A Place To Be Free?

[Deleted]

At han var så selvsikker i sin sag på det var en god vin han havde udvalgt fik blot hende til at smile svagt af ren morskab. Hans selvsikkerhed fejlede skam ingen verdens ting! Men han skulle nok få sine ben ned på fast jordgrund igen før eller siden. Det var hun temmelig sikker på. "Hvis ikke jeg er tilfreds så skal jeg nok give besked.." Hun smilede svagt og løftede glasset op for at tage en tår lidt efter. Den duftede skam ganske udmærket. Hun tog en lille smagsprøve og den var ganske udmærket at drikke måtte hun indrømme. Ikke den bedste hun havde smagt, men langt fra den værste heller. Han kunne have gjort det værre.
Hun så stille på ham og gav et let lille nik med sit hoved før hun satte glasset ned fra sig igen på bordet foran sig. "Det må jeg sige. Det var et rimelig godt valg De gjorde.." Hun smilede roligt til ham og drejede let stilken om et par gange på glasset før hun gav slip og hendes hænder gled ned og ligge i hendes skød. At han så ikke ville give noget så dyrt til andre undrede hende. Hvad mon han regnede med han kunne forvente af det? Hvis det var endnu en del af hans plan på at lokke hende med i seng så måtte han blive skuffet i sidste ende, for det havde hun altså ikke den ringeste initiation om at gøre. Men han kunne da bare blive i sin tro lidt endnu hvis han havde lysten til det. Så blev han jo bare det mere skuffet når afslaget kom. Den tid den sorg. Og alt sorgen og pinen var hans. "Jeg er yderst tilfreds med vinen. Så på det punkt har De næsten optjent æren af, at vi kan drikke dus som De så meget ønsker.." Hun så på ham med et smil og tænkte at det nok ville gøre ham glad eller give ham mere selvsikkerhed mere end noget andet. Men hun skulle nok få ham ned fra sin høje hest når tiden kom. 

[Deleted]

Castiel havde aldrig haft meget at klamre sig til igennem sit liv, men den selvtillid, havde han gjort alt hvad han kunne, netop for at holde fast i.. og det synes han selv var gået ganske udmærket. Han vendte blikket sigende i retningen af hende endnu en gang. Han var måske ikke den største vindrikker, eller kender for den sags skyld, men han havde da alligevel sine anelser om hvordan tingene skulle være. ”Jeg er nu ganske sikker,” sagde han med en selvsikker mine, da han igen vendte blikket mod hende, og så til da hun tog en tår. Nu håbede han da at den kunne godkendes, for han havde faktisk gjort sig umage for en gangs skyld, så det var jo faktisk noget af en præstation fra hans side af. Han trak på smilebåndet. ”Det var jo det jeg sagde,” påpegede han sigende, og blinkede til hende.
Bagtanken ved en mand, var altid at få en kvinde med til sengs, og Castiel var jo så ikke typen som lagde skjul på det. Det kunne godt være, at hun fastholdt den tanke og mening lige nu, men det var så sandelig ikke sikkert, at det var en som hun kunne fastholde for resten af aftenen. Det var jo aldrig til at vide, og nu havde han jo heller ikke just været en mand, som nogensinde havde taget nej for et svar. På længere sigt, havde han faktisk altid fået tingene, som det han gerne ville have dem, og det var det som passede ham selv særdeles udmærket, hvis han nu selv skulle sige det. ”Det glæder mig,” sagde han sandfærdigt. Om hun faktisk mente, at hans prøvelser var ære nok til at drikke dus med hende, så ville det passe ham særdeles udmærket, for nu ville han også mene, at han faktisk havde forsøgt så godt, som det nu var ham muligt! Han tog selv en tår af sin gode øl, inden han igen vendte sig mod hende. ”Så… skal vi?”

