Peace and Quiet

[Deleted]

Mens Akuna ventede på at Cass selv ville lægge sig i sengen, lagde han sig til rette på den bløde madras, og tænkte for sig selv. Tænkte på alt og intet, på samme tid. Han tænkte langt tilbage i tiden, til længe før han overhovedet kendte Cass, og hvordan hans liv havde udviklet sig. Det var langt fra første gang han havde fanget sig selv i sådanne tanker, men hver gang han tænkte dem, kom han til den samme konklusion: at Cass kom ind i hans liv, var det bedste som nogensinde havde hændt ham. Selv da de blot havde været venner havde hun været en vigtig del af hans liv, og da det udviklede sig videre, var han kun blevet desto mere lykkelig. Han havde været smånervøs den første gang de havde delt seng med hende i sin menneskelige form – eftersom det havde været første gang han havde delt seng med en kvinde – men alt i alt havde det hele endt godt. De havde været sammen i noget tid på det punkt, og Cass lod til at føle sig komfortabel nok i hans selskab til at putte med ham som menneske. Sådan som det var nu, virkede det næsten absurd at der havde været et tidspunkt hvor de ikke havde været så trygge i hinandens selskab.
Akuna blev trukket ud af sine tanker da han mærkede Cass lægge sig ved hans side, og han vendte smilende blikket mod hende da han mærkede hende kravle under dynen til ham, og han rykkede roligt tættere ind til hende. Han kunne mærke hendes natkjoles bløde stof mod sine fingre da han lagde en arm om hende, og holdt hende blidt ind til sig og kyssede hendes mundvige kærligt. Han elskede at ligge sådan med Cass, og at kunne mærke hende ligge indtil ham ville altid være en af de bedste følelser han kunne tænke sig.
”Jeg elsker dig, Cass.” hviskede han dæmpet, idet han lod sine fingre stryge over hendes ryg i blide bevægelser, og sendte hende et varmt smil. Det var en af de ting han aldrig ville kunne sige ofte nok.

[Deleted]

Selvom hun gerne ville hurtigt i seng og knap kunne vente med at få puttet sig så tog Cass sig nu alligevel god tid til at børste sit hår. Hun var ikke vildt længe om det hvis hun selv skulle svare på det. Akuna ville jo nok også kalde eller påpege det på nogen måde hvis han mente hun tog sig for god tid. Men det havde han aldrig gjort og hun var sikker på han heller ikke ville. Sådan var Akuna ikke. Desuden så var øjeblikket hvor hun kunne ligge sig, mærke hans arm om sin krop og putte sig mod hans hele ventetiden værd!
At han så lå og brugte ventetiden på sine egne tanker gjorde hende ikke spor. Det var jo kun godt han i det mindste fik tiden til at gå. Så længe tankerne var positive stod hun inde for dem. Cass ønskede ikke han skulle ligge og være ulykkelig. Derfor ville hun også lade ham gå hvis han en dag ville forlade hende hvis han fik et bedre tilbud og ikke længere var lykkelig sammen med hende. Så højt elskede hun ham. Han havde vundet den mest specielle plads i hendes hjerte og den ville for evigt være hans. Hun ville ikke lade nogen anden få lov at erstatte ham.
Hun smilede da hun mærkede armen om sig og puttede sig ind mod ham. Hun elskede at indsnuse hans duft! Det var så afslappende at hun næsten kunne falde i søvn på stedet alene bare ved det! dog så lod hun sine øjne glide lidt op igen med et smil som hun hørte de tre små ord foran sit navn som altid fik hende til at smile. "Og jeg elsker dig endnu højere min elskede.." hviskede hun og lagde en hånd på hans kind og lod sine fingre blidt nusse den. Mens hun blot smilende så på ham med halvt åbne øjne.

[Deleted]

Hendes svar, og hendes hånd mod hans kind, fik kun Akunas smil til at vokse en anelse, og han lagde blidt sin hånd over hendes. Hans fingre strøg kærligt over Cass’ håndryg, mens han kun kunne håbe på at hans ansigt udstrålede den kærlighed han nærede for hende.
”Det er umuligt.” svarede han kærligt som svar på hendes ord. Hun kunne umuligt elske ham højere end han elskede hende, ligesom han tvivlede på at han elskede hende højere end hun elskede ham. Akuna kunne ikke forestille sig at han nogensinde ville nære de følelser han følte for Cass, for en anden kvinde. Cass havde en speciel plads i hans hjerte, som han ikke kunne forestille sig at nogen anden kvinde ville kunne tage.
Det føltes som om alt stod stille for ham et kort øjeblik, da Akuna langsomt lænede sit ansigt mod hendes, og lod sine læber møde Cass’. Det var ikke et af de sædvanlige korte, blide kys. Han lod sine læber hvile mod hendes, og lod sin hånd forlade hendes for i stedet at lægge sig om hendes nakke; ikke for at holde hende stille, men bare for at kærtegne hende. Det føltes som om al den kærlighed han følte for Cass havde fyldt hele hans væsen, og førte hans bevægelser. Han mærkede hvordan hans læber ømt begyndte at kæle for hendes, og mærkede hvordan en behagelig gysen gled gennem hele hans krop. Det var lige før det blev helt overvældende for ham, og Akuna slap derfor langsomt Cass’ læber igen, nu med en tydelig rødmen over sine kinder. Hvad var der gået af ham? Han sendte Cass et stille smil, mens han blidt lod en finger stryge fra hendes nakke, over hendes kind og ned til hendes læber. Han kunne stadig smage hendes læber mod sine, og det alene fik nok en gysen gennem ham. Hans læber formede et fåret smil, inden han igen lod sin hånd søge mod hendes hår, og forsøgte førte fingrene igennem det – hun havde trods alt børstet det, og han ville ikke rode det til igen. ”Jeg… Jeg ved ikke lige hvad der gik af mig.” indrømmede han med et stille grin, men smilet om hans læber talte sit klare sprog om at han ikke fortrød det.

