Peace and Quiet

[Deleted]

Lyden af en træstok mod et gulv var den eneste lyd i den gamle hytte et sted dybt inde i Iyanna-skoven. Hvem der før havde boet i hytten, og hvad den var blevet brugt til, var et mysterium for Akuna, men for ham var det ligemeget om så så havde været tilholdssted for alskens kriminelle – så længe den var tom nu, var det alt der betød noget. Den gamle hytte knagede i tide og utide når vinden ramte rigtigt, men inde i den tætte skov var det ikke en hyppig forekomst.

Akuna vandrede roligt gennem hytten, vejledet af sin stav som trommede let mod gulvet indtil han fandt hvad han søgte; en af de stole som de havde fundet i hytten, og satte sig ned på den med et dæmpet suk. Cass og han havde haft tiden til at vænne sig til de nye omgivelser i Iyanna-skoven efter at de var taget dertil fra deres tidligere hjem, og Akuna var ved at falde godt til. Lyden af skovens dyreliv og duften af skov mindede ham om gode tider, men der var alligevel en ting som manglede. Hans hånd faldt åndsfraværende ned fra hans skød og famlede i luften, som om han ville mærke efter for at se om Cass var kommet hjem. Han smilede lidt for sig selv. Jeg ville have hørt det, hvis hun var kommet hjem, blev han enig med sig selv om, og kvalte nok et suk. Han foretrak når Cass var hos ham, men han var aldrig bange når hun var ude. Han var sikker på at hun kunne passe på sig selv. Det samme kunne han ikke sige om sig selv.

[Deleted]

Skoven var stadig rigtig ny og skulle undersøges! Cass brugte skam også en del tid på at undersøge og finde rundt. Men hun var skam også meget hjemme hos Akuna. Manden skulle jo ikke efterlades og være alene hele tiden.
Cass kom hjem efter at have været væk i nogle timer og hoppede let op og åbnede døren med en pote. Ja hun kunne skam godt skifte form og gå ind som et normalt menneske, men det skete ikke så tit. Hun kunne godt lide at være i sin ulve form. Hun følte sig mere fri og kunne bevæge sig det hurtigere og nemmere følte hun. Døren blev puffet i bag hende. Hun gik roligt hen over de skrabede og slidte gulve og gik hen mod Akuna. Hun kunne dufte hans placering allerede når hun fik døren på klem. Hendes poter gav ikke så meget lyd. Det var mest kløerne som gav skrabende lyde når de rørte brædderne. Cass gik hen til køkkenbordet og hoppede op med sine forben og lagde fuglen fra sig som hun havde båret med tænderne og gik over til en skål med vand og drak af den for at få skyllet munden og først da gik hun så hen til Akuna og puffede blidt til hans hånd med sin våde snude der også var kold. Hun hoppede op og satte poterne på hans lår og strakte sit hoved op mod hans ansigt og lod sin snude røre hans kind før hun skiftede form til sin menneskelige skikkelse og dermed så kunne skænke hans mundvige et rigtigt kys. Hun smilede og sad der på knæ med hænderne på hans lår og smilede til ham. Ikke at han kunne se det. Desvære. Men Cass havde vænnet sig til hans blinde væsen, men elskede ham jo ikke mindre af den grund! Hun ville elske ham blind eller ej. Han var et skønt væsen som hun var lykkelig for at have mødt og at de var endt som de var. "Så er jeg tilbage min egen." Smilede hun. Ikke at hun var i tvivl om, at han havde gættet det. Men hun var nu engang alligevel glad for at meddele det til ham.

[Deleted]

