Peace and Quiet

[Deleted]

At han så drillede hende lidt fik hende til at smile svagt. Han mente det jo ikke ondt, men kun kærligt. "Du må jo huske på kæreste, at jeg stadig er ung og uerfaren." grinede hun stille. Men hun vidste jo godt, at hun næppe kunne gøre noget som han ville hade. Medmindre hun da bedrog ham, løj eller forlod ham. Men alt det i disse kategorier var ikke noget hun kunne drømme om! De hørte sammen og hun ville aldrig elske nogen som hun elskede ham. Nej hun ville aldrig elske nogen andre overhovedet! Akuna var hendes sjæleven. Det var hun helt sikker på!

Hun lod ham som altid føle sig vej frem i hendes ansigt. Hun elskede når han studerede hende. For dette var jo hans måde at se hende på. Hun lænede hovedet mod hans hånd med et lille glad suk, da den velkendte følelse af behag kom ved nusseriet bag hendes ører. Og det eneste han ønskede kunne hun sagtens opfylde. Hun smilede og gned sin næse mod hans. Rigtig ulvemaner, men hvad så? "Jeg vil altid elske dig, Akuna." hviskede hun stille. "Det kan ingen eller intet ændre på." Hun smilede og lænede sin pande mod hans og gav hans læber et blidt kys. Selvom han så lige havde kysset hende, men hun kunne vel godt kysse ham også? Fortjente han.
At han så sagde den sidste kommentar om gåturen fik hende til at grine lidt. "Det kan du have ret i. Og det er nemmere at flette fingre." Hun gned sin næse mod hans igen med et lille grin. Hun følte sig godt nok som en lille ung forelsket pige, men hun var jo heller ikke andet end 17 så kunne man bebrejde hende, at hun var så højt oppe på sin sky og svæve? 

[Deleted]

Akuna måtte smile et lille, skævt smil, og han nikkede eftertænksomt. Cass var rigtig nok ung, specielt hvis man tog hans egen alder med i beregningen, men det foretrak han ikke at gøre. Han kunne alligevel ikke se hvorfor det skulle være i vejen – så længe han elskede hende, og hun ham, hvordan kunne der så være noget i vejen med det?
”Du er ikke så uerfaren som du tror, Cass. Og du er ung, men du er moden.” svarede han med et mildt smil, og lod blidt sine fingre kærtegne hendes sider. Han havde mærket hendes smil med sine fingre, da han havde kærtegnet hendes ansigt, som sin måde at se hende på, og det varmede ham altid om hjertet at vide at hun kunne lide hans berøringer. Men det var ingenting i forhold til varmen der bredte sig i ham ved lyden af hendes ord. ”Ligesom jeg altid vil elske dig, Cass. Uanset hvad.” lovede han hende, og gengældte hendes kys nok en gang. Akuna tvivlede på at han nogensinde ikke ville gengælde et kys fra hende.
Hendes latter fik også Akuna til at le mildt, og han nikkede enigt. ”Bestemt. Det har jeg hørt skulle være noget svært med en ulvepote.” svarede han med et drilsk smil om læberne. Hans blik vendte sig i den retning han vidste køkkenet var, og snuste lidt i luften. Fuglen var ved at blive varm, og duften var begyndt at brede sig i rummet, og et forventningsfuldt smil bredte sig over hans læber. ”Vi kommer til at spise som kongelige i aften.” erklærede han med et grin, og strøg hende blidt over hendes arm.

[Deleted]

Et stille smil gled over hendes læber. Ak ja hendes tidlige modenhed var dog delvist kommet af at leve alene og måtte klare sig selv næsten hele livet. Men ikke at det var noget hun havde noget imod. Hun kunne godt lide at klare sig selv. Og havde hun ikke levet som hun havde, så ville mødet med Akuna jo ikke være blevet til? Det ville slet ikke være det samme uden ham! Det var hun ganske vist på!
At de aldrig skulle skilles af var noget der varmede hende helt ind i hendes sjæl. Hun kunne slet ikke undvære ham. Ville ikke! Hun knugede sig, men dog forsigtigt, nærmere ind til ham og puttede sig roligt mod ham for bare at føle hans nærvær. Sidde sådan og bare nyde det var blandt de små ting i livet som man skulle sætte pris på og det gjorde Cass uden tvivl. Hun værdsatte han var i hendes liv. Akuna betød simpelthen bare alt!

