0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2014 21:10:42 GMT 1
Det var skam ikke første gang, at Ania satte sine fødder ind på Desmodus. Hun var kommet her en del gange i sin tid i landet. Det var ingen hemmelighed, men ikke at hun ligefrem spredte ord om det. Hun havde det bedst med at holde sig i skyggerne hvor man ikke tiltrak for meget opmærksomhed. Herinde var der som regel altid så fyldt, at man med stor lethed kunne forsvinde i mængden og det var en del af stedet hun kunne lide. Det var nær nattens midte, men der var fortsat mange folk herinde. Hun havde for et par enkle timers tid siden forladt sit hjem på kirkegården og var så endt her nu. Hun trængte til et glas vin. Lidt af en luksus, da hun ikke drak det så tit, men det var i ny og næ en behagelig ting. De lange blonder lokker var gemt inde under den sorte kappes stof, da hun trådte ind med hætten trukket godt frem sit hoved. Stoffet gled blødt om hendes skikkelse som hun roligt gik hen til et bord langs væggen. Hun lænede sig roligt tilbage i stolen og trak de lange sorte handsker af sine hænder. Foldede dem pænt på bordet og lod sit sølvgrå blik glide rundt i kroens selskab. Hun vidste der ikke blev mulighed for mange optøjer, da ballademagere hurtigt blev smidt ud. Det var endnu en god ting ved stedet. Man kunne slappe af her. Et lille fristed. Hun tog stille fat i kappens hætte i hver side og trak den tilbage og det lyse hår trådte frem. Som ofte hang det let krøllede hår løst om hendes ansigt. Hun beholdt kappen på, men man kunne i åbningen foran skimte, at hendes påklædning under bestod af en bluse og et par bukser. Blusen var mørkegrå og bukserne mere over i noget sort. På fødderne bar hun et par lange støvler som gik op til hendes knæ. Selvom hun vidste der næppe var noget at bekymre sig for herinde så af ren vane holdt hun øje med sine omgivelser. Bestilte hos en servitrice der kom over og bad om et glas vin kort og godt før kvinden gik videre. Der var snak og larm rundt om hende og mest fra mænd. Mange ville måske mene, at dette ikke var et sted for pæne kvinder. Men selvom Ania måske så fin og uskyldig ud så kunne hun skam godt klare sig selv. Hun var ikke helt som hun så ud til. Hun var nok alt andet end det man ville kalde uskyldig. Hun lod tungen let strejfe sin ene hugtand mens hun tænkte. Hun sad ikke og viftede med sine hugtænder og de kunne mest ses når hun talte eller smilte. Det var kun lige spidsen man ellers kunne skimte til tider når hun sad som nu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 26, 2014 8:15:30 GMT 1
Castiel havde tilbragt et par dage i det Dvasianske land, efter han havde udført en vigtig opgave for Sephiran.. En stor warlock, som man ikke rigtigt kunne gøre andet end at beundre. Nu fra hans slavetilstand, som en til dels fri smed, så følte han selv glæden ved en frihed, som han stort set aldrig nogensinde havde haft.. og naturligvis, var det noget, som betød utrolig meget på længere sigt. Han havde fået sin betaling, og mesteparten havde han naturligvis gemt på sig, hvor han brugte resten på at give sig selv lidt for en gangs skyld. Stedet her havde han hørt mange rygter om, men aldrig selv haft muligheden for at aflægge en visit, så i hans optik, så var det nu kun blevet på tide, at få det gjort. De mørke øjne skimtede rundt forbi, uden at han selv var typen som tog megen menneskelig kontakt. Hans tilværelse i Procias var kendt for visse, og det var han klar over, og uanset hvor forkert det var, eller ikke, så måtte han jo alligevel erkende, at han faktisk trives på stedet. Kvinden som trådte ind med mørke fløjlshandsker og det hele, fangede dog hurtigt Castiels opmærksomhed. Ikke just den type kvinde, som man ville regne med at se eller finde på et sted som dette, selvom det nu var et af de finere her i byen.. Han måtte erkende, at han kunne lide det.. og det næsten gav ham en slags hjemve, men han havde stadig et job at udføre, og han havde et sted at være, selvom han ikke just kunne sige, at han trives helt endnu. De gamle anklager om pædofili hang stadig over hovedet på ham, og gjorde ham vred.. han havde jo intet gjort ved den lille pige! Andet end at hjælpe hende hjem, hvilket jo så havde kostet ham tid i den procianske fangekælder.. Han havde vel efterhånden været derude, hvor man kunne sige, at han havde været udsat for lidt af hvert. Som den mand han var, sad han med en større fadøl foran sig. En af de luksuriøse genstande, som han yderst sjældent fik lov til at få den ære af at nyde, så nu skulle det nydes i stort omfang! Han tog fat om glasset, dog uden at slippe kvinden med blikket, og tog en større tår. Han gjorde det måske temmelig åbenlyst, at han gloede efter hende, men hvad så? Enhver skulle jo også have sin sjov, og specielt nu, hvor han ikke havde Meadow til at holde ham i nakken.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 26, 2014 16:03:22 GMT 1