[Deleted]

Hvad hans bagtanker var med alt dette var rimelig lette at gætte sig til. Han havde jo sådan set selv fortalt om dem tidligere og hun havde afslået at det ville ske. Men han ville nok ikke give op så let, men det ville hun så sandelig heller ikke bare gøre. Hun stod fast på sit. Hun tog en lille tår mere af sin vin og den var jo ikke så gal endda så det var noget han havde gjort rigtigt. Han virkede også til at være glad og nærmest have vundet en lille sejr over at hun nu gerne ville drikke dus med ham. Det kunne jo ikke skade. Hun gav ham ingen form for løfter og hun kunne jo heller ikke være en kold og kynisk person der ikke ville vise sin taknemlighed. Men indenfor rimelighedens grænser naturligvis!
"Af en øldrikkende mand så er jeg forbløffet over hvor god smag De har i vin." Hun lod glasset dreje lige igen mellem sine fingre. De måtte jo vel hellere drikke dus inden han helt kom ind på et andet spor. Han ville nok ikke sådan lige glemme det alligevel. Hun gav et lille nik som det var han netop som hun tænkte det, faktisk gjorde anstalter til, at de skulle komme i gang og få drukket dus. Bare han ikke blev ved med den sengesnak efterfølgende kunne hun skam godt klare hans selskab i noget længere tid. Ania smilede som hun løftede sit glas op igen for at få drukket dus.

[Deleted]

Castiel kunne faktisk godt være en god mand, hvis det var det som han ønskede at være, og nu hvor hun selv valgte at udfordre ham, så var det uden tvivl noget, som han ønskede skulle gøre sit også. Han forventede ikke det store, dog selvom han selvfølgelig gik rundt med sine mange forhåbninger hvad det her angik. Og nu hvor vinen tydeligt var faldet i god smag ved hende, måtte han selv kun sidde ganske godt tilfreds tilbage.
Castiel kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet ved hendes ord. Han trak ganske kort på skuldrene. ”Ja, hvad kan jeg sige.. Jeg er en mand af rigtig mange gode overraskelser,” sagde han med en tydeligt morende stemme, idet han igen blinkede til hende. Han nikkede mod hende og uden at smilet ville falme det mindste. Han var en mand af gode overraskelser hvis han virkelig anstrengte sig, og det kunne han altså godt finde ud af, uanset hvor dum og idiotisk han kunne synes at være eller opføre sig. ”Skål, kære;” sagde han med en tydeligt drillende undertone, inden han kort lod glasset klirre mod hendes, inden han tog en tår. Så langt, så godt, ikke sandt? Han kunne godt lide, at han alligevel havde fået hende til at snakke med ham, når hun havde været så afvisende fra starten af.

[Deleted]

At blive overrasket var skam en god ting. Hun havde da nydt spændingen over at se hvad han mon kunne byde på til hende. Og så var hun blevet glædeligt overrasket i sidste ende så det var jo alt sammen noget i den gode retning. Dog så var der overraskelser som man ikke brød sig om, men hvem kunne sige om sådan nogen kom? Og i så fald så var det også begrænset hvad han kunne gøre. Her var så fyldt med folk så visse ting ville ikke gå ubemærket hen. Og så kunne hun slå fra sig hvis det blev nødvendigt.
Glassene klirrede sammen og hun ignorerede hans drillende kære snak. Hun valgte i hvert fald at undlade kommentar til det. Lod det blot passere. Det var heller ikke alt man skulle vælge at kommentere. Hun kunne let føle hans drilleri og hvis hun svarede tilbage på det så ville det jo nok være det han ville opnå og så kørte han bare mere på det. For ham ville det være sjovest hvis hun lod sig bemærke med hans ord. Og at han kaldte hende kære for at drille. Det gjorde jo ingen skade? Det eneste der var at sige, var jo blot, at hun ikke var hans kære. Men hvorfor køre rundt i det? Nu havde de drukket dus så nu var han nok godt tilfreds. For nu. For Ania selv spillede det ikke så stor en rolle. Hun ville bare ikke være dus med nogen før hun havde tilbragt lidt tid med dem og snakket med dem. Det havde han jo opfyldt. Normalt ville hun helst vente til hun kendte folk godt. Men han sige jo du alligevel så hvorfor ikke bare få dem lagt på lige vilkår?