Hun rettede sig lidt op igen, da det ikke var nemt at drille, grine og se hans reaktion når man lå gemt væk ind mod hans hals. Hun smilede og rystede lidt på hovedet over hvor tosset han kunne være i sine pjattede stunder. "Det ville hverken være let at flette fingre, eller at jeg skal gå på bagben! Eller at du må gå foroverbøjet mens jeg humper på mine tre andre ben." grinede hun og kunne lige forestille sig hvilken katastrofe det kunne ende i samtidig med det ville være en morsom oplevelse for andre at se på måske. Men selvom hun tit elskede at være i ulveform og blive kløet og nusset af ham i sin pels så elskede hun endnu mere at være sig selv og virkelig kunne være et par. Pelsen kom dog til hjælp på kolde aftener hvor hun kunne dele sin pels og dens varme med Akuna.
Hendes eget blik gled hen mod ovnen før det var hun rejste sig. Maden måtte snart være klar og hun gik hen for at tjekke til fuglen der virkelig spredte en skøn duft. Hun smilede. Han havde nok ret. Det var virkelig et lækkert måltid de havde i vente. Hun tjekkede grøntsagerne og brødet. Det hele var sådan set klart og hun skulle bare have det serveret. "Sæt dig til bords min søde. Jeg kommer om lidt med maden." smilede hun og følte sig på tider som dette som en rigtig lille husmor.

[Deleted]

Også Akuna havde nydt følelsen af at mærke Cass i sit skød, og han kærligt ladt sine hænder stryge over hendes ryg. Han kunne ikke forestille sig noget bedre, end at sidde sådan, med Cass i sin favn. At indånde hendes duft og lytte til hendes afslappede vejrtrækning, mærke hendes varme krop under sine fingre – alt sammen fyldte ham med en varme, der spredte sig ud til hver en fiber af hans krop.
Da hun satte sig op og igen talte, måtte han selv grine let, og nikkede enigt med hendes ord.
”Jeg tror ellers det ville have set meget sjovt ud.” svarede han drilsk. Ikke at han ville være i stand til at se det alligevel, men han havde da en vis formening af hvordan en ulv så ud – efter at have ladt sine hænder stryge over Cass i hendes ulveform optil flere gange – og kunne kun grine let ved tanken på en ulv der humpede på tre ben, med sin fjerde pote i hans hånd.
Da Cass havde set til maden og lod til at have bedømt det til at være færdigt, rejste Akuna sig fra stolen og begav sig med rolige skridt gennem rummet til hvor han vidste at bordet stod, og satte sig på en af stolene. Det havde været en behagelig forandring fra da de havde vandret til dette land, hvor han ikke havde været sikker på hvor noget havde været, og måtte bero sig på Cass’ hjælp til at undgå at støde ind i hvert eneste træ i skoven. I hytten vidste han hvor alt var, og var i stand til at bevæge sig rundt uden sin vandrestav. Staven var dog stadig nødvendig når han bevægede sig rundt udenfor, selv om at han foretrak at holde sig i nærheden af hytten – specielt hvis Cass var ude. Hvis han først farede vild i skoven alene, ville han aldrig finde tilbage.
Alle de tanker var dog hurtigt væk, så snart han duftede fuglen, grøntsagerne og brødet som Cass bragte med sig til bordet, og Akuna kunne omgående mærke hvordan hans tænder løb i vand. ”Det dufter dejligt, Cass.” sagde han rosende, og sendte et varmt smil i den retning duften kom fra, og hvor han kunne høre hendes skridt. Han ventede alligevel til han var sikker på at hun stod i nærheden af ham, før han blidt svang en arm om livet på hende, og trak hende blidt ned at sidde i sit skød igen. ”Jeg vil jo gerne have at du sidder behageligt.” sagde han som sin forklaring, og sendte hende et kærligt smil inden han plantede et kys på hendes kind.

[Deleted]

At Akuna kunne finde rundt indendørs på egen hånd var en tanke som beroligede Cass. Hun vidste jo også, at han gerne selv ville og det var kun godt han selv fandt rundt. Han var ikke afhængig af hverken sin stav eller hende. Og så behøvede hun ikke bekymre sig for om han slog sig på tingene når det var hun var ude. Nej det var godt for dem begge, at han selv kunne finde rundt. Det afhang jo så også af, at hun ikke sådan flyttede rundt på alting for så blev hans billede af hjemmet jo ændret og så kunne han starte forfra. Hun nævnte det derfor også altid hvis der var noget hun havde flyttet en smule på selvom det ikke var ofte. Tingene stod ganske udmærket der hvor de var mente hun.

