You are ready

[Sephiran Acheron]

I en normal situation som denne, hvor de var ved at begive sig ind på et emne, hvor de ikke var enige, ville Sephiran have stået og råbt af sin far. Men han følte ingenting, så han sad bare helt afslappet og snakkede om tingene, afgav sin mening, der egentligt var fornuftig i hans hoved. Han vædede roligt sine læber og så afmålt på sin far med sine isblå øjne. Tiyanna var bedre end end renracet i hans øjne, netop fordi hun var mere speciel, kunne lære flere ting... og så var hun faktisk allerede af blåt blod. "Dette emne er noget, vi to aldrig vil være enige om, Fader. Tiyanna er mere værd end de fleste andre kvinder, ellers havde jeg aldrig valgt hende i første omgang," forklarede han ham sigende. Det var tydeligt, at hans far ønskede at diskutere det, men han stod fast på sin holdning. Han var en loyal mand, selvom mange nok ikke så det sådan, men han sagde altid sandheden og han holdt sig til dem, han vidste, han kunne stole på. Han nikkede roligt. Det rygte skulle han nok få vendt om, men først ville han lige i bad og have et frisk sæt tøj på, samt sove denne nat igennem og så ville han vende til byen. Det var første skridt på vejen, men så kunne han også hente sine warlocks hjem. Han tog en rolig vejrtrækning og trak tæppet mere om sine skuldre, mens han lænede sig frem og hvilede sine underarme mod sine knæ. Han glædede sig til at have kontrol over to lande og han ville virkelig ønske, at han kunne se Kimeyas ansigt, når det kom så vidt! Han kneb øjnene en smule sammen, men mærkede ikke et sting af irritation, som han normalt ville have gjort... Han ønskede dog næsten, at han kunne gå amok lige nu, men han havde aldrig været så rolig før. "Jeg er aldeles ikke blændet... Du har selv taget det sidste af min sjæl. Tiyanna er den oprindelige arving til tronen i Imandra og det vil tage sig godt ud med folket. Men hun får selvfølgelig intet at sige i noget som helst," svarede han. Tiyanna var i en helt anden liga end Malisha, for at sammenligne dem på race var slet ikke nok. Han trak koldt på smilebåndet. "Gerne," afsluttede han stilfærdigt.

[Theodore Jarvis Acheron]

Lige hvad angik valget af hustru, så ville de tydeligvis ikke blive enige om det her. Tiyanna var ikke en kvinde, som var værdig i Theodores øjne, og det ville bestemt aldrig nogensinde ændre sig. Han havde jo for pokker valgt at smide tøsen ud af en grund. Han vendte blikket sigende mod ham. De kunne snakke fornuftigt om tingene nu, give udtryk for deres holdninger og meninger, uden at stå og råbe af hinanden.. Det var aldrig en løst, som han havde haft som sådan, og det stod han meget gerne fast på. Han foldede hænderne roligt foran sig. ”Jeg kan virkelig ikke se hvad du kan se i en kvinde som hende, Sephiran,” endte han med en ganske kortfattet mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke i den anden ende. Han sendte ham kun en direkte advarende mine. Det rygte som han havde påtaget sig, samt det faktum, at han havde valgt at ægte en blanding, var virkelig imod det som denne familie stod for, og nogensinde havde stået for. Han ville aldrig komme til at acceptere den kvinde, som bar den anden ring. Han satte sig blot til rette. Lige hvad angik det emne, så blev de tilsyneladende aldrig nogensinde enige om noget som helst. ”Jeg vil aldrig acceptere hende som min svigerdatter, og det håber jeg du ved.. Jeg vil ikke knokle for at få hende med til tronen.. Jeg smed hende ud herfra af en grund, og du ved hvor mildt det var for mig at nøjes med at gøre det.. Om hun er den retmæssige arving til tronen, er jeg ligeglad med.. Det er dig, som jeg ønsker at se der, og ej hende..” Med disse ord, så valgte han at rejse sig. De var enige om slagplanen, og nu gjaldt det at få samlet de støtter som skulle til, for at indtage det land og det slot, som stod tomt der. Malisha kunne han tage med sig og gøre med hvad end han have lyst til. Han havde selv mange ting at se til herfra.. Og mange ting som han skulle finde ud af med Clemency, før han for alvor kunne indtage denne plads som han nu ønskede. ”Få dig noget søvn. I morgen er atter en dag.. og med mange ting som skal tilrettelægges,” afsluttede han kortfattet.