Det varede ikke længe før servitricen kom tilbage med glasset og satte det foran Ania på bordet. Nu håbede hun blot, at vinen var værd at drikke. Hun drak ikke særlig tit vin og når hun drak det så foretrak hun at det var en god en. Det var som med blod. Dårligt blod var ikke værd at drikke. Hun havde roligt fået lagt sine ben over kors og fundet en afslappet måde at sidde på. De slanke fingre lukkede sig let om glassets stilk før hun løftede glasset op og duftede lidt til aromaen før hun tog en lille tår. Hun var ikke en vin fanatiker og kender, men alligevel så duftede hun jo også til blodet før hun drak det så det var lidt en vane hun havde tillagt sig igennem sine leveår. Og det var efterhånden nogle stykker hun havde oplevet af den slags. Hun mærkede godt en slags stikkende fornemmelse af at blive set på. Måske ligefrem stirret på eller gloet. Hun vidste i alle fald, at hun var under opsyn af en eller flere personer herinde. De fleste ville måske undre sig over en der stak så meget ud på stedet, men mange lagde heller ikke mærke til det spor. Der var dog enkle skarpe blikke. Det kunne hun godt indrømme. Hun havde skam heller ikke forventet så meget andet. Hun lod dog mest af alt som ingenting. Hun havde ikke noget at skjule. Ikke i aften. Det var ren privat og fritidsbeskæftigelse som gjorde hun var her. Havde hun været på et job så ville hun være langt mere forsigtig og slet ikke lade sig bemærke så nemt. Men hvis man gjorde sig for ubemærket så blev det også bemærket. Man skulle finde og kende grænsen. Hun havde smagt på vinen og den var skam udmærket. Ikke den bedste måske, men hun kunne nøjes med noget mindre fint. Så længe hun kunne lide smagen så var hun ligeglad med om det var noget i den billige ende af linjen. Hun var ikke helt så kræsen på det punkt. Hun lod sit blik helt tilfældigt glide lidt rundt i lokalet igen. Hun ville se om hun kunne finde frem til hvor den lille lurer gemte sig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 26, 2014 23:01:45 GMT 1
Castiel valgte at blive siddende på sin valgte plads, og det af åbenbare grunde. Han vidste, at man ikke skulle dømme bogen på omslaget, og det var også det, som mange gjorde skaden i forvejen, så han var den mere fornuftige, og valgte at observere i stedet for. Hans blik hvilede på hendes skikkelse, velvidende om, at han måske burde søge hjemover tilbage til Procias igen, også selvom.. han virkelig ikke havde lyst. Det kørte bestemt ikke mellem ham og Meadow for tiden, og hans arbejde, var stort set gået i stå, eftersom der ikke rigtigt var nogen, som ville handle det, som han producerede udelukkende af den grund, at han havde den dom hængende over hovedet. Han vendte blikket roligt mod sin fadøl, som han endelig fik bundet, og lod det tomme glas klinge mod bordet i stedet for. Var det underligt, at overvåge en kvinde af hendes kaliber, som kom ind på et sted som dette, uden beskyttelse? Noget stak under, hvilket han var overbevist om, men han var nu heller ikke den som skulle tale for hurtigt, eftersom han stort set aldrig befandt sig på denne side af grænsen, så det var vel heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Igen vendte han blikket i hendes retning. Ikke tøvende eller noget, men mere fast bestemt, end det var noget andet. At hun kiggede rundt, var dog på ingen måder noget som generede Castiel, for han begloede hende dog temmelig åbenlyst. Hvorfor lægge skjul på det, når man faktisk faldt over noget interessant for en gangs skyld? Og specielt fordi, at det i hans verden, heller ikke ligefrem var noget, som skete særlig ofte. Han smilede let for sig selv og rettede sig roligt op. Foruden det, så gjorde han ikke rigtigt noget yderligere. Skulle han rejse sig og tage plads ved hende? Eller bare sidde her og nyde det smukke syn som udspillede sig for øjnene af ham? For nu, så valgte han at blive siddende..