At duften havde spredt sig stille i huset mens den havde passet sig selv var ingenting i forhold til da den blev serveret. Fuglens duft var ikke forhindret af stenovnens rammer længere og kunne spredes fint og frit. Derfor smilede hun også bare rost over han priste duften. Så var smagen nok heller ikke helt ved siden af håbede hun. Dog så ville det overraske hende når den så så velstegt ud og duftede skønt. Fadet og kurven blev heller ikke meget andet end lige akkurat sat fra hendes hænder og ned på bordet før Akuna med rolig hånd fik snoet sin arm om hendes liv og trukket hende ned til sig igen. Havde hun haft fadet i hånden stadig ville hun nok have spildt lidt. Men det havde hun jo ikke så ingen grund til bekymring. Hun havde dog set spørgende på ham. Næsten som om han kunne mærke hendes blik så svarede han på hendes tavse spørgsmål og hun kunne ikke gøre andet end blot smile og slippe et lille grin over ham. Han var da også så pjattet til tider. Men hun ville da ikke afslå for at sidde på hans skød og spise. Det ville jo heller ikke være den første gang. Langt fra.
Hun lod sine slanke fingre stille glide let ned over hans kind mens hendes læber skænkede hans mundvige et blidt kys og hun derefter måtte læne sig lidt ud fra ham så hun kunne nå fuglen. Hun havde skåret den ud over ved køkkenbordet så det var bare at servere på en tallerken og snart havde hun to tallerkener foran dem med mad. "Jeg får let nok ved at spise når jeg har begge arme fri. Men hvad med dig?" spurgte hun med en drillende tone og grinede lidt som hun vendte sig blik mod ham. Han havde i forvejen den ekstra udfordring med at være blind selvom det ikke lod til at være et problem mere. Men så havde han til gengæld som de sad kun en arm fri. Den anden var ikke meget bevendt når hun sad der og spærrede for hans bevægelser.

[Deleted]

Alene det at mærke Cass’ vægt i sit skød fik Akuna til at føle sig godt tilpas, og han brugte sit greb om hende til blidt at knuge hende tæt til sig. Når de sad så tæt, kunne han næsten mærke hver eneste bevægelse hun foretog sig, både bevidst og ubevidst; han kunne mærke hvordan hun satte sig til rette ind til ham, kunne mærke hvordan hun lænede sig mod ham for at kysse hans mundvige – han kunne sågar mærke hendes hjerteslag gennem hendes krop. Et smil gled over hans læber ved hendes drillende kommentar, og han strøg kærligt sine fingre gennem hendes hår.
”Du har selvfølgelig ret, jeg har kun én arm ledig sådan her.” indrømmede han med et skævt smil. ”Du kunne selvfølgelig altid made mig, men så ville du nok ikke selv få noget at spise.” indskød han med et eget drillende smil. Havde det ikke været fordi han ikke ville se ud som en vildmand overfor Cass, kunne han måske bare have taget fuglen i hånden og bidt direkte derfra, men han ville ikke give Cass sådan et indtryk – selv ikke efter al den tid, de havde tilbragt sammen. Om der var grund til det eller ej, var Akuna konstant bekymret for om Cass en dag ville blive træt af ham – selv med sit store hjerte, kunne Akuna ikke forestille sig at Cass ville være lykkelig ved at skulle tage sig af en blind mand konstant. Men gang på gang havde hun overrasket ham med sin villighed til at hjælpe ham, når han havde behov for det, og ingen ord kunne beskrive hvor højt han elskede hende for det.
”Hvor meget jeg end hader det, kan jeg nok ikke bruge begge arme så længe du sidder på mig, men jeg har ikke lyst til at lade noget der dufter så godt, gå til spilde.” Han sendte Cass et undskyldende smil. Han kunne ikke finde på en anden stilling hvor hun kunne sidde i hans skød samtidig som han kunne bruge begge arme, så den eneste løsning lod til at være at hun ikke sad i hans skød alligevel.

