A Place To Be Free?

[Deleted]

Ligesom enhver anden som var i besiddelse af en styrke eller en kompetence, som ikke alle havde, så skulle der selvfølgelig også prales en smule, og det var noget som han faktisk godt kunne lide. Hun var ikke af adelig stand, for de ville aldrig søge til et sted som dette, og tog han ikke meget fejl, så var det udelukkende en kvinde med et selvstændigt arbejde, som ville søge til et sted som dette på egen hånd. Ikke fordi at han ville sige noget til det, for det var udelukkende hendes eget valg.. Det skulle han ikke kunne sige, og det var bestemt ikke fordi at det skræmte ham. Tvært imod, så gjorde det ham faktisk kun langt mere nysgerrig, for han ville jo gerne vide hvad det var han sad overfor.
Som hun fjernede den mørke kappe, betragtede han sig af en lysere beklædning, også selvom det dog ikke fik ham til at skifte mening fra hvad han allerede havde udtalt sig. Han trak tilfredst på smilebåndet. Hun gjorde det, udelukkende for at få ham til at tvivle, og det skulle hun bestemt også få at vide. ”Enhver har da brug for en dag fri, hvor de ikke skal tænke på det, og jeg går ikke ud fra, at det her er noget undtag.. Jeg står nu fast på, hvad jeg allerede har udtalt mig om,” sagde han med en ganske selvsikker stemme, for hvorfor skulle det da ellers forholde sig anderledes? ”Desuden.. er det en smuk kjole til en smuk kvinde,” tilføjede han med et stille smil på læben. Han lod sig bestemt ikke slå ud af dette.

[Deleted]

Ania himlede let med øjnene. Han holdt fast i sit. Stædig som han da også var. Men ja ja. Hun gad heller ikke blive ved med at forsøge at ændre hans mening. Han kunne måske regne sig vej til hvad hendes arbejdsfelt var under. Han havde gættet skyggerne rigtigt. Men selv i skyggerne var der mange jobs som lurede. Han havde ganske vist nærmet sig og gjort mulighederne færre, men kunne han gætte det helt præcist? Hun ville ikke hjælpe ham på vej til det. Det var uden tvivl.

Kjolen var dog så ikke helt en kjole. Men hun forstod da stadig hvad det var han mente. Hendes tøj under kappen bestod af en tynd top der faktisk mest af alt kun dækkede overdelen af hendes overkrop. Den gik ikke helt ned til livet og den havde ikke nogen ærmer, men bare blot et par stropper op over skuldrene. og kjolens skørt var så istedet for et par bukser. Men havde han jo ikke kunne se måske på grund af bordet. Men det var nu også mest farverne og ikke selve tøjets art.


"Men lad os så bare sige jeg giver dig ret i, at jeg arbejder. Og at du er i nogenlunde rigtig retning med dit gætteri. Hvad vil du bruge det til?" Hun støttede roligt sit hoved i sin ene hånd mens hun så på ham med et lille smil. Hun havde sådan..indirekte givet ham ret, men uden at sige det højt. Hun vidste dog ikke om han ville bruge det til noget eller bare gerne vide det for at kunne kende hende lidt bedre. Hvad det så end skulle føre til i hans hoved. Men hun kunne da godt tillade lidt kendskab om sig selv blev delt ud. Bare hun selv nogenlunde styrede hvad det blev.

