A Place To Be Free?

[Deleted]

Lidt dannelse og lidt respekt havde Castiel faktisk, for det var noget af det, som han havde lært efter sin lange tid i Procias. Han havde jo også valgt at blive i landet i eftertiden, selvom det nok var det dummeste, som han kunne bringe op i et land som Dvasias. Han valgte nu bare alligevel at efterkomme denne kvindes ønske, for hvis det var det som skulle til, for at få lov til at nyde hendes selskab, så var det da en billig nok pris i hans øjne.
Castiel valgte nu alligevel at præsentere sig ved navn. Alt det andet, var vel næsten noget som var til at spotte i forvejen. Han var en stærk og muskuløs mand, hvilket næsten kom automatisk med arbejde i noget som en smed, men det var skam ikke fordi at han havde noget imod det. For en gangs skyld, kunne han godt lide det faktum, at han kunne lave noget, og faktisk være stolt af det. ”Ania.. Et særdeles smukt navn til en smuk kvinde,” sagde han med et kækt glimt i øjet. Han havde nu altid været god til kvinderne.. Ganske vidst frem til at han fik anklagen om pædofili kastet over sig, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han klarede sig af den grund, og det gjorde han altid. ”Så fortæl mig, Ania.. Hvad laver en kvinde som De på et sted som dette, uden en mands beskyttelse?” spurgte han videre. Han havde en sjov tendens til at tro, at hun skulle være en kvinde af den finere kaliber.. specielt med måden at tiltale andre på, og ikke mindst hendes beklædning. Hvis det ikke var sandt, ja, så havde hun været i stand til at narre selv ham.

[Deleted]

At hun denne gang fik det hun havde bedt om var hun glad for. Det ville hurtigt blive irriterende at skulle gentage sig selv gang på gang. At han så spurgte ind til mere om hvad hun foretog sig der så fandt hun det da som noget der var åbenlyst? Hun drak noget vin? Men han mente nok mere hvorfor hun valgte lige stedet her eller noget i den stil.
Hun fugtede stille og roligt sine læber før hun valgte at give ham svaret på hans spørgsmål. "Jeg kommer her i ny og næ for at nyde et glas vin og blot slappe af i den sociale atmosfære. Til tider kan det være beroligende at sidde et sted hvor der er mange folk omkring en istedet for man hele tiden er på tomme steder." Det gav måske ikke mening. Men når hun ikke var på arbejde så nød hun faktisk af at være ude hvor der var folk og lidt larm så hun kunne suge det ind og bare slappe af. Hvis der var for stille så havde Ania ofte oplevet at hun blot begyndte at tænke på alt muligt og risikere at bruge mere tid på at arbejde. Med larmen så kunne hun ikke få styr på for mange tanker og dermed kunne hun slappe af. Det var måske lidt underligt, men det virkede for hende. Og det var jo det vigtigste. "Og desuden.." tilføjede hun roligt lidt efter og løftede sit blik og så ham direkte i øjnene med et drilsk smil i mundvigen. "Hvem siger jeg overhovedet har brug for en mands beskyttelse?" grinede hun stille mens hun lagde hovedet på sned og smilet blot fortsatte med at være et drillende et af slagsen som lå gemt i mundvigen og ikke rigtigt ville give slip. Hun havde i årevis klaret sig selv og var ikke en lille svag kvinde der ikke kunne gøre modstand. Det var en fejl at tro sådan! Det var der også nogen i årenes løb som havde lært på den hårde måde.

[Deleted]