[Deleted]

Et kærligt smil gled over hendes læber. Akuna var så kær at det næsten ikke var til at tro. Hun rystede lidt på sit hoved og strøg sine fingre over hans kind. "Der er rigeligt med stunder hvor jeg kan sidde hos dig min kære. At undvære det i en stund mens vi spiser er ikke noget der skader os." Hun kyssede ham på panden og gav ham et sidste knus før hun stille rejste sig op fra ham. Satte sig dog hen ved siden af ham med sin stol. "Sådan..så sidder vi da side om side i det mindste." grinede hun lidt. Så var de hinanden nær og kunne spise uden problemer begge to.
Ikke at hun ikke nød at sidde hos ham. Det var noget af det bedste hun vidste. Enten det eller ligge sig tæt ind til ham i søvne. Hun elskede hans duft og kærlige omsorg. Men det var jo også sundt med lidt afstand i ny og næ ville man jo nok sige. De tilbragte meget tid sammen. Og de kunne jo sagtens nyde hinandens selskab uden de havde fysisk kontakt. Men hun vidste også, at Akuna nød det.

Da det så var lagt på plads kunne de få spist. Cass var sådan set også ved at være sulten kunne hun mærke så det gjorde godt at få lidt mad. Hun havde dog ikke den store appetit ville man måske mene, men hun spiste da alt hun havde på sin tallerken. Hun tog dog lige et ekstra stykke af både fugl og brød før hun var blevet helt mæt. Hun sørgede for at få ryddet af og vasket op før det var hun ville kunne nyde sin aften med Akuna uden at have det at tænke på. Det tog heller ikke lang tid at klare så det var jo ikke fordi det var slemt. Da det sidste var sat væk vendte hun sig om. "Jeg håber du kunne lide maden." Hun smilede og gik hen og lagde sine arme om ham bagfra. Kyssede ham i nakken. "Vil du med ind og sidde i sofaen? Det er lidt blødere.." grinede hun stille. De plejede jo ofte lige at sidde enten i sofaen eller udenfor før de gik i seng. 

[Deleted]

Akuna måtte smile skævt, halvt opgivet over sig selv. Til tider kunne det godt virke som om han var afhængig af Cass’ nærvær, og til en vis grad kunne det måske passe. Han havde tilbragt mange år kun med sig selv som selskab, med enkelte undtag, lige indtil Cass vandrede ind i hans liv, som et lys i hans mørke. Han vidste godt at hun ikke ville forsvinde, af at de ikke sad op af hinanden døgnet rundt, men han havde stadig et behov for at bekræfte for sig selv at en kvinde med et hjerte som hendes faktisk eksisterede, og ikke kun var et figment af hans egen fantasi.
”Det er godt nok for mig.” svarede han kærligt til hendes ord, og sendte hende et varmt smil inden han selv gik i krig mod fuglen. Den smagte lige så godt som den duftede, og sammen med tilbehøret gik der ikke lang tid før Akuna, ligesom Cass, havde spist sig god og mæt.
Akuna lyttede mens Cass ryddede op efter dem, en smule frustreret over at han intet kunne gøre for at hjælpe hende, men alle frustrationerne forsvandt lige så snart han mærkede hendes arme folde sig om ham. Han lænede sig lidt bagud i stolen da hun kyssede ham i nakken, og placerede et eget kys på hendes kind og sendte hende et varmt smil. ”Det smagte vidunderligt, min egen.” svarede han kærligt, og strøg blidt sine fingre over hendes ene hånd. ”Og det synes jeg lyder fantastisk. Der er også bedre plads til to i sofaen.” tilføjede han med et grin, og rejste sig derefter fra stolen og begav sig mod sofaen sammen med hende. Han satte sig ned og lod hende sætte sig ved hans side, hvorefter han blidt lagde en arm om hende og nok en gang gav sig til at stryge fingrene kærligt over hendes nakkehår. Der var intet han nød mere end at sidde sammen med Cass og nyde hendes nærvær og tildele hende alle de kærtegn han formåede. Han åndede afslappet ud. ”Har du ellers noget du skal nå i den nærmeste fremtid, eller har du tid til at slappe af i lidt tid endnu?” spurgte han med et drilsk smil. Det var ikke fordi Cass’ arbejde havde taget så frygtelig meget af deres tid sammen, men han havde alligevel savnet hende og været bekymret for hende, når hun havde været ude på en opgave.