[Deleted]

Castiel var nu temmelig sikker på, at hans gætteri var noget hen af det rigtige, og det var noget som faktisk passede ham selv ganske udmærket. Han var en mand med sans for små detaljer, og mange ting var jo oplagte, hvis man vidste hvad man skulle gætte på – som i dette tilfælde. Normalt ville han sige at kvinder ville holde sig væk fra et sted som dette, og adelig var hun ikke på nogen måde, selvom hun sagtens kunne vise sig at være en kvinde, som vidste hvad hun ville have, og hvordan hun ville have tingene, så var det ikke noget, som han ønskede at blande sig i.
Selvom han kunne fornemme hendes irritation, så var det ikke noget som skræmte ham på nogen måde. Tvært imod, så var det noget som han faktisk måtte erkende, at han virkelig godt kunne lide. De mørke øjne gled endnu en gang til hendes skikkelse. ”Hvem siger, at jeg ønsker at bruge det til noget?” spurgte han ærligt. Han havde ikke noget at bruge denne viden til i Procias. Desuden havde han jo stadig ikke gættet hvad hun arbejdede med, hvor hans nok var mere åbenlys med de brede skuldre, de overarme og de ru hænder som han havde igennem hans smedearbejde, men det var noget, som han faktisk rigtig godt kunne lide. Selv ønskede han jo bare at imponere hende, selvom han da så tydeligt kunne mærke på hende, at det eneste som han gjorde på nuværende tidspunkt, var at irritere hende, og det havde jo egentlig aldrig været hans hensigt med noget som helst af dette.
Castiel rettede sig en smule op. Han forstod ikke den mistillid, som så pludseligt måtte ramme, selvom han nu heller ikke ligefrem ville sige noget til det. Han trak igen på smilebåndet. Lidt bump i vejen skadede ikke nogen, og det var noget som han havde tænkt sig at komme stærkt igen af, hvilket der heller ikke var nogen tvivl om i den anden ende. ”Jeg er en ærlig mand, Ania.. Så meget kan jeg fortælle dig.. Igennem mit arbejde ser jeg mange mænd som kvinder.. Der findes mange ting i denne verden som man kan.. bruge for at spotte sig ind på enkelte ting.” sagde han med en sigende mine.

[Deleted]

Hendes irritation forsvandt dog hurtigt igen. Den var bare flygtig og kort. Hun så dog lidt undrende på ham, da han spurgte om hvem der sagde han ville bruge det til noget. Det kunne han jo have ret i. Alene bare det faktum, at han regnede med hun arbejdede i skyggen kunne jo betyde så mange ting og det ville ikke skade hendes arbejde, at han havde nærmet sig det skridt tættere. Han vidste jo stadig ikke hvad hun foretog sig. Og hvis han blev ved og ville finde ud af mere så ville hun blot rejse sig og gå. Og hun havde lidt på fornemmelsen, at han godt kunne regne det ud. Et klogt træk fra hans side af ville være at træde varsomt om det emne. Allerhelst bare lade det ligge.

Ania slappede mere af igen og lod hendes irritation gå i glemmebogen. Hun tog sit glas op og tog en tår mere af vinen. Lidt som om det kunne hjælpe med at gøre hende rolig på kortere tid end ellers. Hun ville jo ikke bruge resten af selskabs tiden på at sidde og være irriteret på ham. Han virkede ikke til at ville snage yderligere så der var slet ingen grund til det fra hendes side af.
Han snakkede dog lidt mere om hvordan han kunne opfange ting. Det var der jo i sig selv intet galt i. Men til tider skulle man være varsom med hvad man opfangede. Hun nikkede dog blot roligt til hans lille fortælling. Hun var fascineret af arbejdet som smed. Hun vidste der skulle en del kræfter til. På en hel speciel måde. Og man skulle være i stand til at udholde den brændende hede en hel dag! Noget hun som vampyr slet ikke kunne forestille sig at prøve. Hun måtte også erkende han var stædig. Eller blot virkelig gerne ville nyde hendes selskab. Han havde ikke gjort tegn til at gå endnu. Så enten en af de førnævnte ting. Eller noget andet end det. Eller så var hun blot ikke irriterende nok endnu. Det prøvede hun jo heller ikke at blive så det var hun da kun glad for. Han var jo ganske udmærket selskab havde det vist sig. Hun kunne stikke til ham uden han tog det til sig på en dårlig måde. Det var rart, at der var en som man lidt kunne snakke hårdt til som blot tog det roligt og holdt samtalen kørende.