Akuna måtte have været fortabt i sine egne tanker, når han ikke hørte døren lukke i bag Cass, eller hørte lyden af hendes klør over de gamle gulvbrædder. Det var så normalt for ham at lytte efter den slags lyde når Cass var ude på sine udforskende ture i skoven, velvidende at Cass foretrak at vandre rundt i form af en ulv. Ikke at Akuna havde det mindste imod det; faktisk foretrak han at hun gjorde det sådan, så hun hurtigere kunne forsvare sig hvis der skulle ske hende noget. Og folk flest ville vel undgå en ulv i en tætgroet skov, men han var ikke sikker på at det samme kunne siges om den smukke kvinde, han vidste at hun var.
Følelsen af hendes våde snude mod hans hånd fik et lille spjæt til at gå igennem ham, men chokket var ovre lige så hurtigt som det var opstået. Da han mærkede hendes poter mod sine lår voksede smilet om hans læber, og dette blev kun bredere da han mærkede hendes snude mod sin kind, kun for derefter at mærke hendes læber mod sin mundvige. Han lo stille og førte en hånd til hendes kind og strøg kærligt fingrene over hendes hud. ”Det kan jeg mærke.” svarede han mildt, inden han blidt svang en arm om hende og trak hende op at sidde i hans skød. Akuna var ikke den stærkeste mørkelver, men i og med at Cass næsten allerede lå over ham, krævede det ikke meget af ham at få hende til at sidde der. Og han elskede at kunne holde om hende, og mærke at hun var nær ham. Når han ikke kunne fornemme hendes tilstedeværelse med sit syn, ville han gøre det med sine andre sanser. ”Fandt du noget spændende i skoven?” spurgte han nysgerrigt idet han førte en hånd om hendes nakke og begyndte at klø hende omkring hendes ulveører, godt skjult i hendes hår, og sendte hende et varmt smil.

[Deleted]

At der gik et spjæt igennem Akuna overraskede Cass. Det skete sjældent, at hun kunne overraske ham sådan. Hun skyndte sig skam også at sige undskyld før det var, at han kort efter trak hende det sidste stykke op så hun sad på hans skød istedet for på gulvet. Hun smilede og elskede skam også at sidde i hans favn og blot putte sig ind til ham. Cass var skam heller ikke sen til at ligge sig ind mod ham og blot nyde det. "Mhm.. Hvis man da kan kalde en fugl for noget spændende?" grinede hun lidt og så på ham mens hun mærkede hans hånd der som altid hurtigt fandt vej op til hendes ulve ører. Uh hvor hun elskede at blive nusset og puslet om. Hun lukkede roligt sine øjne lidt i mens hun blot gav et svagt suk fra sig af ren behag og nydelse. "Jeg havde tænkt mig at vi kunne spise den til aften. Det er en fasan.." Hun havde jo flere gange før skaffet mad hjem til dem. Hun havde fanget duer og kaniner blandt andet. Det var jo sådan set nemt nok når man havde ulve blod i sine gener.
Men hvis hun blev siddende der alt for længe så var det jo sådan set lige det, at hun næppe fik lavet mad sådan med det samme. Hun havde flere gange haft svært ved at flytte sig når hun først fik sat sig til rette. Det var jo sådan set hendes trygge ramme og krog så det var svært at flytte sig fra den. Hun elskede Akuna af hele sit hjerte og elskede at være ham nær. Hun kyssede stille hans kind og lod sine fingre blidt kærtegne hans hals nu hvor hun havde lagt sig ind mod hans brystkasse.

[Deleted]

Akuna kunne ikke lade være med at smile for sig selv, da han både kunne høre og mærke hvordan Cass reagerede på hans kærtegn omkring hendes ulveører. Han havde altid elsket at nusse hende der, og hun havde altid nydt når han gjorde det. Hans blik hvilede et sted ud i luften, mens han opmærksomt lyttede til hvad hun fortalte ham. Et forventningsfuldt smil bredte sig over hans læber.
”En fasan lyder dejligt. Den burde vi kunne spise os gode og mætte i.” Han sendte hende et varmt smil og placerede et kys på hendes læber. Et sted vidste Akuna ikke hvordan han havde overlevet i så mange år, før han mødte Cass. Han måtte have sultet sig selv for at kunne overleve på hvad han kunne tigge sig frem til, og det var bestemt ikke en livsstil han havde lyst til at vende tilbage til. Cass’ ulveform gjorde det meget nemt for hende at finde og opspore byttedyr som de kunne leve af, men Akuna hadede stadig følelsen af at være så passiv og ubrugelig på det punkt. Han skjulte alligevel den tanke bag et varmt smil, som blev efterfulgt af et saligt suk, da han mærkede hvordan hun lagde sig mod hans brystkasse og kærtegnede hans hals. Hans hånd faldt fra hendes ører og til hendes talje, og han holdt hende blidt en smule tættere ind til sig. Med Cass i sin favn, tilsyneladende lige så afslappet som han var, kunne Akuna ikke føle sig mere lykkelig. Hvis det stod til ham kunne hele verden gå under hvis det så måtte være, så længe han kunne blive siddende sådan med hende. Men han vidste godt at de ikke kunne blive siddende sådan hele aftenen. Den største tidsfornemmelse havde han ikke, men han vidste godt at mørket snart ville falde på. ”Er der noget jeg kan hjælpe med?” spurgte han mildt, henvendt til tilberedelsen af fasanen. Uden øjne at se med var der ikke stort Akuna kunne gøre i et køkken, men hvis han kunne hjælpe med noget, ville han gøre det.