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 27, 2014 20:23:49 GMT 1
For nogen ville det være en belastning at nogen sådan sad og gloede efter en. Andre igen elskede den form for opmærksomhed. Alt efter hvad situationen var for Ania så var det enten det ene eller andet. Ind imellem så var hun endda ligeglad med det. Lige nu var det en af de gange hvor hun var lidt ligeglad. Dog så havde det jo i længden sin grænse alligevel hvis det var, at hun begyndte at blive irriteret eller generet af det. Hun fandt da også ud af på kort tid hvor vedkommende sad og hvem det var. Hun gengældte dog ikke hans blik. Han var dog nok klar over, at han var blevet opdaget, men hun gav ikke udtryk for det som sagen var nu. Hun drak blot roligt en tår mere af sit glas og nød smagen mens hun stille lukkede af for det værste af folks snak og larm som var begyndt at genere hende en smule. Der kunne være overdrevet meget larm selv om natten. Måske netop mest om natten faktisk. Hun havde dog ikke den store mulighed for at komme her i dagtimerne. Der gik lidt tid og hun blev stadig holdt øje med af den fremmede mand. Det tog ikke mange sekunder at kigge i hans retning og få det bekræftet. Hun vidste ikke helt hvad det var han tænkte. Hvad var årsagen mon til hans stirren? Endnu havde den dog ikke generet hende yderligt og hun passede sig selv og sin vin i ro og mag. Men blev det ved kunne det godt være hun til slut ikke helt ville finde sig i det. Eller i hvert fald ville have en form for svar på hvad han havde i tankerne siden han stirrede mod hende så længe og meget. Hendes egen opmærksomhed gled dog hen mod døren lidt efter, da der skete lidt tumulter fordi nogen var kommet i uenighed om noget og skabte problemer så dørmændene ville have dem ud. Nogen mænd kunne bare ikke lade være med, at slås.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 27, 2014 22:06:24 GMT 1
Castiel havde aldrig nogensinde været beskeden eller diskret af sig, og det ville han aldrig nogensinde gå hen og blive, for hvorfor skulle han? Som det nu var sagt, så var det bare vigtigt for ham at understrege det, bare ved at sidde og.. kigge på hende. At hun så derimod skulle ende med at vende sig mod ham til sidst, sagde han ikke noget til, for det dummeste, som han kunne gøre i det henseende, var da at vende blikket en anden vej, som han slet ikke havde kigget på hende i det hele taget. Han mødte hendes øjne.. stirrede i dem, inden kaosset ved døren måtte afbryde det hele, og kort trække hans opmærksomhed fra hende, mest for at orientere sig om, hvad der egentlig skete rundt forbi, for det kunne jo kun være alvorligt i den forstand, kunne man jo sige. Han vendte blikket kort mod hende igen, selvom hun allerede havde vendt blikket væk fra ham igen.. En tanke, som faktisk hurtigt gik hen og blev en irriterende faktor for ham, for det kunne hun så sandelig heller ikke være bekendt. Roligt rejste Castiel sig op fra sin plads, og søgte op for at bestille sig en ny fadøl. Han havde ikke noget imod, at skulle rejse sig, for selv at hente sine ting, og det gjorde han skam også i dette tilfælde. Han tog dog sin fadøl med sig denne gang, inden han søgte hen mod hende denne gang, og tog pladsen på stolen, som selv stod ved hendes ord. ”Når vi nu alligevel har skiftet bekendtskab via en øjenkontakt, så kan vi lige så godt skippe det formelle.. Jeg slår mig ned her,” sagde han roligt. Han havde altid været flabet, og gjorde som han ville, selvom han aldrig rigtigt havde gjort noget, for at gøre skade på andre. Det havde han faktisk aldrig haft nogen grund til som sådan. Han tog en tår, inden han vendte sig mod hende. ”En flot kvinde.. på et sted som det her.. Du må være af en særlig status,” konstaterede han endeligt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 28, 2014 18:07:47 GMT 1