Castiel var ikke just kendt for at være en mand som pakkede tingene ind, men derimod bare spurgte, hvis det var noget som faldt ham ind, og det var nok også noget, som han ville fortsætte med, når alt endelig skulle komme til alt. Han var en mand som var præget af en nysgerrighed, og efter hans liv som slave, var der mange ting, som han endnu ikke havde styr på endnu, og man kom længst ved at stille spørgsmål. I det tilfælde, kunne man godt sige, at han ikke frygtede for konsekvenserne ved det.
At hun var her for at drikke vin, havde Castiel skam ikke noget imod. Han havde øjnene i hovedet, så det kunne han faktisk godt se. De mørke øjne gled mod hendes skikkelse. Han nærede på smerten.. og den var der intet af ved hende, så hun drak ikke sorger væk, som man næsten kunne forestille sig, at en kvinde ville gøre, hvis de sad på et sted som det her alene. ”Du har ret. Det er også et sted som det her, man skal være mest påpasselig,” påpegede han med en ganske sigende mine, inden han selv vendte blikket rundt omkring dem. For nu, så gik de fri af opmærksomheden, hvilket passede Castiel fint. Han var ganske vidst en dødsengel, var i bund og grund ligeglad med alt og alle omkring sig, men krig og kamp brød han sig faktisk ikke synderlig meget om. Det kunne også have noget at gøre med, at han havde slået sig til ro i Procias i den procianske smed, hvor hans arbejde under normale omstændigheder faktisk var værdsat. Igen så han mod hende. ”Bare en ganske naturlig antagelse, frøken Ania.. Det er som sagt ikke ofte, at man ser en kvinde alene på et sted som det her, uden en mand.. De er smuk.. Noget som sikkert tiltaler mange af de fulde folk her i lokalet,” sagde han ganske sigende. Var det da ikke oplagt?

[Deleted]

At sige tingene ligeud var der ikke noget slemt i som sådan. Men omkring visse typer kunne det dog koste så man skulle også tænke sig lidt om før man talte. Hvis man havde sit liv kært. Nogen personer tog ting ret personligt og lagde ikke fingrene imellem. Ania var dog ikke en voldelig karakter. Nej kun hvis hun skulle udføre et arbejde havde hun lysten til drab. Vold var ikke noget hun ville ligge op til unødvendigt. Blod var noget hun foretrak til når hun var sulten og så drak det. Hun nød ikke synet af det som sådan og fik lyst til at slå ihjel bare for at se eller lugte blod.  Alle var jo så forskellige som de kunne være. Selv inde blandt den samme slags race var der uendelige mange forskelligheder så man blev helt ør af at tælle dem.
At Castiel så sad og forsøgte at finde ud af om hun havde nogle sorger kunne han godt opgive med det samme. Det ville hun også have bedt ham om hvis hun havde vidst han sad og gjorde det. Hun havde ingen sorger i sit sind. Hun havde ingen hun havde mistet. Hun havde kun sig selv og sine ulve som selskab og så længe de var sunde og raske så var alt vel. Dog så havde hun samtidig fået en anden lidt ind på sidelinjen i sit liv. Men hvad slags rolle det betød i det store billede vidste hun ikke. Der var bare noget ved den mand, det menneske, som interesserede hende. Sært nok. Hun vidste ikke hvad det var ved ham, men det havde hun i sinde at prøve at finde svar på. Hun måtte også derhen igen snart og få hentet de nye knive som hun havde bestilt. Hans arbejde med sværdet havde jo været vældigt tilfredsstillende.

Da Castiel talte igen og om at det ikke var så ofte man så en kvinde herinde alene fik Ania til at se på ham. Hun løftede roligt et af sine slanke øjenbryn mens hun så på ham og han fik talt færdigt. Han kaldte hende smuk. Det var der jo så intet nyt i, men han fik det til at lyde som om hun ikke ville kunne klare de fulde mænd på egen hånd hvis de gjorde anstalter. Det var lige før hun ønskede en ville gøre det så hun kunne vise Castiel, at han tog fejl. "Jeg har jo fortalt Dem, Hr. Castiel, at jeg ikke har brug for en mandlig ledsager til at vogte over mig." Hun foldede roligt sine hænder med et svagt smil. "Dog så føler jeg lidt, at det er noget i den stil De tilbyder mig?" Hun lagde sit hoved på skrå med et smil der var lidt tydeligere end det forrige. "Eller er det den modsatte rolle De vil beslaglægge? Rollen som en nærgående mand?" Lige nu prikkede hun drillende til ham mentalt. Selv hvis det var det sidste han var ude på så gjorde det hende intet. 