[Deleted]

Umuligt var det nok. De kunne blive ved med at sige de elskede hinanden højere end den anden. Men i sidste ende elskede de hinanden lige højt. Helt oppe under skyernes bløde former. Svævende sammen med dem. Så længe Akuna elskede hende så kunne Cass klare hvad som helst. Han var hendes styrke her i livet. 
Hendes lille lyserøde sky svævede dog væk med hende og ned til jordens overflade på ny, da det var hun mærkede Akuna's læber mod sine egne. Det var jo ikke første gang. Det var ikke noget nyt overhovedet at mærke hans kys. Men der var alligevel noget anderledes denne gang. Det bemærkede hun næsten på stedet der var kontakt mellem deres legemer. Det var dog ikke ubehageligt. Hans læber var skønne. Bløde og varme. Dog var den sædvanlige blide ømhed skubbet lidt til side for noget lidt mere intenst. Hånden der kærtegnede hendes nakke fik det kun til at sitre mere endnu under hendes hud. Der var ikke nogen ret meget bedre måde at beskrive det på. Det prikkede og stak, men ikke på en måde som hun hadede. Nej det var på en sær måde behagelige stik af en ny og ukendt følelse. Hånden var fast om hendes nakke, men ikke nok til at holde hende hvis hun ville væk. Den var kun fast nok til at understrege den var der. Ikke andet. Den var ikke en trussel eller en fælde. Det meste fokus hun besad var dog slet ikke rettet mod hånden. Den måtte pænt vige pladsen for det som skete andet steds. Hendes øjne var gået op i ren forundring over denne pludselige forandring hun blev præsenteret for, men var så småt ved at være gledet i. Af afslapning, nydelse og tryghed. Det var nyt og fremmede. Men hun kunne lide det. Det var rart der var en anden side af Akuna. En lidt mere... ja hvad var det helt præcist? Hun havde slet ikke set ham sådan her før. Men lige som hun var ved at give sig hen til stemningen og forsøgte at gengælde kysset så godt hun kunne på hans principper så var det slut.

Cass åbnede stille sine øjne og så på Akuna som havde afbrudt sit kys og trukket sig lidt tilbage for at give hende plads. Hans kinder var rødmende røde og hendes egne var sådan set også varme så det ville ikke undre hende hvis hun også rødmede. Der løb en skælven igennem hende kort, da han havde strejfet hendes læber med sin finger. Hvorfor var hun..så sensitiv nu? Hun slog sit blik lidt ned mens hun mærkede kindernes intensitet stige og sikkert snart blive røde som en tomat. Hun så dog lidt op igen. Hendes nougat øjne så på ham i det begyndende tusmørke, som det var han smed kortene på bordet og indrømmede han ikke vidste mere om hvad der var sket end hun gjorde. Hvis han ikke vidste hvad han selv var i stand til.. Hvad var det så for en magt der styrede trådene? Men hun frygtede ikke han ville være voldelig og brutal en dag. Nej hun stolede på ham. Det havde været uventet.. Overraskende og nyt. Men ikke ubehageligt. Hun smilede som hun kunne skælne hans i det lette mørke og lagde sit hoved ind mod hans hals og åndede ud så hendes varme ånde sikkert ville ramme hans hud ganske tydeligt. "Det..Det ved jeg heller ikke.." hviskede hun stille. En smule hæst. Hendes vejrtrækning var blevet en smule tungere følte hun. Det var vidst ikke kun Akuna der havde udvist en ny side af sig selv. Cass havde nydt denne nye følelse. Og Akuna ville let kunne mærke hun havde reageret på kysset. På det hamrende hjerte i hendes bryst, hendes brændende kinder og forandret vejrtrækning.

[Deleted]

I det korte tidsrum der gik mellem hans ord, og Cass’ svar, hvor der kun havde været en tavshed mellem dem, havde Akuna mærket angsten begynde at vokse i sit bryst. Han vidste et eller andet sted at det ikke var sandsynligt, men der var altid muligheden for at han havde gjort noget Cass ikke havde ønsket. Men det havde føltes som om hun havde gengældt kysset, lige inden han havde afbrudt det – eller havde det været noget han havde bildt sig ind?
Hans angst svandt langsomt ind, da han igen mærkede Cass putte ind til ham, og han lagde lettet sine arme om hende og holdt hende tæt til sig. En gysen sneg sig alligevel igennem ham, da han mærkede hendes åndedræt mod sin hals. Det var som om der var noget som vågnede i hans indre, noget nyt ukendt, men han var ikke sikker på om det var godt eller dårligt.
Som han lå der, begyndte han langsomt at blive mere opmærksom på forandringen hos Cass. Han kunne mærke hendes hjerte hamre som besat mod hans brystkasse, og kunne høre hendes vejrtrækning – det lød som om hun havde løbet langt. Var det gode tegn? Han blev opmærksom på at han selv havde de samme tegn, men det gav ham ikke svar på sit spørgsmål. Han trak vejret dybt en gang, og vendte sit ansigt mod hendes igen, og plantede et forsigtigt kys mod hendes pande. Hun havde da puttet sig ind til ham igen, i stedet for at trække sig væk fra ham, så hvad der end havde taget kontrollen over ham, kunne ikke have gjort noget dårligt? Han førte blidt sin hånd ned fra hendes hår og ned af hendes arm, indtil han kunne flette sine fingre ind mellem hendes. Det var som om kysset havde taget al hans udmattelse: han følte sig pludselig lysvågen.
”Jeg kunne lide det.” indrømmede han med et skævt smil, og kyssede hendes fingre blidt. Det varme sug han havde mærket gennem sin krop, måden han havde mærket Cass’ læber mod sine på en helt ny måde, hvordan både han og hun havde reageret efter kysset – det kunne umuligt have været en negativ reaktion. Det havde været intenst, og det havde vækket noget i ham. Selv nu kunne han stadig smage Cass’ læber mod sine, som han flygtigt fugtede med tungen. Han holdt hende en smule tættere ind til sig, men endnu ikke i et greb hun ikke ville kunne trække sig ud fra. Han kunne mærke hele hendes krop mod sin, og han nød hvert sekund. Selv med hendes natkjole føltes det som om de var tættere på hinanden end før. ”Må jeg… gøre det igen?” spurgte han tøvende, i en dæmpet hvisken, men han var sikker på at Cass kunne høre ham.