[Deleted]

Man kunne måske godt ønske sig en hjælpende hånd med opvask og andre ting. Men Cass havde intet imod at gøre tingene selv. Akuna hjalp med det han kunne og det i sig selv var alt den hjælp hun kunne ønske sig af ham. Hun vidste jo godt, at han gerne ville gøre mere. Men samtidig ville hun ikke have han skulle tvinges til svære ting i hans tilstand. Selv hvis han havde kunne se og bare var for doven eller træt en aften så ville hun heller ikke sætte ham i gang med noget. Det elskede hun ham for højt til!
Hun vidste dog så ikke, at han stadig ofte gik med tanker om, at hun endda var væk. Eller om hun bare var fantasi. Hun havde flere gange fortalt ham, at hun ikke ville gå fra ham og håbede han endda kom sig over sin bekymring helt og aldeles. Selvom det var sødt han var bange for at miste hende. Måtte jo betyde han elskede hende højt ikke sandt? Men samtidig var det jo synd han skulle bekymre sig unødigt. Hans ros af maden fik et smil over hendes læber som det var hun gav hans nakke et kys mere. "Det er jeg glad for at høre min egen skat. Jeg må se hvad jeg kan finde på til imorgen som også bliver lækkert." Hun måtte jo tænke, men det blev ikke nu. Nu skulle de ind i det bløde og putte. Cass løsnede sit greb så han kunne rejse sig op og tog hans hånd og lod sine fingre flette sig ind i hans før hun gik til sofaen.
Så snart Akuna havde sat sig så gled Cass også ned ved hans side og svang sine ben op ved siden af sig og endte med at ligge lidt ned og lagde sit hoved på hans skulder og puttede sig ind til ham. Nød af hans kærtegn og mærkede blot hvordan hun slappede og blev helt rolig. Øjnene var gledet i, men gled en smule op til hans spørgsmål. "Mener du her i aften? Nah.. der har jeg ikke mere jeg skal nå før vi skal ind og sove.. Jeg ved ikke hvad det skulle være da." Hun vendte sit hoved lidt op mod ham. "Noget bestemt du tænkte på da, Akuna?" smilede hun og var nysgerrig efter hvad han mon havde tænkt på. Og der var jo nok ikke andet end en times tid før de gik til ro. Så den tid indtil ville hun nyde her hos ham.

[Deleted]

Akuna var ikke det mindste i tvivl om at hvad Cass end fandt på til den næste dag, ville være lige så smagfuldt som fuglen de lige havde spist. Det var altid en fordel at hun kunne jage i sin ulveform – hvordan han havde overlevet i så mange år før han mødte hende, var ham en gåde. Men det gjorde også kun at han satte så meget mere pris på hende, end han i forvejen gjorde.
Som de sad i sofaen og Cass hvilede ind til ham, lukkede Akuna afslappet sine øjne i, og gav sig selv et øjeblik til blot at nyde hele situationen. Cass’ duft, lyden af hendes rolige åndedræt, følelsen af hendes bløde hår mod sine fingre – hele hendes væsen fyldte ham med et behag, som han var sikker på at han aldrig ville kunne undvære.
Hendes svar på hans spørgsmål fik et smil til at glide over hans læber, og han trak lidt på skuldrene. ”Det var nu ikke fordi jeg selv havde planlagt noget. Jeg ville sådan set bare danne et billede af hvor længe jeg kunne sidde her med dig før der er noget vi skal nå.” forklarede han med et varmt smil i hendes retning, før han plantede et kys på hendes pande. Personligt ville Akune ikke have noget imod at sidde i sofaen hele natten, så længe Cass var ved hans side. Faktisk ville det ikke være første gang de ville være faldet i søvn sådan der, til trods for en seng som trods alt var noget mere behagelig at sove i. Han måtte igen smile lidt, inden han lod sin hånd falde fra Cass’ nakkehår, og i stedet lagde sig om hendes talje, i et forsøg på at holde hende så tæt ind til sig som muligt. ”Men det kunne da være du havde noget i tankerne for aftenen?” indskød han med et spørgende smil.