[Deleted]

Selvom Castiel måske var en mand med alt hvad det måtte indebære, så havde han tilbragt så meget tid omkring og med kvinder, at han efterhånden ville mene, at han havde fundet ud af, hvad de kunne lide. Her var det ganske vidst et skud i blinde, men han vidste jo derimod godt, at det ikke var den billige udgave af vin, som ville stå øverst på ønskelisten. Selvom han måske ikke havde valgt en helt god vej, hvad angik denne kvinde, så ville han nu alligevel stå fast på, at han var en kvindernes mand. Dem som havde været omkring ham, havde bestemt ikke fortrudt det.. Men mændene derimod.. De havde altid anset ham som en trussel, og ideen havde han skam ikke opgivet helt endnu. Det havde han slet ikke nogen grund til.
Glassene klirrede mod hinanden nu hvor de endelig drak dus, hvilket passede Castiel mere end udmærket. Det kunne godt være, at dette var små babyskridt, men man skulle jo trods alt starte et sted, kunne man jo sige. Han smilede let for sig selv og tog en tår, inden han igen satte sit store krus fra sig på bordet. Hovedet lod han søge let på sned. Han kendte hendes køn, navn og at hun var alene.. det var nu alt det andet, som han lige så, også måtte være temmelig nysgerrig på, og det var jo det, som han gerne stod fast på i den anden ende. Han lod tungen stryge let over hans læber, inden han roligt lænede sig en smule over bordet. ”Har jeg bestået testen?” spurgte han ganske sigende. Alt i alt, så kunne han skam godt, hvis han virkelig gjorde sig umage, og det var skam det han var ude på. Dette var en situation, som bare ikke måtte fejle for ham!

[Deleted]

Hvad der løb af tanker igennem hans hoved var ikke noget hun anede spor om. Hun kunne gætte sig til lidt af det, men resten var som et blankt lærred hvor hun ikke kunne gennemskue hvad der var at se på. Hun tog det dog ikke så tungt. Hun havde jo også sine egne tanker som han ikke anede noget om så hvorfor skulle hun vide alt han tænkte? Alle måtte have deres små hemmeligheder og private tanker. Hun var dog bare glad for, at hun ikke fik noget være sprøjt som intet var værd andet end at hælde ud. Så da det var, at han spurgte ind til om han havde bestået den lille test hun havde givet ham måtte hun jo erkende, at det havde han. Hun nikkede roligt med et lille smil. "Jeg kan skam ikke sige nej. Det var ganske enkelt et glimrende valg du tog." Hun smilede stille og havde dermed bekendtgjort hans lille sejr. Men det var jo kun en lille en af slagsen og langt fra nok til at han opnåede det som han nok gerne ville allermest. Men han måtte tage til takke med hvad han fik. Sådan var livet jo ind imellem. Man kunne ikke altid få det som man ville og tingene skete heller ikke altid efter ens ønsker.
Men Ania var sikker på, at Castiel ikke var færdig med at lære ting om hende så hun måtte jo nok forebygge sig på, at hun måtte lukke lidt mere ud af sig selv. Men det tog hun nu ikke så sørgeligt på forskud. Hun bestemte jo selv hvad hun ville dele om sig selv. "Men hvad foretager du dig så her? Er du fra egnen af eller på gennemrejse?" Hun lod stille sit blik hvile på ham. Nu var det hende der ville ligge ud.

[Deleted]

Selvom Ania måske ikke ville give Castiel, hvad han egentlig var ude på, så var det faktisk ikke noget som gjorde den store forskel for ham. Han gav bestemt ikke op, også selvom han måske ikke valgte at kæmpe så åbenlyst, som han havde gjort til start.. Måske at han ville få tingene, som han gerne ville have dem alligevel? Han gav så sandelig heller ikke op, det var helt sikkert! Nu hvor hun alligevel måtte tilkendegive, at han havde bestået hendes såkaldte test, var han selv kun ganske godt tilfreds. Det var da en god start på det hele, hvis han selv skulle sige det. ”Det glæder mig,” sagde han med en rolig, dog sandfærdig stemme. Han kunne jo godt lide at gøre tingene rigtigt.
Det var bestemt ikke fordi at Castiel havde tænkt sig bare at sidde og glo ud i luften. Han ville faktisk gerne lære hende lidt at kende. Ikke fordi at han som sådan kunne bruge de informationer til noget, så var det vel bare en naturlig nysgerrighed, som han ikke rigtigt kunne gøre noget ved? Han vendte blikket mod hende. Nysgerrigheden var måske gensidig? Det var bestemt ikke noget, som han ville have noget imod. ”Lad os bare sige, at jeg er på gennemfartsrejse. Jeg har været på en særlig opgave her i landet, og har vendt snuden hjemover nu,” fortalte han sandfærdigt, da det jo heller ikke ligefrem var en løgn. Han havde smedet Sephiran Acheron et våben som kunne slå vampyrer ihjel.. Ikke noget som han direkte ønskede at fortælle hende, nu hvor hun selv fremstod som en vampyr. Han ville nødigt gøre sig for upopulær.