At de fik øjenkontakt gik hende ikke på. På den afstand ville de jo ikke kunne stirre hinanden i øjnene så det blev ubehageligt. At han så også kiggede væk da der skete den smule turbulens ved døren var hende en ukendt faktor. Hun vidste så heller ikke, at han så tilbage først og blev en smule fornærmet over at hun så væk. Men han skulle da heller ikke bestemme hvad hun skulle betragte med sine øjne? Det var hendes og dermed hendes valg. Da hun så hen mod hans plads igen var han væk. Hun løftede et af de slanke øjenbryn mens hun kort tænkte over hvor han mon var gået hen på den korte tid. At han så var gået op efter noget mere at drikke tænkte hun ikke over. Kunne jo være han havde søgt ud herfra. Hun lod blikket glide væk igen og tilbage til sit eget glas. Hun havde sådan set heller ikke nogen videre interesse i hvor han var gået hen. Hun så ham nok ikke igen. Det havde hun så dog nok sagt lidt for hurtigt til sig selv. For kort efter satte han sig ned på stolen overfor hende ved samme bord. At han så afslappet og nærmest flabet bekendtgjorde at nu ville han sidde her fik hende blot til at se på ham med et lidt strengt blik. Dog ikke videre vredt eller rasende. Hun kunne jo altid flytte sig, men noget sagde hende, at han så bare gik efter igen. Og desuden var hun der først så det burde ikke være hende der gik. Hans næste ord fik hende dog til at se lidt mindre streng ud. Han havde nok ikke rigtigt set det. Ania's hoved lå lidt til siden mens hun blot så på ham med de sølvgrå og grønne øjne. Særlig status? Hende? Nu måtte hun næsten le. Hun havde ikke nogen status. Ikke andet end at hun ikke var en frøken hvem som helst. "Må en kvinde nu ikke nyde et stille glas vin i disse omgivelser? Så vidt jeg ved er der ikke adgang forbudt for kvinder." svarede hun blot roligt og med et svagt træk af et smil på sine bløde læber.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 29, 2014 20:57:05 GMT 1
At øjenkontakten røg, var nu ikke noget som Castiel sagde noget til, selvom den tanke naturligvis måtte irritere ham en hel del, men ikke noget, som han sagde noget til, for hvad skulle han da sige til det? Han måtte jo bare acceptere tingene som de var, og sådan havde det jo været igennem hele hans liv.. At blive pisket rundt, tvunget ned på alle fire, og tvunget til arbejde, som han i princippet slet ikke havde haft lyst til at lave.. Det var først nu her efter de rigtig mange år som slave, at han endelig havde brudt den onde cirkel, og havde fundet sig et ærligt arbejde, som han kunne lide at lave.. noget som han faktisk gerne ville lave. Castiel var en mand, som gjorde hvad der passede ham nu, og det havde han faktisk intet imod. Det var bare noget, som så mange andre havde svært ved. Han var nu oppe, for at bestille en ny fadøl. Det var så sjældent, at han følte, at han kunne give sig selv den form for valgfrihed, og nu måtte det jo så bare briste eller bære, da han valgte at sætte sig ned ved siden af denne kvinde, som han ellers havde haft en øjenkontakt med. ”Jeg har naturligvis aldrig givet udtryk for at det skulle være forbudt, må jeg sige,” pointerede han med en sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Her var heller ikke forbudt for kvinder, for hvorfor skulle der det? Han var ikke ude på at fornærme hende eller noget lignende, selvom han kunne have tendenser til det fra før af. ”Må jeg da ikke sidde her? I selskab af en smuk kvinde?” tilføjede han da sigende. Han var en mand som var yderst direkte, og vidste hvad han ville have, og det var også det, som han ville have i denne situation. Ikke nødvendigvis det faktum, at rive en kvinde med sig til sengs, for det var i hans øjne kun en bonus, men det var skam heller ikke noget, som han nogensinde ville sige nej til.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 30, 2014 18:47:48 GMT 1
At han så trak lidt i land med, at han ikke havde ment noget skidt med det måtte han jo blot være tilfreds med. Der var jo de mænd som mente de ejede stedet. Godt at vide han ikke var en af disse typer.