[Deleted]

Castiel forsøgte i hvert fald, at finde de grunde til at en kvinde skulle vælge at sidde på et sted som det her alene, selvom det uden tvivl var svært for ham, når han sad overfor en, som faktisk var så svær at læse. I det store og hele, så frygtede han ikke døden eller for sit eget liv for den sags skyld. Det kunne godt være, at det kom af den lange årrække som slave, han havde været igennem, men det var virkelig ikke noget som han kunne gøre for. Det havde gjort ham bims ville mange måske have sagt, men i hans øjne og i hans optik, havde det været en given erfaring, som havde givet ham forbandet meget i den anden ende.
Blikket gled mod hendes skikkelse. Det kunne godt være, at hun endnu ikke havde mistet nogen, men det var noget som de alle sammen oplevede før eller siden, og det vidste han jo udmærket godt. Han selv havde set mange passere og glide bort i hans eget liv, og i forhold til det, som var typisk for en dødsengel, så var han faktisk ikke særlig gammel, hvis han selv skulle sige det. ”Hvorvidt om det er modigt eller dumdristigt, genstår jo at finde ud af,” fortalte han igen. Han var kendt i Procias, for at være skræmmende direkte og sige sin mening og holdning om tingene, og dette var bestemt heller ikke ligefrem noget tilfælde, måtte han erkende. Han lænede sig tilbage, som ejede han hele stedet, selvom det slet ikke var tilfældet, og det vidste han jo udmærket godt.. Han kunne bare godt lide at fremstå lige præcis på den måde. Han vendte blikket mod hende igen. En nærgående mand? Han kunne være langt mere nærgående, end hvad han var i denne stund, så det skulle man endelig ikke tage fejl af! ”Min kære Ania.. Hvis jeg var nærgående, så havde du enten slået mig ihjel nu, ellers havde vi fundet en seng eller andet at gå i gang i.. Jeg kan være.. skræmmende overbevisende om det, hvis det er hvad jeg vil.. Det er jo ikke tilfældet, vel? Det er i mine øjne ej heller forkert at tilbyde en kvinde sin beskyttelse,” fortsatte han sandfærdigt.

[Deleted]

At blive kaldt kære af en stort set fremmed mand hun kun lige havde mødt og så høre ham ærligt indrømme ud med hvad han kunne have i hensigt overraskede Ania en kende. Dog så viste hun det ikke ved andet end blot lige at løfte sit ene øjenbryn en kende. Hun var nu temmelig sikker på, at han ikke bare sådan ville få hende overtalt til noget som helst der involverede en seng af nogen art! Men han var da selvsikker nok til at tro han kunne lokke hende til hvad som helst. Han havde nok mere ret i den første hændelse; blev han blev nærgående så ville hun have slået ham ihjel på stedet. Eller været sød nok til at give ham en chance til og bare slå ham halvt ihjel. Men sengen var for hende ganske udelukkende som en mulighed. Hun lænede sig roligt tilbage og lagde sine arme over kors mens hun så på ham. "Jeg er nu sikker på Deres overbevisning ikke vil være nok til at lokke mig til nogen som helst ting. Slet ikke noget i nær en seng." Hun sagde det ikke med et særligt stort smil. Hun sagde det med en fast stemme, da hun ville gøre det klart, at hun mente det. Og et sted ikke ville komme nærmere ind på det emne. Det var uanstændigt at sidde og snakke om den slags med en fremmed!
Hun lod sit blik passere væk og ud over folkene der sad tæt pakket i rummet. Det værste der kunne ske var hvis der kom flere herover. Men så måtte hun jo bare slå i bordet og nægte dem at sætte sig. "Angående det med beskyttelsen.. Så er det ikke forkert eller slemt at tilbyde den. Bare vid at det ikke altid er nødvendigt eller ønsket.." Hun så på ham igen og den lidt faste tone var passeret for nu.
Hvor kendt han var i Procias var hende uvidst. Hun havde ganske vist selv været der nogle gange, men hun havde været så mange steder. En af fordelene ved at have det arbejde. Man måtte tage derhen hvor ens opgave tog hen. Ikke altid de mest rare steder, men sådan var det nu engang.
Ania sukkede let som hendes blik gled over hendes nu tomme vinglas som hun netop havde sat fra sig efter at have taget den sidste slurk. Med den travlhed der så var lige nu måtte hun nok vente lidt på et nyt. Hun havde stadig masser af tid så det var i sig selv ikke noget der hastede.