[Deleted]

At Ania så valgte at blive helt tavs, var så derimod en tanke, som faktisk irriterede Castiel en hel del, måtte han erkende. Her sad han og forsøgte at føre en samtale med hende, og så valgte hun bare at sidde, smile, nikke og drikke sin vin. Var det overhovedet underligt, at han reagerede på den måde, som han gjorde? Han var en smed med en sans for detaljer, som man ikke kunne sige, at særlig mange havde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hans blik gled mod hendes skikkelse. Hun var uden tvivl svær at finde ud af.. Det havde han nu erfaret på den hårde måde, og selvfølgelig var det ham faktisk et tydeligt irritationsmoment på mange måder. Ikke at han kunne gøre noget ved det.. Tingene var vel bare ikke altid som man gerne ville have dem til. "Og jeg kan ikke vide, om du sidder og tænker meget, nu hvor du bliver tavs, eller jeg har givet dig præcist de svar, som du gerne ville have," sagde han ganske kortfattet, inden han selv satte sig tilbage igen.
Uanset hvad der måtte gå igennem Anias tanker, så var de ting, som han havde fået fisket frem, ikke noget som han havde tænkt sig at gøre brug af til noget, for hvorfor skulle han? Han var blot en mand med et tungt og hårdt arbejde.. Han så mange ting på baggrund af hvad han selv havde oplevet igennem hans liv, så det kunne heller ikke komme bag på særlig mange. Han sendte hende et smil, inden han så ud mod vinduet. Det var ved at være tid for ham at søge hjemover.. Turen til Procias var jo trods alt også skræmmende lang.. Og denne kvinde, var så tør en kiks, at hans tanker om at få hende med til sengs, hurtigt var noget, som han havde lagt på hylden. Det ville ikke være det værd.

[Deleted]

Hendes blik gled hen over ham da han talte igen. "Man kan vel godt sige jeg tænker. Jeg tænkte lidt nærmere over om jeg kunne tro på dine ord. Men du har jo nok ret i din sag. Desuden er der ikke meget gavn at gøre ud fra det du har gættet." Hun trak lidt på skuldrene med et skævt smil. "Men jeg må sige du har sans for detaljer." Hun så på ham og hvert et ord var sandt af det hun sagde. Han havde faktisk været god til at analysere, men som smed så var detaljer jo noget der blev lagt ekstrem meget vægt på så hun burde måske ikke være helt så overrasket. Men nogen fokuserede jo mest på de detaljer i deres arbejde på deres håndværk. Ikke alle smede gik ud og gjorde det samme med folk så det var nok lidt der hendes overraskelse lå. Men ikke destro mindre var det imponerende.
At hans tur hjemover var lang anede hun jo ikke. Han kunne jo sådan set også frit gå når han lystede det. Hun holdt ham ikke tilbage hvis han ville hjem. Selv kunne hun klare turen på kort tid. Både på grund af sin hurtighed, men fordi der heller ej var særlig langt. Han skulle krydse både grænser og det hele. Derimod så kunne han tåle solen hvis han ikke kom hjem før den stod op. Det var en anden sag med hende selv. En helt anden. Men ville hun selv gå når han gik? Næppe. Hun havde jo tænkt sig at sidde alene da hun ankom så hvorfor ikke gøre det bagefter? Alt efter hvad tiden blev så tog hun hjem efter den. "Jeg undrer mig egentlig lidt over hvorfor du har ventet med at tage videre. Det er sent, en mørk kold nat. Hvis du vil afsted som noget af det første til daggry burde du få hvilet ud nu og ikke sidde her. Medmindre du vil afsted om natten. Hvilket betyder du burde få fart på inden det bliver for lyst." Det kom jo ikke hende ved. Men det slog hende bare, at det var noget hun undrede sig over. Sært som sådan en tanke kunne slå ned i en med et.