Kort efter så spurgte han til om han da ikke måtte sidde der. I selskab med en smuk kvinde. Prøvede han at smigre hende? Eller var det bare sådan han mente det? Hun så på ham og sad lidt i tavshed mens hun havde hørt på hans spørgsmål. "Hvis De ønsker at sidde her så har jeg intet imod det. Så længe De kan opføre Dem." Det sidste tilføjede hun blot for at han ikke troede han bare kunne tillade sig hvad som helst han ville! Der var grænser og hvis han trådte over dem så fik han en advarsel. Første gang. Ellers ville det være noget han ville fortryde. Forhåbenlig var han så god til at lære af sine fejl hvis det kom så langt. Men det håbede hun ikke, da hun gerne ville have en rolig aften og nat.
Hans direktehed gik hende heller ikke på endnu. Hun følte sig et sted vel lidt smigret? Men samtidig vidste hun ikke om hun skulle tro helt på hans ord faktisk var sande. Men hun smilede dog svagt og tog da rosen til sig indtil videre. Det skadede jo ingen så hvorfor ikke gøre det? Hun tog en tår mere af sin vin og var så småt ved at have drukket ud. Så måtte hun jo bare få et nyt glas. Hun havde ikke noget hun skulle nå før hun skulle hjem så det hastede ikke med at ende besøget hun havde indledt her. Nu havde hun fået selskab oveni så det ville måske trække opholdet ud? Eller forkorte det. Alt efter hvordan det gik mellem dem. Det var jo ikke til at vide før det skete. Hun ville i hvert fald se tiden an med hvordan hans opførsel var.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 12:39:22 GMT 1
Det kunne godt være, at Castiel var mere frembrusende, end hvad så mange andre måtte være, men af den grund, så havde han alligevel en holdning, og en mening, som samtidig skulle stå til ved hans værdighed, som han for øvrigt virkelig havde kæmpet for at kunne holde fast i, og det var bestemt heller ikke fordi, at det havde været helt nemt altid, hvis han selv skulle sige det. I det store og hele, så betød det virkelig ekstremt meget for ham, at blive anerkendt. Han kunne blive, hvis han kunne opføre sig? Altså.. ham? Opføre sig? Han kunne lide at kigge efter kvinderne, hvilket han heller ikke ligefrem lagde skjul på, men derudover, så var han faktisk ordentlig og anstændig, hvis han selv skulle sige det. ”I så fald, så må jeg jo påvise, at jeg kan opføre mig eksemplarisk.. Er det ikke et typisk ord at bruge i den sammenhæng?” Han havde aldrig været vant til de finere kredse, og det ville nok aldrig blive sådan, for når alt endelig skulle komme til alt, så det at understrege at han var der, var mere end nok for ham. Castiel gav som sagt altid udtryk for sin mening, så om det var for direkte eller hvad det var, var slet ikke noget som han tænkte over. Havde han en mening, så kom den ud, og det var sådan, at han havde det lige for tiden. Han tog en slurk af sin fadøl, inden han roligt betragtede sig af hende. Smuk var hun uden tvivl, og nu hvor han var kommet tæt på, så kunne han da tydeligt se det. Han gav hende et direkte og tydeligt elevatorblik, inden han igen lod blikket glide til hendes smukke øjne. ”Fortæl noget om dig selv.. Hvad er dit navn?” spurgte han videre, og med en tydelig nysgerrig mine. Han var jo nysgerrig af sig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 16:04:41 GMT 1
Hvad skulle man sige til at en mand betragtede en? Skulle man sige fra? Ignorere det? Blot tage det til sig og nyde det? Tja der var jo godt nok mange ting man kunne vælge at gøre. Ania valgte dog ikke at gøre noget og blot lade ham gøre det. Man kunne ikke se noget videre afslørende udover hendes former var synlige bag blusens stof. Men den var ikke langt nedskæret, men tværtimod anstændig og feminin på samme tid. At han så begyndte at spørge ind til hendes person og videre så så hun på ham med et roligt blik mens hun stille løftede sit vinglas og så på ham henover kanten. "Så vidt jeg ved så har vi ikke drukket dus." sagde hun stille som det eneste før det var, at hun tog en tår af vinen og satte glasset ned efter at have drejet sine fingre