[Deleted]

Det havde på ingen måde været meningen, at Akuna skulle blive urolig eller ligefrem angst for noget var galt, da Cass havde været tavst. Hun havde bare lige måtte sunde sig og ikke lige vidst spor hvad hun skulle sige eller gøre i et kort tidsrum. Der var jo intet galt. Udover hun ikke anede hvad der var sket så var alt jo rosenrødt. Tilført lidt spænding og mystik.
Hvor lettet han så følte sig ved hendes putning anede hun ikke spor om. Hun havde blot valgt at gøre det, fordi det jo altid var sådan hun gjorde - puttede sig ind til ham for at vise sin kærlighed og for at være ham så nær som muligt selv i søvnens favn. Hvad hendes udåndning mod hans hals så havde gjort ved ham tænkte hun ikke over. Hvorfor skulle det gøre noget? Hun havde jo tit ligget med sit hoved mod hans hals og åndet på hans hud. Hun tænkte ikke over om det gjorde noget nyt nu hvor der var sket noget andet som var ukendt. Vanens magt havde måske den blindende effekt på hendes syn?

Hjertet faldt ikke til ro lige med det samme. Tempoet på slagene svandt dog lidt ind med noget tid, men langt fra tilbage til det man ville kalde normen. Det var skam heller ikke kun hendes kinder hun følte blev brændende varme. Flere dele af hendes krop generelt blev faktisk varm og kildrende på en ny facon som på en måde skræmte hende. Fordi det kom så pludseligt. Men samtidig så var det noget hun blev fascineret af - noget hun gerne ville finde ud af mere om. Da han trak vejret dybt kunne hun tydeligt mærke det på hans brystkasse. Hvordan han trak vejret ind. Hun kunne også mærke hans hjerte. Det slog næsten i samme tempo som hendes. Det var altså ikke kun hende der var unormal. Ikke kun hende der var noget galt med. Hvis det da var noget sygdom eller forkert. Men nej - det troede hun ikke på! Det føltes altså for rart til at være skidt. Det var en tillokkende følelse som tiltrak lyst til mere. Lige det med, at det var tillokkende var dog noget der først slog hende endeligt, ved Akuna's spørgsmål. Et spørgsmål der fik Cass til at løfte sit hoved lidt op fra hans hals.

Inden det havde hun dog bare ligget med et smil og fniset lidt over at mærke hans kys på sine fingre som han havde fundet med sine egne og flettet dem sammen. Hun havde godt hørt hans bekendelse. Hun havde også kunne lide det, men sagde det ikke højt. Nåede hun ikke rigtigt før han smed sit spørgsmål ud i luften. Det kom dog på en måde lidt tøvende. Forsigtigt som om han var bange for han ville gå over en grænse. Cass hørte det dog tydeligt på trods af hans hvisken. Hun så lidt mod ham nu hun havde løftet sit hoved en smule. Hendes hår måtte egentlig kilde ham når det sådan kun lige berørte ham og i flygtige strøg når hun bevægede sig. Det kunne i alle fald kilde hende selv ned af ryggen eller ved halsen mod den bare hud. Et bid i læben som blev holdt fast. Hun så på ham. Hun var blevet overrumplet første gang. Men denne gang spurgte han. Hun havde jo kunne lide det. Ville han blive skuffet eller såret hvis hun sagde nej? Sur? Samtidig var det jo hun indså det var tillokkende at prøve igen. Den berusende følelse af behag. Hun slap sin læbe med et lille smil og nikkede stille. Indså dog, at det ville han ikke kunne se. Hvilket fik hende til at slippe et kort lille grin ud mens hun skubbede sig lidt op og lænede sig ind over ham, lænede sig ned over ham mens hendes øjne gled stille og langsomt i og hun til sidst fandt hans læber med sine og lod sine øjne i det øjeblik glide helt i mens en hånd gled op og lagde sig mod hans kind mens hun lod sine læber tale deres eget sprog.

[Deleted]

