikke kender mine smarte stikke af tricks” sagde hun drillende, åhh hvor hun nød det. Det var så rart for hende at have ham ved hendes side. Hun kunne slet ikke forstille sig en dag uden ham.
Izaiah var skøn, at hendes manglende syn ikke gjorde ham noget betød virkelig alt for hende. Hun elskede ham for det for det var en stor hindring også selvom hun ikke ville lade sig gå på af det. Hun kunne lide kappen, det føltes behagelig og hvis han kunne lide den så var hun glad. At han ville give hende en ny kappe havde fået hende til at rødme. Hun var ikke vant til at der blev købt noget til hende, de midler hun havde var utrolig få fordi der ikke var meget arbejde hun kunne lave uden at se men hun havde altid klaret sig. Hendes kappe var laset men hun klarede sig da. Dog valgte hun dog ikke at sige ham imod. Hun fjernede hænderne fra kapperne og gik hen til ham og lagde armene om ham og gav ham et kram. Hun førte forsigtigt læberne op mod hans øre og blidt hviskede hun ”Der findes andre måder en kapper at holde mig varm på på kolde aftener, min kæreste Izaiah” og så slap hun ham igen og gik over til kapperne igen og begyndte at lede efter en som føltes godt i hendes hænder. Hun smilede mildt for sig selv imens. Der var så mange at vælge imellem!

[Deleted]

Månen var uden tvivl skræmmende for dem, og selv for Izaiah, så var det til tider så skrækindjagende, at man skulle tro at det var løgn. Efter han havde fundet Keysha så var det faktisk ikke så slemt mere.. Kvindelist.. Det var et trick, som man måtte lære sig at modstå kunne han da se, og det var uden tvivl noget, som direkte morede ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han trak morende på smilebåndet, også selvom han vidste, at hun ikke kunne se det. ”Jeg bliver oftere og oftere præsenteret for kvindens tricks.. bare vent.. på et eller andet tidspunkt, så formår jeg endda at sætte mig mod dem,” påpegede han morende. Han havde nu heller ikke noget imod det.. Han kunne godt lide, at hun kunne ændre hans tankegang bare lidt, så den ikke var så præget af det mørke og det dystre, som den ellers ville have været, for det kunne han jo ikke rigtigt gøre det største ved, som det var lige nu. Selv tvivlede han stærkt på, at hun ville kunne løbe væk fra ham selv i hendes skikkelse som ulv, for han var jo større og stærkere.. For ikke at glemme, at han også kunne se hvor han løb hen, da det ikke var noget som hun kunne. ”Jeg skal nok overvinde dem en dag.. tro mig..” endte han morende, idet han roligt kyssede hendes pande. Han kunne jo ikke lade være. De agerede jo som et par i det daglige, også selvom de måske ikke tænkte over det.. Han kunne bare godt lide det.
Izaiah havde virkelig ingen kvaler ved det manglende syn. Det udfordrede samtidig også ham i at tilrettelægge det efter hende, og samtidig gav det ham nogen kompetencer, som han slet ikke troede, at han kunne få. Kappen selv ville se godt ud.. og så håbede han selvfølgelig, at han kunne lade den være under fuldmånen, og uden at gå alt for meget amok ikke mindst. Han trykkede hende let ind mod sig, da han førte hende hen til de kvindelige kapper.. hendes hvisken i hans øre, fik selv hans krop til at sitre.. Var det en invitation til at trække den det videre? ”Du har ret.. Der er mange andre måder end bare kappen…”[/colro] Han trådte roligt om bag hende, hvor han lod hænderne glide mod hendes hofter. ”Der findes intet bedre end en nærhed,” fortsatte han mod hendes øre.

[Deleted]