om stilken. Hendes blik gled ikke direkte væk fra ham imens, men hun nedstirrede ham heller ikke. Det med at stirre ja det ville hun nok mest overlade til ham. Men udover han stirrede lidt og troede de var dus så var han da ikke en plage. Endnu. Det kunne komme. Han var stadig til at være i selskab med så hun ville ikke bede ham om at flytte sig endnu. Hvis han blev for meget så gik hun nok bare selv i sidste ende. Ania måtte også huske på at holde øje med tiden så hun ikke risikerede at være strandet her når dagen ville vise sig. Måske var solen ikke voldsomt fremme her i Dvasias, men den kunne skam godt skimte igennem skyerne og man ville som vampyr være en del på den hvis man blev fanget ude på sådan en dag. Hun holdt sig helst i sit mausoleum i dagens lyse timer så hun kunne få sovet ud før en ny nat kaldte på hende. Mon han vidste hvad hun var når hun nu var her om natten? Nah. Der var jo masser af mænd ude om natten som ikke var vampyrer. Så kunne en kvinde vel også? Men selv hvis han gættede det så gik det hende ikke voldsomt på.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 2, 2014 15:04:09 GMT 1
Castiel lagde slet ikke skjul på, at han var rigtig glad for det kvindelige køn, men det var så derimod også det, som meget hurtigt fik ham i unoder, hvilket faktisk var noget som morede ham ganske betragteligt. At hun så derimod ville drikke med ham, før hun ville besvare hans spørgsmål eller forespørgsel, havde han bestemt heller ikke ligefrem regnet med, hvis han skulle være helt ærlig. Han trak let tilfredst på smilebåndet efterfølgende og hævede så sin fadøl mod hendes skikkelse. Igen kun for at få muligheden for at skænke hende et elevatorblik i stedet for. ”I så fald.. så skål,” sagde han med en rolig stemme, inden han tog en ordentlig tår af sin øl. Det var bestemt ikke fordi at han var bange for at opføre sig som en komplet idiot eller noget lignende, for det var noget, som han var vant til i forvejen, kunne man jo sige. Det var slet ikke fordi at Castiel var ude på at skulle opholde en vampyr, så de ikke ville være i stand til at komme hjem, så det var slet ikke noget, som hun skulle være det mindste bange for, hvis han nu endelig skulle være helt ærlig. Han satte igen roligt sin fadøl fra sig og vendte blikket mod hende. Det var ikke den første som han fik til aften, og han kunne da helt klart mærke at han var modig… eller nok snarere mangel på det samme. Det var aldrig til at vide, når man først havde fået for meget. ”I frygten for at gentage mig selv.. Så fortæl mig mere om dig selv,” fortsatte han med en tydelig nysgerrig stemme, for han kunne jo heller ikke selv lade være. ”Dit navn, ville være et ganske glimrende sted at starte,” fortsatte han med en rolig stemme, idet han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Selv som vampyr, var hun faktisk meget køn.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 3, 2014 15:29:58 GMT 1
At han så mente en enkelt skål var det samme som at drikke dus fordi han sagde det kom lidt bag på hende. Havde hun intet at skulle have sagt? Hvem havde dog sagt hun ville drikke dus med ham? Han kunne ikke tro, at bare fordi han sagde det så var de ligepludselig på fornavn og alting. Nej den gik ikke. Men samtidig så havde hun heller ikke vildt meget lyst til at diskutere det med ham om og om igen. Men på samme tid kunne den der lidt alvorlige og bestemt holdning jo på sin vis have noget charme over sig på samme tid. At han ikke bare sådan gav op og viste han ville have ting på sin måde. Men sådan kunne hun skam også lege med. Hun rystede let på sit hoved. "Jeg sagde ikke jeg ville drikke dus med Dem. Jeg kender Dem slet ikke så som jeg ser det så burde det punkt vente lidt. Ikke sandt?" smilede hun roligt mens hun stille fik affejet hans forsøg på at blive dus med hende. Hvis han så en gang til blot bestemte selv om de var dus eller ej så måtte hun tage hårdere fat i tøjlerne. "Men hvis De gerne vil vide lidt om mig så burde De spørge passende. Så skal jeg