Til modsætning fra den sidste tavshed som havde været mellem dem, gjorde denne ikke Akuna angst. Tvært imod fyldte den ham med spænding. Som sekunderne gik, kunne han mærke hvordan det kriblede i hans krop. Ville hun sige ja? Nej? Hun hvilede stadig ind til ham, selv om at han havde mærket hende løfte sig fra hans brystkasse. Men alene det faktum at hun stadig lå ind til ham måtte vel være et positivt tegn? Han forholdt sig rolig, mens han mærkede hvordan hendes hår blidt strøg over hans brystkasse, idet hun bevægede sig igen. Alene den berøring fik en svag gysen frem i ham, men det var intet i forhold til det sug der gled gennem ham, da han mærkede Cass’ varme, bløde læber mod sine igen. Så snart deres læber mødte hinanden var det som en en intens varme fyldte Akunas krop, og han lukkede per automatik sine øjne i – for i realiteten gjorde det jo ingen forskel for ham – da han blidt foldede armene om hende igen, og blidt knugede Cass’ krop tæt mod sin. Han mærkede den samme følelse som før, hvor det føltes som om hans krop styrede sig selv, som om et urgammelt instinkt fortalte ham hvad han skulle gøre, og han fulgte den blindt. Hans læber kælede for hendes, først blidt, men gradvist med en længsel efter mere, mens hans ene hånd nok en gang fandt vej til hendes hår. Han glemte alt om at hun havde børstet håret før hun lagde sig, og lod kælent sine fingre stryge gennem hendes hår – han ville børste det selv igen bagefter, hvis det betød at han kunne blive ved med at mærke denne følelse. Hans hjerte hamrede som besat i hans brystkasse, og han kunne tydeligt mærke det samme fra Cass’ bryst, som var presset mod hans, og fik et dæmpet suk til at forlade hans læber.
Som sekunderne gik uden at deres kys blev brudt, blev Akuna opmærksom på andre fornemmelser i sin krop. Han kunne mærke huden krible hvor han end kunne mærke Cass, og han mærkede hvordan hans krop reagerede på den tætte kontakt mellem dem. Han var sikker på at hans rødmen var mere end synlig, men på nuværende tidspunkt var han ligeglad: alt han kunne tænke på var Cass, og hvor vidunderligt det var at mærke hendes krop så tæt mod sin. Akuna mærkede hvordan hans ene hånd havde forladt hendes hår og fundet vej til hendes korsryg, hvor den lod til at have fundet vej under hendes natkjole, og nu kærtegnede den nøgne hud over hendes ryg. Det var ikke første gang Akuna havde mærket hendes hud mod sine fingre – de havde trods alt badet i bækkene sammen før – men dette var anderledes. Der var en hungren i kysset, og en længsel i hans berøringer.

[Deleted]

Det var mest nervøsitet der havde fået Cass til at tøve. Og så havde hun også haft svært ved at vælge om hun skulle sige ja med ord eller - ja på den måde hun havde valgt. Nemlig ved at kysse ham selv. Det var ganske vist nok ikke sådan som han havde gjort. Men hun var sikker på han var blevet overrasket over det var kommet ud af det blå, præcis som et lyn fra en klar blå himmel. Det havde været lidt et skridt at træde over grænsen fra de mere romantiske og ømme kys til at starte et mere intenst et op. Hun anede ikke om det lykkedes særlig godt. Hun mærkede dog han snart tog deltagelse så helt ringe kunne det jo ikke være vel?
Den sitrende følelse vendte tilbage og varmen i hendes krop steg blot i takt med akten forsatte. Hvilket sug der løb igennem Akuna kunne hun ikke vide. Hun mærkede dog selv et sus. En stærk rus som næsten slog hende omkuld. Havde de ikke ligget ned ville hun næppe kunne holde sig oprejst på sine ben. Hverken før eller nu. Hun følte sin krop blive helt blød og uden form. Som om hun var som ler der blot ventede på at blive formet. De stærke arme omsluttede hende og gjorde hende tryg. Så længe han bare var der. Så var der intet at være bange for. Hun var tryg og mærkede snart den smule nervøsitet hun havde haft forsvinde som dug for solen. Fordampet ud i intetheden. Som om den aldrig havde været til stede i værelset.

Hånden der atter fandt vej til hendes hår og strejfede hendes ene ulve ører fik en let gysen til at løbe fra øret og ned igennem hendes rygsøjle. På en rar måde. Men førhen havde det aldrig været så kraftigt. Aldrig været så stærk en følelse som hun kunne mærke længe efter. Den satte sine spor som et dyr i vinter sneen. Hun blev samtidig opmærksomhed på at selvom hun mærkede en lettere kølig gysen løbe ned af ryggen så var mange andre dele brændende varme som var der ild i hendes hud. Det var en blanding der var unik og mystisk. Nærmest skreg efter at blive studeret og hun måtte give dem ret i, at hun lystede det. Lystede at finde ud af mere om hvad hendes krop var blevet udsat for af forandringer.
Så snart Akuna's hånd tog rejsen ned af hendes side og ned over hendes lår og fandt kanten af natkjolen løb der en brændende fornemmelse med hele vejen. Selv i det efterhånden længselsfyldte kys så kunne hun brændende mærke selv den mindste bevægelse hans fingre foretog sig på hendes natkjole. Da rejsen så fortsatte op under stoffet blev følelsen kun så meget stærkere og selvom hun kæmpede bravt så var det svært at holde fokus på en af de to ting som krævede hendes opmærksomhed. Fra det øjeblik af hans fingre var gledet af stoffet og ramt hendes hud direkte havde der lydt et svagt støn fra hende midt i kysset. Så om han hørte ret meget anede hun ikke. Hun var pinligt opmærksom på hans hånd. Ikke fordi hun ville have den væk. Men hendes krop stod nærmest i lys lue hvor end hans hånd kom! Der slap et lidt højere støn fra hende så snart hånden kærtegnede hendes lænd. Hver eneste berøring der sendte små gnister ud i hele hendes krop. Gnisterne var kraftige og slagfulde på stedet, men i takt med de drev ud faldt de i styrke. Lænden var hovedpunktet og hun fik af ren nydelse faktisk svært ved at vedholde kysset kunne hun mærke. Det var ikke fair. Hun ville så gerne kunne styre sin krop og hvad der skete med den.