[Deleted]

Castiel tog nu tingene som de måtte komme, også fordi at han ikke ligefrem var bange for at skulle miste sit eget liv. Han havde aldrig haft nogen kvaler ved at presse de forkerte mennesker, og egentlig gøre hvad han havde lyst til, dog uden at handle mod andres vilje.. For det havde han aldrig gjort. Han havde delt seng med frygtelig mange kvinder.. de steder hvor han havde været slave, havde han fået lokket fruen med sig, hvor herren havde smidt ham ud efterfølgende, og sådan havde det altid været.. Han var virkelig ikke bange for noget. ”Af alle de kvinder i hvis hjem jeg har været af den ene eller den anden grund.. Så har jeg fået dem med mig i lagnerne på et tidspunkt,” påpegede han med en sigende mine og med et sigende hævet bryn. Hvorfor skulle han da lyve om det? Det så han da slet ikke nogen grund til.
Afvisningen af hans beskyttelse kom nu heller ikke helt bag på ham.. Han kunne bare lige at være lidt nærgående, også selvom det virkelig ikke var noget som rørte ham som sådan, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han bundede sin øl og satte den på bordet. Hun kunne sige alt det som hun ville, og det ville virkelig ikke gøre nogen forskel for hans vedkommende. ”Ud af den venlighed som hviler i mit hjerte, vælger at jeg at tilbyde dig den. Tror du selv, at du på et sted som det her, vil kunne passe på dig selv? Beskytte dig selv?” spurgte han ganske sigende. Slåskampe og andet her omkring var uden tvivl det mest normale og naturlige, og at det skulle gå udover en kvinde, ville ikke ligefrem komme bag på nogen som helst. ”Nu du ved så meget om mig.. om mit liv.. ville du ikke fortælle noget om dig selv? Andet end dit navn, og at mit selskab ej er ønsket?” spurgte han videre. Han var egentlig ligeglad.. Det tog han faktisk ikke så tungt igen.

[Deleted]

Ania himlede let med sine øjne ved hans fortælling om at han havde haft succes med at lokke så mange kvinder med sig. "Jeg er næppe noget i stil med de kvinder. Så gør dig ikke for store forventninger om, at jeg vil gøre det samme som dem." hun lod sine fingre roligt hvile om glasset stilk selvom det nu var tomt. "Og nu begynder De igen på det med dus." hun så på ham lidt alvorligt. "Hvis jeg skal fortælle Dem lidt mere om mit liv som De ønsker... Så må jeg påpege mit krav til at vi ikke er dus før vi har drukket på det og begge er indforstået med det." Hun slog let en fingernegl ned i bordet. Ania var stædig og havde ikke bare tænkt sig at lade ham få lov at smutte udenom og gøre som han ønskede. Hun ville have kontrollen over sit eget liv og hvad hun skulle opleve så meget som muligt. "Og jeg har jo fortalt Dem, at jeg kan klare mig selv. En flok fulde mænd skræmmer mig ikke. Jeg har oplevet så mange ting der var meget værre." Et lille skuldertræk var nærmest alt hun ellers gav som et svar. At se på det som noget besværligt var ikke hendes valg. Det var bare spild af tid. Det hun der imod tænkte over var mere hvad hun mon skulle fortælle ham. Hun ville ikke ud med alt for personlige ting af sit liv. Det var noget hun holdt kært tæt mod livet, da det kunne bringe problemer med. Det kunne sådan set komme og gøre skade på hende senere. Derudover så var hendes privatliv jo sådan set ikke noget en fremmede skulle snage i. Men hun måtte jo nok give lidt igen nu hvor han havde delt ud om sig selv. Andet ville være uhøfligt. Men hun ville først have ham tilbage på rette spor med dannelsen.