nok give Dem noget svar til gengæld." Ania lod sit hoved stille falde lidt på skrå mens hendes sølvgrå øjne roligt betragtede ham. At han så spurgte efter hendes navn kunne vel ikke skade at give ham? Han havde næppe hørt om hende alligevel. "Men jeg er enig i, at et navn vil være et godt sted at starte. Men er det ikke en herres job at præsentere sig selv først?" Et lettere drilsk smil gled roligt over Ania's læber. Det var faktisk lidt sjovt dette her. At drille ham og trække ham lidt rundt i snor og få ham til at danse om sig selv. Rent billedligt talt selvfølgelig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 6, 2014 8:33:35 GMT 1
Af temmelig åbenlyse grunde, kunne man da sige, at Castiel ikke var kendt med de fine manerer. Han tænkte ikke over det i de baner, som denne kvinde gjorde, også selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som han gjorde det største ved af den grund. Når det nu endelig skulle komme til stykket, fandt han det faktisk yderst relevant at kende til hendes navn. Han vidste ikke hvorfor.. Det var nok en af de lidt for mange ideer, som han pludselig satte sig i hovedet, men det var nu komplet underordnet for hans vedkommende. Han sendte hende et yderst stilfærdigt smil. ”Ønsker De da ikke at drikke dus?” spurgte han ganske sigende. Altså, nu havde hun jo trods alt også selv valgt at lægge op til det, så det gjorde jo ikke ligefrem sagen meget bedre af den grund. Nu hvor det var sagt, så lod han sig dog ikke slå ud af en afvisning, selvom det nok var det som det var ment som.. Nej. Han var for munter og tilfreds, til at han kunne gøre noget andet. At han så derimod ikke havde spurgt passende, forstod han sig skam ikke på. Det var sådan, at han altid havde ført sig frem, og han havde stort set altid fået de ting, som han gerne ville have det. Det var vel bare et tydeligt tegn i sig selv på, at denne kvinde, måtte være af en anden kaliber, end den som han typisk ville mænge sig med. Et sted en tanke, som hurtigt kunne irritere ham, men dog ikke i dette tilfælde. Han rettede sig en anelse op. ”Jeg kan gå med til selv at lægge ud, om De lover at gøre gengæld,” fortalte han. Han forsøgte virkelig at finde det mere formelle frem, selvom det bestemt ikke var nemt, når det ikke var sådan at han førte sig frem dagligt. ”Mit navn er Castiel, og jeg arbejder som smed,” præsenterede han sig med en rolig stemme mod hende. Hvorfor lægge skjul på det? At det så ikke var den dvasianske smed, men derimod den procianske, var vel underordnet?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 7, 2014 18:43:24 GMT 1
Hun lod hovedet falde lidt til siden mens hun lod til at overveje sit svar på hans spørgsmål. Tja hun kendte ham jo ikke så om hun ville eller ej var ikke sådan til at sige. Men hun ville da i alle fald gerne have lov at vælge selv istedet for han bare valgte for hende. Men at han så lod til at respektere det og gå over til De istedet var jo blot noget som kunne tyde på der var noget gentleman i ham. I alle fald så havde han da bare lidt respekt. At han så valgte at præsentere sig først også som hun havde forespurgt var jo kun endnu mere positivt. Der fandtes altså stadig mænd derude som havde bare lidt respekt og dannelse. Hun smilede svagt og havde jo sådan set ikke sagt hun nok skulle give sit navn i bytte, men nu måtte hun jo nok også være bare lidt fair når han nu anstrengte sig sådan. Og så var Castiel jo et ganske nydeligt navn. Ikke for almindeligt og alligevel ikke alt for fremmed heller. "Det glæder mig at møde Dem, Castiel. Mit navn er Ania." Hvad hun så arbejdede med holdt hun for sig selv. Hun havde fri i aften og desuden så var hendes job ikke lige noget hun så som et emne man viftede om sig med. Men lod han mærke til det eller ignorerede han det blot? spurgte han mere ind til så måtte Ania jo tage den derfra og finde ud af hvordan hun lige fik snoet sig ud af den. Hun kunne jo lyve. Det endte nok med noget i den stil. Hun ville i alle fald ikke fortælle ham sandheden.
|
|