[Deleted]

Hvis Akuna havde haft nogen anelse om hvad Cass følte eller tænkte, ville han have beroliget hende med at han havde det på præcis samme måde. Det var med blandede følelser at han oplevede hvordan hans krop næsten styrede sig selv, og hvordan hver berøring fra Cass’ side startede en reaktion i ham, som han ikke havde nogen kontrol over. Selv lyden af hendes lave støn startede noget i ham; hvert støn fra hendes læber fik ham til at vride sig svagt under hende, som om han forsøgte at føre deres kroppe tættere på hinanden ved at vride sin krop mod hendes. Hans fingre fortsatte sin kælne dans over hendes lænd og kærtegnede hendes varme, bløde hud med blide strøg.
Hvordan de havde gået i al den tid de havde været sammen uden at dette var sket før, ville Akuna aldrig forstå, men han fortrød ikke at det ikke var sket før. Trods alt havde hvert sekund de havde tilbragt sammen bidraget til at føre dem tættere på hinanden, både fysisk og psykisk, og selv Akuna vidste at de ikke ville have nået til dette punkt uden at de havde været så tætte på hinanden. Han kunne mærke hendes reaktioner på hans berøringer, ligesom han var sikker på at hun kunne mærke hans. Hans hænder gled langsomt fra hendes lænd, og op langs hendes sider, som udforskede han resten af hendes krop. Akuna havde ’set’ Cass’ krop før, når de havde badet sammen, men ikke sådan. Hans hænder havde forholdt sig på de mere harmløse områder af hendes krop, men denne havde åbnet en ny dør for dem begge. Han minkede fokuset i kysset, og lod sig nøje med blidt at kæle for hendes læber, mens hans hænder langsomt, nølende, bevægede sig ud fra hendes natkjole, og igen lagde sig mod hendes hofte. Med sine hænder havde Akuna fra før været i stand til at danne et billede af hvordan Cass så ud, og han var allerede af den overbevisning at hun var en smuk kvinde. Men han fornemmede at dette åbnede døren for at de kunne se hinanden på en helt ny måde; at han kunne berøre hende på steder han hidtil havde undladt at røre, fordi han ikke var sikker på om hun ville lade ham gøre det. Hans fingre lukkede sig lidt om hendes natkjole, og han løftede forsigtigt en smule op i den, og afslørede gradvist mere af hendes krop, men standsede alligevel da hendes lænd var blotlagt. Her slap han også langsomt hendes læber, og åndede tungt efter vejret i et par sekunder. Hans hjerte hamrede som besat, og adrenalinen pumpede i hans årer. Hele hans krop føltes brændende varm, med en følelse han så småt begyndte at genkende som den lyst, som kun kunne eksistere fra én elsker til en anden.
”Cass… Jeg vil… Jeg vil se dig.” hviskede han i åndenød, og løftede blikket mod hendes ansigt. Han vidste at hun ville forstå hvad han mente, men løftede alligevel en smule mere op i hendes natkjole som for at understrege sine ord. Han vidste at hun kunne stoppe ham hvis hun ville, og han ville stoppe så snart hun sagde det, men han var begyndt at blive overbevist over at de begge ønskede dette. Hendes lyde, måden hun havde bevæget sig på, måden hun havde kysset ham – alt tydede på at de begge to var blevet ført til det samme sted i deres følelser for hinanden, og han så ingen grund til at de skulle holde sig tilbage, når de begge ønskede det.

[Deleted]

Det eneste konkrete Cass kunne fortælle om sine følelser ved alt dette nye var, at hun ikke hadede det. At hendes krop reagerede. Men hvad den reagerede på eller hvorfor det var så stærkt kunne hun ikke svare på. Hendes fokus var ikke i stand til at samle sig om det. Ikke nu i alle fald. Ikke mens det stod på. Hvis hun havde gjort et forsøg ville hun sikkert måtte opgive før hun nåede at blinke. Hendes fokus røg derhen hvor hendes krop reagerede størst og det skiftede plads alt efter hvad Akuna gjorde. Mon hans tanker var lige så meget i kaos som hendes?
At hun havde sluppet få små støn ud havde hun ikke engang nogen kontrol over. Det kom før hun overhovedet kunne gøre noget for at stoppe det. Hun havde aldrig på den måde før lukket lyde ud af ren nydelse. Hun havde da en gang i mellem sukket eller sluppet et let støn ud i afslappelse eller behag. Men aldrig på denne måde. Aldrig på en så erotisk måde. Aldrig så dybt og forførende. Førhen havde det bare været en mild gestus over at kunne putte sig mod Akuna eller fordi han gav hende et ømt kys. Dette var et helt andet stadie af lyd. Om det var selve hendes lyde der fik ham til at vride sig eller om det var tilfældigt det skete ligeomkring tidspunktet var hun ikke helt klar over. Hun hældte dog mod at tro på det første. Hvilket jo måtte sige det endda var på sådan et stadie at det påvirkede Akuna oveni. Det i sig selv kunne jo sige alt. Og det var næsten ved hvert eneste kærtegn mod hendes lænd nu, at hun måtte give efter og slippe et støn til ud mellem sine læber. 

Så snart hans hænder trak sig væk fra hendes lænd igen var det som om hendes krop slappede lidt af. Berøringerne havde været så intense for hende, at hun var begyndt at spænde lidt i ryggen. Ikke for at komme fri af det. Men det var en reaktion hendes krop havde lukket ud fordi der havde været så meget fokus på det sted at hun nærmest var gået i krampe hvis man kunne sige sådan. Hun mærkede bare sin ryg løsne sig op uden hun helt vidste hvad der skete eller kunne forklare det. At hans hænder så for en kort bemærkning valgte at glide længere op under kjolen og satte kildrende spor i hendes sider fik små andre lyde til at slippe ud. Ikke helt støn, men noget halvt mod det. Hendes sider var mest følsomme på en mere kilden måde. Men lige nu var denne kilden fornemmelse også berusende og lokkende.
Dog trak hans sig tilbage. Måske ville han ikke bare jokke hen over hende, men faktisk vide at hun ønskede det så han ikke gjorde noget forkert. Akuna havde altid været så betænksom. Selv kysset faldt lidt i varme. Ikke at det var dårligt. Hun havde faktisk snart brug for luft kunne hun mærke og hendes krop var en stor flamme så at den fik lidt afkølning var en god idé før hun muligvis ville brænde helt op.