[Deleted]

Denne kvinde viste sig hurtigt, at være en af de hårde nødder at knække.. Ikke fordi, at det som sådan gjorde Castiel noget, for han havde aldrig nogensinde sagt nej til en udfordring, og dette var da bare endnu en på vejen, og det var noget som han da selv måtte stå fuldkommen fast på i den anden ende. Hans blik gled direkte mod hendes skikkelse, som hun sad der. ”Vil du høre en hemmelighed? De andre kvinder sagde det samme.. og alligevel var det mig, som endte med at stille deres lyst i deres egen ægteseng,” påpegede han morende. Det selv var noget af en ting at opnå, men det var noget af det som han havde gjort rigtig meget ud af. Selv nu hvor hun vidste den del om ham, så ønskede han da naturligvis også at vide noget om hende, selvom det da tydeligvis ikke var noget som hun ville give ham af den grund. Han trak vejret dybt.. en anelse irriteret. Kunne det være så svært at skænke ham bare lidt andet end bare sit navn? Det kunne han godt nok ikke se det forfærdelige i, hvis han skulle være helt ærlig. ”Meget vel… så fortæl mig, hvad det kræver,” endte han mere nysgerrigt. Han var jo nysgerrig, og nu hvor hun holdt ham sådan på pinebænken, så kunne han da slet ikke have med det at gøre. Han foldede armene roligt på bordet og uden at slippe hende med blikket. Hvem hun var, havde han virkelig ikke nogen anelse om, selvom han nu havde sat sig det mål at finde ud af det.. og gerne inden han blev for irriteret eller mistede interessen for den sags skyld. Hun behøvede ikke at opremse af hendes privatliv, men bare.. give ham lidt, så han faktisk havde noget, som han kunne arbejde lidt videre på! Hun gav ham jo virkelig ingenting! Han rettede sig en anelse op endnu en gang, men stadig uden at slippe hende med blikket. ”Det er nok også det eneste jeg får ud af dig, ikke sandt? Dit navn og det manglende ønske af min blotte tilstedeværelse?” spurgte han sigende. Han lod sig dog ikke slå ud af det – endnu vel og mærke.

[Deleted]

Hun så på ham mens han fortalte mere om sine beretninger med kvinder. Det kunne jo alt sammen være sandt. Eller blot noget han fandt på for at prale og forsøge at lokke. Hun kunne dog ikke se, hvad der skulle være så tiltalende ved at blive lokket med i seng ved at høre om andre han havde gjort det med. Snarere nok modsat.
Hun rystede blot roligt på sit hoved. "Det kan muligt være. Men jeg vil ikke være en af dem." sagde hun bare kort og regnede med det emne så var uddebatteret. 
Om det irriterede ham var hun godt nok ligeglad med. Hun ville ikke være dus før hun gav sit samtykke. "Som sagt.. mit krav er, at De ikke bare vælger vi er dus. De var så dannet lige før." Hun fugtede roligt sine læber mens hun lige lod ham å det til at synke ind. "Men jeg kan da godt fortælle Dem noget. Jeg bor i Dvasias selvom jeg ikke er opvokset her. Jeg kommer langt herfra for flere år siden." Hun så på ham og kunne jo godt fortælle nogle ting uden det blev for nært. Hun kunne jo heller ikke holde ham på pinebænken for altid. "Min alder.. er ikke noget man spørger en kvinde om." Et drillende smil strejfede over hendes læber for en kort lille stund. "Jeg ved dog ikke hvor meget interessant der er at vide om mig. Men jeg kommer her jævnligt. Kan godt lide at nyde et glas vin selvom stedet måske er til den mere..maskuline side." Hun vidste dog, at det ikke var muligt at finde et sted hvor kvinderne havde overtaget på stemningen. Mænd voksede jo nærmest som ukrudt!