[Deleted]

En rolig hovedrysten var det eneste som hun gav fra sig som et slags svar. Hun havde sådan set ikke tænkt sig de skulle noget særligt andet end have hinandens selskab at nyde af. Bare sidde og putte og snakke sammen. Om enten dagen eller imorgen. Eller bare noget helt andet. Der var ikke noget hast eller fast emne. Cass nød af disse stunder hvor hun kunne slappe af. Derfor havde hun endt med at falde i søvn og Akuna ville nok let kunne løfte hende. Men han ville nok mere få svært ved at finde vejen mod sengen. Og sofaen var skam blød nok til at sove på hvis det skulle være. Sengen havde mere plads, men de lå alligevel så tæt at der var tomt i det meste af den. Cass lå enten helt op af ham eller mere eller mindre over ham. Hun havde det med at skulle putte tæt. Men ikke noget som Akuna havde noget imod vidste hun. Ellers ville han jo ikke lade hende gøre det vel?
Den rolige atmosfære fik hende skam også til at døse halvt hen kunne hun mærke. Det havde været en lang dag med masser af rend i skoven. Det var trættende for en lille ulve kvinde. Hun strakte sig lidt, men lagde sig straks mod hans skulder igen. Så lidt op mod ham. "Men hvad kunne du tænke dig at vi laver imorgen? Vi kunne gå ned til bækken måske og få et lille morgenbad?" Det gjorde de jo sådan set tit. Ikke hver dag måske, men de gjorde det ofte. Og det var skønt med et køligt bad til at vågne på hvis Cass skulle sige sin mening. Det var forfriskende og en god start på dagen. Og det ville jo være rart at bruge så meget tid sammen som de kunne få mulighed for. Hun skulle jo enten jage eller ud og skaffe mad i en nærliggende by så hun måtte bruge noget tid på det.

[Deleted]

De gange Cass var faldet i søvn i hans arme, havde Akuna varieret mellem at blive liggende i sofaen med hende, eller at bære hende ind på deres soveværelse. Han kendte efterhånden hyttens indre så godt at han kunne finde rundt derinde på egen hånd, og han kunne med lethed ’planlægge’ hvor han skulle placere sine skridt for at komme fra den ene ende af hytten til den anden uden at støde ind i ting. At gøre det mens han bar på Cass havde ikke været et problem før. Og selv om at sofaen var blød og behagelig, foretrak han nu alligevel at putte sammen med Cass i deres seng, som trods alt var lidt blødere.
Hendes forslag bragte et lille smil over hans læber, og han vendte ansigtet mod hende igen og hvilede sin pande mod hendes.
”Et morgenbad lyder dejligt.” svarede han smilende, og placerede et kort kys mod hendes læber, samtidig som hans hånd nok en gang fandt vej til hendes nakkehår. Han fornemmede at Cass var ved at døse hen; han kunne høre det på hendes toneleje, og måden hun havde strukket sig på. Det var den slags tegn han var blevet så vant til i tidens løb. ”Måske skal vi heller ikke bruge så lang tid før vi går i seng. Du har haft en lang dag, og det er altid rart at være udhvilet til et bad.” tilføjede han med et varmt smil. Måske var det bare fordi Akuna hellere ville putte i den bløde seng sammen med hende end i sofaen, men ikke desto mindre kunne han selv mærke trætheden. Han havde ikke været lige så aktiv som Cass havde haft det, men udmattet blev han nu alligevel af at vente på at hun kom tilbage fra sine jagtture.

[Deleted]

Det var altid Cass der endte med at være mest træt og falde i søvn først. Det var måske ikke sært når hun rendte meget rundt. Men stadigvæk så selv på dage hvor hun ikke lavede så meget var hun den der først faldt hen. Det var måske fordi hun var yngre? Hun anede det ikke. Det var ikke til at forklare. Men Akuna lod ikke til at være plaget af hun ikke kunne være længe oppe altid. Hun havde jo brug for søvn. En del af alt det med at vokse og så videre.
At idéen faldt i god jord hos ham fik blot et stort varmt smil til at vise sig på hendes læber som hun puttede sig krammende ind med ham med et lille glad grin over de så havde lagt den plan sammen. Hun elskede at tage et bad om morgenen og var jo ikke bange for han ville beglo hende. Af gode grunde jo. Men selv hvis han havde kunne så ville hun nok ikke have været genert ved det længere. Eller måske? Man kunne jo sige hun ikke var genert ved at ligge sammen med ham og der kunne han jo ellers godt drage nytte af sin måde at se på. Men hun stolede på ham. Og de havde været sammen så længe efterhånden, at det ville være tåbeligt at sove hver for sig.