[Deleted]

Stilheden sænkede sig stille over dem for en tid og Cass slappede af i hele sin krop. Hun var ikke tung så selv i sovende tilstand ville hun ikke være ubehagelig at have som ekstra vægt. At stilheden siden hen blev afbrudt af hans ord fik hende til at se lidt op. "Du kan plukke fasanen. Det er et job hvor du kan føle dig frem til dens fjer så det vil da passe godt!" smilede hun og vidste, at han jo gerne ville hjælpe så hvo han kunne så fik han da også lov. Hun kunne godt selv plukke den, men mens han så fik gjort det kunne hun gøre noget andet klar som han ville have sværere ved at hjælpe med. At skrælle grøntsager ville han kunne komme mere til skade ved fordi det arbejde indebar en kniv. Som blind vidste de jo begge, at der var grænser for hans formåen. Ikke at det generede Cass. Han ville gerne hjælpe og gjorde det skam også hvor han kunne. Det betød en del. Rigtig stor del. Han havde ikke bare opgivet livet og sat sig for at han intet kunne.
Cass havde ikke lyst til at flytte sig, men før eller siden blev det jo nødvendigt. Og hvis de skulle have mad i dag så blev det nok før. Og snart. Hun kunne dog godt strække den bare lidt længere! Det havde hun i alle fald bestemt sig for, at hun ville gøre. Hun puttede sig derfor lidt mere ind mod ham og smilede for sig selv ved følelsen af hans varme krop mod sin. Måske han ikke var en stor stærk kriger som kunne slås til hendes ære. Men hun følte sig tryg hos ham. Hun følte sig hjemme. Hun følte sig elsket.

[Deleted]

Akunas smil blev en anelse bredere ved Cass’ svar, og han nikkede enigt. Han burde kunne føle sig frem til fuglens fjer. Det ville også være noget af det eneste han ville kunne lave, uden at skade sig selv eller hende i processen. Til nød var han i stand til at starte et bål, men det krævede trods alt at han skulle kunne finde brænde samtidig som han passede på at han ikke faldt over sine egne ben. Men så længe han kunne bidrage med noget, et eller andet, i stedet for bare at sidde og lade Cass gøre det hele, var han tilfreds. Og det virkede da også som om Cass satte pris på hans bidrag, selv om det ikke var det største.
Også Akuna ville gerne lade tiden de tilbragte i stolen strække sig ud, og gjorde derfor intet for at forhaste sig. Han blev roligt siddende med hende i sin favn og indåndede hendes duft, mens hans fingre kærligt strøg hendes side. Tavsheden hvilede i hytten, indtil Akuna mente at det var ved at være tid til at komme i gang.
”Du har gået langt i dag. Du må være sulten.” sagde han mildt og afbrød dermed stilheden. Han lod Cass rejse sig fra ham før han greb ud efter sin stav, og fulgte derefter med hende ind til køkkenet hvor hun havde placeret fuglen. Han tog fuglen i hænderne med endnu et forventningsfuldt smil. ”Du fandt en stor en.” roste han hende med et glædeligt smil, inden han begyndte at plukke fjerene fra den.

[Deleted]

At kunne hjælpe ville glæde Akuna og at han blev glad var noget som glædede Cass. At han så efter noget tid bestemte sig for, at nu måtte han tage styringen og få dem igang var noget hun næsten måtte more sig lidt over. Men han havde jo nok ret. Cass var godt nok lidt sulten og så måtte hun jo nok se at få gjort noget ved det. Se at få lavet noget mad. Hun rejste sig op selvom hun jo helst ikke ville, men smilede blot stille. Det havde været rart at sidde lidt hos ham og de fik jo også tid til det senere. Hun førte an ud i køkkenet og var glad for at se, at Akuna havde fået lidt nemmere ved at finde rundt i det som nu var deres hjem. Det var rart han ikke gik ind i ting og faldt over dem. Hun lod ham tage sig af fasanen som blot lå og ventede på ham. Da han fandt den og roste hende for at det var en stor en hun havde fundet mærkede hun en varme i sine kinder mens hun med et svagt genert smil slog blikket mod gulvet ved sine fødder. Ikke at han kunne se det. Men hun gjorde det alligevel fordi hun lidt var for genert til at se på ham når han roste hende sådan. Hun fik dog fremsagt et tak og gik igang med at skylle og få skåret de grøntsager hun havde tænkt sig skulle ligge sammen med fuglen i gryden og fik også tændt op så det ville være varmt og klar når de kom så langt. Når fuglen så var plukket ville det nok passe med hun kunne få renset den og så var alt klar til at komme i på en gang. Hun bandt sit hår op før hun var gået igang og det var en af de sjældne gange hun havde det oppe.