[Sephiran Acheron]

Sephiran stod fast på sit valg af Tiyanna. Han havde valgt hende af en grund, gennemført ægteskabet og så måtte han jo også holde det ved lige til døden den skilte, da der ingen reel grund var til ægteskabet. Desuden mente han, at en skilsmisse ville være mere skadelig end at vedligeholde ægteskabet, så af den grund kunne han virkelig ikke ændre på det hele og ej ville han. Nok nærede han ikke en eneste følelse for hende, da det hele var blevet revet væk med det sidste af sjælen og før det, havde han jo heller ikke kunne forklare noget om følelser for hende. Men hun var blevet hans vane og den blev han nødt til at have ved sig, da det ikke var en vane han ville ændre. "Man kan altså vælge en kvinde på andet vis end blot hendes race. Og jeg vil ærlig talt hellere stå ved en, jeg selv har valgt, end at få prakket en tilfældig på," svarede han nærmest advarende. Han kendte udmærket til sine forældres ægteskab, men med tiden så havde Clemency jo nok lært at elske Theodore, selvom det ej kunne gengældes på nogen som helst måde. Tiyanna måtte jo gå gennem det samme, men sådan måtte det jo være. De ville aldrig blive enige om det punkt, fordi de alligevel tænkte i hver sin retning. Han trak vejret roligt og så på sin far med neutrale øjne. "Og jeg er faktisk ligeglad med om du kan acceptere hende eller ej. Hun skal være en del af den strategiske plan om at få folkets opbakning, så jeg kan tage tronen for mig selv," forklarede han stilfærdigt. Han så mod sin far, da han rejste sig, men blev dog siddende lidt endnu. Planen udformede sig allerede i hans hoved og han glædede sig til at sætte den i gang! Første skridt ville være at tage til bordellet og se hvordan tingene stod til, før han ville gå i byen og forklare folk, hvordan tingene hang sammen. Han nikkede stilfærdigt mod sin far og skubbede sig selv op at stå. "Udmærket. Jeg vil tage et bad først og så gå i seng. Jeg går ud fra jeg har fået mit gamle værelse tilbage," endte han sigende og konkluderende. Han smed tæppet fra sig og nikkede kort mod sin far, før han vendte om og forlod pejsestuen for at søge mod sit værelse og badeværelse.

//Out.

[Theodore Jarvis Acheron]

Valget af Tiyanna ville Theodore aldrig nogensinde stå ved, og acceptere, så det var også noget, som knægten bare måtte lære at leve med i den anden ende, og han ville så ikke blande sig yderligere i det. Blikket gled direkte alvorligt mod ham og med de tydeligt sammenknebne øjne, for han kunne slet ikke have med den tanke at gøre i det hele taget! ”Du har været heldig, at jeg ikke har været til stede under hele det scenarie, Sephiran,” endte han ganske kortfattet. Hans egen far havde udvalgt Clemency for ham dengang han havde været en ung knægt, og nu var de sammen endnu.. Man stod ved det som blev valgt, så det faktum, at han ikke ville smide Tiyanna ud.. så måtte han jo sørge for, at der var andre måder, at bryde det ægteskab på, selvom det nu heller ikke var noget som han ønskede at sige højt. For nu var det vigtigt at knægten igen trådte op af askerne. Han håbede virkelig at Sephiran vidste hvad han gjorde, men det som han nu havde gjort for ham, så var det vel også nemmere at tænke fornuftigt? Clemency havde lært at elske ham … hvad det nu ellers betød, men om Tiyanna kunne gøre det samme, tvivlede han faktisk stærkt på. ”Tronen er udelukkende ment for dig, min søn.. jeg vil nødigt se hende overgå dig, nu hvor du fortæller mig hun har blåt blod i årene..” Han rejste sig roligt op og med en tydelig alvorlig mine. Det gjorde sagen farlig.. også fordi at han havde et sjovt billede af, at Tiyanna var langt mere frembrusende, end hvad man kunne sige at Clemency nogensinde havde været. Han nikkede. ”Du har fået dit gamle værelse igen ja.. Tingene skal jo være korrekte heromkring. Sov godt,” sagde han ganske kortfattet, mens han så efter ham. Selv gik der ikke lang tid, før han selv valgte at forlade pejsestuen, for at indfri det løfte, som han havde skænket Clemency, og gik derfor op og lagde sig trygt og godt ved siden af hende for natten. En vane.. som selv han ikke ønskede at bryde.

//Out