[Deleted]

"Gennemfarts rejse? Ja så..Og hvad er det så for en opgave du har fuldført?" Folk der rejste og kom udefra kunne så sandelig være interessante. Især hvis de ikke kom bare for at rejse rundt, men de havde et formål. Han havde prikket lidt til hendes nysgerrighed. Hun ville gerne vide lidt mere om hvad han var for en starut. Han virkede så sandelig almindelig som så mange andre, men der kunne jo skjule sig noget under overfladen. Hun var jo heller ikke den typiske smukke kvinde der holdt sig til rolige og fine steder. Nej hun kunne skam godt komme steder som her og hendes levevej var at slå ihjel. Ikke lige det man tænkte når man så hende.
Dog kunne det være farligt emne at snakke om arbejde. Hvis han så ville have svar tilbage sad hun der med hænderne i skødet og var på dybt vand. Hun kunne jo ikke sige sandheden! Ikke på vilkår! Ikke engang en af de folk hun så oftest vidste hvad hun foretog sig. Ikke medmindre han havde gættet det? Men nu var hun trådt ind på stien så nu måtte hun blot følge dens snoede vej og se hvor den førte hende hen. Måske kunne hun jo undgå lige det emne. Måske troede han hun var uden arbejde. At hun ikke behøvede det. Hvem vidste hvad han helt præcist tænkte? Men lige nu var søgelyset rettet mod ham så hun var på sikker grund indtil videre.

[Deleted]

Bare ud fra de dyre vaner som denne kvinde havde tilegnet sig, var han allerede klar over, at hun enten var en kvinde af status eller havde arbejde. Og status ville han ikke gå for, for en kvinde med status ville uden tvivl ikke opsøge et sted som det her alene.. Denne gang var bolden på hans banehalvdel, og det passede ham egentlig ganske udmærket. Han foldede hænderne foran sig.. De store og ru hænder. ”Jeg arbejder i en smed, og blev sendt på en personlig opgave i Marvalo City,” forklarede han blot. Det kunne han godt sige, uden egentlig at fortælle hvad han havde lavet, for overfor en vampyr, ville han bestemt ikke fortælle, at han havde været med til at smede et våben som skulle dræbe hendes slags, for så vidste han da allerede på forhånd, at han ville ryge i den onde og grumme bog, og det var han da på ingen måder ude på!
Castiel rettede sig en anelse op. Nu hvor de havde drukket dus, og de kunne snakke fint og ærligt med hinanden, så blev det jo kun så mange gange bedre, selv i hans optik, så det passede ham faktisk ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. Selv måtte han jo erkende, at hun ikke var så slem at føre en samtale med, så det passede ham faktisk kun fint. ”Og siden du nu kender til mit arbejde.. så tager jeg ikke fejl, hvis du også er hårdtarbejdende.. men med hvad?” spurgte han med en rolig, dog ganske nysgerrig stemme.