[Deleted]

Det var med en øvet hånd, Akuna bevægede fingrene over den fede fugl og plukkede fjerene fra den. Mens han lyttede til lyden af Cass der skar grøntsagerne, forsvandt han lidt ind i sine egne tanker. Et sted burde det have bekymret ham, at de havde været i stand til at finde en hytte ude i skoven, uden noget tegn til at den var beboet. Hvem der end havde boet i hytten før dem lod til at have haft tiden til at pakke alt sammen, så umiddelbart kunne han ikke tro at der var fare på færde. Men Akuna var altid årvågen. Når det drejede sig om hans, og ikke mindst Cass’ sikkerhed, ville han ikke tage nogen chancer. Men han kunne ikke nægte for at det havde været en behagelig livsstil de havde levet siden de fandt derud.
Akuna måtte med et smil konkludere at fuglen var færdigplukket, efter at have ført hænderne over den et par gange uden at kunne mærke en fjer. Han skubbede fjerene til side og dyppede sine hænder i et vaskefad, som allerede var placeret på bordet. Med fuglen plukket, var der ikke stort mere han kunne hjælpe med, men det betød ikke at han ikke kunne holde Cass med selskab mens hun gjorde resten. Med en hånd på bordpladen bevægede han sig over til Cass, hvor han lydløst placerede sig bag hende og lagde en hånd mod hendes talje – han ville trods alt ikke forskrække hende, så længe hun stod med en kniv. ”Føler du dig tryg herude?” spurgte han efter et sekunds tænken. Tanken havde stadig ikke forladt ham; var hytten virkelig et trygt sted at opholde sig? Det var selvfølgelig at foretrække, fremfor at vandre målløst frem i skoven med en blind mand, men han kunne ikke komme udenom følelsen af at det næsten havde været for godt til at være sandt for dem.

[Deleted]

At han tog hensyn og ikke ville forskrække hende ville da være en tanke der gjorde Cass glad og kun fik hende til at holde endnu mere af ham! Men de fleste lyde fangede hun nu. Men hvis hun ikke lige tænkte over det så kunne hun da godt overhøre noget. Cass havde godt bemærket stilheden der kom fra Akuna, men lagde ikke mere i det, end at han nok bare koncentrere sig om at få plukket fuglen så godt og hurtigt han kunne. Den svage plasken fra vandfadet, da hænderne skulle vaskes var noget hun hørte med det ene øre der lige kort vippede lidt. At Akuna så bevægede sig og gik mod hende opfangede hun også kun lige halvt. Hun var afslappet og fokuserede nok mest på det hun stod med. Det var nok kun hvis Akuna talte, at hun fik hvert et ord hørt tydeligt, men lyde lige nu var ikke så interessante for hende. Derfor kom det lidt bag på hende, at han pludselig stod bag hende og med en hånd mod hendes talje. Hun smilede dog bare, som det var hun drejede hovedet om mod ham. Lige der havde han nok gjort klogt i ikke bare at slynge en arm om hende eller andet der kunne forskrække hende. Hun havde hørt ham, men ikke registreret ham.
Cass lyttede til hans spørgsmål. Det kom lidt bag på hende. Hvorfor spurgte han om det nærmest ud af den blå luft? Dog så vidste hun jo, at Akuna tænkte på sikkerhøj højt. Men det var en overraskelse at det lige kom nu. "Vi har da været sikre herude siden vi fandt hertil. Jeg er mere tryg her end jeg var i starten, nu hvor jeg kender stedet. Og jeg er mere tryg her end på den lange tur vi vandrede hertil." Hun smilede og løftede en hånd op og strøg ham over kinden. "Men alt i alt er jeg nærmest altid tryg så længe du er hos mig." hviskede hun med et smil og lænede sig hoved bagover mod hans skulder.