Var det mon det han kunne mærke? Eller var det bare fordi det hele var ved at løbe i en retning de ikke havde betrådt før? Lige meget hvad så var han betænktsom og ville stadig passe på hende. Før havde han haft skubbet natkjolen lidt med op med sin vandring med hånden. Nu trak han den dog bevidst længere op og det kildede med stoffets kant løbende over huden som fjerstrøg. Hun mærkede varmen i kinderne igen. Denne gang var det dog fordi hun var både - ja spændt, men skam også vildt genert. Hvorfor anede hun ikke helt.
Da kysset blev brudt med et lille gisp efter vejret. Det havde lige været på grænsen til Cass ville have måtte bryde op selv. Cass var ung og selvom hun måske i nogens øjne var 'for gammel' til at være ugift og jomfru så var det nu engang de to ting hun var. Hun havde aldrig haft nogen til at fortælle hende om ægteskab og alle forpligtelserne. Aldrig haft nogen ældre søstre der kunne fortælle hende ting som dette. Hun var ikke klar over hvad alt denne varme betød i hende. Dog så havde hun små tanker om hvad det førte i retning af. Men det var kommet så pludseligt så det virkede samtidig umuligt.

Cass blev dog slynget ud af sine korte tanker. Hun havde for en kort stund lige drevet hen i sit eget hoved for at forsøge at finde et svar. Men Akuna's ord bragte hende tilbage. Hun vendte sine mørke øjne mod hans. Selv uden at kunne se hans blik var hun ikke i tvivl om hvad han følte. Hans ord og facon sagde mere end rigeligt. Dog så ramte genertheden hende som en hammer igen her. Hans måde at se på kendte hun jo. Og hun vidste hvad han mente. Havde han bare ville se på hende med øjnene var det ikke det samme. Men dette indbefattede berøring. Og hun havde en tanke om hvor han ville røre. Han kunne lige så godt have sagt det ligeud med at han ville have hende. Men det lød så vulgært. Akuna sagde det mere dannet og fintfølende. Alligevel blev hun rød som en moden tomat. Men bare fordi hun lignede en.. - var hun så også moden?
Hendes tavshed ville han næppe tage positivt. Men hun kunne ikke gøre for det! Hun var i chok. Over at det hele skete med et og at hun ikke kunne genkende sine egne handlinger. Vejret trak hun tungere og hurtigere mens hun forsøgte at få tæmmet sit hjertes rytme en anelse ned. En del af hende skreg at det hele gik for stærkt. At hun skulle bakke ud før det var for sent. Det var den del af hende der var bange. Bange for alt dette fremmede og hvad det ville føre med sig. En anden del opfordrede hende dog til at fortsætte. Udforske disse nye muligheder. Akuna ville det samme. Det kunne hun tydeligt se og høre. Føle og mærke. Men hun vidste også, at hun ikke bare skulle gøre det fordi Akuna ville. Hun skulle mærke efter selv. Men hun vidste jo ikke hvor langt det ville føre til. Om han bare ville se på hende for første gang på den måde. Eller om han så ville gå endnu længere og hele vejen. Den sidste del skræmte hende nok mest. Hun slog sit blik lidt ned og mærkede sin krop begynde at ryste en smule. "Jeg...Jeg er bange, Akuna.." hviskede hun omsider hæst selvom hendes stemme var tæt på at knække over for hende. Men hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle vise sin usikkerhed uden at han blev alt for såret. Hun knugede stille sine fingre ovenpå hans brystkasse. Mærkede nogle forræderiske tårer som var ved at samle sig i hendes øjenkroge.

[Deleted]

Alt i Akuna standsede op, da han hørte Cass’ hæse hvisken. Havde han læst situationen helt forkert? Havde han forventet noget af hende, som hun ikke var klar til at opfylde? Hans greb om hendes natkjole forsvandt hurtigt, og han glattede den forsigtigt ud igen, så den igen dækkede hende til, for derefter at folde armene forsigtigt om hende.
”Undskyld, Cass, det var ikke min mening.” svarede han dæmpet, med et tydeligt nervøst toneleje. Han var ikke skuffet over hende, på nogen måde – hvordan kunne han dog være det? Det havde aldrig været hans hensigt at presse hende ud i noget hun ikke var klar til endnu, og jo mere han tænkte over det, jo mere virkede det som om det havde været lige præcist det, han havde gjort. Det havde været ham der havde kysset hende sådan, og ham som havde spurgt om han kunne gøre det igen. Det havde været ham som havde kærtegnet hendes krop på nye måder, og ham som havde været i gang med at afklæde hende yderligere, og ham som havde spurgt om mere. Han førte forsigtigt en hånd op til hendes kind, og gispede svagt da han mærkede tårer ved hendes øjenkrog. ”Nej, nej, Cass, du må ikke græde.” bønfaldte han stille, og kyssede hendes pande forsigtigt. ”Vi må ikke gøre noget du ikke føler dig tryg ved, min egen. Du må aldrig blive bange for at sige ’nej’ eller ’stop’ til mig, det må du love mig.” Akuna kunne næsten ikke bære tanken på hvad han havde gjort, og skyldfølelsen det bragte ham. Til tider glemte han hvor ung Cass faktisk var, eller måske narrede han bare sig selv til at se på hende som mere moden end det hun var. Det holdt ham dog alligevel ikke fra at elske hende højere end noget andet, men det var stadig ingen undskyldning. Det var denne gang ham som mærkede tårene vise sig i hans øjenkroge, og han lukkede dem bittert i, mens han hvilede sin pande mod hendes. ”Cass, det her er ikke noget vi behøver at gøre. Jeg elsker dig, og vil blive ved med at elske dig, selv hvis det tager et år, fem år, ti år… selv hvis du aldrig bliver klar for det, vil jeg stadig elske dig. Men du må aldrig lade mig presse dig igen.” bønfaldte han. Det fremstod helt klart for ham, at det var ham der havde gået for langt – Cass kunne umuligt have nogen skyld i dette. Det var hendes velbefindede som var det vigtigste for ham. ”Tilgiv mig,” afsluttede han dæmpet. Cass lå stadig ind til ham, knugede sig faktisk mod hans brystkasse, så han kunne ikke forestille sig at hun følte sig så presset at hun ikke ville ham længere. Men så havde han jo også læst hendes reaktioner forkert før, så hvordan kunne han være sikker nu?