At han så foreslog de måske snart gik i seng fik faktisk blot trætheden til at snige sig nærmere og hun nikkede lidt. Måske det var en god idé hun for en gangs skyld rent faktisk selv gik i seng. Det var ikke altid det lige blev sådan dog. Hun strakte sig lidt med en gaben og gned sine øjne lidt. Hun havde ikke nogen idé om helt hvor sent det var, men det spillede heller ikke nogen stor rolle. De mørke øjne faldt roligt på Akuna med et smil på de smalle læber. Hun kyssede ham forsigtigt og tog hans hånd. "Lad os hellere gå i seng før jeg falder helt hen her." grinede hun stille og vidste det ville ske hvis hun blev i sofaen meget længere. Hun kunne mærke det.

[Deleted]

Akuna smålo stille ved hendes svar, og rejste sig langsomt fra sofaen, for derefter at række hende en hånd for at hjælpe hende op. Den korte tur gennem hytten og til deres soveværelse tog ikke mere end få sekunder, og efter at have lukket døren bag dem, slap han hendes hånd for at trække sin skjorte af.
Det var længe siden Akuna havde taget sig nær af at nogen så ham klæde sig af, og Cass var den han havde mindst imod skulle se ham. Om Cass så havde set på ham sådan kunne han ikke sige med sikkerhed, men hun havde da ikke sagt noget for at indikere at hun ikke ville have at han klædte om foran hende endnu. Tanken fik ham til at vurdere hvordan hun ville have det, hvis han havde ’set’ hende mens de lå og puttede i sengen. Han havde trods alt mærket hende, når hun havde ligget tæt ind til ham og sovet, men han havde aldrig benyttet sig af den mulighed til at ’se’ hende, skønt tanken havde været der en gang eller to. Han smilede et lille skævt smil for sig selv. Selv efter al den tid de havde tilbragt sammen, ville han gå forsigtigt frem. De havde trods alt også klaret sig i al den tid uden at gå videre uden at de havde været problematisk for dem – det var vel et godt tegn? Hans smil blev en anelse bredere, og han satte sig ned på sengekanten, med ansigtet rettet mod det sted, hvor han kunne høre lyden af Cass’ vejrtrækninger. ”Du kommer bare, når du er klar.” sagde han med et varmt, men alligevel drilsk smil, inden han selv lagde sig ned på sengen med et afslappet suk. Sengen var mere end stor nok til dem begge to, med tanke på at de som regel alligevel altid endte med at ligge tæt op af hinanden. Som regel vågnede Akuna altid med en arm lagt om Cass, overbevist om at han måtte have kærtegnet hende hele natten. Han så frem til endnu en sådan nat.

[Deleted]

For at undgå at blive 'beluret' og raget på kunne Cass jo altid have valgt at skifte form før hun lagde sig. Helt tilbage i starten havde hun dog ofte faktisk lagt sig til at sove som ulv. Også før de delte seng. Men det varede ikke længe før hun lagde den vane på hylden. Hun var faktisk oftere og oftere i sin menneske form omkring Akuna. Det håbede hun da han vidste var en god ting? Eller at han opfattede det sådan. Måske foretrak han hende som ulv? Nej.. han så hende ikke som et kæledyr. Det var hun overbevidst om.
At han klædte sig af foran hende gjorde hende intet. I starten hvor hun havde været dybt genert havde hun jo bare vendt ryggen til eller lukket øjnene. Det var ikke fordi Cass jo overgloede ham når han tog sit tøj af for natten. Men hun kunne da godt være i rummet uden at kigge væk. Hun tog selv sin egen vest af og kjolen blev hængt op på en bøjle så den ikke krøllede natten over. Hun smilede lidt over hans ord. Når hun var klar. Hun grinede lidt og vidste han allerede havde lagt sig. Hun kunne høre ham sætte sig først og så ligge sig i sengen.
Hun rystede lidt på hovedet og gik over til sit natbord efter hun havde fået sin natkjole på. Hun sov i en lårkort og sort natkjole der ikke var så fin som adelige frøkeners. Det var ikke silke, men ganske almindeligt stof. Det var glat og blødt så det kradsede ikke. Så var hun ligeglad med det ikke var noget fint materiale. Bare den var behagelig. Cass tog sin børste op og gik igang med at børste sit lange mørke hår og også de sorte ulveører. Håret var ikke glat selv efter en frisering, men stadig bølgende. Men hvis ikke det blev børstet så vidste Cass det var sværere om morgenen. Lidt efter var hun gået over og havde lagt sig ned i sengen og tog dynen hen over sig mens hendes blik gled ned på Akuna. Han sov næppe allerede.