[Deleted]

Castiel tog ikke disse nederlag, som nederlag, men derimod bare som hump, som han skulle over på den ene eller den anden måde, og det var skam også det, som han havde i tankerne, at skulle gøre. Blikket gled direkte mod hendes skikkelse endnu en gang. Hans mange erobringer, var faktisk noget som han var stolt af. Det havde uden tvivl været starten på noget af et eventyr. ”Jeg kan sagtens være dannet, hvis det er hvad jeg vil være, frøken,” sagde han ganske sandfærdigt, for det var jo heller ikke ligefrem en løgn. Hvis han vidste, at han fik noget ud af det, vel og mærke, for det var sådan at han var. At hun så alligevel valgte at give ham lidt, var noget som faktisk passede ham selv ganske udmærket. Det var faktisk rart med lidt informationer om den som man nu sad i selskab med! ”Du er ej fra Dvasias siger du… yderst interessant. Du prikker til min nysgerrighed,” fortalte han ganske sandfærdigt. Hun var en kvinde som kunne lide at leve livet farligt, så meget kunne han jo konkludere, ud fra hvad hun egentlig viste ham ved sin blotte tilstedeværelse på et sted som det her. Ikke fordi at det var noget som egentlig gjorde ham noget, for han kunne jo lide det. Det var jo heller ikke ligefrem ofte, at man faldt over en kvinde med ben i næsen, og som turde slå og sige fra. Det var faktisk rart til en forveksling. ”Nok er jeg dum.. men så dum er jeg trods alt heller ikke,” påpegede han sigende. At spørge ind til en kvindes alder kunne han da aldrig finde på, for det fornærmede da enhver! Han sendte hende et kækt smil og lod armene søge over kors på hans bryst. Han måtte træde varsomt, hvad angik denne kvinde.. Det havde han nu fundet ud af på den hårde måde. ”Og du kan lide at leve livet farligt, kan jeg se.. Du er mig en yderst interessant kvinde.”

[Deleted]

Hun fandt det underholdende, at han lidt selv kunne spøge med det med faren ved at spørge en kvinde om hendes alder. Alder og vægt var noget man næppe skulle give sig i kast med at spørge kvinder om. Så bad man om ballade. Han havde så stadig fat i at de var dus og det gik hende så på. Hun havde dog lidt opgivet at rette ham. Det lod ikke til at virke. Men hvis hun bare lod ham få sin vilje ville hun blive irriteret på sig selv! Det gik hende altså på! Hun ville ikke bare give efter og lade ham få sin vilje.
Glasset drejede stille rundt mellem Ania's fingre. Hun trængte til noget mere vin. Hun kunne vælge at ignorere ham hvis han blev ved med sit respektløse du. Men det ville han nok bare blive sur over uden at tænke mere over hvad hun ønskede at opnå. "Hvis De skaffer mig et nyt glas vin så kan det være jeg vil overveje at drikke dus med Dem. Men så skal De også gøre Dem udmage." Hun ville ikke have noget billigt sprøjt af vin. Hun ville have noget ordenligt! Det var faktisk også lige før hun fik lyst til lidt blod. Hun lod let tungen strejfe spidsen af sin ene hugtand inde bag sin læbe. Hun burde nok få lidt blod inden hun tog hjem engang nu hun lige tænkte efter. Men det var der stadig tid til. Hun ville lige nu have et glas vin. Så måtte hun jo se om Castiel ville være venlig at hente noget og om han så kunne skaffe en god en. At det så havde overrasket ham, at hun ikke var født i Dvasias var noget hun kort undrede sig over. Der var da mange som var tilflyttere? Men kunne jo også være hun bare virkede som en der var født dvasianer.

[Deleted]