[Deleted]

Hun løftede stille sit ene slanke øjenbryn. En smed? Tja der var jo forskelle på smede. Ingen indenfor samme fag var jo ens. Men alligevel kunne hun godt genkende lidt ting ved ham nu som nok var meget typiske for smede. I alle fald efter hvad hun havde erfaret med de stykker hun havde mødt. Men han kom ikke her fra omegnen så. Det var en lang vej at rejse for at levere et våben måtte hun sige. Men hun gik ikke nærmere ind på hvad det mon var for et våben. Hun havde ingen idé om hvad det var og havde hun vidst det så ville hun nok ikke føle sig særlig urolig alligevel. Måske føle lidt ubehag ved at sidde tæt på en som kunne skabe et våben der dræbte hendes slags. Men så nok heller ikke mere. Svært at sige når man ikke stod overfor situationen.
At han så var sikker på hun var hårdt arbejdende fik hende til at føle at nu blev søgelyset vendt mod hende igen. Men fair nok. Hun kunne jo ikke sådan smutte udenom det konstant. Men hun måtte undvige udenom sandheden så godt hun kunne uden det hele var direkte løgn. Et drillende smil gled over hendes læber. "Hvad får dig dog til at tro jeg arbejder hårdt?" spurgte hun med blikket låst fast på ham. Smilede bare drillende og så uskyldigt hun nu engang kunne. Hun ville nok ikke slippe for at svare. Måske troede han ikke på hendes lille forsøg. Men hun havde vel lov at prøve? Lov til at drille.

[Deleted]

Caleb faldt måske udenfor, hvad der var typisk at sige angående det at være en smed, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde ham det største, hvis han selv skulle sige det. Han var en mand som gik op i det gode håndværk, også fordi at han havde vist sig, at være ganske god til det i den anden ende. At han jo så arbejdede i den procianske smed, undlod han bevidst ikke at kommentere, for han ønskede så sandelig heller ikke at ødelægge det mere end hvad godt var i den anden ende. Han vendte de mørke øjne mod hende igen. Hun virkede nu heller ikke videre interesseret i det, så måske hun bare havde spurgt for at spørge? Han skulle ikke kunne sige det.
Selv var Castiel faktisk temmelig sikker på, at hun arbejdede hårdt. Han havde syn for de selv små detaljer, hvilket hun ok heller ikke var kendt med. Han trak let på smilebåndet, inden han roligt satte sig tilbage på sin plads, og vendte blikket mod hende igen. ”Umiddelbart fremstår du som en kvinde af godt lønnet arbejde eller status. Status er det ikke, da en kvinde af adelig kaliber ikke vil opsøge et sted som det her alene. Du går meget op i at ophæve dig selv, hvilket kun fortæller mig, at du ønsker at yde mere end hvad du gør, samt din beklædning er mørk.. primært til skjul i skyggerne.. Et psykisk hårdt miljø,” forklarede han roligt, som noget af det første, som lige faldt ham ind. Han vendte blikket mod hende igen. ”Så ja.. et hårdt arbejde,” afsluttede han ganske sandfærdigt, inden han tog en tår mere af sin øl og derved også bundede glasset.

[Deleted]

Hun så på ham med et spørgende blik. "Og en kvinde med status kan kun være adelig? Og hvorfor skulle en adelig kvinde ikke kunne opholde sig sådan et sted som dette? Jeg har jo sagt jeg let kan klare mig selv så hvorfor skulle jeg ikke kunne tage herned selv hvis jeg er adelig herkomst?" Hun ville gerne se ham forklare det nærmere. Give en særlig grund til hvorfor det var udelukkende hun skulle være en status bærende person. At han så kommenterede videre om hendes tøj som var mørkt og skyggeagtigt måtte hun jo nok give ham ret i. Det var mest bare fordi hun foretrak at holde sig der. Tøjet hun havde på under var jo så ikke sort. Det var lyst, men kunne han jo ikke se på grund af kappen hun stadig bar. "Men bare fordi jeg har mørkt tøj behøver det jo ikke at være relateret til mit arbejde. Og selv hvis det var så behøver det jo ikke være fordi jeg arbejder i skyggerne som du selv udtrykker det." Hun ville gerne lige sno ham lidt mere om sin finger. Forvirre ham ind i spindet og måske gav han så bare op? Eller så fandt han vej ud igen og fandt en nær løsning på sandheden. Måtte tiden jo vise. Men hun kunne godt lide at give ham lidt igen og give modspil. Det var sjovt sådan set. Hun grinede lidt da han konkluderede alt det til et hårdt arbejde. Han havde jo sådan set ramt meget godt, men hun ville ikke bare sådan indrømme det. Det var lidt for tæt på sandheden efter hendes mening. Hun ville ikke fremstå som en blodtørstig kvinde. Selvom det jo var det hun var. Men det var nu mere at drikke det end at slå ihjel. Hun var jo trods alt vampyr.