[Deleted]

Umiddelbart ville Castiel ikke sige, at han havde givet udtryk for, at han havde ønsket noget særligt eller bestemt, men bare understrege for hende, at han altså var god til det som han lavede. Ikke desto mindre, så var det sådan her, han faktisk ville have tingene. Han var god til detaljer, så hun kunne jo sige hvad hun ville, og han ville bestemt ikke give hende ret. De mørke øjne hvilede på hendes skikkelse. "Det er jo det jeg siger. Jeg har sans for detaljer, og det er noget som faktisk kommer mig godt til gode i mit fag, og det er det som er mig det vigtigste," fortalte han med en ganske sandfærdig mine, for det var bestemt heller ikke en løgn. Meadow udnyttede det også når det var de kvindelige kunder som kom, for dem havde han uden tvivl det bedste tag om, og han elskede det. Bare det faktum, at han kunne få lov til at føle sig nyttig, var det bedste.
Ved hendes sidste ord, måtte han uden tvivl tage det som en afvisning. Selv måtte han erkende, at denne kvinde ikke just var hans smag uanset hvad. Hun virkede.. for fin og det irriterede ham, når han selv stod der og kom fra de kredse som han gjorde. Hendes måde at se på verdenen og ikke mindst ham på.. Ja, måske hun havde ret? Skulle han begynde at søge hjemover? Det var i hvert fald det, som han havde mest lyst til. Han nikkede. For nu valgte han faktisk at give op. "Du har ret.. Jeg har faktisk en lang vej hjem.. Hvordan du vidste det, ønsker jeg dog at vide." Han havde ikke fortalt hende i hvilken retning han boede, og det var slet ikke noget, som han nogensinde ville komme til. Han endte med at nikke mod hendes skikkelse. "Til vi ses igen, Ania," afsluttede han, inden han bundede sin øl og endte med at forlade kroen her, kun for at søge hjem i retningen af Procias.

//Out

[Deleted]

Hun smilede stille. "Jeg havde det blot på fornemmelsen. Du sagde du bare var på gennemrejse fordi du havde et job at udføre. Så siden du er på gennemrejse bor du jo ikke lige om det nærmeste hjørne." Hun kunne skam også godt bemærke visse detaljer hvis det skulle være. Lagde fokus på ting der blev sagt også. De var begge to ikke lige til at snyde. Ganske interessant hvordan det dog kunne have udviklet sig. Men Ania havde et princip med ikke at åbne sig for meget op ved første møde. Så næste gang var han måske mere heldig og få fisket noget ud af hende? Hvis de da mødtes igen. Men noget sagde hende, at det godt kunne ske. Han rejste måske ikke rundt særlig tit med sit arbejde. Gjorde måske en undtagelse hist og pist i visse stunder hvis det var en vigtig kunde. En smed arbejdede så vidt hun vidste ellers et fast sted, men nogen leverede jo godt nok våben ud eller drog ud til særlige ønsker. Selv var hun typen der modsat en smed faktisk rejste hele tiden. Så mon ikke hun stødte på ham igen et sted?
Hun så ham bunde sin øl og gøre sig klar til at tage afsted. Sikkert delvist hendes skyld, men hun var ligeglad. Hun var stædig og ville ikke lave om på sig selv for at behage ham. "Jeg takker igen for vinen. Og for dit selskab ikke desto mindre." Hun måtte også selv snart se at vende hjemover. Hun havde dog ikke så langt, men hvis hun ville nyde natten lidt inden hun drog i hi så måtte det snart blive.
Derfor tog det heller ikke længe efter at Castiel var gået, at hun selv rejste sig op efter at have drukket vinen ud og trukket sine handsker på som havde ligget på bordet under hendes ophold. Hun trak hætten på sin kappe op over det blonde ansigt før hun rejste sig og snart som en skygge var gledet ubemærket ud af stedet og ud i nattens mørke som opslugte hende på kort tid.


//Out