[Deleted]

At alt gik i stå og bakkede var nok det bedste for Cass. Det hele havde været for overvældende og hurtigt fremad for hende med et. Det havde bare ramt hende lige med et og skræmt hende. Hun mærkede godt hvordan han hurtigt stoppede sit foretagende og lod natkjolen glide tilbage og dække hendes nøgne hud igen. Hans undskyldning var dog ikke nødvendig. Hun var ikke vred på ham. Hun havde selv ladet det gå så vidt og det havde også været fint. Men hun havde med et ikke været klar til det skulle gå meget længere. Ikke før hun lige fik lov til at se det mere an. Lige få vejret og mærke efter om hun var klar.
Og det havde hun ikke været nu. Det var ikke ham der var krævende. Han havde jo trods alt spurgt om lov og ikke bare kastet sig over hende. Men lige med et så var det bare for meget til hun kunne overskue det længere. Og hun hadede jo at skuffe ham. Han havde virket så glad.

At hans hånd så gled over hendes kind og han kunne mærke de små tårer der forræderisk var på vej til at falde. Han bønfaldt hende om ikke at græde, men hun kunne ikke bare lige styre det nu. Hun forsøgte at få dem til at stoppe, men det lykkedes ikke særlig godt. Hun ville dog gerne stoppe. Der var intet at græde over. Nu var det jo stoppet. Han ville ikke gøre noget hun ikke ønskede så hvorfor græd hun? Hun lukkede sine øjne ved hans kys på panden og mærkede det fik tårerne til at løbe ned af kinden. Blev stoppet på vejen af hans hånd der stadig var placeret på hendes kind. Et stille nik var alt hun lige nu kunne få frem som svar. Hun ville jo bare gerne gøre ham glad. Men hun burde have vidst, at han ikke tænkte på sig selv, men ville have de begge to var glade og sammen havde lyst. Men alligevel så havde hun det skidt med at hun lige med et ville trække det hele i land. Men selv med stop her så havde de alligevel gået et skridt frem jo - problemet var bare at hun ikke turde tage for mange skridt på en gang.

Der slap et stille hulk fra hende ved hans ord. Man kunne måske tro at en anden mand ikke mente det hvis han sagde han altid ville elske en ligemeget hvor lang tid det tog at blive klar og om man overhovedet blev det. Men Cass var sikker på Akuna mente det. De havde allerede ventet i et års tid så det var jo ikke verdens undergang at vente længere end det. Men hun havde det stadig dårligt over hun lige pludselig blev så bange. Hun gemte sig ind mod ham og knugede sine hænder mere hårdt på hans brystkasse. Måtte lige samle sig og få styr på sine rodede følelser. Men samtidig kunne hun jo ikke bare lade ham være hen i uvished om hvad der skræmte hende. Det var jo ikke ham hun var bange for. Slet ikke! Hun snøftede stille og fik styr på sin vejrtrækning så godt hun kunne. "Der er intet at tilgive.." hviskede hun stille. "Du gjorde intet forkert..Jeg blev bare pludselig så bange.." hun rystede lidt på sit hoved og tog en dyb indånding. "Det gik så stærkt lige pludseligt...Undskyld..." hun så lidt op mod ham. Håbede ikke hun ville se skuffelsen hos ham. Hun var sikker på han forstod, men var alligevel lidt bange for hun tog fejl. "Jeg kunne godt lide det Akuna.. Andet må du sandelig ikke tro! Men..." Hun bed sig i læben og måtte vælge sine ord med omhu. Forklare sig så godt og præcist hun kunne. "Det var noget vi ikke havde prøvet før...Tanken om næste skridt og det næste.. Det skræmte mig pludselig at det gik så stærkt..Jeg kunne ikke følge med." hun så lidt ned. Hun puttede sig stille ind mod ham igen og var faldet lidt til ro nu. Han havde ikke forstået hendes reaktioner forkert overhovedet. Hun havde nødt det. Levet sig ind i det og forsøgt at udforske dette nye fænomen. Men hun kunne ikke rumme ret meget mere lige nu af nye ting kunne hun mærke. Ikke uden hun fik lov til at indfange det hun havde prøvet først. Det skulle lige synke ned.