[Deleted]

Selv om Akuna ikke kunne se det, kunne han næsten mærke Cass’ forvirring over hans spørgsmål allerede før hun ytrede sit svar. Han kunne ikke bebrejde hende for det. Han havde selv været lykkelig for at de havde fundet hytten, så de slap for at skulle bo under åben himmel i en mørk skov – selv med hendes evner og hans sans for at opfatte ting på afstand, ville det ikke være særligt trygt. Men selv om at der var gået mange dage uden at de var blevet plaget af nogen eller noget, kunne han aldrig komme af med følelsen af at noget var i vente.
Hendes sidste bemærkning fik et svagt smil over hans læber, og han strøg forsigtigt sin frie hånd gennem hendes hår mens han kyssede hendes kind.
”Ikke at det er fordi jeg kan gøre noget for din sikkerhed.” svarede han i en dæmpet, bitter tone. På det punkt kunne Akuna ikke andet end at forbande sit manglende syn, og sin manglende evne til at beskytte Cass. Han rystede svagt på hovedet, og sendte Cass et undskyldende smil. ”Undskyld, min egen. Jeg har en vane med at blive bekymret for den slags uden grund.” undskyldte han mildt, og kyssede hendes kind nok en gang. ”Du har selvfølgelig ret. Hvis der var nogen der ville gøre os noget, ville de allerede have gjort det. Og selv hvis der skulle komme nogen, burde et godt gok med staven gøre underværker.” tilføjede han med et svagt grin, idet han førte sin hånd mod hendes ører og kløede hende bag dem, mest af alt som for at vise at alt var i orden. ”Desuden er der vel altid nogen der kan bruge en dusørjæger, så hvis nogen skulle opsøge os, ville det vel være for at bede om din hjælp.” tilføjede han med et skævt smil.

[Deleted]

Stemningen ville blive trist og anspændt hvis de snakkede for meget om dette evne det var Cass sikker på. Derfor valgte hun at de måtte ligge det til side og finde noget andet at tale om. Det ville ikke være særlig svært, da de jo altid havde kunne snakke godt sammen. Hun smilede som hun blev kløet bag sine ører og puttede sig da også trygt ind mod ham. "Det har du nok ret i..Selvom jeg jo nok på et tidspunkt trækker mig tilbage fra det liv." Hun vidste den dag kom en gang. Hun var stadig ung så det kunne godt vare noget tid. Hun ville ikke tænke for meget over det og bare nyde sit liv her hos Akuna.
"Men lige nu skal jeg sørge for noget mad bliver gjort klar så vi kan få et måltid. Og så skal vi ellers bare have en hyggelig aften. Som vi så tit har." smilede hun og kyssede ham på næsen. Sådan lidt for at drille ham. Hun elskede ham og elskede at drille ham på sin egen kærlige måde. Hun så hen mod maden, men den kunne godt lige klare sig selv lidt endnu. Hun måtte bare sikre sig, at hun ikke glemte det så det blev uspiseligt. Hun måtte også prøve at finde ud af hvad hun skulle lave til dem imorgen. Det skadede ikke at tænke lidt forud.
Cass rejste sig op efter hun havde siddet lidt længere hos ham og gik over for at se til fuglen og lige sikre sig at alt var i orden før hun igen gik tilbage mod Akuna med et smil. "Men måske vil du med ud og gå en tur imorgen? Hvis vejret er godt så ville det da være en skøn måde at nyde dagen på." Hun elskede selv at gå i skoven og det var kun så meget mere hyggeligt og rart når hun havde Akuna med som selskab. Men han skulle jo have lysten. Det var hun dog sikker på, at han havde.

[Deleted]