Månen var en skræmmende ting som de havde måtte lære at affinde sig med. Men selvom hun vidste det så skræmte den hende alligevel. Månen var farlig, gjorde dem anderledes og det var en ubehagelig tanke. Dog var hun glad for at hun ikke længere var alene, det var ikke så slemt når man ikke længere var alene. Hun smilede blidt og lod hovedet søge på sned. Hun var lykkelig over at hun havde fundet ham. Et let drillende grin kom over hendes læber ved hans ord og hun rystede på hovedet. ”Den dag du lærer at modstå kvindelist har jeg allerede fundet andre måder at få dig til at gøre hvad jeg vil. Du vil aldrig kunne modstå mig helt, min kære” hviskede hun drillende og smilede kærligt. Hun vidste at hun lige nu havde ham hvor hun ville have ham, eller det drillede hun ham i hvert fald med. Hun ville gøre alt for at hjælpe ham til at tænke anderledes, livet var et fantastisk og magisk sted hvor alt muligt kunne ske. Det skete slemme ting men man skulle komme videre og se på det positive, det vidste hun og det var det hun gerne ville vise ham. Hun ville bare gerne have at han var glad. Han kunne sikkert godt fange hende hvis det var der de nåede hen. Hun kunne godt bare lide at drille ham. ”Du kan jo prøve” sagde hun drillende og opfordrende. Hun kunne slet ikke lade vær når de stod der sammen på den måde. Hans læber mod hendes pande fik varmen til at brede sig i hele hendes krop. Den søgte til hendes kinder og hun rødmede let og lagde hovedet genert mod hans skulder for at gemme sig lidt. Hun havde aldrig prøvet at have sådanne nogle følelser før. Hun havde aldrig før oplevet at et andet menneske kunne få hende til at føle som han gjorde det lige nu.
Hun var lykkelig for at han ikke tog sig af at hun ikke kunne se. Hun havde jo kunnet klare sig fint nok alene selvom det havde været svært men nu hvor hun var sammen med ham følte hun virkelig at hun kunne gøre og klare alt. Bare han var der til at hjælpe hende. Hun nød at have ham i sit liv, han var den helt rigtige for hende og den hun havde brug for. Hun synes at det var sjovt at han købte en ny kappe hver fuldmåne, hun måtte virkelig få ham til at tage den af og ligge den fra sig denne her gang sådan så han ikke skulle have en ny hele tiden. Hendes hvisken var næsten kommet bag på hende selv. Hun havde aldrig været med en mand efter eget ønske og alligevel så havde hun vel et sted indbudt ham til det nu? Hun følte roligt videre på kapperne og bemærkede hans hænder ved hendes hofter. Hun smilede sødt da hun hørte hans stemme i hendes øre og hun rødmede let igen. ”Der findes intet bedre for mig end din nærhed” hviskede hun roligt og lænede sig let ind mod ham mens hun ledte videre. Hun faldt over en blød en som hun genkendte. Den var lavet af samme stof som den de lige havde fundet til ham.

[Deleted]

Izaiah frygtede uden tvivl den store måne, også fordi at han vidste hvad den gjorde ved dem. Selvom det ikke var nær så skræmmende nu, som det havde været tidligere, så var det skræmmende nok, ville han da uden tvivl mene. Han vendte blikket mod hende. At ændre hans måde at tænke på, var svært, når det var sådan han havde tænkt tankerne igennem størsteparten af hans liv.. Og han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det. ”Det er virkelig sødt af dig, at fremstille det således, men det er stadig svært, min kære. Den dag jeg kan overgå kvindelist.. så kan intet komme bag på mig,” påpegede han med en drillende stemme. Selv han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, for hun gjorde ham i så forbandet godt humør, og han elskede, når det var således at det hele foregik, ingen tvivl om det. Han lod hovedet søge let på sned. Det virkede måske pladderromantisk udadtil, men det var slet ikke noget som han kunne gøre for. Han kunne bare godt lide at stå der sammen med hende. ”Du ved at jeg kan,” pointerede han med en stolthed i stemmen. Det var måske bare sjov.. men det var ord, som han jo faktisk måtte mene!
Selvom de måske aldrig havde været tæt på hinanden, så nød Izaiah nu alligevel at have hende rendende omkring. Det var ikke nær så ensomt, og hun var.. perfekt. Selv på trods af det manglende syn, så gjorde det virkelig ikke nogen forskel for hans vedkommende, og han elskede virkelig at have hende omkring sig, og det stod han gerne fuldstændig fast på i den anden ende. Hænderne lod han stille og roligt glide mod hendes hofter, da hun mærkede på kapper. Han ville også gerne give hende en.. nu hvor hun var så god ved ham, hvilket han uden tvivl også havde brug for i den anden ende, og det stod han gerne fast på, når det nu endelig var. Han sendte hende et smil. ”Jeg ved ikke hvad det er du gør ved mig, Keysha.. Men jeg kan lide det,” sagde han med en dæmpet stemme mod hendes øre. Et sted også med en taknemmelighed. Det var uden tvivl ikke altid lige nemt, uanset hvordan man nu ville vende og dreje den, en han forsøgte virkelig.. Han ville jo også bare gerne gøre hende glad.