Castiel havde på intet tidspunkt spurgt ind til hendes alder eller vægt, for det vidste han godt, var de meget dumme spørgsmål, som kunne koste ham det hele, og det ønskede han da på ingen måde. Blikket gled roligt mod hendes skikkelse endnu en gang, som han blev siddende der foran hende, og uden at skulle slippe hende med blikket. Han havde bestemt ikke opgivet dette på noget tidspunkt, og dette var nok heller ikke noget undtag. Det var en udfordring.. men derimod en udfordring, som han ikke var bange for at kaste sig i krig med, hvis han selv skulle sige det. Han var en mand med stolthed, også selvom han ikke havde opnået det helt store igennem hans liv, så var det for ham, fuldstændig ligegyldigt.
At hun alligevel ville overveje at drikke dus, var noget som faktisk passede ham ganske udmærket. Hun bad ham om at gøre sig umage? Så skulle han vise hende, hvad det var at gøre sig umage! Efter den opgave, som han netop havde været på, her i Dvasias, så ville dette jo næsten være ideelt.. for penge havde han da lidt af. Sephiran havde uden tvivl betalt ham godt for det septer som han havde lavet til ham. Han trak ganske tilfredst på smilebåndet. ”Som De ønsker, Frøken… Et øjeblik.” Det her var hans indgangsbillet, og den havde han så sandelig heller ikke tænkt sig at forspilde, hvis han ellers kunne blive fri for det i den anden ende. Han rejste sig roligt, inden han næsten yndefuldt tog omkring hendes glas, og bar sig tilbage til disken, hvor han fik skænket op af en temmelig dyr vin, og en fadøl til sig selv. Selvom det måske var den oplagte mulighed for hende til at stikke af, så troede han ikke selv på den. Det tog ham ikke mange sekunder at komme tilbage til bordet, hvor han lige så yndefuldt satte glasset foran hende. ”Vær så god.”

[Deleted]

Hun så blot på ham som det var han tog udfordringen op og rejste sig op og bar hendes glas væk. Hun var nu engang spændt på hvad vin hun ville få serveret. Han kendte ikke til hendes smag så han kunne ende med at købe noget hun ikke ville drikke. Det var jo netop deri det svære lå for ham. At stikke af mens hun var alene faldt ikke Ania ind. Hvorfor skulle hun snige sig væk? Hun kunne gå hvornår hun ville om han så var der eller ej. Når han kedede hende eller gik hende på så ville hun blot rejse sig og tage videre.
Ania sad ikke ret længe ved bordet på egen hånd før Castiel kom tilbage og hendes glas blev sat foran hende igen, nu atter fyldt med vin. Hun smilede stille til ham. "Jeg takker.." Hun drak dog ikke af det endnu. Hun havde god tid og desuden så var hun ikke typen der kastede sig over et glas. Hun lod ham sætte sig ned igen og havde godt set han selv valgte endnu en øl. Smag og behag jo. Bare hun ikke skulle drikke det. Det var jo nok en mandeting. "Jeg er spændt på hvad slags vin De har tiltænkt mig.." Hendes læber bar stadig smilet og hun ad roligt tilbagelænet i sin stol, men var dog på vagt med sine omgivelser som altid. Hun tog ikke chancer. Hun skulle også stadig lige tænke over når hun havde smagt vinen, om hun ville drikke dus med ham eller ej.

[Deleted]

Castiel havde svært med at stole på folk, men ikke desto mindre, så havde han skam ikke noget imod at snakke med dem, og faktisk lære dem at kende, og derfor vidste han ikke om hun kunne finde på at tage flugten væk fra stedet, nu hvor han var på vej op for at skænke hende et dyrt glas vin.. Ja, ganske enkelt fordi at han ikke havde så meget andet at bruge pengene på alligevel, kunne man jo sige. Selvom han var omkring andre i smeden, så levede han sit liv alene. Han turde ikke rigtigt andet, og det var det som han var mest kendt med.
Roligt skænkede han glasset foran hende, inden han selv tog pladsen på sin sædvanlige plads endnu en gang. Han var skam op til udfordringen, så det var skam slet ikke der den lå for hans vedkommende. Han selv tog en tår af sin øl. Det var måske en mandeting, men det var også det som han havde benyttet igennem rigtig mange år af sit liv. ”Det finder du ud af, når du tager en tår, kære frue,” sagde han sandfærdigt. Han forsøgte virkelig at virke harmonisk og fornuftig, også selvom det var svært, når det slet ikke var noget som lå til ham som den person han var. Kendt for at sige sin mening, og uanset hvor hård og brutal den kunne være, så gjorde det ham virkelig ikke noget. Han sendte hende et smil. Hun var en af de få, som faktisk havde valgt at udfordre ham, og skulle han sige det, så kunne han lide det. Han tog sit glas i næverne igen. ”Dyrere end hvad jeg ville skænke andre.. Så jeg håber naturligvis at du kan lide den,” afsluttede han.