[Deleted]

Castiel havde sans for detaljer, og selvom hun ville forsøge at skjule den sandhed fra ham, var han faktisk temmelig sikker på, at han havde ramt meget rigtigt. Han trak på smilebåndet. ”I et mandsdomineret samfund? Det tvivler jeg stærkt på. De kvinder i samfund som disse, som besidder en form for status, er en del af adelen eller handelsslægterne, og De forekommer ej mig som en af disse,” svarede han med en rolig stemme, da han igen vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. Det var skam ikke for at fornærme hende eller noget lignende, for det var da noget af det sidste, som han var ude på. Han lod armene roligt søge over kors og med en tydeligt afslappet holdning, også fordi at han ikke var ude på noget som helst. Hovedet lod han søge let på sned endnu en gang, hvor han trak let på smilebåndet. Forsøgte hun at få ham til at tvivle på hvad han så? Han selv var nu temmelig sikker på, at han havde ramt meget rigtigt, så hun skulle bestemt heller ikke have lov til at få ham til at tvivle eller skifte mening. ”En kvinde plejer at vælge tøj ud fra hvad der er praktisk i forhold til hvad de laver i løbet af en dag.. Så en mørk beklædning til en vampyr, er der en mening med det. Jeg er nu temmelig sikker på, at du må have arbejde i skyggerne.. Det er i det mindste mit bedste bud,” fastholdt han med en ganske bestemt mine, idet han igen vendte blikket mod hende. Det kunne godt være, at det var andre ting som hun ønskede for sit liv, men alle skulle jo starte et sted. ”Jeg er smed.. Jeg har sans for små detaljer,” påpegede han med et let smil på læben.

[Deleted]

Sansen for detaljer måtte han skam have. Han var god til at gætte sig i den rette vinkel af tingene, men derfor så ville Ania ikke bare indrømme det. Ikke servere det for ham på et sølvfad, at han faktisk havde meget ret i det han sagde. Han skulle jo heller ikke for højt op på sin piedestal. Men samtidig så var hun lidt fornærmet over hans holdning om, at kvinder ikke kunne klare sig selv overfor en flok mænd. At han så ikke så hende som nogen adelig gjorde hende så ikke så meget. Det var hun jo heller ikke og hun forsøgte ikke at foregive det. Men hun var stadig krænket over, at han mente hun ikke kunne klare sig et sted som dette. Men havde hun jo gjort en del gange. Endda steder der var værre. Dog fornemmede hun ikke nogen hånende tone som sådan fra ham så han mente det nok ikke så slemt som det i nogens ører kunne lyde.

Hun lyttede til hans snak om tøj og sukkede stille før hun rejste sig op. Ja ja hun skulle da nok vise ham. Hvis han troede eller måske ligefrem frygtede hun var ved at gå tog han fejl. Hvis han derimod forsøgte at jage hende bort og håbede han havde sejret må hun skuffe ham. Hun løftede hænderne op og slog kappen til side omkring sig og fremviste sit tøj som var alt andet end sort. Stoffet var beige og lyst. "Holder du stadig fast i din mening om, at mit tøj er til skyggerne?" Hun løftede et øjenbryn spørgende mens hun så på ham. Han ville dog nok påpege, at hun jo havde den sorte kappe på, men det var for ikke at skille sig for meget ud herinde, da hun helst ville undgå problemer der var unødige. Hun lod kappen falde på plads igen og satte sig ned og tog en tår vin. Dog så skilte hun sig måske i forvejen ud med sit lange blonde hår, men der var jo ingen grund til at vække mere opmærksomhed end nødvendigt. Han havde dog allerede gættet hun var vampyr, men det var jo nok heller ikke så svært igen. Der var jo nogen tegn som kunne afsløre. Især hendes lyse hud var meget slem til at lede i den retning. Og så kunne det tænkes han havde set noget af hendes hugtænder jo.