[Deleted]

Den skræmmende måne som hun altid havde frygtet var ikke længere nær så farlig som den havde været da hun havde været alene. Sammen med ham kunne hun føle sig tryg også selvom om det snart var fuldmåne. Hun smilede drillende til ham og lod hovedet søge let på sned. "Tro mig, min kære, Du kommer aldrig til at overvinde kvindelist. Det skal jeg nok love dig" sagde hun drillende og gav ham et blidt kys på kinden før hun strakte sig lidt og kyssede hans øreflip. Hun bed sig let i læben før hun blidt hviskede "jeg har skam også andre tricks oppe i ærmet," mod hans øre. Måske var det plader romantisk at de sådan stod her sammen uden egentlig at være sammen men måske alligevel var sammen og holdt om hinanden. Hun havde virkelig svært ved at se det for sig selv så derfor valgte hun blot at ignorere tankerne og bare nyde at han var der hos hende og hun kunne være sammen med ham. Hun holdt så forbandet meget af ham allerede og hun kunne bare mærke hvordan han gjorde hele hendes tilværelse bedre. Hun var virkelig lykke over at han havde fundet hende. Hun trykkede sig ind til ham og grinede mildt. "Pfft, du håber gør du" drillede hun videre og lagde hovedet mod hans skulder. Hun nød virkelig det her, hun nød at stå sammen med ham. Han var fantastisk. Intet mindre.
han havde allerede nu ændre hendes syn på mange ting. Hun følte virkelig at hun kunne meget mere når han var der, hun følte sig ikke nær så hjælpeløs. At han stod der med hænderne om hende fik varmen til at skyde igennem hele hendes krop og hun kunne tydeligt mærke hvordan hun virkelig elskede at have ham nær ved hende. Hun holdt kappen i hænderne mens hun lyttede til hans dæmpede ord om hendes øre. Hun lænede hovedet let bagover, sådan for at kigge op mod ham med de hvide øjne. Deres læber mødtes næsten selvom dette ikke var noget hun kunne se. "Og jeg kan lide hvad du gør ved mig Izaiah. Jeg havde aldrig troet at jeg ville ønske at være en anden person så nær som jeg er det med dig lige nu og dog, som jeg står her, så ønsker jeg aldrig nogensinde at skulle være adskilt fra dig igen" sagde hun ligeså dæmpet og trykkede sig ind mod ham. "Det føles som om at du ........ Gør mig hel."

[Deleted]

Izaiah følte sig bare ekstremt godt tilpas sammen med Keysha.. Han kunne ikke forestille sig, at skulle undvære hende for noget som helst. Blind eller ej, så gjorde det ham virkelig ikke nogen forskel, hvis han skulle være helt ærlig. Hans blik hvilede på hendes skikkelse. Den kvindelist, skulle han skam nok overkomme på et eller andet tidspunkt, om det så skulle være hans mål i livet, så måtte det jo bare blive sådan! Han himlede let med øjnene og rystede så på hovedet. ”Du tror virkelig ikke på at jeg kan, gør du?” spurgte han tydeligt drillende, for det var da uden tvivl underholdende. At hun lagde sig mere ind mod ham, fik ham kun til at lægge armene om hende, hvor hendes kys sendte impulserne direkte igennem ham. Han nød det, og han viste det jo tydeligt. Igen måtte en svag brummen, som havde han været et dyr, forlade hans strube. ”Virkelig..? Og hvilke tricks skulle det så være?” spurgte han med en sigende mine, for det var heller ikke noget som han kunne lade være med i den anden ende. Selvom det måske udviklede sig til noget, som ikke lige havde været meningen, så kunne han ikke gøre for det.. det var bare de tanker, følelser og de behov, som hun satte direkte i ham, og han følte for at udtrykke det. At hun så vendte hovedet, så deres læber næsten kom i kontakt, gjorde at han virkelig måtte tage sig sammen, for ikke bare at.. kysse hende. Hendes ord, var noget som fik ham til at smile tilfreds. Det var de tanker, og det var de følelser, som han uden tvivl ønskede at sætte i hende.. For det var præcist sådan at han havde det. ”Du gør mig hel, Keysha..” Den ene hånd hævede han roligt, kun for at lade den stryge henover hendes kind. Han kunne ikke lade være.. og da heller ikke nu. Han lod den ene arm stadig hvile ved hendes hofte.. et sted for at holde hende der. Varsomt lænede han sig frem, kun for at skænke hendes læber et blidt, men forsigtigt kys.