Akuna vidste godt selv at han havde en stor del af skylden for at skabe dårlig stemning, og kyssede hende blidt på mundvigen da hun puttede sig lidt ind til ham, som en form for undskyldning.
At hun vurderede at trække sig tilbage fra et liv som dusørjæger fyldte ham med en form for lettelse. Akuna vidste at Cass var dygtig i sit arbejde – hun havde trods alt overlevet indtil nu – men han var alligevel bekymret når hun var ude på ’jagt’.
”Du har også skylden i at flere eftersøgte er blevet fanget. Jeg vil sige at du har gjort dit arbejde godt.” roste han mildt, inden han formede et fåret smil da hun kyssede ham på næsen. Ikke at han ikke synes om det, for det gjorde han bestemt; han elskede måden Cass kunne finde på at ’drille’ ham, ligesom han selv kunne finde på at ’drille’ hende ved at klø hende på de helt rigtige steder. ”Det skal det nok blive.” svarede han enigt. Han og Cass havde altid kunnet hygge sig på deres aftener i hinandens selskab, og Akuna kunne ikke selv forestille sig et bedre selskab end hende.
Ved hendes forslag formede han endnu et smil, og betragtede hende med et glædeligt glimt i de blege øjne. ”Om det så regnede, lynede og tordnede, ville jeg elske at gå en tur med dig, Cass. Så længe du er der, ved jeg at jeg vil nyde det.” forsikrede han hende med et kærligt smil, og strækkede hånden lidt famlende frem for at ae hende over hendes kind. Som elver havde Akuna en naturlig forkærlighed til skoven, også selvom at han ikke havde tilbragt meget af sit liv i skove. ”Så må du jo finde ud af om du vil gå som ulv eller som menneske.” tilføjede han med et drilsk smil. Hun havde trods alt varieret mellem hvilken form hun gik rundt i ude i skoven, men for Akuna var det ligemeget, så længe hun var sammen med ham.

[Deleted]

Hun ville gerne bruge mere tid sammen med ham og ikke være årsag til han skulle bekymre sig. Hun var stadig ung og det var måske tidligt at trække sig tilbage, men hun havde samtidig også arbejdet fra en tidlig alder. Hun var kun næsten lige blevet voksen så hun havde et langt liv foran sig. Og det skulle hun dele med sin elskede Akuna. Hun smilede og strøg let hans kind før det var hun rejste sig op og gik over for at få set til maden. Hun smed sit lange sorte hår om bag sin skulder så det faldt ned af hendes ryg. Hans ord om at intet kunne stoppe ham i at nyde en gårtur med hende fik hende til at føle en varm glæde. Hvis dette ikke var sand kærlighed så vidste hun ikke hvad var.
"Bare jeg kan leve op til dine forventninger.." grinede hun lidt med et skævt smil mens hun så til fuglen der havde det fint med at passe sig selv så det ud til. Den duftede skønt og hun kunne mærke sine ulve instinkter fryde sig og sine tænder løbe i vand. Der var dog stadig noget tid til de kunne spise så hun måtte pænt vente. Hun gik tilbage mod Akuna efter at have løsrevet sig fra den stegende fugl og lod en lok af sit hår sno sig lidt om et par fingre mens hun gik. "Men jeg går nok i min egen form. Jeg kan jo ikke være en ulv hele tiden." Havde hun dog primært været før hun mødte Akuna. Men nu havde hun en årsag til at være sig selv som menneske. Hun satte sig ned på hans skød igen og slog blidt sine arme rundt om hans nakke og flettede sine fingre sammen.

[Deleted]

Hendes ord fik Akuna til at sende hende et varmt smil, men det var først da hun satte sig i hans skød, med sine fingre flettet om hans nakke, at han svarede hende. Han lod blidt sine hænder stryge mod hendes arme, og fulgte dem til hendes skuldre og videre til hendes ansigt, som han blidt begyndte at kærtegne med fingerspidserne. Han fulgte hver en linje i hendes ansigt, og blev nok en gang mindet om hvor smuk Cass var.
”Efter så lang tid sammen, tror du stadig at der er noget du må leve op til.” smålo han med et varmt smil, og kyssede hendes pande og næseryg blidt. ”Cass, hvis jeg havde forventninger du måtte leve op til, er jeg sikker på at du ville have overgået alle mine forventninger. Det eneste jeg håber på fra dig, er at du elsker mig som jeg elsker dig.” Han strøg kærligt sine fingre fra hendes kinder og til hendes ører, som han nok engang kløede hende bag. Han elskede at mærke og høre hendes reaktioner når han gjorde det, og gjorde det derfor så ofte han kunne. ”Jeg elsker dig, Cass. Selv hvis jeg havde forventninger du ikke levede op til, ville jeg stadig elske dig.” Han plantede et sidste kys på hendes læber, og sendte hende et ømt smil. Akuna var normalt ikke typen der talte om den slags så åbent som han lige havde gjort, men han synes Cass havde fortjent at høre det. Hans hænder sank ned til hendes hofte, uden at smilet forlod hans læber. ”Og jeg ville elske at gå en tur med dig i din menneskeform. Det er også nemmere at have en samtale når du er i stand til at svare mig.” tilføjede han med et let grin.