[Deleted]

Akuna lyttede tavst til hendes forklaring, og gradvist begyndte han selv at falde en smule ned. Skyldfølelsen var der stadig, men ikke fuldt så tilstedeværende som den havde været før. Han forstod hvad hun mente, og nikkede langsomt, som for at vise at han forstod.
”Det gik måske lidt hurtigt,” indrømmede han med en antydning af et smil på mundvigen, og strøg hende forsigtigt gennem håret da hun stille hulkede, og kyssede hende nok en gang over hendes pande. ”Men du har heller ikke noget at undskylde for, Cass. Vi blev måske begge to revet med, men du skal ikke undskylde for at det gik for hurtigt for dig. På et tidspunkt vil du være klar til at tage det næste skridt, og skridtet derefter, men indtil videre er jeg mere end lykkelig sådan som vi har det nu.” sagde han beroligende, og nussede hende blidt bag hendes ene øre, sådan som han altid havde gjort det.
Han måtte selv indrømme at det måske havde gået en tand for hurtigt, men han havde også ladt sig rive med af de nye følelser. Alt han havde fornemmet var følelsen af Cass’ krop tæt mod sin og hendes læber mod hans, og længslen efter at mærke hende endnu tættere havde næsten været mere end han kunne bære. Men han var glad for at de var stoppet, før de var gået forbi punktet hvor det var for sent. Han ville ikke have kunnet tilgive sig selv, hvis de havde gået skridtet videre før Cass følte sig klar, eller hvis hun havde følt sig tvunget til noget hun ikke ville. Han sendte hende et varmt smil, og lagde sin hånd mod hendes og flettede nok en gang sine fingre ind mellem hendes. ”Tag dig al den tid du behøver, Cass. Når du er klar, kan vi prøve igen.” tilføjede han kærligt, og plantede derefter et kort, men blidt kys mod hendes læber. Han ønskede ikke at det de havde oplevet skulle holde dem fra at være kærlige mod hinanden. Han kunne stadig mærke længslen i sit bryst, men han kunne kontrollere den. Så længe Cass var ved hans side, og så længe hun var lykkelig sammen med ham, var der intet andet han havde brug for.

[Deleted]

Selv når hun var mest oprørt og bange så kunne Akuna altid få Cass til at være rolig igen - netop ved at nusse bag hendes ører. Det hjalp skam også denne gang. Det slog aldrig fejl. Hun mærkede stille hvordan roen sænkede sig ind over hende og fik hende til at slappe af. At han oveni var så forstående gjorde hende kun mere lettet. Han betød så meget og hun ville jo gerne vise ham det. Men selv uden at gå hele vejen så vidste han det forhåbentligt. Hun kunne ikke andet end håbe på det.
Et roligt smil kom stille frem på hendes læber som det var hun blev fyldt med ro i krop og sind. Selvom der svagt stadig var en uro der ulmede. En del der ikke ville have hun var sådan en bangebuks der ikke turde gøre noget så simpelt. Men for hende var det bare ikke så enkelt. Det var vanskeligt. Hun elskede Akuna. Det gjorde hun virkelig! Han vidste det forhåbenligt også selvom hun jo faktisk lige havde givet ham et afslag. Hendes tanker gled dog stille lidt væk igen fra de negative emner og hun lod roen fylde sig. Det havde gjort godt. Hendes tårer var også stoppet og selvom hendes øjne stadig var lidt blanke og fugtige så græd hun ikke mere. Der var kun sluppet få ud.

Hun nikkede stille. Hun vidste ikke hvor lang tid det ville tage før hun følte sig helt klar. Hvem kunne vide det? Hun kunne bare mærke nu, at det i alle fald fik for stærkt lige pludseligt. Og det lod til Akuna forstod. Heldigvis. Hun ville ikke kunne bære det hvis han var skuffet, vred og måske ville skubbede hende væk. I sådanne tilfælde ville hun enten blive efterladt eller tvinge sig selv til at gøre som han ønskede. Hun anede ikke hvad del det blev. Kunne være ligemeget sådan set, for Akuna ville ikke være den type. Nej han var alt for dejlig til at være så væmmelig. Hun puttede sig roligt ind mod ham. Der var ingen forandringer der. Hun var stadig tryg ved ham. Hun smilede stille som hun lod sine øjne glide lidt i. "Akuna..jeg tænkte på..." Hun bed sig i læben. Nej måske hun skulle lade være. Måske var det dumt at komme ind på det igen. Og dog ville hun jo gerne vide det. "Hvad del af mig var det du gerne ville se?" hviskede hun stille og mærkede hvordan hun fik en kraftig og pinlig rødmen op i sine kinder. Nu havde hun lige fået vejret og fået ro på sin krop. Men hun kunne ikke rigtigt slippe minderne om det hun havde følt.

[Deleted]

At mærke hvordan Cass langsomt faldt til ro, bidrog kun til at Akuna selv kunne slappe lidt mere af. Hans hånd forblev dog stadig ved hendes, med deres fingre sammenflettede , mens hans anden hånd blidt strøg hende op og ned af hendes ryg. Hun behøvede ikke svare på hans ord; han kunne fornemme at hun slappede mere af. Han kunne høre det på hendes åndedræt, og mærke det på hendes hjertebanken. Hun virkede ikke så anspændt længere, og det føltes som om hun igen slappede af i hans favn. Han kunne selv trække en dyb indånding som for selv at slappe helt af igen, indtil han hørte hendes spørgsmål, som fik ham til at hæve blikket en smule.
Han var sikker på at han selv var blevet rød i kinderne igen ved hendes spørgsmål. Én ting havde været da han havde fået hentydet til sit ønske om at se hende, mens de havde været grebet af øjeblikket, en helt anden ville være at give udtryk for det nu. Ikke desto mindre kunne han ikke nægte for at han stadig havde lyst til at ’se’ hende, og han kunne ikke bringe sig selv til ikke at besvare hendes spørgsmål.
”Jeg ville gerne se… din overkrop.” forsøgte han, som en mindre vulgær måde at sige at han havde håbet på at kunne ’se’ hendes bryst. Hans hånd flyttede sig fra hendes ryg og til hendes side, som han blidt fulgte fra hendes hofte og til hendes skulder, og ned igen, før den igen fandt vej til hendes ryg. ”Jeg har set dig før, når vi har badet sammen, men ikke sådan… Jeg ville bare gerne fuldføre mit billede af dig.” forklarede han med et fåret, skævt smil.