[Deleted]

Keysha havde virkelig aldrig følt sig så godt tilpas noget sted før. Hun ønskede virkelig aldrig at denne tid skulle ende. Hun ville blive sammen med ham og være der for ham og støtte ham igennem alt det hun kunne. Hun vidste at det var en udfordring når hun var blind, hun vidste at hun nok oftest var mere til skade end gavn men han fik hende bare til at føle sig så godt tilpas. Hendes kvindelist var ufejlbarlig, eller det vidste hun godt at den ikke var men det var nu meget sjovt at drille ham. Hans spørgsmål fik hende til at grine let og drillende lænede hun sig tættere ind på ham og lod læberne glide let mod hans øre og strejfe hans øreflip mens hun sagde ”Det er ikke noget jeg tror, min kære. Det er noget jeg ved” drillede hun tilbage og bed sig let i læben. Han fik hende virkelig til at gøre alt muligt som hun ikke var vant til. Hele hans være måde overfor hende fik hende til at ønske alt muligt, ting og sager som hun et sted slet ikke turde håbe på. Hun hørte den svage brummen og smilede glad. Det var rart at han ligeså kunne lide at de stod sådan her sammen. ”Se, hvis jeg afsløre det kan det jo være at de bliver ubrugelige. Jeg må holde mine kort tæt på kroppen.” At det havde udviklet sig på denne måde havde virkelig ikke været meningen eller hendes hensigt til at begynde med. Hun havde bare været lykkelig over at der havde været nogen som havde gidet hende. Hun var jo så ubehjælpsom med sit manglene syn men han var virkelig ligeglad. Det var den bedste følelse i verdenen og det var også derfor hun var begyndt at give sig mere og mere hen til hendes egne følelser. Hun kunne jo godt lide ham, det vidste hun jo godt. Hvor tæt de egentlig stod vidste hun ikke helt. Hun smilede kærligt ved hans ord og lod hovedet søge let mod hans hånd som strøg hendes kind. Hun mærkede hans læber mod hendes egne og hun blev overrasket. Det var virkelig ikke noget hun havde regnet med. Hun mærkede hvordan varmen spredte sig ud i hele hendes krop, hun kunne mærke hvor hårdt hendes hjerte slog. Efter, hvad der havde føltes som en evighed for hende selv fik hun dog alligevel givet sig selv mod nok til at gengælde hans forsigtige kys. Hun var virkelig på bar bund når det kom til sådan noget her. Hun havde aldrig nogensinde før prøvet at blive skænket et kys af en som hun ønskede at få et af. Det var en fantastiske følelse.

[Deleted]

Izaiah kunne ikke være andet end glad når det kom til Keysha. En kvinde med et større gå-på-mod skulle man godt nok lede længe efter, og det var bestemt ikke ofte, at det var noget, som man egentlig stødte på. Hun var noget særligt.. selv på trods af hendes mange og evige forhindringer, var hun en optimist, som valgte at se positivt på tingene. Det havde uden tvivl været ham godt til hjælp, for det havde hjulpet ham med utrolig mange ting.. Og han var glad for det. Han trak på smilebåndet igen. "Det genstår jo at finde ud af, kæreste.. Jeg skal nok vise dig, at jeg er bedre end som så," sagde han morende, da han igen blinkede til hende, velvidende om at hun ikke var i stand til at se det. Hendes hvisken mod hans øre, og det at hun kom ham så tæt, efterlod ham med en sitren, som han ikke just kunne gøre noget ved. Det var uden tvivl ekstremt behageligt.. Og han elskede det jo også. Armene lod han forsigtigt glide omkring hende, nu hvor de stod der. At det var midt i en skrædderforretning, var virkelig ikke noget, som gjorde nogen forskel for ham, for han ville faktisk bare gerne have lov til at stå der sammen med hende. Var det for meget at forlange? Hans blik søgte til hendes, hvor han selv måtte smile bredt. Det var kun hende, som havde fået ham til det. "Du må holde kortene ind til kroppen.. Du ved... man er stærkest, når man er to... ikke?" forsøgte han med en morende stemme.
Selv nu kunne Izaiah ikke lade være. Hans kys mod hendes læber, var ganske vidst forsigtigt, også fordi at han heller ikke ville overrumple hende, så hun faktisk ville blive bange af det! Slet ikke! Som hun alligevel vovede at gengælde det, så kunne han ikke lade være med at smile en smule ved tanken. Han brød kysset ganske forsigtigt. Skrædderen stod og kiggede på dem. "Ahem! Finder De noget som er Dem brugbart?" spurgte han venligt. Izaiah vendte sig mod ham og med en mere fast mine, som hurtigt fik ham til at stoppe. Det var måske ikke en kyssebod, men det her var et særligt øjeblik for dem begge, og det ville han bestemt ikke have ødelagt!